Kender I det? Man tror egentlig den er der, men så opdager man noget.
Noget forkert. Det kan også være en decideret fejl – og i det konkrete tilfælde var der faktisk begge dele. Men jeg bør starte med begyndelsen.
Som jeg kom til at tænke på, da jeg skrev ViaRETROs Weekend Matiné Nr. 539, der jo var en tolv års jubilæumsudgave. Heri fandt jeg det passende at linke tilbage til tre tolv år gamle artikler, der stadig var både aktuelle og gode. Hvilket, til min delvise overraskelse, viste sig ikke at være noget problem. En af dem var dén om, hvordan min gode ven Børsmægleren (det er et øgenavn, for god ordens skyld…) havde forkastet sine italienske sportsvogne af mærket Alfa Romeo til fordel for en klassisk Porsche 911 – en skøn historie, synes jeg selv.
Det sjove var, at dén gamle historie fik mig til at tænke på, at her tolv år senere havde en anden god ven, Alfista, kort før jul netop gjort det samme: Solgt sine TO Alfaer for at købe éen 911. Akja, den tyske sportsvognsklassiker ER bare bilernes svar på “Det ender med en Lilly-model”. Det er der intet at sige til, og jeg fastholder stadig at 911’eren er verdens bedste allrounder. Som jeg skrev i en artikel der hed – øhm, netop det – Verdens bedste allrounder: Porsche 911. Netop som jeg skriver disse ord går det op for mig, at den artikel OGSÅ er fra 2012, altså tolv år gammel. Og stadig aktuel.
Børsmæglerens første Porsche 911, som han efter grundigt tjek købte dengang for tolv år siden: En 1978 SC.
Jeg kan for god ordens skyld fortælle, at Børsmægleren solgte sin 911 efter nogle år – og fortrød og siden har købt en anden. Derimod mener jeg ikke han har haft Alfa Romeo siden? Jeg vil dog ikke udelukke, at jeg husker forkert på det sidste punkt. Men altså, han er også glad for den nye gamle Porsche: Begge var fra sluthalvfjerdserne og dermed begge rigtige, luftkølede, hækmotoriserede Porsche sportsvogne – komplet med alle mulige unoder og ligeså mange styrker. Altså simpelthen ægte fuldblods klassiske biler – omtrent ligeså komplekse at forstå som rigtige levende mennesker.
Alfista nye gamle 911, undervejs med et grundigt tjek: En 1974 S.
Måske var det derfor det tog min anden gode italofile ven henved ti år at indse, at han faktisk også gerne ville have en Porsche 911? Det ER jo ikke så nemt at udpege den bedste bil til éns behov, og sjovt nok havde han i forvejen en af de rigtigt gode kandidater til svaret på alt – en Alfa Romeo 1750 GTV. Den såkaldte “Bertonecoupé” (Tipo 105 i Alfas kodesprog) kom ligesom 911’eren i 1963 og blev også brugt i motorsport (med succes), var også en 2+2 (med et mere anvendeligt bagsæde end 911’eren), var også smuk, velkørende og dyr som ny og blev helt fortjent også et ikon for mærket. GTV’eren er også i min egen drømmegarage, og jeg er faktisk sikker på, at dén bil for nogle vil være “verdens bedste allrounder”.
To knaldgode klassikere, der begge debuterede i deres grundform i 1963. Her dog begge i restomod-udgaver, da jeg ikke lige kunne finde andre billeder. Men det kan de altså OGSÅ begge to. Rigtig godt endda.
Ikke desto mindre har jeg nu to gode bilvenner, der er deserteret over til Porschelejren – dét er jo hård statistik som man godt kan tænke lidt over. Hvilket jeg også gjorde selv dér sidst på året 2024, hvor jeg havde luret hvilket vej det gik. Jeg kom som så ofte før frem til, at jeg også gerne ville have en klassisk 911 – men at jeg i kraft af mit arbejde faktisk ikke havde det store behov (altså her taler jeg REELT behov – lyst er jo noget andet) for det, da jeg egentlig har nok med dem at gøre til daglig. Hvilket jo tog behovet ud af ligningen – men der var stadig lysten, og den kan være slem nok. Så selvfølgelig kiggede jeg alligevel efter 911’ere – hvem gør egentlig IKKE det?!?
