Der er sket en masse på det aerodynamiske område. Faktisk nærmest for meget.
Og her mener jeg ikke på det område, som aerodynamik oprindeligt handlende mest om, nemlig luftmodstanden i sig selv. For her er der pudsigt nok ikke sket så voldsomt meget: Det er cirka fyrre år siden, at en produktionsbil nåede ned på en luftmodstandskoefficient på 0,3 og over 25 år siden, at den nåede ned på 0,25. Det kan ikke gøres meget bedre i dag – og det bliver det heller ikke med de mange SUV’er i omløb.
Næ, jeg tænker på det begreb moderne engelsksprogede bilfolk kalder “aero” på sportsvogne – hvor det typisk handler om øget vejgreb i form af i mindre aerodynamisk løft på bilens karosseri. Sådan startede det i hvert fald med den kendte og elskede anderumpe på Porcsche 911 Carrera RS i 1972. Der teknisk set er en spoiler – altså en ting, der bevidst ødelægger en luftstrøm, der ellers ville generere løft på bilens bagende. Den virker – og bilen er hurtigere rundt på en racerbane med den.
Racerbnen var også årsagen til at gadebilen fik den – for ellers måtte de ikke køre med anderumpen på racerbilerne. Det gør dermed hele tre ting for en RS: Det ser godt ud, det virker og det er en god historie. Men der er andre tilfælde, hvor alt det kan diskuteres, og et kendt og ligeledes elsket eksempel er Lamborghini Countach.

Vinge.
Det var ikke Lamborghini, der fandt på det selv, men den canadiske rigmand Walter Wolf, der blandt andet drev et Formel 1-team og kørte i en (faktisk flere igennem tiden…) Countach. Den blå her er fra 1976 og dermed en LP400, der er født helt stram og elegant uden skærmforøgere eller vinge, men Wolf fik den modificeret hos Dallara og kreerede dermed skabelonen for den senere Countach LP400S.

Jeg synes den er monsterfed. Ærligt talt.
Nu var Dallara som sagt involveret, og så plejer det at fungere og ikke kun være design. Så jeg skal ikke kunne sige, om vingen på hans Countach fungerede og gjorde bilen hurtigere rundt på en racerbane. Det er jeg ikke sikker på at nogen ved, da det ligesom ikke var bilens formål – tænker jeg. Men det er velkendt, at Lamborghinis egen vinge på den senere LP400S ikke virker for noget – udover at nedsætte topfarten. Men det så spektakulært ud – synes nogen. Herunder jeg. Andre synes det totalt ødelagde designet på den pure og rene Countach. Så i den værste udlægning af Wolfs bil har vi det stik modsatte af RS-historien.
Her ville jeg elske at kunne sige, at det i korte træk er dagens situation med sportsvogne og deres aerodynamik, og dermed kunne feje dem alle af bordet med eet surt udsagn. Men sådan er det faktisk ikke: Moderne sportsvogne og især superbilers aerodynamik virker vanvittigt godt, og det er slet ikke unormalt at de i dag genererer ægte downforce og dermed øget vejgreb – i stedet for blot at nedsætte ulemperne ved luftstrømmene riven og flåen i karosserier. Men det æstetiske element er ofte blevet glemt,
Som herover: Det er Porsches nyeste RS, og jeg ved ikke hvad stilladset bagpå ligner. Noget fra en racerbil. Og ja, det virker også sådan. Faktisk er den et af eksemplerne på, at det virker afsindigt godt: Der er masser af andre smarte luftstyringstricks på bilen, og moderne mennesker kalder det hele for “aero”. Det er overalt på denne og mange andre moderne sportsvogne, og i det konkrete tilfælde er bilen meget hurtigere rundt på en racerbane end uden.
Men det er jo ikke en racerbil, så jeg er faktisk ligeglad. Eller nej, det er jeg netop ikke: Jeg synes det ødelægger grunddesignet og jeg var helst helt fri.
Så dagens indlæg handler om den Aero, som jeg gerne vil have i min garage: Opels Aero GT fra 1969.
Basis er som det fremgår den både kønne og velkørende (og gætter jeg på aerodynamiske? En GT er pænt hurtig for motorstørrelsen) sportsvogn GT, der oprindeligt kun fandtes som coupé. I 1969 blev der dog lavet to prototyper på et targakoncept, og de er sådan set også ret vellykkede. Dén øvelse lykkedes uden at ødelægge det grundlæggende design – og nej, de tilføjede ikke lige spoilere og vinger heller. Navnet går selvfølgelig på den luft man får ned i håret men det passer mig også fint:
Hvis jeg absolut skal have en sportsvogn med “aero” – så gerne en Opel Aero, tak.
