-
Claus Ebberfeld commented on the post, Mandag for M: Hvad du bør lave denne vinter 12 år, 2 måneder siden
Fritz, det ved jeg du har! Han mangler en eller flere rejsekammerater fra København/Sjællandsområdet, så hvis nogle har lyst, så vil M gerne have selskab på rejsen. Og så kan man jo lige puste til motivationen […]
-
ViaRETRO wrote a new post 12 år, 2 måneder siden
SÅ er der damer på ViaRETRO: Masser af damer. Læs videre, for pokker!
De er på billeder, ligesom vi plejer – men denne gang også ret meget på ord, når vi byder spidse Stiletto tilbage (i ensom majesæt) og når Mette fortæller om sin grand tour i Fiat 600. To gode historier, synes jeg selv, fra to dejlige damer: Der tydeligvis ikke er faldet bag af en vogn når det gælder bilentusiasme. Og mere vigtigt: At leve den entusiasme ud.
Små mænd kan måske blive lidt bange for vores selvværd overfor så stærke kvinder. Men det er der nu ingen grund til, for de to her er begge helt nede på jorden. De TØR bare. Og det synes jeg som sædvanligt er en vigtig pointe på ViaRETRO: I socialdemokratiske Dannevang er der ikke så stor forskel på hvad vi forskellige mennesker egentlig KAN. Det handler i langt højere grad om hvad vi tør.
ViaRETROs mission er blandt mange andre at afdramatisere det her med at have gammel bil og at være bilentusiast. Det er ikke kun en hobby for nørdede gamle mænd, der aldrig kommer ud af kedeldragten. Ejheller noget, der behøver koste millioner. Og det uanset om man vil køre til kaffetræf, til Italien eller til racerløb. Det hele kræver først og fremmest at man tør.
Når det så er sagt, så synes jeg lige modvægten til alle de feminine hormoner i denne Matiné skulle på plads. Så jeg har skrevet en lille hymne til V12-motoren. “Enhver mand skal have prøvet at eje en V12-motor”, som man siger.
Og hvis der er nogle kvinder derude, der drømmer om det samme, så skriv til mig: Vi passer muligvis sammen!
Claus Ebberfeld
[adrotate group=”5″]

