Jeg vil faktisk gerne have en Jaguar. 

Ja, det undrer vel ikke nogen, at ViaRETRO skriver om Jaguar – igen? Altså, det har vi jo for det første altid gjort, fordi de har lavet nogle uhyre skønne biler – ligesom vi har haft mange af dem som Ugens Fund. Ikke bare skønne biler, men ofte også (som klassiske biler – gamle, ikke sandt…) med særdeles god værdi for pengene. Selv som gennemsnitsværdi. Og når så en Jaguar er under gennemsnitsværdi – ja, så er det tit en kandidat til Ugens Fund. Og stadigvæk ofte bare en fantastisk bil i sig selv: Uden lige at have statistik på det tror jeg XJ6 er den oftest forekommende bil som Ugens Fund.

Men det er selvfølgelig ikke derfor, vi skriver om Jaguar igen. Eller jo: Det er det faktisk. På en måde, i hvertfald: Fordi de har lavet så mange lækre biler er hele mærket jo ophøjet til nærmest helligdom og har millioner af loyale følgere verden over. De elskede de gamle – men købte bare ikke de nye Jaguarer. Hvilket jeg udmærket forstår – det gjorde jeg heller ikke.

Det er jo flere år siden, at Jaguar for nogle år siden højlydt proklamerede, at de ville gå efter kun at lave elektriske biler. Fred være med det. Jeg skulle lige til at sige, at de ikke var de første – men det tror jeg faktisk de var. Modigt. Det eneste positive jeg personligt kunne se i den udmelding var, at de så måske endelig kunne lave en motor, der var på niveau med den klassiske V12 på 5,3 liter i gangkultur. Hvilket jeg dog aldrig fandt ud af, da jeg kun kørte V12’eren og ikke havde interesse i andet. Ligesom mange andre, åbenbart.

Min gamle XJ12: Hvilken fantastisk bil!

Så loyalisterne havde forladt Jaguar? Måske. Og det var måske derfor at Jaguar besluttede at lave The Great Reset i form af et par nye konceptbiler (een, faktisk – men i to forskellige farver –  den billige udgave) og ikke mindst en “teaser”-video, der efter sigende (bagefter) var ment til at relancere selve mærket Jaguar. Dén har ViaRETRO og alle andre bilmedier i verden (samt en del, der ikke handler om biler) så allerede skrevet utallige spaltemillimeter om – fordi den har vist sig som en af verdens mest fremmedgørende reklamekampagner nogensinde, og alle steder leder efter nogen, der forstår den eller i det mindste er positive overfor den. Der var faktisk en ikke-sønderlemmende-kritisk kommentar til den til ViaRETRO’s Facebook-side, hvor een læser faktisk antydede at han forstod den – men da jeg spurgte nærmere ind til det, så kom der ikke yderligere kommentarer fra ham.

Men det var også en fuldstændigt CRAZY video. Og noget af det eneste gode der er kommet ud af den er satirevinklen – for den er selvfølgelig blevet skampulet til grin alle vegne. Med mere eller mindre finesse, men jeg må indrømme, at jeg har grinet af mange af dem. Men det er ikke i skadefro eller noget – det er som jeg har sagt før fordi jeg elsker Jaguar, og ikke forstår hvad der foregår.

Og det er derfor, at nedenstående er en af de satiriske kommentarer til situationen, som jeg finder bedst rummer mine følelser. Det er ikke den sjoveste af alle – men måske den mest rammende:

Akja. Som sagt er det ikke den sjoveste (originalfilmen er heller ikke ren lørdagskylling, og det er selvfølgelig derfor den er valgt), men jeg tror, at ovenstående fint udtrykker det millioner af mennesker faktisk tænker – både bilentusiaster og professionelle indenfor markedsføring.

En gennemgående melding har også været, at det er dumt ikke at have en bil med, når man nu er bilproducent. Er det ikke svært at være uenig? Men i ugens løb har Jaguar så vist en konceptbil på en kunstting i Miami, og de er faktisk ikke helt uden evner. Konceptbiler skal i sagens natur være vilde, og det er den viste coupé også. Men i forhold til videoens lovning om nærmest den genfødte Jesus er der et stykke vej.

