Det kan for eksempel være når du vælger at bruge den stærkeste lim du kender til at lime bilens måtter fast med – for er det virkelig bedre?
Sandsynligvis ikke, og dermed har du netop udført en handling, som tyskerne vil kalde “verschlimmbessern”: Du ville i din bedste hensigt gøre det bedre (“besser”, ikkesandt?) men har i stedet gjort det værre (“schlimmer”, hvis du var i tvivl).
Et skønt ord.
Dagens artikel kunne egentlig ende her, for hvor er det fantastisk at det dejlige tyske sprog overhovedet har et ord for det! Jeg mener ikke at vi på dansk har noget. der bare kommer tæt på. Men sådan er det tyske, og det er derfor (blandt andet) jeg kan lide det. Prost for det!
De er ikke synonymer.
Nu forstår jeg så også bedre tysk end jeg forstår bilrestaurering, så det er lidt nemmere for mig at tage fat i ordet end i hændelsen – for hele baggrunden for at komme til at tænke på ordet var lige præcis, at jeg så en video (en del af en længere serie, kan jeg godt afsløre – som de så ofte er…) hvor en mand under restaureringen af sin italienske sportsvogn fra de tidlige halvfjerdsere valgte at lime tæpperne fast til karosseriet med “Superglue”, som han kaldte det i videoen – en meget almindelig anvendt betegnelse (på engelsk, ikke på tysk…) for cyanoakrylat-lim.
En helt genial reklame for en meget stærk lim. Araldite er ikke en cyanolim, men jeg var bare nødt til at vise reklamen her…
Som navnet antyder er det en meget stærk lim – og hvis han har gjort det “ordentligt”, så får han aldrig tingene fra hinanden igen i hel tilstand. Altså, karosseriet skal nok overleve. Men der vil sidde limrester på metallet, og de sidder godt fast. Det hele bliver træls for den næste, der skal have tæpperne af. Hvilket ingen selvfølgelig tænker på i situationen – og de gjorde de måske heller ikke i Italien i halvfjerdserne.
De fleste af os i bilverdenen kender cyanolim herfra – modelbiler!
Men de brugte alligevel (så vidt jeg ved ingen bilproducenter overhovedet, men ret mig gerne hvis jeg tager fejl) lim så stærk, at man ikke kan fjerne tæpperne uden at ødelægge dem. Og det er derfor man i dag kan være heldig at finde en Miura, BB, De Tomaso eller Alfa med originale tæpper – selv efter en restaurering med rustreparationer og lak. Hvilket er ganske vigtigt, da ting som bekendt kun er originale een gang.
Interiørfarven i denne Miura hedder “Gobi” og alt skulle være helt originalt. Med omhu kan tæpperne tages ud og bevares, hvis resten af bilen skal rustrepareres eller noget. Og monteres i bilen igen.
I det konkrete tilfælde brugte manden dog tæpper, der ikke bare var uoriginale men også i en inferiør kvalitet, så hvis han engang bliver træt af dem, så er der alligevel en vis risiko for, at han selv kommer til at lære betydningen af ordet “verschlimmbessern”. Så er det jo rart at det findes.
Forbedringsforværring? Narh, ikke helt – men lidt derhenad.
@jewer eller måske forværringsforbedring :-)
Jeg synes faktisk @alfahahns ord rammer meget godt – tak. Måske noget vi kan bruge in another afsnit.
@jakob356, præcis – og netop derfor virkede han som den perfekte illustration til situationen. Jeg mener faktisk billedet er en reklame for selve limen, ikke for den klassiske Citroën…
Fusk eller klamp
@Jakob 356
Jah det bliver så heller ikke på en Alpine A 110, der deler lygtekranse med DS 2.
Besser… to af mine børn bærer efternavn og mellemnavn Besser.
I Tyskland er det spitze når man siger ….Ich bin Besser og viser passet frem….
Hvorfor er det lige man i originalitetens navn må skifte alt ud på en bil undtagen tæpper og indtræk for at holde den originalt? Den diskussion husker jeg vi ofte havde i Clauses tidligere fora i forrige årtusinde eller hvornår det nu var. Hvad må man skifte andet end dæk, olie og tændrør og så stadig kalde den original med eller uden lim.
Bagsæderne bla. i Porsche 924 er limet således fast på karossen at det er svært at få sæderne hent ud, uden koldskummet går itu. Men den er heller ikke italiensk.
@lars-d, hvorfor er det lige at man i dette årtusinde altid skal lede efter hullerne i osten? Haha, det er faktisk en gammel bog! Ligesom “Originalitet”, der er også en gammel sandhed: Den er kun original een gang. Ja, begrebet er rimeligt binært i sin rent sproglige betydning – ligesom køn :-)
Men: Emnet er ikke originalitet, det er “verschlimmbessern”. Det vil apropos din dæksnak betyde at man skifter et gammelt smalt dæk til et moderne, bredere på måske endda en letmetalfælg for at få bedre vejgreb – men ender med en bil der kører efter spor i vejen og hvide striber, har ringere affjedringskomfort, mere støj og i øvrigt slider sine hjulophængsbøsninger op på ingen tid.
@alfahahn – ja, den er vist bedre:>). Jeg havde den indover – men da jeg skrev det andet i formiddags syntes jeg at det passede bedst. Den danske sprog er en svær én – somme tider
Fantastisk ord :-)
.. og nu er brugen af lim i en klassiker ikke altid et onde :-)
Måske lidt beslægtet med kaputschrauben :-)
Helt klart, @pboedker: Også et skønt ord!
Det tætteste, vi på dansk kommer på ordet, det er nok “bjørnetjeneste”. At noget er gjort i en god mening, men som reelt burde have været undladt. Eller at begå en handling for en anden, så denne ikke selv lære at udføre den.
Og man kan nu sagtens gøre sig selv en bjørnetjeneste, det er jeg sikker på, at de fleste på nærværende fora har prøvet c”,)
Det er et virkeligt godt tema. Med en fortid (prøver at lade det være fortid) i vintage guitarforstærkere har jeg set en del verschlimmbesserungen, især på forstærkere, der lige skulle tunes lidt på for at lyde lidt mere som noget med hårlak i 80’erne.
Til gengæld er der også en besættelse med originalitet, der i mange tilfælde forhindrer ejerne af forstærkere, der på ingen måder kan anvendes til formålet længere fordi de med alderens virkning på kondensatorer støjer, brummer eller ganske enkelt er ved at selvdestruere bare man tænder for strømmen, forhindrer dem i at bruge forstærkerne til noget som helst andet end at kigge på dem, fordi enhver vedligeholdelse, dvs. udskiftning af banale komponenter som modstande og kondensatorer vil forringe værdien betragteligt.
Så der ER en balance. Sliddele må man da godt skifte. Sålænge man ikke kaputschrauber bilen. Eller er de originale stempelringe særligt værdifulde? Det samme må gælde dele, der forfalder med tiden pga. materialet, herunder netop det elektriske net og ikke mindst mørnet ledning. Det er alt andet lige en fordel at bilen kan starte uden at være til fare for sig selv eller omgivelserne.
Bevares, hvis vi taler om en bil der er bygget i 7 eksemplarer og der er et tilbage, så er det fair nok at stille den væk på et museum i fuld original tilstand. Det er i så fald en slags (ver)schlimmlassen, der dog ikke er et nært så godt ord.