2.7 RS er toppen af poppen. Menøh – noget for dyr!
Min erfaring med modellen, både prøvekørsler (en del) og kig (hundredevis) på forskellige biler har flere gange ledt mig til at udtale, at min 911 skulle have stofsæder og en god farve – men at jeg ellers er uhyre pragmatisk overfor resten.
Denne gamle Porschereklame kan i dag fås som plakat.
Egentlig ville jeg helst have en F-model, men de er dyrere – hvorfor jeg ligesom de to eksempler herover er kommet frem til, at det jo nok ender med en G-model. Men om det er en tidlig eller senere er knap så vigtigt – de vil være underholdende nok uanset. Og, nåja: Den skal også være billig.
Det gode ved 911’ere er, at de alle ligner hinanden.
Og Gudhjælpemig om der så ikke ud af det blå dukker een op, der lader til at kunne være en glimrende kandidat: 1974-model ligesom Alfistas, og dermed med de chromdetaljer som jeg godt kan lide. Samt i den absolut skønne farve Lime Green – og restaureret med regninger for 90.000 Euro for omkring syv år siden! Og så til salg på en auktion i Holland, som jeg aldrig havde hørt om. Aha: Mulighed for et kup?
Det var den her, og farven er jo fabelagtig. Men…
Måske. Men som sædvanligt vokser træerne ikke ind i himlen. For en bil der skulle være restaureret for 90.000 Euro er det underligt, at de ikke har formået at male fælgene rigtigt, er det ikke? De manglede simpethen den sorte lak, for de skal se ud som på Alfistas bil på denne årgang. Det er en sær mangel – men selvfølgelig ikke en der er hverken svær eller vildt dyr at rette. Men det skulle blive værre endnu – for kabinen…
Hmm. Forkert rat. Forkerte sæder. Forkerte farver. Og det ligner egentlig også generelt en mangelfuld finish. Hvor blev de 90.000 Euro brugt henne?
Nadelstreifenstoffet kom først i 1977 – så det er jo simpelthen en fejl i en 1974’er. Hvis man laver den slags, hvad laver man så ellers forkert? Eller for at lade tvivlen komme dem til gode: Det grønne i panelet må være valgt med vilje – fordi nogen har syntes det så godt ud. Men de tager jo OGSÅ fejl, for det er rædderligt. Så min begejstring faldt noget her. Og det blev værre endnu – for i motorrummet:
Uanset hvor meget lak man har i overskud, så maler man ikke blæserhjulet. Eller huset. Og der er for meget på vangerne også.
Egentlig er der jo rent og pænt og alt ser ud til at have været rodet med – men bare ikke lavet rigtigt. Under motoren sad et udstødningssystem, som nok var ret nyt – men ikke var originalt og heller ikke noget fancy dyrt noget.
I virkeligheden kunne jeg sagtens leve med mindre end perfekt, for man får ikke både perfektion og en lav pris, vel? Det var mere det med, at noget bare ikke stemte her: Hvor var de mange penge til restaurering brugt henne?
Der var masser af regninger.
Det gav mig fornemmelsen af, at der var ugler i mosen. Og så kan man godt blive lidt nervøs med en dyr bil som denne. Som måske dog alligevel ikke bliver dyr, da det var en auktion. Velvidende, at en billig 911, som er forkert, alligevel godt kan blive dyr. Jeg forstod det ikke helt og gør det stadig ikke. Men det viste sig så at være ligemeget, for jeg havde overset den største fejl: Blandt de tilgængelige dokumenter var der et, der dokumenterede farven (Lime Green var originalt) og meget andet, og det var først her jeg så, at bilen var en “Sportomatic”, Porsches halvautomatiske gearkasse uden kobling. De første havde fire gear, de senere kun tre.
Ganske rigtigt: Hvis man lige kigger på kabinebilledet igen, så vil man se, at der kun er to pedaler i bilen. Og så var den ikke længere.
Man ser det ikke udefra (fordi skiltet bagpå også mangler…), men det er en Sportomatic.
Jeg er meget pragmatisk med mine 911’ere, som sagt. Altså: De skal være luftkølede, så meget er sikkert. Men i al fortrolighed sagt kunne jeg måske fravige det med at den skal have en spændende farve – hvis det absolut skulle være. Måske også stofsæderne, hvis det gjaldt liv eller død.