Fiat 600 1964-2014 – 50-års fødselsdagstur til Italien
Om hvordan en tosset ide overlevede i fem år. Og svar på spørgsmålet “Kan en halvgammel dame i en halvgammel Fiat køre bjergkørsel og hårnåle i Italien helt alene?”
Af Mette GrønborgDen skøre ide opstod allerede den dag jeg købte min Fiat 600 fra 1964 for 5 år siden. Og den blev ved med at dukke op de næste år, imens jeg istandsatte bilen: Fiatten og jeg skal prøve at køre i hjemlandet, vi skal se den gamle fiatfabrik i Torino og ikke mindst køre lidt hårnål – ja, som en slags 50-års-fødselsdagstur.
Hmmm, måske en lidt voldsom ide! Men nu havde jeg lissom sagt det højt i et par sammenhænge – og begyndte at se frem til det. Og som tiden nærmede sig fik jeg lakken frisket op, strammede sædegjordene en smule, fik skiftet et par motorophæng, der havde fået en slidt lyd plus ordnet Fiattens hofsygdom: Styretøjsslittage.
Biltoget er en nødvendighed for at nå så langt ned i Europa med sådan en lille bil, så jeg købte billet til Fiatten og jeg midt i vinter. En måned før turen fik jeg lokket to døtre med og ringede til DB Autozug for at købe to ekstra menneskebilletter.
Billetsælgeren må have vidst lidt om biler, for hun sagde: “tre personer?? Du er godt klar over, at det er en lille bil?”. Jeg beroligede hende med, at det var jeg klar over, og at det nok skulle gå.
I starten af juli kørte vi afsted til (det nu -øv- hedengangne) biltoget i Hamburg Altona, hvor bilerne, meget pudsigt, ledes ind gennem selve banegården og herfra kører op på togvognene ad ramper. Fiatten var heldig at få plads på biltogets øverste dæk og vi fik plads i kupé med køjer á la lejrskole og gemüsesuppe i cafeen. Og da toget var virkelig langt, kunne vi med næsen mod ruderne holde øje med Fiatten i svingene.
Endestation Allessandria. Bilen så ok ud, selv efter så lang en tur. Tog et olie- mm. tjek og så kørte vi ud i den første rundkørsel, altså den lige udenfor banegården.
Hvor bilen selvfølgelig fik sit første motorstop. Så blev vi for alvor hilst velkommen til Italien med dyt og håndtegn. Jeg må indrømme, at her kunne jeg kun finde på én ting at gøre: Op med motorklappen, tjekke tændrørskabler og brændstoftilførsel, og håbe at det ville gå over om lidt. Så fik den 5 minutters pause før vi prøvede igen. Det virkede, men hvor jeg måske skulle have set det som et forvarsel om en alvorligere Fiatsygdom, så skyndte vi os bare ud af byen. Vi kørte mod nord til Lago d’Orta, hvor vi valgte at bo i Pettenasco.
Her blev vi mødt af et for den forkælede garagebil nyt fænomen: flere døgns skybrudslignende thunderstorm, der maste majsmarker til ukendelighed og brækkede store grene af vejtræerne. Den meget lille bil og det meget lille telt med tre personer i var her en lidt uheldig kombination. Jeg vil dog fremhæve byen Orta San Giulio, der er virkelig fin. Isbutikken på torvet laver dejlig is, man kan sejle ud til en lille ø, Isola San Giolio, så lille at der kun er plads til et styks kloster og en enkelt gade øen rundt. Hyggeligt og helt specielt. Vi havde nogen gode timer derovre.
Fire dage efter havde vi fået vand og sø nok og sigtede på Biella, hvor vi valgte et hotel med P-kælder, så vi kunne tørre lidt. Det næste døgn blev vi og bagagen helt tørre igen, vi fik luftet shoppegenet og smagt egnens helt traditionelle polenta.
I Biella sagde vi farvel til Lærke, der skulle videre til Frankrig. Ida og jeg kørte op nord for Torino, hvor vi var inviteret til at besøge en vinbondefamilie, Idas studiekammerats forældre.
Sådan en vingård er altså på størrelse med et lille slot, og her var der disket op med alt det norditalienske vi havde drømt om og det allervigtigste: I vinkælderen, bygget hen over en sprække i bjerget, hvorfra der trængte kølig luft ind i kælderen, var der fest om aftenen.
Dagen efter blev det alvor for mig: Ida fortsatte det lokale besøg og jeg og Fiatten var nu alene på tur i Norditalien. Mine (lidt) bange anelser kunne jeg dog godt have sparet. Jeg lagde ud i fin stil med at køre ind i centrum af Torino og rullede op foran Fiatmuseet, som øv, kun havde åbent om søndagen. Længe og vedvarende hamren på døren fik en kvinde ud på fortovet. Jeg pegede på Fiatten og sagde jeg var kørt fra Danmark. Det hjalp ikke. Der var LUKKET. Så måtte jeg nøjes med det historiske bilmuseum et par km derfra. Men mellem os sagt: Det får altså ikke mange stjerner. Det fortæller ikke meget bilhistorie – og der er lidt for meget Tivoli.
Nu kom så turens mål, altså en slags højdepunkt måske. FIATFABRIKKEN LINGOTTO. I det mindste skulle jeg da have et foto af Fiatten foran “sin” fabrik. Det viste sig lidt vanskeligt. Jeg endte med at spise frokost, vinbondefamiliens madpakke: Friterede squashblomster i midterrabatten langs et parkeringsanlæg, hvorfra der var udsyn til bygningen. Og med ansigtet helt nede i græsset lykkedes det at få et foto af både mad, Fiat og fabrik. Prego.
Lingotto Bygningen er opført i 1920 og var dengang den mest moderne bilfabrik i Europa. Indendøre i den omdannede fabrik gik jeg tur på sneglerampen, hvor Fiatterne i sin tid kørte fra den ene produktionslinje til den næste, fra stueniveau til 5. sal. De startede som dele i stueniveau og var færdige når de kom til 5. sal. På taget var der testbane, hvortil der i dag ikke er adgang. Der har min Fiat trådt sine første barnedæk, må det vel hedde. Sneglerampen er en virkelig interessant bygningsdetalje og jeg tænker, at det var en meget futuristisk måde at tænke logistik på.