Under det nye slogan “Copy Nothing” tillod Jaguar sig at præsentere en stor lyserød coupé, der kopierer noget af det dummeste fra “den eksklusive bilverden”, saksedørene fra Lamborghini, McLaren og mange flere. Som forsmag på en bil, der bliver firedørs. Men lad det nu ligge…

Nu kan konceptbiler være længere fra eller tættere på produktionsbilerne end man lige aner – og her håber jeg det er længere fra. Når det er sagt kan den store stygge coupé noget, og jeg mener ikke man kan afskrive Jaguar på baggrund af den. Jeg, for eksempel, vil stadig gerne have en Jaguar.

Problemet for det nye pink jaGuar er bare, at det stadig er en af de rigtige. XK8? F-type? Eller den E-type, som vi solgte i firmaet i sidste uge: 1961, “Flat floor”, komplet med den originale Moss-gearkasse og kraftfuld motor og kompromitteret ergonomi, som ejeren skal tilpasse sig til – for bilen gør det ikke. Jaguar, da de var sig selv – og lavede en af verdens hurtigste biler. Som nogle også mener er en af verdens smukkeste. Men i hvert fald var et ikon – herunder nyder jeg den bag rattet:

Denne dansk-fra-ny 1961 E-type solgte vi i ugens løb. Billedet er fra en tidligere testkørsel af den: Prrrragttfuld kat!

E-typen er så aldrig overgået – og værre endnu faktisk ikke engang tangeret eller bare tæt på. Hvilket i sig selv illustrerer Jaguars problem. Igennem mange år. Hvis jeg skal lede efter lyspunkterne i den viste konceptbil er det, at Jaguars XJ-S oprindeligt blev modtaget på samme måde, da den i 1975 kom frem som efterfølger til E-typen: Æblet faldet langt fra stammen, og den kan da aldrig blive nogen succes.

Og hvis jeg skal være sortseer er det selvfølgelig med den korte kommentar, at kritikerne havde ret: XJ-S blev aldrig det som Jaguar havde håbet på. Fiasko er måske så meget sagt, men det var et langt tilløb og kun via omveje at modellen lidt på trods af sine odds fra fødslen alligevel fik et langt og godt liv – og i dag er ankommet som ægte klassiker.

Det er sådan en Jaguar jeg drømmer om (hvis det da ikke skal være endnu en XJ, der bare er en genialt god saloon), og det hjælper selvfølgelig ikke direkte Jaguar i dag. Men jeg håber det gør indirekte. Jeg har ærligt talt ingen anelse om hvordan – men det virker heller ikke som om Jaguar har for meget styr på hvordan de skal køre butikken, så jeg håber bare det bedste. De skal vide, at selvom de (tilsyneladende?) ønskede at frastøde mig som Jaguarentusiast, så er det ikke lykkedes. Jeg kan ganske vist hverken identificere mig med deres hjerneblødning af en TV-reklame eller deres konceptbils design eller deres elbilsstrategi – men jeg kan stadig lide mærket (det gamle) og håber de sætter pris på, at det er sådan.

Og så vil jeg diskret anbefale Jaguar at den nye forretningsmodel inkluderer reservedele til V12’eren og andet godt gammelt kram – for så kan det faktisk alligevel være, at jeg køber noget hos dem.

God weekend

Claus Ebberfeld

Igen min gamle XJ12. Jamen, hvad kan overgå sådan een? Tjah, måske en XJ-S med samme teknik i mere kontroversielle former.

