Fristelsen var for stor. Jeg har igen ladet mig forføre af en italienerinde: Fyrigt temperament og en fræk bagdel holder altid, og det er vel dybest set et luksusproblem, at hun er for ung til mig?
Sommer. Amoriner. Sol. Uro i jernet. Aner I, hvor det bærer henad?
I hvert fald stod jeg pludselig en aften og kiggede hende dybt i hendes store øjne. Jeg kunne lide hendes stil. Hendes look. Umiskendeligt moderne italiensk. På en kultiveret måde. Ikke faldbydende, mere i den klassiske diskrete tradition. Intentionerne er der dog ikke tvivl om: Hun er underspillet fræk. Stram. Kæk. Hurtig. Og manden var der ikke. Vi var straks på bølgelængde, og det kunne faktisk kun gå en vej. Hun er 28 år gammel, og har været i to forhold før. Rejst en del, 136.000 kilometer for at være nøjagtig. Vi ville begge gerne. Så: Min sommerferieflirt hedder Giulietta og jeg føler mig en lille smule som Romeo. Det bliver en varm sommer.
Synes I min indledning var lummer? Så læs lige Alfa Romeo Danmarks annonce om lyster og at gøre mænd glade.
Forud for sin tid? Ikke jeg og det har jeg det fint med. Min Giulietta kostede så heller ikke 83.219 kroner.
Godt, nok føleri og lummerhed! Det er trods alt kun mandag. Så lad os komme til sagen. I fredags hentede jeg den brune italiener. Jeg har skrevet om modellen før, dengang under overskriften Glemt Alfa: Nuova Giulietta. Det er næsten præcis tre år siden, og dengang spekulerede jeg, om min mon skulle være brun, hvis jeg skulle have en? Og det skulle den. Det er sjovt, som verden er lille indenfor de her biler. I kommentarerne til det indlæg linkede en læser nemlig til en Giulietta til salg hos Stelvio Automobili – og det er dén bil her.
Og her er hun så: Brun og lækker og bare 28 år gammel.
Helt nøjagtigt er det en Alfa Romeo Giulietta 2.0 Lusso fra 1986, vel luksus-topmodellen udover turboen. Og farven, hold nu fast: Luci del Bosco, mettalico in doppio strato. Det var ikke mindst farven, der tændte mig. Som jeg skrev i det gamle indlæg har jeg altid godt kunnet lide modellen, og husker tydeligt billedet fra cirka 1978/1978 af en rød Giulietta i nådesløs profil, så man rigtigt kunne se den høje mås. Som en afroamerikansk sprinterdronnings, sidder den. Fast. Meget fast. Og når den så er brun som en, øh, ja – lige knap som en afroamerikansk sprinterdronnings, men I forstår hvor jeg vil hen – så måtte jeg slå til. Hvor tit kommer der lige sådan en chance?
Der er immervæk tale om en vaskeægte transaksel-Alfa Romeo. Godt nok fra midtfirserne, men den kom jo så at sige formodnet, da teknikken er meget gammelkendte sager fra Alfetta og tidligere. Det er ikke bare den klassiske Nord-motor, i den brune dejlighed er det endda med den fuldfede toliters, og utroligt nok for 1986 stadig med et par store gurglende karburatorer på. Så er der de sædvanlige skivebremser hele vejen rundt (indenbords bagtil, eksotiske sager), det ringe gearskift der nu engang skal være, en fin DeDion-bagaksel og så det der meget kileformede design, som man nok enten kan lide eller ikke kan lide.
Her er en søster nøgen, så man kan se alle hendes indre kvaliteter.
Normalt er jeg til de tidlige udgaver af diverse modeller, men i dette tilfælde kan jeg gøre en undtagelse: Når den står i brun og ubehjælpsom kileform, så ligner den stadig noget fra halvfjerdserne. Sjovt nok gælder det i endnu højere grad indenfor, hvor Alfa Romeos designere excellerede i deres helt egen specialdisciplin fra halvfjerdserne: Totalt syret instrumentering med stor arrogance overfor ergonomi og funktion. Kontraroterende omdrejningstæller og speedometer er ren Tivoli, en kulørt fest af advarselslamper ligeså, siderudebetjening fra loftmonterede kontakter, et soltag, der ikke lader solen ind. Det er fantastisk, og bliver kun overgået af det overordnede miljø det hele er placeret i: En slags brun vintertweed, som er meget lidt italiensk, men både behageligt og tilsyneladende solidt. Resten er af hård plastik, og det er generelt lettere foruroligende, at der er så meget elektrisk udstyr.