Læs mere om Lingotto ved at klikke på billedet herunder:
Sidst på dagen kørte jeg i retning mod Genova for at se nærmere på havnen og havnebydelen. Området her er fyldt med rismarker, så det gik derudaf på lange lige vejstrækninger kantet af lavtliggende marker og vandingssystemer. Efter en overnatning (jaja, jeg kører ikke så hurtigt i den lille Fiat), nåede jeg Genova næste formiddag. Hele dagen vandrede jeg rundt på havnen, nød synet af de gamle kraner og tog en lang havnerundfart.
Derefter havde jeg fået nok by og kørte mod øst, for at begynde hårnåleturen mellem Genova og CinqueTerre.
Vejene er anlagt der på bjergsiderne for hundrede af år siden og meget egnede til klassikerkørsel. Det er ikke så svært som man måske kan tro. Jeg bad gps’en vælge de mindste veje og så blev jeg ellers ført op og ned, gennem bitte små landsbyer, hvor serier af gråhårede mænd sprang op fra cafestolene når jeg “susede” forbi, øde skovklædte strækninger med hårnål på hårnål, hvor eneste selskab var mænd i deres bedste alder stønnende opad bjerget iført pulsmålere og prikkede bjergtrøjer. Men bedst af det hele: asfalt helt ude på kanten af bjerghylder hvorfra der var kæmpe store vidvinkeludsigter over dalene og ikke mindst; kig til andre hårnålesving længere nede. Den oplevelse bliver rigtig god at have med på plejehjemmet en gang.To dage, en bjergovernatning i det lille telt og 7000 hårnålesving senere og med et stort smil på, ankom jeg til landsbyen Levanto, lige vest for de fem Cinque Terre-byer. Det er en rigtig fin oplevelse at komme kørende oppefra, se ned over landskabet, kysten og landsbyen. Forsigtig kørsel i 1. gear, for ikke at brænde bremserne af, rulle lidt ind imellem – og pludselig rundt om et sving ligger den så der, Levanto. Her var jeg så heldig at have aftalt at mødes med Alfa-kørere fra Aarhus, så det var skønt med selskab et par dage.
Levanto er god som udgangspunkt for vandreture i bjergene mellem de fem landsbyer, og jeg gik også et par gode ture og Fiatten hvilede ud imens. Herefter sagde jeg “på gensyn ved biltoget” til Aarhusvennerne og kørte op i bjergene igen, nu med La Spezia i sigtekornet, hvorfra det var planen at færdiggøre ruten ved at stikke mod nordøst op til Parma.
Sådan kom det bare ikke til at gå. Fiatten fik andre ideer.
Kun knap ude af Levanto kom første tegn på sygdom: en tør hoste satte ind og kun en lokal mekanikers affugtning af strømfordeleren hjalp så meget, at jeg kunne køre videre. Jeg var lettet over at det ikke var værre, gav den gas over bjergene og havde en super dejlig dag igen. . . . Hen mod aften tog sygdommen dog til, farten måtte ned på cirka 40, så 30 og til sidst var det i gå-tempo.
Men Italien er et land med en mekaniker på hvert gadehjørne. Jeg skulle nu bare finde den af dem, som havde lyst til at skrue i en Fiat 600. Jeg slog gps’en fra og kørte nu på må og få, kun fokuseret på mekanikerskilte. Det bragte mig rundt til fem forskellige, der desværre ikke ville eller kunne reparere den, men var flinke at vise mig videre til kollegaer. Den femte kendte heldigvis en Fiatspecialist og jeg plottede hans adresse ind på iPad’en og kørte cirka 10 km til jeg nåede frem til Raggis værksted. Raggi mente at Fiatten ville være klar næste dag, så jeg tog lige en overnatning i landsbyen Sarzana.
Det blev nu til mange dage i Sarzana, for det viste sig meget svært at skaffe reservedele. Hver dag sagde Raggi ”i morgen er den klar”. Og derfor tog jeg hver dag en taxa til værkstedet, med det hyggelige resultat at byens fire taxachauffører blev mine venner i nøden og trådte til med assistance. Efter to dage med tårnhøje taxaregninger, mødte jeg i stedet op på taxakontoret tre gange i døgnet hvorefter den eneste engelsktalende taxamand ringede til Fiatværkstedet for at spørge til patienten. Imellem de tre daglige møder kom jeg selvfølgelig til at shoppe lidt, spise gode liguriske retter og drikke lige så gode rødvine. Jeg gik Sarzana tynd og havde det egentlig ok, men måtte se i øjnene at det sidste ”ben” i min planlagte trekantede rute ikke kunne gennemføres.
To dage før biltoget kørte retur var jeg stadig i Sarzana, men her kom heldigvis to Alfa-venner forbi. Én dag før biltogets afgang holdt vi klar i Alfaen foran værkstedet, lige efter siestaen. Og heldigvis kom den ventede pakke netop med den manglende nye strømfordeler. Mester, lærling og en forbipasserende ældre mand i røde underbukser (det var hedebølge med ca. 36 graders varme) kastede sig over bilen. En time efter var den fixet, vi kørte ind til landsbyen for at sige farvel til taxavennerne og så gik det nordpå mod Allessandria og biltoget.
Da jeg kom hjem i AutoGalleriet Aarhus lavede jeg det regnestykke som jeg havde glædet mig til: 1670 km. Det er godt gået på små bitte dæk.
Det var hvad en gammel bil og en skør ide foranledigede: En fantastisk rundtur i det norditalienske, en original italiensk reparation og fornøjelsen af at være i samme lille liguriske landsby i 5 dage.

