Wow, det er varmt!
Hvor stillede jeg den åbne sidst? Afsted!
God weekend
Claus Ebbberfeld

ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.
Som medlem får du:
- Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
- det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
- adgang til alt på ViaRETRO
- rabat på udvalgte varer
- garanteret godt selskab på nettet og i virkelighedens fem årlige arrangementer
- samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.

En 19-årig i en Taunus: Der er håb endnu
Af Keld Jørgensen
Ved min mors 90-årige fødselsdag var min vittige onkel selvfølgelig også til stede, og som ved mange andre familiesammenkomster hænder det, at snakken kommer omkring biler. Den vittige onkel spurgte mig så: “Nå Keld, har du så købt en elbil?” med et smørret grin, vel vidende at det kunne jeg ikke drømme om. Nej, var svaret, for jeg kommer aldrig til at købe en politisk promoveret, glædesløs spand eller gå i lemmingetakt med Mao-sko på.
“Hvad vil du så gøre, når alle benzinstationer er lukket ned, og du skal købe benzin i Harald Nyborg i 5 L dunke?” Det havde jeg ikke noget svar på men et dybfølt håb om, at det ikke sker. Og hvis det skete, så er jeg sikker på, at jeg vil købe 10 dunke ad gangen.
Men den slags giver jo lidt at tænke over. Hvilken fremtid kigger vi ind i med alle vores klassikerbiler? Er der nogle unge mennesker, der er vilde med gamle klassikerbiler og vil overtage? Vi har berørt emnet lidt før i Viaretro – og det er nok heller ikke sidste gang. Når jeg ser på os med klassiske biler er der meget gråt hår at få øje på.
Er der overhovedet nogle af de unge mennesker der tager kørekort i dag der kan betjene et manuelt gear eller har de glemt det om 30 år – og orker de de mange andre udfordringer det nu engang medfører at eje et klassisk køretøj? Eller et større spørgsmål endnu: Er der overhovedet interesse blandt ungdommen for at holde liv i gamle biler?

Før vegansk læder.
Og med det spørgsmål i mit mindset i de efterfølgende dage efter fødselsdagen blev jeg lidt glad over en sms med et billede fra min kærestes datter, som læser til landmand på Fyn. “Min ven har en gammel Ford,” skrev hun begejstret. Billedet var taget fra bagsædet, og man kunne se, at det var en coupé.
Jeg skrev tilbage: “Hvilken Ford er det? En Capri?” Svaret var: Taunus.
Fedt, tænkte jeg. Der er en dreng på 19 år, der kører Ford Taunus på Fyn — det er cool i min verden.

Før biler var hvide eller sorte.
Forleden aften på Toldboden i København gik et ungt par, Trine og Luca, rundt. Begge var omkring 19 år, og de tog billeder af bilerne, der var ankommet den aften. Jeg måtte snakke med dem og høre, hvorfor de var der, og lave en lille uformel forskning i, om der i det hele taget er interesse blandt ungdommen.
Det viste sig, at de begge i mekanikerlære og var vilde med gamle biler. De brugte med glæde mange timer på biltræf og tog mange billeder. De fortalte, at der efter deres opfattelse er stor interesse for gamle biler blandt også andre mekanikerlærlinge – og at især hillclimb som en nem tilgang til motorsportssiden af hobbyen var i høj kurs blandt unge mennesker. Selv var jeg bare glad for at høre, at benzinbil-ræs i det hele taget er i de unges tanker.
Deres interesse for gamle biler stammede i øvrigt ikke fra deres forældre, men fra bedsteforældre og onkler (ikke min onkel), og på den måde er det gået i arv. Adspurgt, hvilken bil de hver især helst ville vælge at eje, var svaret en Porsche 944 og en Ford Mustang, og mens det jo dækker over to forskellige divisioner af klassikerhobbyen, så er begge jo fede biler af en type, der ikke længere findes i dag. Trines sendte mig senere nogle fotos af de biler, hun havde rettet linsen mod – de er i galleriet herunder:
Lucas interesse startede fra film som “Fast and Furiorus” han så som barn og interessen blev ikke mindre da han senere så bilerne i virkeligheden. Aha, ja – film kan også flytte noget. På vej hjem fra Toldboden den aften reflekterede jeg over udviklingen og de mange biltræf, der er opstået de seneste par år, siden Viaretro startede trenden på AJ-tanken i foråret 2013, hvor vi kun var ganske få, der stod og frøs. Næsten på alle ugens dage nu samles entusiastiske bilejere rundt i landet og deler deres glæde og viden med andre, så der er håb forude.
Selv synes jeg aldrig det har aldrig været større at eje en klassisk bil, og jeg ved jeg og mange andre på ViaRETRO har uendelig meget fornøjelse af dem og med dem. så mon ikke vi har en fremtid i vores fortid – det tror jeg. Men jeg synes det er værd at tænke på, at vi skal huske at have de unge med.