Hahahaha!
Til gengæld er det beroligende at starte motoren: Lyden er som altid fra en Nord, lidt rå og hård og barsk, men under den overflade har den jo et hjerte af guld og moment, og selvom jeg overhovedet ikke pressede på, så var det tydeligt, at den var ved godt helbred. I Giuliettaen var den bedre dæmpet end jeg før har hørt den – og det er en god ting. Den startede frisk uden choker, fin tomgang, god trækkraft fra lave omdrejninger, og kun lidt huggen ved mellemgas antydede, at den måske lige skulle justeres lidt. Men jeg cruisede stille og roligt hjemover (via København, Arne Jacobsen-tanken og Oddenfærgen), og udover en voldsom vindstøj via de åbne vinduer var den rigtigt god til det også: Retningstabil og behagelig og 130 km/t var ren afslapning. Jeg var simpelthen en glad mand, for det var lige præcis sådan jeg ville have den skulle køre: Jamen, hvor heldig kan man være?
Pænt heldig, viser det sig. Jeg var forbi og kigge på den for et par uger siden, og hentede den så i weekenden. På prøveplader, for den har ikke været indregistreret siden cirka 2010. I mellemtiden havde sælgeren skiftet en hardyskive i transakslen, da han ikke ville lade mig køre med den gamle, der var moden til udskiftning. Pænt af ham, for i en ægte transakselkonstruktion som i Giuliettaen sidder også koblingen bagtil, så kardanakslen roterer altid med motoromdrejningerne – den skal ikke gå løs! Det skulle skivebremserne derimod, men det gjorde de ikke allesammen. En af de bagerste hang, men jeg fik kørt den fri så godt jeg kunne, og da den ikke røg mere (!), så gik det fint og jeg kørte derefter med minimal brug af bremserne. Langsomt, ikke mindst. Undtaget i sving, og selvom Giuliettaen er ret blød og krænger meget, så virker det som noget, der kan blive meget sjovt at udforske nærmere. Jeg gjorde det kun et par gange med godt udsyn og ingen brug for bremser, og den var legesyg.
Men sådan gik det altså hjemefter, og da der kun var få kilometer tilbage tænkte jeg egentligt, at det gik jo let. Hvorpå en stærk rysten og dunkende lyd prompte meldte sig, og antydede kardanubalance. Der var tre kilometer mere, og jeg listede hjem med lavere fart og direkte ind i garagen.
Og der står hun nu, Giulietta: Brun og fræk og venter på kærlighed. Og det skal hun få. Kærlighed, syn, plader – og så derudaf.
Det vildeste har jeg gemt til sidst: Hun er ikke min alene! Sagen er jo, at jeg hverken har tid eller råd til en bil mere – så jeg slog med sammen med én mere i samme situation, men som også gerne vil have tur i den brune italienerinde. Der er således tale om det man på fransk kalder en menage a trois, hvilket jeg jo har jeg prøvet et par gange før og sådan set ikke mener det bliver mindre muntert af.
Hvad siger I til Giulietta?
Den kan jeg li´…
Måske en omlakering til hvid?
BELLISSIMA!
Hjertelig tillykke. Jeg har været vild med Giulietta, siden jeg som lille dreng første gang så den i Rimini i 1978. Den er SÅ fed. Og farven. Og fælgene. Og soltaget. (Er det et skydetag eller kun vippe?) Jeg har tit tænkt på, hvor denne her var blevet af, for den har været til salg forskellige steder – men nu ved jeg, at hun har fået ikke bare eet men to gode hjem…
Lækker – en motorvask og så er den fin ;-)
Først og fremmest et kæmpe tillykke Claus… Skøn bil og fantastisk farve!
Og hvor er jeg glad for, at den brune skønhed nu forhåbentlig har fundet en (to) ejer(e), som vil tage sig af hende, og gå til hende med et realistisk syn på standen af en brugsklassiker og hvad det (trods alt) kræver, at holde sådan en på vejene!