Ugens grafik


Hoftesving virker
Af Claus EbberfeldVi har sagt det før, men siger det gerne igen: De bedste former har hoftesving (genlæs gerne det oprindelige indlæg, thi det var et fredagsindlæg, og dem ved vi flere derude godt kan lide, også selvom det skulle være en anden dag i ugen). Britiske Ken Brown har taget nogle billeder af ret skønne klassiske biler, der illustrerer den pointe meget tydeligt.
Der er jo ingen tvivl om, at alle de fire herunder er skønne – men ligeså lidt tvivl om, at den skønneste er den med mest hoftesving.

En lille hilsen til alle jer der drømme om at køre race, men mener at det kræver en hundedyr og toptunet racer:

Hvorfor vil mænd ikke have hjælp?
Jeg anmoder hellere end gerne mænd om hjælp til alt fra låg, jeg ikke kan åbne, til gode råd om (andre) mænd, input til mit arbejde, hylder, der skal sættes op og mad, der skal laves (læs = det gør jeg nemlig ikke, altså laver mad), men jeg har erfaret, det forholder sig ganske anderledes den anden vej rundt.
Det er tidligt søndag morgen, og jeg skyder en god fart over Fyn. Kursen er sat mod mit elskede Ærø og færgen fra Svendborg. Ved Kildebjerg beslutter jeg at tanke op. Benzin til banditten (det er jo en ø – tænk, hvis den løb tør for brændstof!) og kaffe til mig.Jeg starter med at tanke, hvilket forløber planmæssigt. Så er det tid til min kaffe, og mens maskinen inde på tankstationen brygger den tiltrængte kop, udspiller sig en scene foran mig. Der er kaffemaskiner på begge sider af bordet, og på den anden side er en mand i krise. Jeg kan på den højrøstede herre forstå, at maskinen ikke vil lave kaffe til ham.
Jeg tilbyder at lave en kop til ham fra min maskine, men det bliver pure afvist, og han anråber den flinke ekspedient, der iler til. Maskinen fejler ingenting; der er tale om en såkaldt fejl 40 (menneskefejl). Jeg returnerer til banditten, der fuldt tanket er klar til at fortsætte turen. Der er god tid, så jeg beslutter at drikke min kaffe og spise lidt morgenmad, inden jeg kører videre.
Nu kommer manden fra kaffemaskinen ud for at tanke. Heller ikke tanken vil samarbejde, og han himler op. Igen tilbyder jeg min assistance, for jeg har jo netop uden problemer tanket min bil (og det skal lige siges, at jeg på intet tidspunkt udviser hverken truende eller intimiderende adfærd) – men ikke desto mindre resulterer mit tilbud om hjælp i en talestrøm, der ingen tvivl efterlader; han skal bare overhovedet ikke have hjælp, og han kan da i hvert fald godt selv finde en løsning!
Løsningen er (igen) at anråbe den flinke ekspedient, der (igen) kommer ilende til. Med assistance fra ekspedienten får manden tanket sin Smart og kører sin vej.