Men gearkassen? Her kan jeg ikke gå på kompromis: Den skal være manuel og der skal være en kobling. Basta.
I stedet for en kobling tog en momentomformer sig af den funktion – og man skulle kun skifte gear selv.
Problemet løst. Eller rettere: Uanset hvad problemet med dén bil var, så var det ikke MIT problem.
Bevares, jeg har så stadig heller ikke nogen 911. Men det synes jeg fortsat ikke er et problem som sådan: Jeg kan jo ringe til nogle af de førnævnte personer i denne artikel, og jeg tænker at de så forbarmer sig og giver en tur.
Til alle de (flere end man lige skulle tro) latente 911-kørere derude: Hvordan ser din drømme 911 ud? Årgang? Udstyr? Motor? Indtræk? Tag? Farve? Find selv på flere spørgsmål – og besvar dem så i kommentarerne herunder:
Aahhh – det er derfor Alfista har solgt sine Alfaer. Stort til lykke til ham med hans ‘nye’ 911. Min 911 må meget gerne være en spritny Turbo S:>) – men den skal jo helst have nogle år på bagen hér på Viaretro, så jeg vælger en ca. 1990 Turbo – dér har den nemlig fået 5-trins gearkasse. Den SKAL have et stål skyde/vippe soltag. Derudover må den meget gerne have læder i kabinen alle de steder der kan læderbeklædes, el-ruder, aircon/klima – og så synes jeg det er en fed detalje med en bagrudevisker – det må den også meget gerne have. Mørk rød lak med sort læder, tak. Sådan én ville udgøre et godt sæt sammen med min elskede W124 300E fra 1989.
@jewer så kan du om ikke andet være glad for at der så er kommet en mere i Alfa lejren 😎
Aaaah, det ersandt: Vi skal også sige tillykke til @jensby!
@jewer, turbo i 3-liters til mig, så: De kunne fås med nogle vanvittigt lækre stof/tæppe/karosserifarvekombinationer, virkelig frækt.
Det er da trist at folk begynder at skifte fra Alfa Romeo,til Porsche ;-)
Men hvis man skal prøve en tysk bil, så er det da et oplagt alternativ.
Det er nok grunden til at jeg aldrig har ejet en tysk bil, jeg har ikke råd til en Porsche 911…
@Jensby – det er jeg skam også glad for – og når alt kommer til alt så ville jeg nok også hellere bruge nogle af de penge en gammel 911 koster på modifikationer og opgraderinger på min Julle.
@ole-wichmann – Vi må lave en klub. Os der aldrig har ejet en tysker !
Dén model alle vil have er dyr. Har man lidt tålmod, kan man købe én af de modeller, der ikke er så populær. Der er en god chance for, at den vil stige i værdi over tid. Sådan forholdte det sig med 912’eren.
Måske skulle man overveje et “Spejlæg” – sen model.
@the-real-stig, den er ikke luftkølet. Men det vidste du nok godt :-)
Og jeg vil ikke have en 912. Ligesom der er andre, der heller ikke vil. Og derfor er den billigere end en 911.
13 Alfa, 2 Mercer, 1 Porsche og selvfølgelig 4 Jags. Meget simpelt. JOP
Jeg kunne godt tænke mig nogle kriterier for hvad der definer en all-rounder klassiker, for det siges at : Enhver klassiker ikke bedre end ingen?
Og hvis en 911 defineres omtrent ligeså komplekse at forstå som rigtige levende mennesker. Findes der så kun ‘rigtige mennesker’ i Porsche 911?
Nå, ligemeget om der gør, så er det der sportomatic vist følsomt overfor – ir, støv, fugt og brugsslid.
Men fedt mekanisk cis/k-jetronic system som jo også bidrager til vognens præstationer. Det havde også været spændende med jeres syn på det i artiklen, det er jo ret signifikant for modellen..
