En læser sendte mig som forslag til en ny firmabil en salgsannonce på en Lancia Thema 8.32. Men jeg sagde nej tak.
Det blev han dybt overrasket over, da han mente en Thema 8.32 som model trykker på mange af de knapper, der normalt får mig op af stolen. Hvilket sådan set er rigtigt nok. I det her tilfælde er det måske et tilfælde af “det er ikke dig, det er mig” – som man siger i dag, når man går fra nogen. Eller noget. Jeg kan faktisk ikke rigtigt forklare det. Men lad mig prøve.
Lancia Thema er een ud af fire søskende-bilmodeller fra fire forskellige mærker baseret på den såkaldte Tipo Quattro-platform. Den hedder åbenbart ikke Quattro fordi fire mærker brugte den, men fordi det er den femte og største variant af Fiat Tipos platform – og den første hedder zero! Det anede jeg ikke, men det gør ikke sagen bedre.
Fiat Tipo kom i 1988, altså efter de første af de fire musketerer, men er alligevel i familie. Og den er stor og omfatter også Lancia Dedra, Alfa 146 og den senere Fiat Bravo samt meget andet godt og mindre godt.
Som sådan vil jeg ellers betragte netop dét projekt som et af dele-platforms-strategiens allermest vellykkede eksempler nogensinde: Saab 9000 og Lancia Thema blev vist først, dernæst Fiat Croma og som rosinen i pølseenden Alfa Romeo 164. Man kommer ikke uden om at de to første ligner hinanden, men det skriger ikke til himlen og alle fire biler er i mine øjne vellykkede. Men nu nærmer vi os problemets kerne: Thema er den jeg mindst kan lide.
Lancia Thema er et meget opret treboksdesign, og jeg må tilstå at jeg bedre kan lide Saab 9000’s mere dynamiske hatchback form.
Det handler rent og skært om design og ikke mindst om, at Alfa Romeo 164 overstråler dem alle med mange længder, da dens knivskarpe Pininfarinalinier er noget nær perfektion for en stor firedørs sedan. Hvorfor skulle man så egentligt nøjes med mindre? For i sammenligning med dén er alle de tre andre at nøjes.
Den smukkeste sedan siden Jaguar XJ6? I hvert fald et klassisk Pininfarina mesterværk.
Rent teknisk tillader jeg mig at gå ud fra, at Saab’en er den bedste af dem mens de tre italienere nok er på omtrent samme niveau. I er velkomne til at forsøge at overbevise mig om andet, men det vil ikke være nok alligevel: Jeg er så imponeret over en 164’ers skønhed, at kun dén kommer i betragtning til at indtage min garage – mens ingen af de tre andre er på min ellers lange liste af kandidatbiler.
Hjælper det at lægge sådan een her i en Thema?
Heller ikke selvom Thema så i 1986 kom med en Ferrari-motor. Motoren var ellers fin nok selvom de ikke brugte den nye 270 hestes 3,2’er fra 328 men den svagere 3-liters fra forgængeren og yderligere detunede den af kørbarhedshensyn. 215 heste var dog meget til en forhjulstrækker dengang – og den lød godt. De havde bare glemt noget: Den lignede de andre Themaer.
Thema med Ferrarimotor lignede bortset fra det lille gule skilt alle de andre Themaer.
I princippet kan jeg ellers godt lide diskretion og Q-cars og alt det. Men her synes jeg bare ikke det virker – det er ikke dig, det er mig. Lancister elsker at fremhæve at læderet i interiøret er fra Poltrona Frau, virkelig et prestigenavn i læderverdenen. Selv har jeg altid syntes, at kabinen i en Thema er ligeså opret og stringent som det ydre design og at Poltrona Fraus fine læder derfor ikke helt kommer til sin ret. Men det er måske også bare mig? Jeg kan godt komme lidt i tvivl når jeg ser en vinrødmetallic 8.32 med brunt læder – men sømmet i ligkisten på den konkrete bil til salg var, at den var sort med sort. Totalt spildt chance i mine øjne, og i mine drømme sætter jeg mig i stedet ind i de mørkeblå veloursæder i min 164’er, hvor også interiøret er gennemdesignet.
