-
ForfatterIndlæg
-
8. januar 2013 kl. 10:09 #51555
Jacob B
216 IndlægJamen så må jeg jo også hellere bidrage:
Jeg lystrer (som regel) navnet Jacob og er af den gode årgang 78′.
Min interesse for biler, motorsport og ikke mindst Alfa Romeo er kommet ind med modermælken, da mine forældre kørte rally/manøvreprøver/orienteringsløb i en Alfa Romeo Alfasud, helt frem til min mor var omkring 7. måned! (Ja faktisk kørte de også et par løb efter min fødsel, hvor jeg var spændt “sikkert” fast i en lift på bagsædet… Rystende at tænke på i dag, men det var andre tider, og så har jeg jo en undskyldning for, hvorfor jeg ikke altid tænker klart…!)
Jeg har haft en del sjove og anderledes både gamle og nyere biler (46 er det blevet til), men det var faktisk først, da jeg var i midt-tyverne, at jeg fik min første Alfa Romeo… En Alfa Romeo Alfasud 1,5 TI fra 79! – En 100% original enejers bil, som blev fundet i en lade i Jylland med alt historie/faktura/optegnelser/servicehæfte osv. liggende i handskerummet!
Den blev sat i stand og optimeret, og kørte efterfølgende en del (*HOST* grimme *HOST*) pokaler hjem til garagen til klubrallyløb i DK… Fantastisk bil, som jeg aldrig skulle have solgt!
Efterfølgende er der så kommet og gået en del, og selvom der så sent som i 2012 har været bl.a. Porsche 912 og Lotus Elan +2 igennem garagen, så er det Alfa’erne der bliver ved med at være det faste holdepunkt, og ingen har kunnet give mig den blanding af passion, indlevelse, køreglæde og livsglæde som de har og gør! (Eneste der har matchet det, var faktisk Elan +2’eren!)
Desuden holder jeg af at bruge bilerne, og har bl.a. haft fornøjelsen af at hygge mig på Sturup, Sjællandsringen, Djursland og Jyllandsringen….. Drømmen er, at indtage det grønne helvede i GTV6’eren, og mon ikke den drøm skulle kunne lade sig gøre ude i fremtiden!
Og så til bilsituationen…
Jeg er i gang med at færdiggøre en garagetilbygning, så der bliver plads til følgende 3½ biler på matriklen:
Alfa Romeo Spider 1300 Junior fra 72′ (Er sat i stand over 5 år, og kun de originale forskærme er i dag tilbage… utroligt, at jeg ikke holdt mig langt væk fra Alfa’erne efter det!)
Alfa Romeo GTV6 fra 83′ (La bestia rossa – En bredbygget dame med 3 liters motor, som bliver det nye tracktoy)
Alfa Romeo 90 2,5 V6 fra 87′ (Komfortens mester… hvor hele familien kan nyde klassisk)
Et Formel-projekt fra 63′ (Den fremtidige adgangsbillet til drømmen om Goodwood…)Følgende bliver der ikke plads til:
Alfa Romeo Alfetta 1800 GT(V) fra 75′ (En unik danskfødt enejers damebil med dokumenteret historie, som samtidig står helt originalt… Der har aldrig siddet nogen på bagsædet! – Måske sælges denne meget mod min vilje!)
Alfa Romeo Alfetta 2000 Inj. fra 77′ (Bliver offer for udrensningen, og sælges derfor!)(Spideren ved køb i 2007)

(Spideren i 2012)

Til hverdag fragter jeg konen og vores tvillinger (Lotus og Lewis) rundt i familieakvariet, som er en Lancia Musa 1,9 JTD Platinum fra 2007… Øko-luksus til lavpris ;-)
Mit nytårsfortsæt og dermed min plan for fremtiden er: Få garagen færdig og få bilerne hjem igen… Sælg de overskydende to Alfa’er, og behold så fuld fokus på de tilbageværende! – Slut med projekter og udskiftninger… Nu skal bilerne og livet bare nydes!
Ciao
28. august 2013 kl. 10:11 #56056
Jacob B
216 IndlægSå er der sket lidt, og det må derfor være tid til en update!
28. august 2013 kl. 20:34 #56060
Scalino
36 IndlægTillykke med garage og GTV2000.
det er da vist ikke kun fælgene, der ikke er tidstypiske på GTV’en. Kofangere og kølergrill ligner noget facelift?
28. august 2013 kl. 20:45 #56061
jewer
894 IndlægUuhhhh – den vækker gode minder, den bredbyggede dér:>)
29. august 2013 kl. 11:14 #56067
Jacob B
216 Indlæg@Troels:
Tak for det, og jeg er enig mht. kofangerne, men det kan jeg bedre leve med, end de alt for store og alt for moderne 17″… Kofangere og lidt højere fjedre kan skiftes hen over vinteren.
21. september 2013 kl. 09:06 #56320
Anders Bilidt
648 IndlægUha… hvem der dog bare havde en stor garage til at parkere alt legetoejet i….!!
Stort tillykke med det. ;-)
21. september 2013 kl. 09:32 #56325Smeden
110 IndlægLækre biler :) Kan godt lide Alfa! Blev udlært som pladesmed på dem. Kæresten havde en 145 med boxer! En dejlig vogn. Kom du til det grønne helvede! Har som bekendt selv en drøm om at trille der ned.
Var nede og se ADAC 24 timers i foråret! En stor oplevelse. 4 dage med biler og utroligt mange glade mennesker der camperede i skoven!
26. oktober 2013 kl. 20:53 #56834
Jacob B
216 IndlægJeg arbejder fortsat i de mørke aftentimer, når ungerne er lagt i seng, på at få færdiggjort mere og mere af min ydmyge garage!
26. oktober 2013 kl. 22:18 #56838
Ryhl
303 IndlægHe He – er jewers gamle nu nået til dig, Jacob …
27. oktober 2013 kl. 16:07 #56843
Per Einarsson
120 IndlægUh det er gode sager!
27. oktober 2013 kl. 19:19 #56844
Klaus R
143 IndlægTillykke med garagen Jacob.
27. oktober 2013 kl. 19:50 #56847
Klaus R
143 IndlægNår nu talen falder på en tur til Grüne Hölle i ViaRetro regi, så bør det da være til Old-Timer GP.
30. oktober 2013 kl. 10:12 #56875
Jacob B
216 Indlæg@Ryhl: Den har været hos mig i nogen år efterhånden, og til foråret burde den være klar til luftning med alle de nye dele… Og man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig, men jeg er bange for, at du kommer til at vente forgæves, for i den bredbyggede, har jeg endelig fundet det perfekte tracktoy, som, udover at se brutal ud, også er så uoriginal, at jeg ikke behøver at tænke på original politiet, når der skal eksperimenteres med forbedringer! ;-)
15. januar 2014 kl. 12:32 #66511
Jacob B
216 IndlægHmm… Jeg kan se, at min tråd også er ramt af manglende billeder, tekst og indlæg efter nedbruddet, men der er da sket lidt nyt:
Nye fælge til 77′ GTV’en i stedet for de hæslige moderne 17″


Og så er der bl.a. kommet lameller op i garagen, så lidt sker der da, selvom der ikke har været meget garagetid på det seneste!

Og så er der kommet en Renault Vel Satis på matriklen, men da den ikke er retro, så slipper I for billeder af den ;-)
Vi ses derude…
15. januar 2014 kl. 14:25 #66513
Søren Navntoft
326 IndlægJacob, også din tråd står til at blive renoveret. Jeg går i gang med alle trådene i dette emne på fredag.
Søren
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.