Ugens gode Jaguarnyhed: En nyproduceret brochure for den tidlige XJ-S

Helt utroligt tilfældigt faldt jeg over, at nogle med stor entusiasme havde lavet en replika af en gammel Jaguarbrochure for den tidlige XJ-S. Man kan være heldig at finde en original, men de er jo næsten halvtreds år gamle nu og papir er ikke så stabilt som glasfiber – eller noget. Så Jaguar Heritage har fået lavet en ny – herunder en lille video af, hvordan de stolt bladrer i den og viser dens skønne kalkepapir-funktion også:

Uha, det er lækkert. En topmoderne luksuscoupé med et elskende par på tur er alt det jeg ønsker mig af en klassiker – og det er XJ-S’en jo blevet i mellemtiden. Brochuren illustrerer perfekt min drøm som potentiel XJ-S-ejer, og det er selvfølgelig også meningen. Eller “selvfølgelig”, det var det i hvert fald en gang. Den nye reklamefilm vækker ikke alene ingenting i mig, den virker modsat. Jeg er faktisk ikke sikker på, at jeg nogensinde tidligere har været udsat for en reklame med den effekt.

Og det store spørgsmål som reaktion på den nyproducerede brochure heruver er selvfølgelig: Kan man ikke bare gøre det med nogle af deres bedste biler igennem tiderne også?

Brochuren ender med at se således ud:

Og kan købes her: Jaguar Heritage Shop

En vellykket konceptbil, der blev bygget uden de store ændringer: Audi TT

Ovenstående billede er faktisk IKKE en Audi TT – men den konceptbil, der blev vist i 1995, “TT Concept”. Den blev modtaget med ligeså entydige positive vibrationer som Jaguars nylige konceptbil er blevet mødt med skepsis. Og den blev senere til produktionsudgaven Audi TT som blev en stor succes og i dag langsomt er på vej mod klassikerstatus. Og i hvert fald godt kan siges at være et vigtigt og (synes jeg) relativt dygtigt stykke bildesignhistorie.

Da Jaguar lavede verdens bedste reklame: 2013-filmen “Desire”

Det var ved lanceringen af den dengang nye F-type, og Jaguar havde slået stort på tromme. Men dengang på den gode måde. Der var samarbejder med blandt andet Lana del Rey, en rigtig kvinde – og der var ikke mindst denne 13 minutter lange film med titlen “Desire”, der måske nok mere appellerer til mænd.

Ikke mindst var der en bil med. Ja, ikke nok med det: Den var faktisk pæn. Se den herunder og tænk over, at det “kun” er elleve år siden, at Jaguar kunne og ville den slags.

Ugens Fund: 1993 Ford Sierra 2.0i GLX til 69.900 kroner

Sandt at sige er denne Ford Sierra ikke en veteranbil endnu – men det bliver den jo. Men for det første er den efter min bedste overbevisning dan af rigtigt mange bud til denne Ugens Fund klart bedst værdi for pengene – for det andet giver det lige en anledning til at komme omkring begrebet futurisme og kundernes konservatisme. Blandt andet.

Ford Probe III var en af flere konceptbiler, der skulle forberede de konservative Fordkunder på, at fremtiden var lige om hjørnet.

Ligesom Jaguar lader til at være i gang med, så havde Ford nemlig i flere år spøgt med nogle konceptbiler, der så meget anderleledes ud end en Taunus. De var forskellige men alle meget aerodynamiske (det var stort dengang) og legede nogenlunde med det samme formsprog. Det vidste vi selvfølgelig ikke dengang, men i bagklogskabens lys kan vi se, at det var Fords måde at varme kunderne op til fremtiden på. Da Sierra kom i 1982 blev det hele klart – den var nemlig forbavsende tæt på konceptbilerne.

Det forhindrede sjovt nok ikke kunderne i ikke at kunne lide den, og faktisk fik Sierraen en hård start. Og lidt kritik for, at den trods sit futuristiske ydre ikke var særligt fremtidsorienteret under huden. Hvilket viser, at man (dengang, i hvert fald) ikke bare kan undlade at forholde sig til teknikken. Det er nok anderledes i dag, hvor mange mennesker ikke aner hvor mange cylindre deres bil har. Hvis den da har nogle.

