Det er temaet på fredag, når Bremen Motorclassic åbner årets særudstilling, der er dedikeret Japan.
Hvorfor jeg lige kører forbi for at se, om ikke de har fået byttet om på faktorernes orden? For mig er japanske sportsvogne mere end noget andet nemlig forbundet med sugemotorer – og ofte nogle særdeles højtdrejende nogle af slagsen på grund af selve fraværet af turboladning.
Man kan diskutere hvilken bil der var Japans første sportsvogn – og så er det måske en separat debat hvilke af dem der har formået at nå til ikonstatus derefter. Dén er I velkomne til også at tage fat på – kommentarfeltet på ViaRETRO er åbent for det meste.
Min personlige holdning er, at den sportslige japanerbils historie begynder med Honda S600 fra 1965. Hvilket også forklarer hvorfor jeg forbinder dem med høje omdrejninger: Honda trak helt naturligt på deres erfaringer fra motorcykelverdenen, og den lille 600 kubiks sportsvogn drejede derfor op til 8.000 omdrejninger og leverede 57 hestekræfter – altså en litereffekt tæt på 100. Det var sensationelt dengang, og selvom topfarten stadig “kun” var 140 km/t, så er der ingen tvivl om at karakteren i en S600 var udpræget sportslig.
Andre vil nok sige, at den lille Honda blev overgået af Toyota 2000 GT – men den blev først vist som prototype det år Hondaen allerede var i produktion, så den var i hvert fald ikke først. Ligesom jeg stadig vil påstå, at Hondaens karakter er mere sportsvogn end Toyotaens, der er mere GT. Øh – som navnet jo også siger. Men når det er sagt er begge jo helt klart nichebiler, og i min fortolkning af ordet ikon ikke i nærheden overhovedet.
Trin to i den japanske sportsvognsraket var derimod fokuseret på et virkeligt marked (ovre i Amerika) og ramte eet hundrede procent plet: Datsun 240Z var i kraft af en fornuftig prissætning en slags sportsvogn til folket, måske en slags japansk pendant til Ford Mustang – men mere sportslig end det. Og under Corvette, selvfølgelig også. Z havde en meget spændende tilblivelse, som jeg skrev om for mange år siden – men det er stadig interessant læsning, hvis man ikke kender forbindelsen, og den kan findes her i ViaRETROs arkiver: Fra Albrecht til Z.
Bundlinien er, at 240Z var helt uhyre kompetent, fræk, velkørende og vellydende – og alt det stadig uden turboladning. Det fik den interessant nok mange år senere i både 280 ZX og 300-form, men jeg tror ikke jeg fornærmer nogen ved at sige, at det blev det ikke en bedre sportsvogn af – tværtimod. Og selveste ikonstatus kan stadig diskuteres, men om noget er det den første og helt sikkert ikke den sidste turboladede 300ZX. Hvilket jo netop stiller spørgsmåltegn ved overskriften? Når det er sagt synes jeg faktisk sådan en turboladet ZX er herlig japansk kitsch – men det var jo ikke temaet, vel? Jeg er spændt på om de er med på særudstillingen eller ej.
Det helt store spring efter stjernene stod efter min mening igen Honda for med NSX. Og sådan een er der på udstillingen – det ved jeg. Og den ville også være svær at komme uden om: NSX var nok reelt den første japanske sportvogn der på rene og skære kvaliteter fra koncept til teknik til design og sluttelig til præstationer udfordrede og reelt sågar overgik de etablerede mærker og modeller fra Porsche, Ferrari og så videre. Et ikon? Mjah – ovre i afdelingen for japanske sportsvogne, helt sikkert.
Men NSX har jo også “kun” en pragtfuld sugemotor, så hvor kommer turboladningen så ind i billedet? Jamen, det er faktisk et godt spørgsmål, og der er vel noget tidsfaktor i det: Selve med den nyeste af de hidtil nævnte er vi kon nået til 1990, og NSX er dermed i år netop trådt ind i veteranbilsverdenen. Jeg tror man må sige, at den nogenlunde samtidige Nissan Skyline R32 er den bil, der for alvor bragte den turboladede japaner på nethinden – af nogle mennesker. For Skyline var stadig ikke ligefrem en bil for masserne – og så kan man i øvrigt også sagtens diskutere, om den overhovedet er en sportsvogn?
