Svaret kom til mig som i en drøm. Endda uden at nogen havde stillet spørgsmålet.
I 1984 kom Ferrari GTO, der havde 400 hestekræfter fra en biturbo-V8 motor. Den var verdens hurtigste serieproducerede bil og blev fluks min absolutte drømmebil dengang. Det gik ikke min opmærksomhed forbi, at den fik ry for at være lidt svær at køre, og at den havde svært ved at få alle kræfterne ned i asfalten igennem de relativt smalle 255 mm brede bagdæk, men det slog jeg hen som piveri fra tøsedrenge.
Ferraris Formel 1-kører Michele Alboreto havde en GTO, og han kunne godt styre den sådan her.
Kort efter kom Porsche med 959. Den havde 450 hestekræfter, og var verdens hurtigste. Men ikke mindst havde den firehjulstræk. Det slog jeg hen som virkelig unødvendigt teknologisk overdrev, der gjorde den unødigt tung og ikke til at køre ordentligt sidelæns med.
Hvis vejen var fugtig, så ville den firehjulstrukne Porsche 959 dog køre ringe om en GTO. Det var fremtiden.
I dag forstår jeg bedre, at Porsche havde luret fremtiden: Deres hidtil stærkeste bil var 911 Turbo, der havde 300-330 hestekræfter, og Porsche havde forstået, at helt almindelige mennesker ikke rigtigt kan styre mere dét, når alle kræfterne skal ud igennem to baghjul. I chassiser og undervogne, der dengang godt kunne være lidt svære at køre, drilske eller ligefrem lumske.
I de gode gamle dage var der ingen elektronisje hjælpemidler til at udligne en bils eventuelle unoder – eller en chaufførs manglende evner. Så man kunne sådan set også komme galt afsted med 124 hestekræfter.
Der er løbet meget vand i åen siden, og 400 hestekræfter er ikke rigtigt noget, der kan få kræsne moderne-bils-kendere til at løfte et øjenbryn. Det hele er i dag kontrolleret af elektronik og overvåget og overstyret, så selv almindelige mennesker og deres svigermødre faktisk godt kan køre med 400 hestekræfter uden at komme galt afsted.
Men man behøver slet heller ikke 400 hestekræfter for at opnå køreglæde.
Men i en klassiker, som en GTO eller mange andre? Nej, der er 400 hestekræfter den øvre grænse. Og tænk lige på, hvor mange lækre superklassikere, der ligger indenfor dén: Der er rigeligt med præstationer, køreglæde, spænding og muligheder at finde under 400 hestekræfter, hvis de serveres i rå form uden livrem og seler. Alt derover giver egentlig ikke meget mening.
Jeg kan også sagtens leve med under 300 hestekræfter: Det hele kommer an på pakken, ikkesandt?
Det kommer nok mest an på vægt/effekt og dernæst på en masse opsætning, om det er en kontrollerbar bil, en sjov bil at køre, osv. (i den gammeldags opfattelse).
I dag kan enhver arabisk prins føre et køretøj der har heste og karburatorlyd som en rallybil fra 1979. Det er sjovt når det lykkes at konfrontere nogen af dem, fortælle dem at de ikke er dygtige til at køre bil, selv deres mor ville kunne gøre det samme, bilen tæmmer sig selv, men lyder stadig som en farlig tiger.
I skrivende stund har jeg sådan en klovn høvlende rundt i kvarteret, sorte leasingbiler bliver bare aldrig attraktive, de repræsenterer for mange klovneprinser.
Dagens indlæg fik mig til at tænke på hvordan bilsnak bliver om 30-40 år. Hvor klassiske biler, og de fancy supersportsvogne måske især, nærmest vil være selvkørende maskiner der sørger for alt.
Vil der mon være noget der er trådt i stedet for entusiastisk debat om fordele og ulemper ved centermotor og baghjulstræk? Lyden af V8 vs V6? Køreegenskaberne? Udfordringen ved at magte køretøjet? Biloplevelsen i det hele taget.
Og når det en gang er blevet helt umuligt at køre galt, vil der så stadig være den samme mystiske mørke tiltrækning mange af os føler ved at opsøge grænser?
Vil vi være draget til historien om en fremtidig James Dean, der dør i trafik fordi bilens selvkørende system går ned? Jeg kan tvivle.
Er det måske til den tid bilen endelig taber til kollektiv transport fordi ingen alligevel gider at holde af deres bil længere?
Nå, men det er også fredag.
@kai, “Klovneprins” er et nyt ord for mig, men jeg forstår hvad du mener. Det er et godt ord. Sjovt nok er rytmen i ordet næsten ligesom “Kunstig Lyd” :-)
@holm, det er et KÆMPE spørgsmål, du der tager hul på. Meget, meget interessant. Min beskedne teori er, at mennesket jo altid har været draget af at søge grænser: Det ligger i selve menneskets natur, og kan ikke reguleres væk eller forbydes – det sidstnævnte kan faktisk have den modsatte effekt. Så egentlig tror og håber jeg på, at især moderne elbiler indirekte skubber flere over imod klassiske biler – sportsvogne eller ej. Men biler man kan mærke. Altså ÆGTE mærke.
Kollektiv transport? Jamen, det er jo herrefint når mange mennesker skal samme sted hen på samme tid. FRA samme sted. Som eksempelvis en lufthavnsgate til et ventende fly. Men her på landet hvor jeg bor dur den traditionelle form bare ikke. Jeg tænker dog fremtiden byder på andre former for kollektiv – som selve ideen om at eje en bil eller flere sammen med andre. Eller andre former for at have adgang til en bil – eller flere. Måske kan man ligefrem tænke en klassiker ind i det :-)? Jeg har før skrevet, at de kan virke bedre end antidepressiver, og det mener jeg stadig.
Selv har jeg nærmest BRUG for den slags, når jeg har kørt i en moderne bil, der helt hjernedødt spørger “Safe to move?” i et display, som den tror jeg kigger på, i stedet for at se derud hvor jeg faktisk finder svaret.
Den slags gør mig pessimistisk for hele menneskeheden – men så er der jo på den anden side alle dem, der kører klassiker, og de må jo være forudbestemt til at overtage verden, når de dumme har låst sig selv fast i en Catch 22-situation, hvor computeren siger “If I go, there will be trouble – And if I stay it will be double”.
Så holder de der med deres elektriske håndbremse mens vi andre bruger vores fly-off til at vende med. Ohh, fagre nye tider! Eller noget.
Ja, køreglæde er ikke ligefrem proportional med antal hk, formoder det er derfor du viser et billede af en Lotus Elise.
Det er ubetinget den sjoveste bil jeg har, selvom der kun er 120hk.
Til sammenligning har Aston´en 420hk, det “spiller også”, men mere som en GT end som en sportsvogn :-)
Lige præcis, @henrik-kusk.
Jeg er glad for udfaldet, som naturligvis også er formet af spørgsmålet og ikke mindst rammerne. Havde dog lidt håbet på at 205’eren kunne levere overraskelsen med 2. pladsen 😊
Ups, det var den forkerte tråd. Giver nok mere mening i forhold til videoen om køreglæde!