Og det er Ferrari og Porsche ikke. Hører jeg.
Historien her går tilbage til 1990 og filmen “Pretty Woman”. Ja, måske lidt før endda – for man planlægger jo sådan nogle film. Jeg er ikke helt klar over hvor nøje man kan forudsige den slags, men Pretty Woman blev et af årets allerstørste filmhits, og det gør en del af beslutningerne undervejs endnu vigtigere – såsom “product placement”.
En af de allerstørste filmsucceser i 1990. Nørddetalje: Kroppen på plakaten er ikke Julia Roberts’, men hendes stunt-dublets. Akja.
Sjovt nok var Pretty Woman oprindeligt tænkt som en film noir om klassesamfundet og sexarbejde i Los Angeles, og den slags plejer at have begrænset salgspotentiale. Men undervejs i projektudviklingen blev filmen opgraderet (hvis man kan sige det?) til en storstilet Hollywoodproduktion med komediekarakter og selveste Richard Gere i hovedrollen. Der som succesrig forretningskanon ved et tilfælde møder den prostituerede Vivian, under diverse morsomme omstændigheder udvikler et forhold til hende og sandelig også får hende i enden. En smuk historie, og filmen solgte billetter for omkring en halv milliard dollars – den femtestørste film nogensinde dengang.
Richard Gere var allerede stor dengang og Julia Roberts blev det. Men det var ifølge Geres udtalelser mange år senere ikke nogen særlig god film. Det har han nok ret i.
Under optagelserne til sådan en fætter er alt selvfølglig planlagt i mindste detalje, herunder ikke mindst nøglescenen, hvor helten møder heltinden – og da det hele foregår i Los Angeles sker det selvfølgelig i bil. Men hvilken bil skal helten køre i? Ja, dét er jo et spændende spørgsmål – og uanset om man har set filmen eller ej (jeg har faktisk – den er jo heller ikke helt ny længere…), så vil alle bilentusiaster nok huske, at rigmanden Edward Lewis kører i en Lotus Esprit.
Ikke mindst fordi bilen faktisk spiller en rolle i deres møde, da det viser sig at Vivian er bedre til at køre den manuelle Lotus end Edward, der er mere sådan en tomatgearstype. En nøglescene, som sagt.
Jeg som bilentusiast fandt den sølvgrå Lotus Esprit perfekt castet i rollen. Modellen er helt eksakt en SE (for Special Equipment), som trods at det ikke fremgår af navnet er en turboladet variant af den ansigtsløftede (passende til Holloywood?) Esprit og med 268 hestekræfter var en ganske hurtig vogn. Det er et lille twist, at det faktisk ikke er rigmandens egen bil, men hans revisors – hvorfor han intet aner om den, hvilket netop tillader Vivian at brillere med sin viden. Et twist, som jeg altid fandt både elegant og intelligent fra filmproducentens side.
Rigmanden låner Lotus’en af sin revisor – hvilket forklarer hvorfor han intet ved om den og heller ikke kan finde ud af at skifte gear.
Det er først for ganske nylig at jeg fandt ud af, at det faktisk ikke var med vilje: Ferrari var nemlig blevet spurgt først – men havde afvist, da de ved gennemgang af manuskriptet kunne læse, at deres elskede machobil ville blive kildet og måske misbrugt af en prostitueret. Hvorefter Porsche blev spurgt – og heller ikke ville være med til sådan noget Schweinerei. Først derefter ankom den ansvarlige for product placement ved Lotusmærket som et alternativ – og de sagde ikke bare ja til at levere de tre Esprit, der var planlagt til optagelserne, men det siges at de også lige smed en fjerde med for god ordens skyld: Så havde filmholdet også selv noget lækkert at køre i, ikkesandt?
Sjovt nok skænkede jeg det ikke en tanke dengang, tværtimod: Jeg fandt det såre naturligt at Edward, Vivian og Esprit indgik i en ligesidet trekant – de passede jo så godt sammen! Når jeg nu tredive år senere erfarer, at Ferrari og Porsche sagde nej og angiveligt endda med usædelighedsbegrundelsen, så må jeg lige vende tanken en gang – og kan ikke lade være med at tro, at det er sædvanlig italiensk hysteri og tysk über-ordentlighed for kulisserne: Der er sikkert blevet samlet mange flere prostituerede op i Porscher og Ferarier – og det er måske præcis dét, der er problemet! Benægt, benægt, benægt.
Den perfekte trekant.