Det burde i min optik være forbudt at vælge Poltrona Frau-læderkabine i sort, når man for eksempel kunne få det her.
Og så er der lige en lille ting mere, der nager mig. Ferrari og Lancias tidligere samarbejder har resulteret i nogle af de biler jeg elsker allerhøjest: Halvtredsernes Lancia-Ferrari D50, halvfjerdsernes Lancia Stratos og firsernes Lancia LC2.
Der er Lancia Thema 8.32 bare i en helt anden klasse, ikke? Jeg er med på, at D50 er mere Lancia end Ferrari, at LC2 ikke var pålidelig nok til at blive rigtigt succesfuld, men Stratos opvejer det hele. Ikke bare den fedeste Lancia, men det bedste eksempel på hvad der kan komme ud af Lancia og Ferraris samarbejder – ja, faktisk er det verdens bedste og fedeste og rigtigste bil. Basta.
Men bare så der ikke er nogen der misforstår: Jeg synes faktisk Thema 8.32 var en interessant idé, en spændende bil og een som jeg efter alle min normale kriterier burde elske. Kemien er der bare ikke.
Det er ikke dig, det er mig.
Men havde de nu lavet den som stationcar…
Jeg er helt enig med dig Claus. Lancia Thema er klart den kedeligste af den kvartet. Selv med Ferrari motoren, (der vist for øvrigt blev samlet hos Ducati?). Designmæssigt ligner den faktisk noget, der kun e være i familie med FIAT Tipo? Jeg tog også klart en Alfa 164, og gerne i rød. Problemet bliver nok bare at finde en med lavt nok kilometertal til dit kørebehov?
164 udmærker sig også ved at være bestykket med både evighedsmaskinen fra Giuseppe Busso, verdens bedste V6’er – samt firehjulstræk. Sammen med Pininfarinadesignet gør det 164 til det perfekte kinderæg.
Og, @alfalund – jeg tør næsten ikke sige det, men: I mine øren lyder Bussomaskinen bedre end Ferrari V8’eren. Av min arm!
Men firehjulstrækket kunne jeg godt undvære, især hvis det var til en bil der skulle køre mange Autobahnkilometer: Så er det bare unødig kompliceret teknik og vægt at slæbe rundt på – næsten ligesom en hybrid.
Vi er enige meget langt hen ad vejen @Ebberfeld – men den måtte gerne stå i min garage. Helst i den flotte vinrøde med brunt læder. Den ville nok stå der mere end den ville blive brugt….. Så måske det bliver ved tanken.
Men vi må lige have noget på plads omkring den motor – igen. For det er IKKE en 308 maskine der bare er skohornet ned i motorrummet. Det er blokken fra en 308 der er brugt, og så er alt andet ændret for at give bilen den ønskede karakter. Krumtappen er ændret fra flatplane til crossplane, ventilerne er mindre, knasterne er mildere m.m. Og så er motoren i 8.32 bygget af Ducati. En 308 QV motor har typenummer F105AB, mens motoren i en 8.32 bærer typenummeret F105L.
Lækker motor, men den hverken lyder, eller har karakteristik, som en motor fra en 308. Den lyder mest af alt som en lille amerikanermotor, og crossplane krumtappen giver samtidig en mere smidig effektudvikling og roligere motorgang.
Når alt det så er sagt, så kan jeg faktisk godt lide Thema, og i serie 3 kommer den med en let nedtunet Busso motor og LX udstyr, hvilket giver en rigtig lækker bil. Den ville jeg nok også bruge betydeligt mere end en 8.32 – og den kunne endda leveres som st.car.
Men det ender jo nok alligevel med en 164 3,0. Måske endda i Super udgaven.
Vi er helt enige i farverne, @klaus-r: Jeg vil endda ikke afvise noget grønmetal med brun. Jajaja, det med motoren lå i min udførlige beskrivelse “yderligere detunede den af kørbarhedshensyn” :-). Lancias mest geniale træk med modellen var efter min mening nemlig, at ingen af kunderne gik op i det med småt alligevel og alle slugte råt, at det var en Ferrarimotor. Hvilket jo er rigtigt..