Da jeg kørte i min Giulietta 1600 blev jeg mødt med alt lige fra rosende ord fra en design-studerene og til onde provokationer som “Lada-linier” og “anderøv fra en Puch”… Ham som mente, at den havde samme anderøv som en Puch, var i øvrigt samme “kloge” mand, som fortalte mig om den eksplosion som ville fremkomme, hvis man nogen sinde fik omdrejningstælleren og kilometertælleren til at mødes på midten!
Og min Giulietta havde kun en fejl, som viste sig igen og igen… Bagbremsen hang! (Så det skal de måske gøre…?) ;-)
Forhåbentlig har du her fået dig en ægte kørende klassiker, så vi kan forvente flere indtryk fra samme ude i fremtiden.
Igen, TILLYKKE!
PS. Det ligner i øvrigt ikke dig Claus at glemme at fortælle, at bilen jo har vundet en pokal til CHGP?
Jeg tog i øvrigt det her lidt sjove (synes jeg selv) billede i min ejertid… Anderøven er der stadig svagt, hvis man kigger efter:
Fantastisk lækker bil! Tillykke. Og den har jo alle de fine detaljer. Jeg ville beholde den for evigt, hvis jeg var dig.
I starten af firserne var jeg tæt på at købe en Giulietta. Sølvfarvet (!) og let brugt til 80.000 kr. Jeg var nervøs for holdbarheden, og jeg endte med at købe en BMW 320 model E21. På BMW’ens første ferietur sydpå smed den en plejlstang ud gennem siden af blokken. Sådan cirka i Frankfurt. På næste tur tabte den først udstødningen et sted i Syd Tyskland, og senere steg benzinpumpen af i Schweiz. Året efter sad nåleventilen i karburatoren fast i Rimmini. Så meget for tysk kvalitet!
Jeg har siden mange gange undret mig over at jeg ikke valgte Giulietta’en
Nej nej nej, man kan da aldrig have noget for sig selv!!!:-), for søren, hvor er den flot. Tillykke og ja Jacob det billede er perfekt, den nye er vildt flot også og har aner tilbage til vores 80’er modeller. 80’er modeller Claus, fik du den?!!:-). Hvornår ses vi på aj tanken?
Tillykke med Giulietta Nouvo’en, Claus, det er en rigtig dejlig bil/nu klassiker. Jeg håber, for dig, at swinger genet holdes i ave, du vil blive rigtig glad for den, efterhånden som du lærer den at kende.
Jeg havde en 2,0L 1984 i 1989-1990, rød. Den er i frisk erindring, fordi jeg mødte en hvid 1600 på en Autostrada P-plads for et par uger siden. Jeg kom til at tænke på min egen og de gode minder kom frem til overfladen.
Erik
@Skaarup skulle du i øvrigt have det anhængertræk? (Sorry for OT)
Hej Jacob. Det lykkedes til allersidst at finde et originalt:-), men mange tak for at tilbyde. Fik det på for en måned siden. Nej hvor er den flot.
Stort tillykke.
Der er squ lækker.
Jeg glæder mig til flere beretninger om dens færdigheder.
Wauuww!
Den er voldsomt flot! Glæder mig til høre mere om den :-)
For lækker, brun og tweed, så fik du endelig din brune bil, og så en Alfa…
Egentlig utroligt hvordan Alfa Romeo kunne sælge noget så 70er agtigt i brun og tweed i 1986. Første ejer må allerede dengang have været retro.
Fin vogn!
Jamen tillykke med vogntøjet :)
Nu har jeg kigget på billederne et par gange, der er noget der ikke er helt rigtigt…..
Dejlig farve: tjek
Dejlig bil: tjek
farve+bil: øhhhhh der er noget der ikke passer. Efter lidt kløen i håret, to kopper kaffe og generelle vejrtrækningsøvelser er konklusionen klar, bilen er simpelthen for ny til at kunne bære den brune farve. Det må være der hunden er begravet. For et par uger siden så jeg Public enemy no 1, Jacques Mesrine kører en BMW 528i 1974 i brun med fransk gule lygter, det var sager… måske er problemet at jeg bliver ved med at sammenligne med den.
Har kikket lidt mere på billedkavalkaden, hvor er den flot, original og velholdt.
Farven, tja, det var hvad Alfa bl.a. tilbød Nuovo i, og første køber ku’ li’.