Lotus, derimod – de syntes bare historien med Vivian var sjov. Og var velvidende om, at deres Lotuskøbere og -kørere var langt mindre tilbøjelige til at samle damer op på den måde – typisk fordi de 1) istedet var ude i garagen og rode med bilen eller 2) var på pub med gutterne og snakke om hvad de havde lavet på bilen eller 3) simpelthen ikke nåede frem til damerne, fordi bilen brød sammen på vejen. Bevares, Lotuskørerne drømte måske om præcis den historie, som Pretty Woman handlede om – men det blev aldrig til noget af fuldstændigt forståelige og i øvrigt meget respektable årsager.
Godt set af briterne, altså – der blev fyrsteligt belønnet for deres frimodighed: Vivian var begejstret for den sølvgrå Esprit i filmen, og Lotus’ salg i USA blev straks mere end fordoblet. Jeg mener selv jeg er nogenlunde neutral i sagen, da jeg kunne lide Espriten i forvejen – men bestemt ikke mindre derefter. Det samme kunne jeg i princippet sige om Julia Roberts, men det er nok en anden historie. Det er derimod et oplagt spørgsmål, om filmen var blevet bedre med en Ferrari eller Porsche i hovedrollen – og det mener jeg bestemt ikke, tværtimod.
Hvad siger I?
En af bilerne fra filmen kom senere på museum, og blev dér fotograferet med overtræk på førersædet. En god idé, hvis man virkelig skal lave damer.
Enig. Lotus Esprit passer perfekt netop til denne film. Ukendt for de fleste, og lidt underspillet i forhold til Ferrari og Porsche. At jeg så bedre kan lide Esprit Serie 1 fra “The Spy who Loves Me” (James Bond) er en anden sag, men Barbara Bach gjorde sig ligeså godt i Espritten i 1977 Som Julia Roberts gjorde det i 1990.
Måske Ferrari havde fået nok amerikansk publicity med den hvide Testarossa i Miami Vice, efter Ferrari fik lov til at bestemme, at den sorte Daytona-kopi skulle springes i luften, hvilken den eftertrykkeligt blev i afsnittet før overlevering af den hvide Testarossa. Dengang var det også Ferrari himself, der traf beslutningen om levering til Miami Vice, og gamle Enzo var heller ikke så sart med elskerinder – ellers havde vi ikke haft Piero Ferrari idag, og ser man på Piero kan han ikke løbe fra slægtsskabet med Enzo.
A propos Lotus og damer, så kører Rosa i filmen 5 mand og Rosa i en Lotus 7. Dem kan der ikke have været mange af i Danmark dengang i 1964.
Forøvrigt kommer hun bærende på en stor papkasse, som skal med i bilen. Vi ser dog aldrig, hvordan hun fik den med i Lotusen?
Enig, @tocoman – jeg er i dag også mere til Serie 1 Esprit. Med stofinteriør, tak! Men det varierer lidt, for jeg synes faktisk den ansigtsløftede udgave som her i Pretty Woman (altså bilen…) er særdeles vellykket også. God pointe med Ferrarierne i Miami Vice, den havde jeg ikke tænkt over. Den hvide Testarossa var godt castet og har måske gjort nok for Ferrari dengang.
@kjeld-jensen, den film må jeg lige eftersøge. Altså, hvis der ikke er tag på en Lotus 7 kan man i hvert fald have ret lange ting med! En variant af dit spørgsmål har jeg til Vivians meget højhælede stævler: En Lotus Esprit har en meget snæver fodbrønd og pedalerne sidder tæt – og jeg kan simpelthen ikke se for mig, hvordan hun kunne køre dén bil i dét fodtøj.
Body doublen var Shelley Michelle og der bristede den illusion 😂 at Lotus var car double giver mere mening, bortset fra at det ikke ligefrem er en revisor bil! Der ville Porsche faktisk være mere passende.
Need say no more we are in Japan….JOP
Sandt, @jensby: Dét er måske den største fejl i det manuskript, for jeg vil rask væk påstå, at INGEN revisor nogensinde har kørt Lotus!
Medmindre måske det var firmaets egen – jeg hører også han ikke havde for meget at lave :-)
There is one little error by the authors of the script, though. The bookkeeper would never have owned or driven a Lotus Esprit. That’s got to be the only unlikely point in this very realistic movie, of course. ;-)
Var han bogholder, jeg husker ham som Advokat?
@ole-wichmann, “same-same but different” :-).