Om en hækspoiler aerodymanisk gavner en gadebil eller ej, er vel tvivlsomt. Jeg kan med garanti sige, at det har ingen effekt på en X1/9, hverken for vejgreb eller tophastighed (som kun er et teoretisk begreb for denne bil). Det handler vel mere om design og æstetik, som Wolf-Countachen også er et eksempel på. I 1980’erne og start 1990’erne var karrosserituning på sit højeste, hvem husker ikke alle Testarossa-gællerne på alverdens biler. Selv Bertone gik med på dillen, og udstyrede den allersidste serie af X1/9 med en hækspoiler, og kalde modellen “X1/9 Grand Finale”. Om hækspoileren (spoil=ødelægge) er køn på bilen eller ej kan diskuteres (og bliver det livligt i X1/9-kredse), men nu er den originale Bertone-spoiler som vist på billedet et meget eftertragtet accessory. Når nu hækspoileren ingen effekt har, giver targataget derimod den Aero-effekt som @ce tiltrækkes af hos Opel GT.
Uf ja den der RS spoiler er i hvert fald ikke køn.
Bilfabrikker går for meget op i fart rundt på en bane, hvor selv en RS vel er 0,01 % af sin tid.
Savner 80/90 spoilerne der var mere elegante som Ferrari F40, Jaguar XJ220, Porsche 959 mv.
Som fx.
Jeg tror aldrig jeg har haft en bil med spoiler!
Men nu er det jo heller ikke dagens emne, det er åben aero, og det kan jeg meget bedre lide.
Faktisk har 60% af min nuværende bilpark stoftag.
Så vi venter på foråret…
@benjamin-n, det kan vi nok ikke blive enige om: RS-spoileren har sin berettigelse (på en RS…) og det var ikke småting det drejede sig om i sekunder.
Men på en X1/9, @tocoman ? Næppe. Og det føjet heller intet til designet. Tværtimod.
@ole-wichmann, jeg har haft nogle stykker – men ofte med hver deres historie. Nogle mere søgte end andre :-)
Alfa Giulia gjorde det også meget fint ved introduktion i start 60’erne:
“ Få er klar over at bilen faktisk er en af de første biler udviklet i en vindtunnel, hvilket resulterer i en for sin tid udsædvanlig lav vindmodstands koefficient på bare 0,34. For en sedan var det ny rekord, se bare Porsche 911 med samme 0,34 og Jaguar E-type med 0,44. Selv GT udgaven af Giulia, f.eks. en 1750 GT Veloce lå på 0,38 i Cw. Alfa Romeo’s interne designere fik indarbejdet så mange tekniske elementer der alle hjalp med at nedsætte vindmodstanden, bl.a. den lige afskårne hæk, afrundede for og bagrude, stabiliserings linjer langs siden, og ikke mindst den integrerede hærkspoiler i taget (selvom den er ret lille).”
Og morgen doven – så tak til Stelvio. Teksten er kopieret fra en af deres annonce tekster.
Man opdagede under WW2 at aerodynamikken ikke fungerede på samme måde, når hastigheden steg. Det laminare flow begyndte at slippe overfladen. Derfor fik P51 Mustang et modificeret vingeprofil, hvor både over og underside er buede.
Tilsvarende har Porsche sikkert opdaget, at luftstrømmen fra bagrude og nedefter ikke længere havde fat i luftstrømmen, der begyndte at turbulere. Med anderumpen kunne man genetablere laminart flow. Dette trick er senere brugt på Turbo Esprit, Elise 111, Audi Coupé og mange andre.
En anden måde er at montere små spoilere der hvor laminar flow slipper overfladen – check vingen på Airbus, næste gang du flyver.
https://aviation.stackexchange.com/questions/36935/is-airflow-ever-laminar-in-the-boundary-layer-near-the-wing-leading-edge
Hmmm, @holmen, jeg mener bestemt ikke en 911 har 0,34 før måske oppe i de meget nyere modeller?
Spoiler til eftermontering var meget in i 80 og 90 erne Min 1989 Spider s3 har en Zender spoiler Kit monteret i stedet for de originale kofangere og gummispoiler Det var monteret dengang jeg købte den for 26 år siden Min Alfa Romeo 75 har også en Zender spoiler på bagklap og sideskørter af samme fabrikat og det er jo tidstypisk udstyr som også har siddet på i Ca 25 år NB min Giulia ti fra 1963 står standard for dengang den var ny var der ikke så mange Brian der købte plast dele 🤣
@herluf-jensen, i 1963 var der ingen der købte kosmetisk udstyr til eftermontering: Dengang tror jeg slet ikke det var opfundet endnu – og hvis man gjorde noget, så var det kun fordi det virkede. Ikke fordi det så ud af noget. I dag er det nærmest omvendt.