Ugens Grafik – fordi:


Ugens Fund-duel: Citroën Ami eller GSA til 43.000 kroner?
Jeg har fortsat til gode at have min første Citroën, og jeg ville have svært ved at vælge imellem de to her – men begge kunne være kandidater. Ikke mindst til den fornuftige budgetklassikerpris på 43.000 – altså for hver.
Men selvom begge er umiskendeligt Citroën fra dengang Citroën var Citroën og ikke alt muligt andet, så er de umådeligt forskellige. De to her i både teknik, design, udtryk og vel også i funktionalitet. Mit hjerte har ALTID hældet til den luftkølede firecylinder-boxer og det lettere avantgarde design i en GSA – som kommer lidt skidt igennem i den ringe billeder, men forsøg at forstå hvad jeg mener:

Dette er en 1971’er med den lille en-liters motor som alle kloge siger er rigeligt til bilen. Og det helt oprindelige og pure design, 105.000 kilometer på tælleren og næsten lige synet. For 43.500 er jeg alvorligt fristet.
Men se så lige den her nyere Citroën fra 1976 med noget bedre billeder til:
Også 43.000 kroner, også synet for nyligt – men ellers har de godt nok ikke meget til fælles! Det er klart at farven på den her er meget mere eventyrlig, og jeg ved det er totalt irrationelt men det vejer bare tungt i min bog. Ærligt talt synes jeg ALT er federe ved GSA’en, men den kan jo ikke løbe fra at være samme farve som et gammeldags høreapparat.
Så jeg er totalt i syv sind om hvilken der skulle være min første Citroën: Erfaringer, holdninger og røverhistorier modtages i kommentarfelterne herunder:
Tak for tip til Ole Sørensen. Find annoncerne hér: Ami / GSA
Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