Ikke i min verden: En uhyre kompetent coupe der i præstationer overgik mange rene sportsvogne. Men egentligt var mere en GT-bil af karakter. Turboladet, dét var den dog – og der kunne skrues meget mere op for trykket end den blev leveret fra fabrikken, og her blev en del af forkloren med japanske turbobiler uden tvivl grundlagt. På grund af deres indkonstruerede japanske motorkvaliteter kunne de tunes langt udover fabrikkens ønsker, og de senere Toyota Supra og Mazda RX-7 dobbeltturbobiler fulgte trop og den slags biler kreerede deres egen lille markedsniche – som nu er ført med over i klassikerverdenen, hvor de prøver at lære os fra originalpolitiet, at man også kan gribe det an på en anden måde.
Jeg tænker særudstillingen på Bremen MotorClassic vil give et godt indblik i det. Men jeg tænker også at arrangørerne vil undskylde overfor mig, at de er kommet til at bytte om på “turbo” og “tradition”. Ses vi dernede på fredag?
En for husarerne: Mitsubishi Starion er nok min yndlingsturbojapaner. Her godt nok som Chrysler Conquest, men bilen er den samme. Og det er karosseriet, der gør det for mig.
Ja, vi ses fredag i Bremen. Jeg håber at der er godt tilbud på Honda NSX’er på messen, så man kan få en med hjem.
Glæder mig, @peter – vi kan tage en Bratwurst sammen. NSX til dig? Hmm, hvis du allerede synes din 944 Turbo er for moderne, så er jeg ikke sikker på at en NSX er noget for dig :-)
Der var også en Toyota Sports 800. Den havde en luftkølet tocylindret boxer på 45 hk.
Den vejede knap 600 kg, og kunne komme op på 160 km/t…står der.
Den havde et targatag, nok en af de første med sådan et.
Er i Bremen lørdag, håber at hilse på hvis du er der Claus
Jeg er der kun fredag, @juhle – men så ses vi måske i Paris!
Den Toyota er faktisk tidligere end Hondaen, @kjeld-jensen, og jeg tænkte også på at nævne den af den årsag. Men den er VIRKELIG udenfor nummer i enhver henseende – og det gælder også den sære motor. En spændende parentes – men ikonisk er den jo ikke ligefrem. Lad os se, om der står sådan een i Bremen…
Tak for en blændende artikel Claus. Jeg skabselsker egentlig japansk mekanik og japanske lettere sportslige biler. Også selvom jeg er for konservativ (læs tysk) til at gå den vej. Jeg har et soft spot for Honda S600 og den lille højtydende motor. Og den lille bil (jeg skulle aldrig have solgt min Midget). I 84 købte jeg en CB500 Four fra 75. Literydelse på 100 hk der rask drejede ud til 9000 rpm de næste 22 år, jeg havde den. Og det med en motor introduceret i ‘71. Honda kan bare det der med at lave motorer. Nostalgien trækker….
@Claus Ebbefeld… sære motor? Hvad sært er der ved en 2 cylindret luftkølet boxer? BMW, Panhard, Citroën, DAF og sikkert også andre bilmærker har kørt med sådan en motor udover Toyota.
For Toyota, @kjeld-jensen. Dér er den sær. Uden forgænger og uden efterfølger og uden den helt store fanskare – som de nævnte. Altså alt er relativt. Og særhed.
Man kan vel også godt se den som sær i forhold til temaet, @kjeld-jensen: Den er jo
hverken højtdrejende eller turboladet :-)
Jeg har altid haft et godt øje til Datsun Fairlady 2000 der har aner helt tilbage til de tidlige tredser. Om ikke så meget andet har den nogle utroligt frække runde baglygter.
Dén var der også, @lars-d! Enig, pragtfuld bil!
Men se lige denne Honda S600-motor…