1, det vil være synd at male den om, 2, røde, sølvfarvede osv. er der allerede nok af.
Ronal A1 fælgene klæder den overordentlig godt, iflg. datomærkningen (84) har de siddet på fra ny. Smuk og understated stil.
Erik
Ja det er jo altid dejligt med en Alfa Romeo mere her på siden, det kan vi li’ :-)
Men hvad Claus, den er ikke Liiige køreklar?
Ligesom Volvoen er, og Mercedesen var længe? Er det risikoen for ved at købe for megen opmagaisineringplads?
Men 1986 bliver vel først retro om en milliard år, eller?
…men tillykke og få den nu kørende og fortæl os endelig om processen!
Der er masser af plads og masser af hjerterum. Og lige helt aktuelt nyder jeg livet i den skønne og velkørende Mercedes. Ahhh, og hjemme står der en endnu mere brun, endnu mere stram og væsentligt mere legesyg og yngre frækkert.
Livet er godt.
“PS. Det ligner i øvrigt ikke dig Claus at glemme at fortælle, at bilen jo har vundet en pokal til CHGP?”
Der kan være sket meget med en Alfa Romeo på 4 år Jacob … :-)
Ja for dælen! Til lykke med den. Har set den et par gange gennem de sidste par år og den står jo stadig flot kunne jeg se på tanken i lørdags. De transaksel-Alfaer kører bare sk*degodt!
For øvrigt; hvis nu der er for mange af de lamper i checkpanelet der begynder at lyse i tide og utide, så piller du blot checkpanelet ud – og fjerner multistikket på bagsiden – vupti, ikke flere lamper der lyser:>). Sådan virkede det i hvert fald på en 75’er.
Tillykke med den lille nye!! Den brune klump??? ;-)
Bliver altså nød til at spørge…. Hvad har du solgt ?? eller er du begyndt at samle ??
;-)
Jamen, det var dog den herligsomste vogn. Tillykke med den. Nej, helt afro nok ikke, hun er vel nærmest sådan lidt latino? Tweed er stærkt og godt at sidde i, fordi man bliver siddende i de skarpe sving, også når det er varmt. Og det knirker heller ikke.
Forresten er brun igen på nyvognspaletten. Hos BMW, Peugeot, Nissan, Renault, Volvo og måske flere. Dejlig farve. Dejlig farve.
TIllykke med stilen.
Sådan en ville jeg gerne have!
For dælen da Claus, STORT Tillykke !!!
DET havde jeg ikke lige set komme. Her har du/i da skudt papegøjen, ikke kun i sjældenhedsfaktor, men også så meget af alt det andet “fede”.
Misundelse er en grim ting, så jeg må lige tælle til 10, – eller et pat stykker mere. Og så den farve, det indtræk … mamma mia, og hvor er der iøvrigt meget der minder lovlig meget om min tidl. Giardinetta fra ’86.
Ja – sådan en har længe stået på listen som min næste Alfa, hvis jeg ikke skulle falde over en Alfetta GT i lignende prisklasse … Uhhh – jeg har ikke kørt sådan en siden ’70erne, og altså slet aldrig de sidste aftapninger.
Forstår godt du blev forført her … Vis hende omsorg, og husk hun kan være lidt mere nærtagende end Volvo og Mercedes – så gir hun så meget igen, – “IL Tempramento Gigante” :-)
Ja – hvis jeg skal holde mig til originalpolitiets forskrifter, – så er Giulietta efter min mening den mest komplette af alle Alfa Romeo transaklerne.
Tak skal I have, allesammen.
Det er rigtigt, at den er tidligere vinder – nemlig af den utroligt fornemme titel “Bedste 4/5-dørs” til Internationalt Alfa Romeo træf i 2010. Nu ved jeg jo ikke, hvordan den så ud dengang, men den SER altså stadig godt ud. Til kaffestoppet på AJ-tanken var den ikke engang vasket, men det er den nu, og den SER faktisk så godt ud som på billederne. Nu findes der formentligt ikke noget som “en fejlfri Alfa Romeo fra 1986”, og det er denne heller ikke. Men basis for en aldeles fremragende og spændstig youngtimer-Alfa er der helt bestemt. Vent og se.
