Der er spørgsmålstegn bag, for mens alle ved at det gælder for biler med tolvcylindrede motorer, så er Rolls-Royce noget andet.
For der er jo en klokkeklar årsag til, at alle skal prøve at eje en tolvcylindret bil engang: Denne sublime forbrændingsmotor er en overlegen teknisk konstruktion med klare fordele, der aldrig er overgået og aldrig vil blive overgået. Engang kunne man gasnke vist sige det samme om Rolls-Royce, men det er meget længe siden. Det blev ganske tydeligt, da jeg fandt en gammel brochure frem fra mine arkiver, hvor det tydeligt fremgik at allerede i de tidlige firsere var det vigtigere for dem at fortælle hvordan og på hvilke traditioner bilen var lavet end hvordan den færdige bil kører.
Det overordede spørgsmål om ikke enhver mand skal have en Rolls-Royce mindst een gang i sit liv kom fra en læser forleden, og jeg har tænkt lidt over det siden. I princippet er jeg mest enig. Jeg husker stadig dengang jeg i forbindelse med Classic Race Aarhus kørte Silver Shadow II, og efterfølgende begejstret berettede om det her på kanalen i artiklen “Kaptajnen og Aristokraten“.
Faktisk var det på mange måder en ligeså særlig oplevelse som at starte en tolvcylindret maskine. Og dog skal jeg langt ned på listen over mine egne drømmebiler, før der dukker en Rolls-Royce op. På trods af, at de billigste af dem faktisk er fuldt ud mulige at købe til menneskepenge. Og det er vel at mærke IKKE ikke ligesom eksempelvis Maserati med Biturbo fordi teknikken eller selve klassen undervejs degenererede: Man kan finde både Silver Shadow og Silver Spirit fra godt hundrede tusinde kroner (uden afgift), og begge har den silkebløde klassiske aluminiums-V8’er på 6,75 liter, der selvom den mangler fire cylindre vitterligt er en meget fin maskine. Og de berømmeligt ultrokomfortable undervogne, træ og læder og en udsøgt herrestuestil.
Omvendt er de også meget britiske og jeg kan se de engang 70 procent læsere på ViaRETRO, der kørte og elskede Alfa Romeo rynke på næsen over de store komfortskibe fra RR. Det samme fra den (ligeså følte 70%, men det kan jo ikke passe – medmindre SÅ mange er deserteret fra den ene lejr til den anden…) stærke Porsche-lejr, faktisk. Hvad skulle man med udgangspunkt i en italliensk eller tysk køremaskine dog med en Rolls-Royce?
Ja, det er faktisk et godt spørgsmål: Mærket har jo siden de blev købt af BMW (hvilket nu heller ikke er helt grund nok – selvom de så faktisk fik en tolvcylindret motor igen…) genopfundet sig selv og er i mine øjne egentlig mere Rolls-Royce nu end de var, da deres modeller fandtes både som Rolls-Royce og med Bentleyskilte på. Men omvendt er det moderne Rolls-Royce noget helt andet, så mit spørgsmål her fokuserer egentlig på de klassiske af slagsen. Og der er mange.
Den Rolls-Royce jeg helst ville eje er Camargue. Blandt andet fordi det er en coupé. Ikke den smukkeste, men det ER en statelig og imponerende bil. Og de Rolls-Royce jeg ville undgå er de hvide! Jeg er meget bevidst om, at jeg ikke skal have en Rolls-Royce for at køre bryllupskørsel.
Det store spørgsmål er dermed, hvad jeg så egentlig ellers skulle køre i den?
Dagens helt store spørgsmål: Skal enhver mand prøve at eje en Rolls-Royce engang?
Hmm…jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skulle med en RR. Ville gerne prøve at køre en (eller flere), men eje en? Nej tak.
De gamle er da flotte at se på, men der er for meget engelsk kongehus over det, og de nyere modeller er der for meget sultan over.
Jeg tror det kunne være sjovt at have en 40/50 Hp, men jeg ville nok altid være mere tiltrukket af en Bentley. Jeg er jo mest til en Drivers car.
Ja. Naturligvis (Hvis man har (/får) muligheden for det). RR er noget helt specielt. Jeg købte min udelukkende fordi jeg gerne ville køre ture med min far i den. For ham var RR toppen af alt hvad man kan opnå i livet. Desværre døde han før jeg nåede at få den indregistreret – men nu beholder jeg den – som en slags “ære være hans minde”.
Nej det som Jeremy Clarkson sagde engang var at man kan ikke være et “true petrolhead” uden at have ejet en Alfa Romeo.
Jeg tror ikke en Rolls Royce kan komme ind i min garage.
Men selvfølgelig, hvis man nu køber en hvid Rolls, så kan man være bryllupschauffør i fritiden…
Jeremy Clarkson har sagt rigtigt, rigtigt mange ting i sin karriere, og han fortsætter med det. Ikke alt (“Årets Underdrivelse”?) skal tages for gode varer. Jeg siger det bare. Når det er sagt har jeg haft to Alfa Romeo, og der er flere af dem på min drømmeliste end der er Rolls-Royces.
Smuk historie, @thmace.
@skaanning, kan man få for meget engelsk kongehus?!? Sultan, javist.
Ja, selvfølgelig bør alle have en Rolls-Royce :-)
.. eller måske endnu bedre en Bentley. På et tidspunkt var jeg sikker på at jeg måtte eje en Bentley Turbo R, og prøvede da også 2 stk. + en Bentley Eight.
Og hvorfor blev det så ikke til noget ? – nok primært fordi jeg endte med at købe Aston`en i stedet :-)
..men kunne egentlig stadig godt bruge en Bentley eller Rolls-Royce…
Til dem der tænker JA! 😍
ROLLS ROYCE SILVER SHADOW II på auktion.
https://www.auktionshuset.dk/auktioner/rolls-royce-silver-shadow-ii/lots/1/veteranbil–rolls-royce-silver-shadow-ii
Jeg tror ikke det var Rolls Royce tanke, at stille det spørgsmål.
Rolls Royce er en eksklusiv drømmebil (indrømmet) at blive fragte rundt i og ikke i nærheden af, at komme til for de fleste.
Sådan må og skal det være.
Det er en kapitalistisk aristokratisk orden. Kan du nå toppen, eller er født der, følger der goder med.
Så denne i dag på Eaton Square hvor den passer godt ind, men jeg ville nu også gerne have den på Amager.
Ohh, det er jo en coupé, @jensby – jeg er helt med: Aldeles min type Rolls-Royce og på mange måder mere sympatisk end Camargue.
Og til alle dem der har sagt Bentley: Det er måske en helt ny artikel…
W. C. Fields udtrykte det egentlig ret så godt: Jeg har det med kvinder, som jeg har det med elefanter: Jeg kan godt lide at kigge på dem, men vil ikke eje en.”
Sådan har jeg det med Rolls Royce!