-
ForfatterIndlæg
-
27. maj 2015 kl. 19:43 #102607
Søren L Nielsen
41 IndlægHalløj i forum.
Nu har jeg læst og læst og læst herinde, og nydt de mange historier.
Måske man også skulle bidrage lidt, tænkte jeg så. :)Jeg bor lidt syd for Viborg, på et lille nedlagt husmandssted med min kæreste, 2 + 2 børn samt 2 katte.
Jeg har makket bil de sidste godt 20 år, før det var det jo cykler og knallerter.
Jeg er maskinarbejder af uddannelse og arbejder nu som udviklingstekniker i en stor virksomhed i nærheden.
Jeg har altid godt kunne lide gamle biler, tror det startede helt fra lille bitte med naboens Opel Kapitän der havde stået klodset op siden sidst i 60’erne. Den er desværre skrottet for årevis siden. Jeg har bare aldrig evnet at få sparet sammen til at købe en.
Min gode kollega, der kører klassisk motorcykel, havde gået og snakket om og forsøgt at prakke mig hans gamle Fiat 124 Special T på. Jeg havde kigget lidt på billederne af dem, og da jeg er af den generation der husker Lada, ikke midst for hvad de IKKE var, var jeg sku lidt lunken ved tanken om den. Den lugtede lidt for meget af Lada, syns jeg.
Men da jeg var ved at være færdig med at renovere garagen sidste forår, tog jeg mig alligevel tid til at kigge på den..
Det skulle jeg jo ikke have gjort. :) Jeg fik den til billige penge inkl. levering og hjælp til at skubbe den ind i garagen.
Den havde stået opbevaret i 15 år, desværre de sidste 6-7 år i en lade uden fast gulv. Det havde den ikke haft godt af.Jeg er rimelig novice ud i rustarbejde nu, men hvis jeg nogensinde bliver færdig med den, kan I bare spørge! ;-)
Mekanisk har jeg ikke nogen problemer med at få den fikset. Jeg har holdt på at jeg gerne vil lave motoren først, dels fordi jeg er mest tryg ved den slags arbejde, og også fordi jeg ikke har mere plads end at det vil være nemmest at lave rust udenfor. Den forsøgte jeg så at starte efter de 15 års stilstand, og det gik selvfølgelig knapt så godt. Nu har den fået renoveret toppen, 4 nye udstødningsventiler, et nyt stempel, ny indsugningsknast, ny benzinpumpe, ny vandpumpe og renoveret karburatoren. Nu kan den starte og går såmænd rimeligt. :)
Noget af det sjoveste ved sådan et projekt, ( i det stadie jeg er i hvertfald) , er jagten på historien og delene. Det kan være noget så forløsende at finde det motorophæng man lige mangler. :) Og sikke mange skønne og sjove mennesker man møder og får kontakt med. Jeg har selvfølgelig besøgt Kurt Krogh, samt været en tur på Fyn ved Arnold ” Bule” Larsen. Nøj Arnold har et godt snakketøj. :D :D
Jeg har ikke nogen deadline, om det tager 2 eller 5 år er ikke vigtigt. Blot jeg hygger mig når jeg går derude.
Nå, nok for nu, ser lige om jeg kan smide et par billeder op af “dyret”.Mvh
Søren27. maj 2015 kl. 21:23 #102612
Jens Langdahl
731 IndlægHold da op Søren, det er lidt af et fund! Der var ikke mange af dem, da de var nye, og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har set én. Da jeg var stor knægt, var Bennys og Kurts (tunede) Special T’er regnet blandt de tre hotteste biler i byen af os ungersvende. Og det er stadig en superfin og attraktiv model. Tillykke med den, den kommer til at pynte i klassikerlandskabet, når du får den ud på vejene engang. God arbejdslyst :-)
27. maj 2015 kl. 21:47 #102613
Søren L Nielsen
41 IndlægTak Jens.
Den har lidt en en kringlet historie. Den er solgt fra ny af i Bjerringbro, til den lokale cykelhandler. Efter et par år køber en buschauffør / forsikringsassurandør Tage Møller den så. Han har passet rigtigt godt på den. Efter sigende kom den kun ud at køre når familien skulle udenfor Bjerringbro. Så vidt jeg har fundet ud af skilte Tage sig af med den midt / sidst i 90’erne. Det sjove er så at jeg rent faktisk boede “bagbo” til Tage fra 1986 og til 1995. Så jeg har faktisk passeret den hver eneste dag på vej i skole, uden nogensinde af lægge mærke til den. Min afdøde far mente dog godt han kunne huske Tages fine røde Fiat.
En anden kollega og mig stod en dag og snakkede om Fiat’er, han har kørt 124 Special, 125 og 131 samt 132. Jeg nævnte den lokale historie, og han var nær faldet bagover. Han havde nemlig boet 2 huse længere nede af vejen, og snakket med Tage om bilen jævnligt. Han var noget misundelig på motoren, den var jo ikke så lidt kvikkere end hans egen. :)
Efter salget blev den så handlet til en mand som i dag er min nieces svigerfar. Det var altså i ’98, 10 år før min niece mødte sin mand. :) Så købte en tredie kollegas svigermor bilen, inden hun et år efter solgte den til min kollega, som jeg købte den af.Og sjovt nok, så kan alle, helt tilbage fra Tages søn til de forskellige bilhandlere og ejere huske bilen. Så den har kørt rundt i periferien til mig hele tiden, uden at jeg på noget tidspunkt har været bevidst om det. Og alt dette vidste jeg jo intet om da jeg købte den. :) Men meget hyggeligt at have fuld historik på den nu.