Den mest sære advarselslampe er den øverste i billedet herunder: Den lyser tilsyneladende sammen med andre advarselslamper – måske for at advare om dem? I eksemplet her er det jo åbne døre, der er markeret for, og det har sin egen lampe. Men der er ikke noget sært ellers – det er ikke kønt, ikke logisk, men jeg tror nok det virker som nogen har tænkt det skal.
Michael M, hun er latinA – hunkøn. Og det er rigtigt, at det der tweed fungerer.
Lars Kondrup, jeg har ikke solgt noget endnu. Men viste Mercedesen frem på lystbådehavnen i dag. Positivt.
Lampen nederst til højre i billedet er måske for “husk dit clipboard”?
Jeg havde det udsøgte privilegium, at blive transporteret i den brune Alfa i lørdags. Det er et godt køb – tror jeg . Den lyder tæt og godt i motoren og der var ingen mislyde i det meget plastiske interiør. Claus virkede bestemt også mere adræt end når han fører Volvo, Saab og Mercedes. Jeg tror det Milanesiske logo i rattet gør ham lidt mere vaks .
Hvis det fungerer som i en 75’er, så er den store røde lampe netop for at gøre opmærksom på, at én af de mindre lyser. Og den nederst til højre må være kølervæskestand.
Tja….. tror jeg vil begynde, at kigge efter en 944, denne nyere Alfa er ikke noget, som “tænder” mig – SORRY alle I mange Alfa folk.
Tillykke Claus. Farven er fin. Her kan jeg følge dig hele vejen. Håber ikke, at det går som i Romeo e Giulietta, der som jeg husker det, jo er en tragedie. Jeg skal afholde mig fra at kommentere designmæssigt på sådan en Giulietta. Det er mit forhold til Alfa Roemo – og italienske biler i det hele taget – efter 1970 for kompliceret til. Men lykke til…
@H.P Thygesen: 944’eren er også meget sjovere, for der kan man hilse på de uendeligt mange andre man møder af samme model på vejene…… ;-)
@Claus & @Skaarup: Jeg købte min Giulietta af den tidligere værkfører hos Hersild&Heggov, så jeg har forskellige originale reservedele liggende, som han havde fyldt bagagerummet med (Noget vange og ellers mest diverse el-dele).
Så sig til hvis der er noget specielt I mangler.
tillykke med din Alfa, håber i får den hurtigt på vejen igen.
og en lille sidebemærkning til944 – porsche køge har en til salg/ på auktion der ligner den går for 18.500.- incl dansk afgift osv. men med rust i bund. men så skal den nok også hentes i denne uge inden ferie.
Tillykke med sommerflirten. Nu er vi jo nogen der ved at du ret hurtigt bliver træt af de der lette og hurtige flirter. Mange af mine arkitektkollegaer købte Giuliettaer fra ny i firserne, det er nok disse, der stadig plager de stakkels alfister rundt omkring i landet. Jeg husker nemlig godt hvor ofte de klagede over fejl og mangler på bilerne og mange rustede væk inden de nåede at runde 100.000 km. Til gengæld husker jeg det også som en bil de med stolthed parkeredes foran cafeerne, der var nemlig langt mellem dem og de signalerede entydigt at man tilhørte et kreativt segment, der var ligeglad med værditab og gensalgspriser el heller lod sig irritere af små ubekvemheder eller manglende funktionalitet akkurat som de huse vi tegnede……………
Tak for tilbuddet, Jacob B – jeg håber ikke det bliver nødvendigt at benytte sig af det!
H. P., jeg har luret dig: Du vil have en transakselbil, og det er da forståeligt nok. Porsche 944 vil jeg også gerne have. Gerne brun!
Men med hensyn til decideret at “tænde”, så er det jo MEGET forskelligt hvad der skal til for at hidse en mand op. Og sådan skal det være: Der er biler til os alle.
@Lars D: Nu har vi jo en anden tilgang til biler, vi to: Jeg er et meget rummeligt menneske, der sagtens kan elske mere end en af gangen. Og ærligt talt kan jeg ikke huske, at jeg nogensinde er “blevet træt af disse hurtige flirter”. Du undervurderer simpelthen mine evner – jeg er faktisk SMÆKFULD af kærlighed!
Omvendt kan jeg sagtens også sælge en bil UDEN at jeg er træt af den: Især min Mercedes Coupé synes jeg stadig er en helt vildt lækker vogn.