Kaffen er rigtig god, og dagens første solstråler finder vej, så jeg giver ham og hans Smart 10-12 minutters forspring. Siden han jo er i sådan et forrygende humør, skulle vi så lige sende ham en hilsen? Kort tid efter har han udsigt til bandittens bagende og en kop kaffe i mit bakspejl.
Hvorfor vil mænd ikke have hjælp?
Kærligst Stiletto


Hoftesving KAN antage alternative former
Af Claus EbberfeldJeg arbejder stadig på en teori om universelt rigtige proportioner og formlen på den smukke vogn, og er som nævnt længere oppe sikker på, at hoftesving indgår i formlen med en-eller-anden faktor. Men det er svært, og det bliver understreget af, at der engang imellem kommer noget ind og forstyrrer regnemaskinen – som for eksempel der herunder.
Det er en AMC AMX GT, en prototype fra 1968. Hvis man hveren skulle vide det eller have fanget de diskrete hentydninger i farver eller detaljer, så er det en amerikansk bil, designet af Dick Teague. All American, altså. And the better for it! Ingen får mig til at sige at den er hverken “universelt smuk” eller bare “smuk”. Men den er voldsomt fed i al sin særegenhed og bevidstkluntede Kammhæk-afslutning. Og hvad gør de SÅ? Lakerer den, så de bliver understreget med dobbelt optrukne linier.
Akja, den der formel lader vente på sig.


Hvor langt er langt?
Af Claus EbberfeldEfter lørdagens løb på Ring Djursland sidste weekend havde nogle ViaRETRO sat nogle læsere, racerkørere og Historisk Motorsport Danmark i stævne for at diskutere, hvordan vi får flere ud at kære racerløb. Det kommer der mere om, det er ganske vist. Her og nu tillader jeg mig bare at filosofere over, hvor langt et racerløb i Danmark kan være. Ligeså længe jeg kan huske (og det er tolv år) har et dansk løb for en historisk racerbil været på cirka 15 minutter.
Det er altså ikke lang tid. Jeg håber det kan være længere – også i en eventuel kommende serie for nybegyndere. Jeg tror det vil være til de flestes fordel. Inklusiv min!

Denne herre, Christian Seland, i denne vogn kørte sidste weekend tre heat af cirka et kvarters varighed hver. Næste weekend skal han køre halvanden time på Spa i Belgien.
Vi har ingen rigtig tradition for langdistance i Danmark. På vores egne baner, altså. Derfor tager jeg med Christian og flere andre til Belgien og ser det længste rigtige langdistanceløb i verden for historiske biler, Spa Six Hours. Ja, det er seks timer langt. Ja, det er hårdt ved bilerne. Og jeg mener heller ikke, at vi skal køre seks timer i Danmark: Det vil være mere end en hel sæsons køretid!
Men jeg mener det er på tide at komme ud over de der småspjæt af sprintløb på et kvarter.
ViaRETRO-bonusinformation:
Hvis nogle fra København/Sjælland-området har lyst til at tage med til Spa næste, så ved jeg at Corvette-Michael (ham der skal ud at køre race i en 1969Corvette, hvis det står til mig!) har plads til rejsekammerater. Mød ham på AJ-tanken i dag eller kontakt mig på ce@viaretro.com, så formidler jeg forbindelsen. Foreløbig rejseplan er afgang torsdag og hjemme igen mandag.
Det nødvendige fotos

Goodwood streaming
Det er Goodwood Revival Meeting-weekend, og det meste af den historiske motorsportverden er på den anden ende. Men nogle af os er hjemme på vores egen ende, og vi kan faktisk godt få en lille flig af Goodwood også: Trods deres afsindigt stærke forankring i gamle dage så har Goodwood nemlig omfavnet den moderne teknologi, og der bliver i år streamet live fra arrangementet.
Nu må man endelig ikke stikke sig selv blår i øjnene og tro, at det på nogen måde er ligesom at være der selv. Men selve racet kan man godt følge med i, og det er og forbliver heldigvis størstedelen af Revival’en.
Klik hér for at gå til GoodwoodTV på Youtube og find dagens udsendelser fra Sussex-banen.