27. maj 2015 kl. 21:59 #102614
Søren Navntoft
326 IndlægHej Søren
Velkommen til og tak for din historie. Jeg håber oprigtigt du får den ud på vejene igen. Imellemtiden vil du forhåbetligt holde os opdatereret.
Mon ikke du vil kunne hente hjælp herinde også.
God arbejdslyst.
28. maj 2015 kl. 08:07 #102623
Martin Lindø Westergaard
53 IndlægVelkommen til, stort tillykke med den fine Fiat og tak for den finurlige historie. Tænk, at det overhovedet er muligt at finde en 124 Special T i en lade i Danmark. Og at det er muligt at finde en, der kan komme til at køre igen. Det er da fantastisk. Er det en 1400 eller en 1600?
God vind med projektet – jeg glæder mig til at se den på et tidspunkt ude i det danske sommerland.28. maj 2015 kl. 10:15 #102642
Thunderbird
16 IndlægHej Søren. Stort tillykke med dit fund af en bil. Det var i sin tid en super bil, så jeg er ikke i tvivl om at du vil få stor glæde af den når den er køredygtig igen.
Håber du vil delagtiggøre os løbende med dine bestræbelser. Det er altid fedt at følge et projekt og se resultatet.
Hilsen Per28. maj 2015 kl. 15:25 #102645
Søren L Nielsen
41 IndlægTak for den fine velkomst alle sammen.
Det er en 1438, tror først det var i ’73 den kunne fåes med 1600 i 124Special T.
Ja, efterfølgende har jeg jo også fundet ud af hvor speciel bilen er, og ikke mindst hvor få der er tilbage af dem.
Jeg håber da bestemt også på at få den ud at rulle, det kunne da være så sjovt.
Jeg har snart haft den i et år, fik den i uge 28 sidste år. Jeg har allerede brugt en del timer, og selvfølgelig lidt mønt også. Pladedele har vist sig sværere at skaffe end jeg regnede med, men er nu endelig ved at have det meste på plads.
Så skal jeg bare have samlet mig mod til at skære i den. :)Den bliver sikkert aldrig så flot som ny, men 43 år indtil videre må også gerne kunne ses. Mine 39 år er da heller ikke gået helt ubemærket hen. :)
28. maj 2015 kl. 16:53 #102646
Anders Bilidt
648 IndlægEj, hvor er den dog skoen!
Fantastisk lille 124’er. Og som andre allerede har sagt, saa er den jo ved at vaere temmelig sjaelden – i saerdeleshed med twincam motoren. Og faktisk synes jeg at den er endnu sjovere med den lille 1400 twincam, end den er med den senere 1600. Jeg har altid haft lidt en svaghed for de tidlige “ur-” modeller af en given bil. Og saa en anden af mine svagheder, nemlig gamle tidstypiske alufaelge. Og hold nu op hvor er de bare pivfraekke dem paa din 124 Special T. Dem haaber jeg virklelig at du beholder til den. De er da vildt labre. ;-)
Held og lykke med projektet! Jeg glaeder mig til at foelge det…28. maj 2015 kl. 18:41 #102648
Søren L Nielsen
41 IndlægTak tak, sidder næsten her og rødmer. :)
Fælgene er originale Dunlop Formula D4 Style 3, så vidt jeg kan se her : https://www.flickr.com/photos/retromotoring/sets/72157600033234563/
Så vidt jeg ved er det vist magnesiumfælge.Her lige lidt flere billeder af dyret inde i dens hjem.
28. maj 2015 kl. 18:46 #102655
Søren L Nielsen
41 IndlægFlere billeder :
Honede selvfølgelig også cylinderene da jeg alligevel havde skilt alting ad.
Attachments:
28. maj 2015 kl. 18:47 #102657
Søren L Nielsen
41 IndlægHer et par billeder mere.
Honede selvfølgelig også cylindervæggene da jeg havde alt skilt ad.Attachments:
28. maj 2015 kl. 18:54 #102660
Søren L Nielsen
41 IndlægUndskyld for dobbeltposten, og billedet der går igen. Kan ikke finde ud af at slette den?
28. maj 2015 kl. 19:06 #102661
Jens Langdahl
731 IndlægDet er OK Søren, vi kan’godt tåle at se den nogle gange! :-)
Mht fælgene: Måske er det M.A.G i stedet for Dunlop? Der hersker lidt forvirring omkring netop denne fælg. De er mest kendte som Dunlop fælge, men blev også produceret under navnet M.A.G. Det har fået folk til at tro, at de var lavet af magnesium. Det er de ikke, og alderen taget i betragtning er det vist godt nok! Aluminium holder langt bedre til tidens tand. Jeg kender ikke Fiatens krydsmål, men M.A.G. fælgen kunne fås i 4 x 108 til Alfa Romeo. En 14 x 6 tommer fælg vejede 13 engelske pund, svarende til 5,85 kg.28. maj 2015 kl. 19:36 #102665
Søren L Nielsen
41 IndlægDejligt med lidt fælgnørderi :)
Ah, medmindre der er lavet seriøse forfalskning tror jeg nu det er ægte Dunlop.
Billeddokumentation medfølger. (Måtte lige i garagen i det pæne tøj og afmontere hjul! )Attachments:
28. maj 2015 kl. 19:38 #102670
Søren L Nielsen
41 IndlægFlere billeder
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
