Ugens Foto


ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael Sehested Lund.
God weekend
De 2 Citroëner kan noget hver for sig. GS er sjælden og teknisk et ikon. Super fin motor, hydropneumatisk affjedring etc. Årets bil i Europa og Danmark. Den kører fantastisk. AMI’en er en forfinet 2CV og mere sjælden end 2CV. Er det den første Citroën ville jeg gå med AMI’en. Den bygger på 2CV teknik og ALLE dele kan købes til rimelige penge. Den vil være nem og billig at holde kørende og tåler virkelig at blive brugt.
I fortsættelse af den meget positive historie med unge mennesker og deres interesse for biler; vil jeg gøre opmærksom på, at der i morgen søndag er “2 Generations Rally” flere steder i landet.
Ideen udsprang af det uformelle “englænder netværk” og blev senere ført til MHS.
Mig bekendt køres der “2 Generations Rally” min. 4 steder i morgen; Storkøbenhavn, VestSjælland, Fyn og Midtjylland.
Jeg er en af arrangørerne på Storkøbenhavns arrangementet, hvor vi startet ved Kolle Kolle, og ender i min have i Høje Taastrup.
Fra invitationen har jeg sakset:
2 generationers rally arrangeret af Englændernetværket 21. juni 2026
I klassiker kredse er der ofte en livlig snak om ”hvordan får vi næste generation interesseret i
vores klassiske biler”. Vi har derfor arrangeret et ”2 generationers rally”, som egentlig blot er en
køretur sammen med ligesindede, og hvor vi håber at vi kan få næste generation – eller næste
næste generation med ud at køre klassisk bil.
Så tag fat i ungerne, børnebørnene eller naboens børn; og inviterer dem med ud på en køretur
søndag d. 21. juni.
Arrangementet er et gratis arrangement, hvor I selv tager en kande kaffe, et par sodavand og en
madpakke med.
Af hensyn til hvor mange havemøbler der skal findes frem på slutdestinationen, må I meget gerne
sende en mail til henrikkusk@outlook.dk og angive hvor mange I forventer at deltage.
.. og skulle det knibe med at få ungerne med, er I selvfølgelig også velkomne alene
Program for ”2 generationers rally” arrangeret af Englændernetværket:
9:30-10:00 Vi mødes ved KolleKolle, på Frederiksborgvej – markeret med rødt på kortet
Tag selv en kop kaffe eller sodavand med til at starte dagen på
Vi kører ud på en 60-70km tur af de små veje og ender i Taastrup
12.30 – 13.00 Køreturen ender ved Henrik i Høje Taastrup, Bygaden 58 – 2630
Der er toiletmulighed samt mulighed for at spise sin medbragte madpakke i haven, regner det,
trækker vi blot ind i garagen.
.. og der er som sagt flere steder i landet, se blot på MHS hjemmeside; og har du lyst til at deltage i Storkøbenhavn, send blot en mail på henrikkusk@outlook.dk
.. og billedet er fra et tidligere “2 G Rally” hvor min søn og jeg deltog med 2 gule biler :-)
Ak ja. Jeg tænker jo lige på FIAT 616.
I 1981 kørte jeg 50.000 km i sådan en bil.
Der er nok ikke mange tilbage nu i Danmark ?
God weekend
Jeg savner en Mazda 616 i utgave nr.616!
Det er nok den inflation de snakker så meget om;
https://www.facebook.com/share/p/1EztXf7e93/?mibextid=wwXIfr
@Henrik Kusk tak for info, hvor godt, super intiativ..
Den skønne Citoen er altså ikke en GSA men en GS
Korrektion: Citroën. Er vild med både GS’eren og Ami 8’eren. Har selv haft GS og har været på mange ferieture på bagsædet af en Ami 8. Jeg er voldsomt fristet af begge to!
@Keld: Du skal helt klart vælge GS’eren. En fantastisk velkørende bil, som blot er blevet smukkere med årene. Jeg er muligvis forudindtaget, da jeg ejede en GS Confort fra 1971 som 18 årig tilbage i start firserne. Alle vennerne kørte Opel Manta/Ascona, Ford Escort/Taunus/Capri, og en 1-liters GS’er vakte kun forundring hos de jævnaldrene, men hvor den dog kørte godt!
Jeg kan godt se det ligner, @kim-nielsen, men det kan ikke være den samme bil: Den Claus Esseman solgte til 43.000 kroner havde ifølge hans beskrivelse patina, mens den her til 59.000 kroner er “en veteranbil i absolut topstand”. Så det er jo klart, at den er dyrere, ikke? :-)
Selvfølgelig, @per-jørgensen: Min “A”-taste sad for løst på tastaturet, det er selvfølgelig en GS – og så meget des bedre for det.
Anden-generations-rally er da et genialt koncept, @henrik-kusk! Jeg må bare indrømme ikke at have hørt om det før, og nu er det for sent for mig (og måske også for min datter).
@kurt og @asgeir-hoffart, I har begge ret. Men det er så meget og man kan ikke nå det hele – ligesom med det rally :-(
@Claus – de ligner så meget at de har samme registreringsnummer 🤣
My father ran a GS Pallas in metallic brown with black vinyl roof back in the late 1970s – I got to drive it a few times, really liked it – it was super comfortable, and of course we all loved it’s party trick with the suspension! Hardly see them at all here, now.
Jeg er vild med designet på GS ( A) modellen. Havde en kammerat i gymnasiet, hvis forældre kørte i sådan een – bare i stationcar-udgaven. Den kørte godt, men der var en umiskendelig lugt af benzin i kabinen, hvilket nok også forklarede der “no smoking” – skilt, der var klistret på instrumentbrættet 🚬😂
Een af pigerne fra klassens mødre kørte så i en Ami; super komfortabel – dog havde man fornemmelsen af at døren ikke var tykkere end et A4-ark ( hvilket den jo nok heller ikke var )
Ydermere havde min bedste kammerat fra samme gymnasieklasses mor en rød 2CV, som vi cruisede meget rundt i..
Det sjove ved Citroën er jo netop (og især med disse 2 ); enten har du det avancerede eller også har du det simple – og begge dele er lige skørt, fransk og super charmerende..
James May kørte jo bl.a. en blå Ami under nogle af sine challenges i Top Gear – og det var dén bil, han syntes bedst om:
https://youtu.be/PwTTTTy3S84?is=oj0Pb-4jA5Ud9pw6
Hmm, @kim-nielsen: Så ER det nok den omtalte inflation :-)