Ugens citatHowever keen is one’s interest in motor cars they are, of course, primarily a means of transport between place A and place B. Unfortunately these are two places between which I have always had to travel in the shortest possible time.
George Abecassis
(britisk racerkører, medstifter af HWM, britisk Facel Vega-importør, gift med Sir David Browns datter Angela = en stand up guy)

Første Diesel på Le Mans: Puha!
Af Claus EbberfeldI moderne tid er sejrene i verdens største motorløb Le Mans ofte kørt ind med dieselbiler. Det får så nogle til at tro, at diesel er sagen. Hvis Sex Pistol stadig var aktive ville den konspiration være et godt oplæg til efterfølgeren til “The great Rock’n’roll Swindle”: “The great Diesel Swindle”.
Som sædvanligt var Audi ikke først, men blot først med at få det til at virke. Næ, franskmændende selv var først. Brødrene Delettrez lagde i1949 en 4-liters GMC-diesel i et Delage-chassis, og fik en ikke speciel køn og ikke særligt hurtig racer ud af den. Det er den herunder.
De visionære brødre udgik af løbet efter den eklatante brøler at løbe tør for diesel. Deres eksempel må have afskrækket en del, for der gik nogle år før Audi kom. Så det har ikke afskrækket nok, kan man sige.
På Strøjer Samlingens og ViaRETROs Le Mans- og filmpremiereaften bliver der kun startet forrygende vellydende benzinmotorer op, lover Jørgen. Sådan. Bestil billet ved at klikke herunder:

Hvorfor enhver mand må have sig en V12-motor
Af Claus EbberfeldDen traditionelle stempelmotor har nogle helt grundlæggende paradokser indbygget i sig, og en af de vigtigste er nok dette: Forbrændingen af de dejlige fossile brændstoffer sker i en cylinder, der presser et stempel nedad. Men vi skal bruge dén kraft til at drive en bil fremad via rotation: Den nedadgående kraft skal altså omsættes til en roterende bevægelse – og det sker via en krumtapaksel.
Det er faktisk ret komplekst, sådan rent maskimekanisk. Her er nogle formler til beregning af den slags:
Der er store kræfter på spil. Lad os for sjov skyld sige, at den ene cylinder udviker 25 hestekræfter ved 6000 omdrejninger. Det er nok til at drive en 2CV til hundrede kilometer i timen, og altså seriøst meget vrid på den krumtap. Og vriddet er lavet af noget, der går op og ned. Det giver vibrationer, og mens alle kan forstå at det må være sådan med én cylinder på en krumtap, så er det endnu mere komplekst, når der kommer fire på – det mest almindelige i vores del af verden.
Går man derimod op i seks cylindre, så begynder det at ligne noget. Hvis de er ordnet på række, som BMW, Jaguar, Mercedes og mange andre har gjort med nogle af deres største (i betydningen vigtigste) motorer, så kan kan nemlig få perfekt primær og sekundær balance. Nu bliver det kompliceret. Men hvis du er mand og læser dette, så er det vigtigste bare at du siger det med autoritiet – du behøver ikke at forstå det. ”Perfekt primær og sekundær balance i en rækkesekser”.

Kort sagt udligner kræfterne i en V12 stort set hinanden.
Hvorfor skulle man så have flere cylindre end seks? Fordi sekseren i en firetaktsmotor kun tænder tre gange per krumtapsrotation, og det er selvfølgelig for lidt. Med tolv cylindre får seks tændinger per rotation af krumtappen, og det i sig selv er rart. Mange siger, at en god tolver går som en turbine, hvilket er vildt overdrevet – men det føles godt nok som om man er tæt på. Ingen vibrationer, rund og lækker motorgang – og lyden! Som måske er det vigtigste argument. Hvis man(d) er mand.
Jeg har endnu de tolv til gode. Men når det sker, så er jeg ret sikker på, at det bliver i sådan en som herunder. Så får man nemlig ikke bare verdens bedste motor, men verdens bedste bil.