Stationcarudgaven er den pæneste Thema, synes jeg: Den italienske Herregårdsvogn!
Men som skrevet aldrig lavet som 8.32, men dog som V6. Og 164’eren findes jo ikke som stationcar, så lige dér har Lanciaen en chance.
Da jeg i 2005 købte min Thema var jeg egentlig på udkig efter en Alfa Romeo 164. Men da den var helt uopdrivelig med automatgear (som jeg ville have) blev det en Thema V6. Jeg vaklede lidt mellem en V6’er og en 8:32, der var til salg samtidig til næsten samme pris, men da det kom til stykket prioriterede jeg automatgear over V8. Skulle jeg vælge i dag, ville jeg også vælge en V6. Og jeg er faktisk stadig ret vild med det underspillede og måske også anonyme design, der signalerede morfar på søndagstur. Men morfar kunne faktisk godt flytte sig på sin søndagstur, når det kom dertil, og det har i tidens løb overrasket en del GTI-kørere. På langtur var den helt suveræn. Og lyden er helt fantastisk!
Nu er den gået videre til en ung entusiast, som vil have den kørende igen. 😊
Af det firkløver er jeg mest til Themaen – men det skal være med Bussoen – og en LX. Som Klaus R skriver længere oppe er en LX en rigtig lækker bil. LX udstyret kunne så vidt jeg ved tilkøbes alle Thema-modeller og indbefattede nævnte Poltrona Frau læderkabine – ikke kun sæder men også instrumentbord, dørsider, midterarmlæn, sædekonsoller m.m. Samtidig har den instrumentbordet fra 8:32 – en masse fede runde instrumenter pakket ind i afrikansk åndenød – ej, mener faktisk at det er ægte træ – dælme godt for øjnene at kigge på. I det hele taget en suveræn kabine at opholde sig i. Har selv ejet en 3,0 LX stationcar for en del år siden – den kan jeg godt savne en gang imellem – men jeg ved hvor den står. I øvrigt – hvis man skulle være interesseret i sådan en Stationcar, så vil det formodentlig være svært at finde en – med mindre man kunne overtale ejeren af min gamle til at sælge. På et tidspunkt opdagede Meguiars-Anders, der havde købt LX’eren af mig, at der rent faktisk kun var bygget – bumbum…..enten var det 14 eller også var det 19 – kan ikke helt huske – 3,0 LX Stationcar. Det var lidt sindssygt at opdage at man havde brugt en så sjælden bil som dagligdagstransport:>).
Ja, firehjulstrækket på 164 var meget kompliceret med en elektronisk styret viskokobling og specielle hydraulikvæsker, så kun de mest vidende kunne servicere systemet. På grund af vægten var gearingen i topgear på Q4 lavere end på de almindelige modeller, så den løb hurtigere ud af omdrejninger, selv i sit dengang usædvanlige 6. gear. Grunden til, at Alfa Lancia Spa ikke brugte systemet fra Lancia Delta/Alfa 155 er nok, at der ikke var plads til den centrale viskokobling omkring Busso-motoren. Systemet fra Alfa 156 Q4 med mere moment på baghjulene var fuldt mekanisk og ville virkelig være kommet til sin ret på 164, men det kom først mange år senere, og det ville der måske heller ikke have været plads til.
Et lille stemningsbillede fra min garage på en regnfuld fredag.
Smag og behag er jo forskellig.
Lancia Thema er en grå mus – også i rød.
I 8.32 glemmer man dette med det samme, man sætter sig i de Poltrona Frau beklædte sæder og kigger på ét af bilverdenens smukkeste instrumentpaneler.
@torben, farven på din! Kræs for øjnene – virkelig lækker.
Den farve ville jeg gerne have min 164’er i :-)
@alfaelsker, jeg vil helst ikke have en kompliceret gammel italiensk bil. Eller faktisk: En hvilken som helst klassiker med nogle år på bagen vil jeg foretrække med enkel, solid og servicerbar teknik.
I bedes i denne forbindelse undlade at spørge til min forkærlighed for Maserati Biturbo…
@claus ebberfeld: Maserati Biturbo, ja det må være en hård elskerinde!