Et kritikpunkt var også, at Sierra ikke fandtes som sedan. Den viste herover kaldte Ford faktisk “Sierra saloon”, men den havde ikke den klassiske treboksfacon, og det var pres fra kunderne, der gjorde at der senere kom en “rigtig” sedan. Og det er sådan een vi har fat i med Ugens Fund – bilen herunder:

Dermed er det IKKE den “Ikoniske og legendariske” Sierra (mere om de ord senere…) vi har fat i, men med 120.000 kilometer på tælleren, solid fremtoning og grimme fælge der er nemme, hurtige og billige at skifte alligevel en Sierra, der er en del af historien. Og med 2.0i-motoren i øvrigt er frisk nok til at kunne bruges til stort set alt kørsel man kan finde på. Inklusive hverdagskørsel, hvis man har de lyster.

Ikke ophidsende, men det ER det jo ikke alle store klassiske biler der er – eller hvad?

Tak for tip til Claus Nielsen. Find annoncen hér: Ford Sierra

Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

Ugens Foto: Fra dengang alt var i orden

Ugens trivialitet: Jaguar er OVERALT

Det har fået en del opmærksomhed, at Jaguar vitterligt HAR fået en del opmærksomhed – især ud af deres første oprindelige “reklamefilm” for det såkaldte “rebranded” bilmærke. Alle vegne: Selvfølgelig i de bilkredse, hvor jeg nu engang færdes – og ligeså selvfølgelig i de marketingkredse, der alle kigger misundeligt til den massive omtale i sig selv.

Men måske endnu mere imponerede: Helt ude i den ganske almindelige verden, hvor ikke-bilfolk er dem der er flest af. Et af de steder det undrede mig mest, at jeg mødte en Jaguardønning er i reaktionen til et temmeligt tåkrummende (omend vi igen fik bevist, at alt er relativt) reklamefilm fra det nu hedengangne USSR, hvor vistnok estisk skoproduktion bliver lovprist. Jeg så filmen i en gruppe for gamle Sovjetfilm (spørg ikke…), og faldt lidt for at de bruger Rolling Stones’ Honky Tonk Woman som grundmelodi. Man kan stadig (indtil Rolling Stones opdager den…) finde den korte film på Facebook ved at klikke på billedet herunder:

Amusant. Men det var dog kommentarerne, der overraskede mig mest. Ret højt oppe var der således een der skreve følgende:

Much better than the Jaguar commercial

Hvilket i sig selv er lidt morsomt. Men, kan man vel sige, igen understreger, at alting vitterligt ER relativt. Endnu morsommere var dog en kommentar til ovenstående kommentar:

I would like to understand what they were saying. I wish I didn’t understand the jaguar commercial.

Hvilket OGSÅ er uhyre morsomt. Men ikke mindst tankevækkende. Selv helt herude i perifien af hvad man kan forestille sig Jaguars kampagne nå ud til er den faktisk ankommet. Og selv herude kan modtageren ikke lide den! Det ER altså lidt af en bedrift – og jeg håber salig Simon Spies virkelig havde ret i, at enhver omtale er bedre end ingen omtale.

Ugens overdrev: Legendarisk og ikonisk fra ny

Kan det overhovedet lade sig gøre, mener jeg det første spørgsmål må være. Og jeg tror svaret er nej. Ikke desto mindre bruger Alfa Romeo begge ord i beskrivelsen af en spritny lille elbil som de har kaldt Junior – men det er også et af de eneste ord, der ikke er meget stort.

Klumpedumpeform ligesom alle de andre. Så ikonisk? Nu? Nogensinde?

Det er faktisk et godt navn. Jeg læste endda, at det er en god bil. Den bedste Alfa i et tiår, stod der et sted. Vist i Australien, og hvad ved de om biler. Men hvad jeg ved: At den er et opkog af en Peugeot eller noget andet i Stellantis og simpelthen ikke kan nå at være blevet hverken legendarisk eller ikonisk. Unik har de ikke brugt, for de vil sælge mange af dem. Men hvordan marketing er kommet frem til ovenstående overdrev går over min forstand.

For at få ro på følelserne igen bringer jeg lige et billede af den Alfa Romeo, som jeg mener er den bedste i et tiår:

Alfa Romeo Giulia GT.

OK, det er et andet tiår, men alligevel. Og ja, den er også dyrere end den nye – men jeg vil tro, at det kun er i indkøb.

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael Sehested Lund.

God weekend