ViaRETRO-bonusinformation: 16 cylindre er ikke bedre end 12.

Det er enormt længe siden vi har haft noget om Porsche, så her et billede fra arkiverne:

Claus (med briller) og Søren (med højt hår) for nogle år siden i forbindelse med en større test af Porsche 911. Niels Birkemose var brudt ned i sin spritnye Lotus Eclat og kom ikke med på billedet.

AJ BENZINTANKEN – CARS ‘N COFFEE: Sæson afslutning 20. September
Hver lørdag mellem kl.10 – 12 arrangerer ViaRETRO og Café Oliver: Cars ‘N Coffee på den klassiske benzintank. Her mødes ejere af både klassiske biler og motorcykler til en hyggelig formiddagsstund hvor der deles viden og oplevelser. Det knyttes nye venskaber og holdes liv i gamle. Det fælles tema er: det klassiske køretøj, og hertil er den mageløse kulisse helt fantastisk. Der bliver set på interiors og dybt i motorrum, og ind i mellem sker det, at der køres prøveture i andres biler.
Der er gratis kaffe og der kan købes mad og is i den nyindrettede café i de gamle garager.
Alle mærker er velkommen – i rigtig ViaRETRO ånd. Bare det er en klassiker.

[adrotate group=”7″]God weekend
-
Anders Bilidt commented on the post, Første tur i nyrenoveret Lamborghini 400 GT2+2: Torino! 12 år, 2 måneder siden
Fabelagtig vogn! – og ditto genopstandelse.
Og hvilken bedre maade at doebe den smukke 400GT paa, end med en ordentlig roadtrip gennem Alperne og mod varmere himmelstroeg…?
Sir, I salute you!! ;-) -
Anders Bilidt svarede til emnet 02Anders og Nippon eventyret! i forummet Introducér dig selv og din bil 12 år, 2 måneder siden
Nu ser jeg jo at Dan har vaeret i gang med at klistermaerketune sin 76’er Porsche 911, og jeg kan jo umuligt lade min lille japser staa tilbage for en luftkoelet tysker, saa nu er jeg ogsaa taget til denne yderst effektive metode for at faa lidt flere HK ud af klassikeren… :-D
Da jeg i juni maaned var paa Nagoya Nostalgic Car Festival i…[Læs mere]
-
Vincenzo commented on the post, Hjælp min stil & Find en bil! 12 år, 2 måneder siden
Skal vi løfte sløret?
En ca. 1960 Jag MK II. Der i 1971 bare var en godt udbanket hverdagslider.
I solbleget rød. Komplet med lidt rust og småbuler.
Husk charmeklud og solbriller. -
Fritz Hansen commented on the post, Mandag for M: Hvad du bør lave denne vinter 12 år, 2 måneder siden
Måske ses vi på Francorchamps, M. Jeg ved vel et eller andet om Corvette racing som du kan gøre nytte af.
-
Claus Ebberfeld commented on the post, Hjælp min stil & Find en bil! 12 år, 2 måneder siden
Jeg har Michael Caine ligeså højt på cool-skalaen som du, Vincenzo, og kender godt “Get Carter”, selvom jeg ikke har nogen DVD-samling. Egentlig kan jeg endnu bedre lide ham (og hans stil) i The Ipcress Files. […]
-
Vincenzo commented on the post, Hjælp min stil & Find en bil! 12 år, 2 måneder siden
Jeg sympatiserer med dine ideer omkring påklædning og bil, Claus. Dog praktiserer jeg det sjældent. For resten af verden forstår det ikke. Jeg vil anbefale dig at se “Get Carter” fra 1971. Har du den ikke i din […]
-
JOP commented on the post, Første tur i nyrenoveret Lamborghini 400 GT2+2: Torino! 12 år, 2 måneder siden
Jeg glæder mig RIGTIG meget til at se bilen i morgen – det er en fantastisk GT-vogn.
Har netop tilbragt noget af dagen med at skrue på en mere ydmyg GT-vogn – hvor vi også har en ny deadline: 1. maj-15. (det […]
-