Men jeg har brug for en GT-bil, siger min krop mig…
@jensen: Den røde 944 til billige penge hos Porsche Centrum er solgt…!
STORT tillykke. Så er der vel mere end 80% af viaretros læsere der nu har en Alfa Romeo
P.S. Som medlem af Alfa Romeo klubben kan du følges med Søren N og komme gratis til CHGP – håber der kommer ligeså mange som da vi fejrede de 100 år i 2010.
Tak, AlfaHahn: Jeg har overvejet hvordan Giuliettaen skal komme med til CHGP, og det er meget muligt, at den anden ejer tager den.
Jeg er ikke medlem af Alfa-klubben, men har jo samme mulighed via Klub ViaRETRO. Og jeg kan jeg bedst lide blandede bolscher!
Giuliettaen er vel ikke 35 år gammel – som den jo skal være i.h.t. det skrevne?
Hvilket skrevne Jesper? Det er jo ikke Classic Car Park, der bliver talt om … ;-)
@Lars R. Nissen: Det skrevne der står i gårsdagens indlæg hér på Viaretro;>)
“Og jeg kan jeg bedst lide blandede bolscher!”
Uhm ja, det er det allerbedste …
Både veteraner, klassikere, old & youngtimere og splinternye … :-) – og både originale og uoriginale :-)
YES! – til “bred bilsmag” og “blandede bolcher” – fremfor snæversyn … ;-)
Nåja, for pokker: De skal være over 35 år, det er rigtigt – nogen der vil købe en fræk Giulietta?
I indbydelse fra Alfa-klubben står der biler fra før 1990, så der kan den da godt være med, – og du kan godt nå at fikse et medlemskort, er jeg ret sikker på.
Mjaah! Der ER da forskel på 1990 og 1979, – selvom vi burde formode at ARKD og Viaretro har fået samme tilbud fra CHGP !
Vi hermed konkludere at der gælder en vis “Hubba-Bubba faktor”, når det gælder udstillernes egne krav til de udstillede biler :-D
… og da Projektkongen allerede er medlem af ARKD, kan han da sagtens medbirnge en Giulietta fra ’86 – altså hvis han tilmelder den, OG den efterfølgende bliver udtaget … :-)
Endnu en fordel ved en delebil: Ejerne kan være i flere klubber – smart. Det passer ærligt talt også meget bedre til projektkongen at komme i en 86’er.
Nå, hvad har jeg ellers, der kan køre.
Jeg holder mig til denne filosofi :-)
@Lars R. Godt klaret. Synes Alfa Romeo klubben spænder vidt og er meget fleksibel.
Vi så det sidst til CHGP 2010 hvor man havde udstilling af alle modeller fra en Monza 8C fra 1930’erne til den nyeste 8C, hvor klubmedlemmerne kom med langt de fleste.
Vil gerne selv tilmelde en bil, men tænker Bellahøj, transport frem og tilbage etc. = meget besværligt.
AlfaHahn, vil du overnatte i orangeriet?
Kan også kun tilslutte mig, at hun er stram og dejlig i brun.
Fælgene er som når der løber kølig fløde ned af en solgylden kvindekrop…
Instrumentpanelet, hvor urkonsollen sidder som en separat enhed på toppen, er mere elegant end jeg huskede det fra tiden, da den var ny.
Ligeledes havde jeg glemt, hvor tæt man sidder på forruden :-)
Men en dejlig kabine at opholde sig i og der stadig var et vist tilkørselsbehov, så kørte den fremragende.
Og lød godt !
Når Projektkongen får ordnet de små finurligheder, er det en afsindigt lækker lille Italiener.
Hvis man ikke tænder på denne vidunderlige Giulle, er man kold i hjertet !
Claus: Brun bil med en kæk bagende er absolut trendy… Godt set af dig. Billedet beviser at overklassen stadig har mod på en bil lignende Giuliettaen. Om nummerpladen antyder at bilen også bruges som potensforlænger? Jeg ved det ikke, men i så fald er det stavet forkert.
Ja, det fremgår tydeligt, Peter – “en bil lignende Giuliettaen”, haha!
Tak for ordene, Ib Erik. Der bliver nu rodet i værkstedet og ud på den anden side kommer vist nok en brun svane.