Hip hip hurra for 164-modellen m Busso-maskinen, min tyske kollega havde sådan en svend og han elskede den næsten højere end sin kone.
Glemmer vi helt den smukke Lancia Kappa med sin fede femcylindrede motor. Pænere end Thema, langt pænere. Fandtes også i coupé, uha, now we are talking – eller?
Nix, @batman: Vi glemmer den ikke – men den Kappa er jo næsten så ny endnu at vi ikke kan nævne den på ViaRETRO!
Tja @Ebberfeld – snart 30 år, så youngtimer stadiet er overstået. Og for kortere tid siden stoppede din horisont ved starten af 70’erne, sååååå….. :)
En Thema serie 1 eller 2 i V6 udgave er udstyret med noget så usexet og rædselsfuldt som en PRV motor. Først med serie 3 kommer Busso motoren til Thema.
Maserati Biturbo er og bliver et besværlig elskerinde, men jeg har – i de seneste par år – arbejdet lidt med modellen, og den bliver faktisk bedre med årene. Så måske du alligevel kan finde en god model. Jeg købte faktisk en Biturbo Si for noget tid siden, og den har jeg flere gange fortrudt at jeg ikke beholdt til mig selv.
Kappa er en fed bil, men om den er kønnere end en Thema er et stort spørgsmål. Sedan udgaven er stor, St.car er endnu størrer, og Coupe udgaven er på næsten alle måder en fantastisk GT-bil. Den falder dog lidt igennem på designet, hvor bagenden lider af “hund der skider” syndromet. Men måske man glemmer det i en topudstyret Busso motoriseret udgave.
@Ebberfeld. Farven på min Lancia Thema er: Verde Reflex Metallizato.
@jewer, det er rigtigt træ som er benyttet til Lancia Thema. Og det er afrikansk rosentræ, hvilket skal ses i den sammenhæng at allerede på det tidspunkt var det ikke velanset at fælde træer i regnskoven.
@Ebberfeld, der er faktisk produceret 1 stk. Thema 8.32 som stationcar. Farven er sølvmetal og med de karakteristiske diskrete blå striber på siden, signaturet på Agnelli’s egne biler. Denne bil har efterfølgende været handlet på det åbne marked, og her kan du se hvad du gik glip af:
https://www.bonhams.com/auctions/13162/lot/222/
@john-skov-larsen, wow! Et styk ex-Agnelli-unika som ovenikøbet må være den fedeste Lancia Thema nogensinde – solgt for 145.000 kroner. OK, det er så næsten tyve år siden – men alligevel.
Apropos år, @klaus-r: Jeg var simpelthen nødt til at faktatjekke, men den er gudhjælpemig god nok – Lancia Kappa er 30 år gammel. Jeg er ærligt talt chokeret. Men spørgsmålet om den er kønnere end Thema er så godt, at det er umuligt at besvare.
Min opfattelse af Biturbo er, at de blev bedre og bedre med årene. Hvilket selvfølgeliger noget skidt, når man som jeg er forelsket i det oprindelige korte todørs design med træ og læder og ruskind og uret. Men akja, den tid, den sorg…
“Men havde de nu lavet den som stationcar…”
– og det GJORDE de såmænd!
Der blev bygget een 8:32 som stationcar og leveret til fru Agnelli …. som indkøbsvogn når hun skulle ned og handle i det lokale supermarked.
https://barchetta.mediacenter.plus/?i=1575370
https://www.bonhams.com/auctions/13162/lot/222/
ups, ser først nu at John Skov Larsen jo kom først med Agnelli Themaen – havde ellers skimmet kommentarene for at se om ikke andre kendte til den, men ak i min iver for at virke bedrevidende overså jeg dette.
Apropos bedrevidenhed: Rosewood er en betegnelse for visse arter af hårdt træ.
Især kendt som Mahogni m. fl.
https://en.wikipedia.org/wiki/Rosewood
@flemming nielsen Jeg tænkte også der er en billigere maghoni for eksempel Meranti og så dyrt rosewood som Rio palisander der i dag slet ikke kan købes mere. For der er ikke mere at udnytte endnu. Og fotoet på weekend matine af instrumenter og træværk, minder om finner de pålagt.