Oktan svarede til emnet Sunday Morning Drive med Classic Car Club of Hong Kong i forummet Diverse: Ting der ikke hører hjemme andre steder 12 år, 2 måneder siden
Skønne skønne billeder.
Tak !
-
Oktan commented on the post, Første tur i nyrenoveret Lamborghini 400 GT2+2: Torino! 12 år, 2 måneder siden
Jeg tilslutter mig også Martins stående bifald !
É una bellissima macchina !!!
-
Anders Bilidt svarede til emnet Sunday Morning Drive med Classic Car Club of Hong Kong i forummet Diverse: Ting der ikke hører hjemme andre steder 12 år, 2 måneder siden
Sommerferien er for alvor ovre og alle “expats” er vendt tilbage til Hong Kong igen. Derfor var det i soendags ogsaa endelig tid til endnu en ordentlig Sunday Morning Drive med Classic Car Club of HK.
Saedvanen tro moedtes vi tidligt om morgenen ude foran The Royal Yacht Club paa HK oeen. Fremmoedet var allerede her ganske imponerende!Men…[Læs mere]
-
Vincenzo commented on the post, Første tur i nyrenoveret Lamborghini 400 GT2+2: Torino! 12 år, 2 måneder siden
Jeg kan kun tilslutte mig Martin L W. Og med hatten i hånden, tilføje et stort tak til John. Dels for at have bragt et stykke automobil kunst tilbage på vejen, dels for at bruge den, til det den er beregnet til. […]
-
holmen svarede til emnet Den perfekte "by" klassiker? i forummet Diverse: Ting der ikke hører hjemme andre steder 12 år, 2 måneder siden
Visse vasse – de hænger på træerne i Holland og omegn … – så’n da.
Per
http://www.autoscout24.se/Details.aspx?id=239643780&cd=635373061580000000&asrc=st
http://www.autoscout24.se/Details.aspx?id=257851114&cd=635459513420000000&asrc=st -
jensen svarede til emnet Den perfekte "by" klassiker? i forummet Diverse: Ting der ikke hører hjemme andre steder 12 år, 2 måneder siden
en youngtimer i dansk design som denne må da være den perfekte:
http://www.guloggratis.dk/biler/personbiler/kewet/el-jet/annonce/24196831-flot-roed-kewet
-
Nikolaj_S svarede til emnet 911 76 SCRHR i forummet Hvad sker der i garagerne og værkstederne? 12 år, 2 måneder siden
Hej Danhansen,
Imponerende tilgang du har – flot arbejde!
Jeg planlægger selv at hive lade motor, forbro, hjulophæng gennemgå sandblæsning og lakering til vinter, og er nysgerrig på det her gul-kromatisering af bolte, bånd mv… Er det af hensyn til originaliteten og/ eller er det bare den bedste løsning holdbarhedsmæssigt, når man vil friske…[Læs mere]
-
Martin Lindø Westergaard commented on the post, Første tur i nyrenoveret Lamborghini 400 GT2+2: Torino! 12 år, 2 måneder siden
Stående bifald herfra. Jeg glæder mig MEGET til at se den i Nyborg i morgen.
-
Claus Ebberfeld commented on the post, Hjælp min stil & Find en bil! 12 år, 2 måneder siden
Nej, den er handlet privat via den første ejers kone. Hun mente at manden var blevet umoderne til frakken.
Da frakken således kommer med fuld historie, så VED jeg at den var ny i cirka 1972 og altså ikke er […]
-
Claus Ebberfeld commented on the post, Den sjoveste i år: Datsun 2000 Fairlady var med på det hele 12 år, 2 måneder siden
Ja, den må stå for Nikolajs egen regning.
Jeg er jo personligt af den overbevisning, at jo sjældnere noget er, des bedre. Og dét er nu engang B’erens allersvageste side, hvorfor den alle sine kvaliteter uanset […]
-
Wentzel commented on the post, Første tur i nyrenoveret Lamborghini 400 GT2+2: Torino! 12 år, 2 måneder siden
Meget flot og gennemført restaurering!! En rigtig GT-vogn!
- Hent mere





























