Eller er det kun med læderrat eller kørehandsker??😁
Jeg elsker 70’ernes farver og ville tage denne farve anyday over en almindelig kedelig. Der er dog mange farver jeg langt hellere ville have. Jeg synes at den befinder sig faretruende tæt på kitch. Og de lykkedes så med at sparke den pænt på den forkerte side af den streg med deres gejler kabine og motorrum – Christ. Sæderne er faktisk dem min egen 77er er født med – dem ville jeg godt ha købt af dig hvis du var gået den vej – men jeg er helt enig i din konklusion. Faktisk er det af og til sådan noget hvor man så næsten er lettet. Men har en fornemmelse af at der er noget galt men er alligevel nysgerrig og så kommer dealbreakeren og så kan man parkere den i glemslens underjordiske p plads.
Jeg kunne simpelthen ikke have sagt det bedre selv, @rasmus-grønbæk: “Men har en fornemmelse af at der er noget galt men er alligevel nysgerrig og så kommer dealbreakeren og så kan man parkere den i glemslens underjordiske p plads.”
“Enhver klassiker ER bedre end ingen klassiker”, @njalfredhave. Det er noget af det klogeste der nogensinde er skrevet på ViaRETRO, faktisk. Oppe på niveau med de store indiskutable universelle sandheder.
Dit andet spørgsmål er måske nærmere en artikel for sig – sådan en rigtig vag een, velvidende at der ikke er noget entydigt svar :-)
Den guldfarvede der holder på autotransporteren, på det sidste billede i brochuren, har heller ikke den klassiske bemaling af Fuchsfælgene, så det har vel på en eller anden måde været en option?
Man kan male den sorte kontrastfarve på ret let. Nogle gør det endda ved at fylde maling op i fælghullerne mens fælgen ligger fladt.
Jeg har lige solgt min 911SC og købt en bertone. Der er fordele og ulemper ved de to biler. Jeg synes de tre største ulemper ved 11’eren var at jeg kom til at køre alt for stærkt (et 204hk bæst med høje gear), opmærksomheden omkring WOW han kører Porsche” og så det at læmand ikke kan lave meget på sådan en motor. Bertonen er lidt mere ydmyg og ligetil uden at være simpel.
Men nej hvor svedte jeg meget før jeg fandt ud af at hjulboltene på den ene side af bilen havde links gevind 😅😅😅
It’s interesting how specific one becomes when picking a car, especially a classic, when we have a fixed idea of what it should be. My 2002 had to be manual, a tii, and either Inka or Golf. Luckily, the one I bought was all three. What it also had, was a lot of hidden rust…
Until I bought my C123, every car I ever owned had to be a manual, but somehow the Mercedes was – and is – perfectly fine as an automatic, since it is a different kind of car.
My 911 had to be a 2.4, coupe without sunroof or targa, not silver or white ( I really wanted a yellow one, but missed out on the one I did see that was in my price range), have the correct Fuchs alloys, and definitely, definitely, had to be a manual. I guess we all have our “red lines”, even when we have a chance to buy our dream classic.
Jeg ved nogle kom med karosserifarve på “egerne”, og det ser det ud til den guldfarvede har. Men jeg har aldrig set en Fuchsfælg uden sort kontrastfarve. Skal dog ikke afvise af det fandtes – men det vil jeg i så fald ikke have: Det ser nøgent ud, synes jeg.
@nicolai, tak for kommentaren fra den virkelige verden: Det er betryggende at høre, at nogle også går den anden vej. Og også, at fart ikke er alt. Dét er der mange i dag der tænker alt for lidt over (på Facebook i dag er der een der har kommenteret til artiklen om 1980 Pontiac Firebird Trans Am at hans 80-årige mors Skoda Fabia er hurtigere…), især i betragtning af at der er færre og færre steder man kan nyde fart i det hele taget.
@tony-wawryk, indeed: In general though I do think I am rather pragmatic when it comes to the 911 – especially as budget in the real world has quite a say. But Sportomatic? In THAT car? No, that is a line I will not cross. I would however not necessarily dismiss a Sportomatic that had been converted to manual – it is the actual driving with that strange construction of a gearbox that puts me off.
Ja det er meget populært at gå tilbage til 911 for tiden…
…og de fælge kan klares på en formiddag. Du siger bare til Claus…
@ce
😁 Det er jo et ViaRETRO slogan!
Om det er en indiskutable sandhed? Det giver mulighed for diskution hvad ens yngling nu er, eller drømmer om, – allrounder eller ej.
Hvad, @soren-w – nu igen?!?!!?