Marenti Shorea brugte jeg selv til min Porsche’s træværk i interiøret.
Rigtig flot når træet får olie eller lak. Ulempe kan være de mange lag, og tid før olielagene hærder og træoverflade er ens, og glat. Meranti træsorten indholder kisel silikum der kan fremstå urent i slut arbejdet. Vaseline eller vaselineolie er yderst godt til guitarens gribebræt og mørke træ. Træværket bliver sublimt at spille og se på, og effekten holder godt. Vaselineolie kan bruges til palisander møbler osv.
Her er lidt om træet.
https://www.woodmagazine.com/materials-guide/lumber/wood-species-2/meranti
Og tør hud!
@njal har solgt masser af Meranti fra Malaysia, men det var til vindueskarme, da jeg arbejdede i ØK’s træafdeling. Det blev tilbage i 90erne ikke brugt til finere finer arbejde. Dengang var det allerede slut med Cuba mahogni og Rio Palisander, men dog stadig en meget lille import af naturlig groet teaktræ fra Burma. Sapele og Sipo var den afrikanske mahogni som blev brugt som substitut, men den var mere pencil stripe end de gamle sorter.
Nå, det var lidt et sidespor 😀
Det er dog et virkelig fedt sidespor, @jensby. Især når man elsker træ – og det der ligner :-)
Meget interessante indlæg om træ. Man kan jo nærmest blive Forstkandidat af at læse med her på viaretro
@Flemming Nielsen, taget i betragtning at Agnelli selv kørte i relativ almindelige biler som Fiat Croma og Lancia Prisma Integrale, så kan det meget vel passe at den eneste ene Thema 8.32 SW var fruens. Hun har sikkert også fortjent at blive forkælet.
Lige i denne periode var Lancia Thema en ret hypet bil i Italien. Jeg havde selv fornøjelsen af at køre i Italien i en Thema Turbo 16V på et tidspunkt hvor denne var forbeholdt eksportmarkederne, og man hjemme i Italien måtte nøjes med den 8 ventillet. Hver gang man gjorde et stop kom de lokale mænd hen og råbte sedici valvole, sedici valvole. Og så måtte man jo åbne motorklappen, og bekræfte dem i hvilken herlighed som lå herunder.
Lancia Thema var i Italien omkring 1990 ganske enkelt bare the State of Art, og benyttet af alt lige fra præsidenter til erhvervsfolk som Enzo Ferrari.
Måske redaktøren i de kommende mørke vinteraftner skulle skænke sig et glas Barolo, og filosofere over om han skulle indskrive sig i rækken af connaisseurs……
@john: var 8.32 ikke også mafiabossernes foretrukne? Det har jeg på et tidspunkt læst. Og det passer også med dokumentaren om Maradona. Han spillede som bekendt i Napoli fra 1984-1991, hvor han til sidst brugte for megen tid og energi på damer, sprut og stoffer. I den forbindelse nævner en person i filmen i et alvorligt tonefald noget om, at han “steg ind til nogle personer i en Lancia”. Det bliver ikke sagt, hvilken slags Lancia, men ud fra perioden og konteksten kan det vist kun være en 8.32. Eller hvad mener du?
@alfaelsker, hvis vi lige ser bort fra film, så er det især Alfa Romeo som jeg er stødt på når vi taler om hvad mafiaen havde en forkærlighed for at køre i. Her er det især modellerne Alfa 6 og Alfetta 2000L
I Torino kunne man på Borgo San Paolo fabrikken få håndbygget sin Thema 8.32 med individuelle tilpasninger. Om der har været en mafiaboss forbi kunne godt tænkes. Kombinationen af en Ferrari motor og et stort baggagerum er jo meget praktisk når man hurtigt skal have en uønsket dommer kørt væk i en fart….
I starten af 1990’erne var jeg på biludstilling i Torino. På en stand hvor man havde specialiseret sig i panseret personbiler stod der en færdigbygget Lancia Thema V6 med manuelt gear. Og den slags var der bestemt et marked for i Italien.
Hvem der så købte dem må man gøre sine egne tanker omkring, men jeg har da efterfølgende mere end én gang set dem til salg som brugte biler (og uden skudhuller). Igen som V6’er.