Jeg ELSKER Testarossa! Og nu endnu mere – efter at jeg har set den nye.
Akja, verden er af lave, og det vidste jeg jo godt og de fleste af jer formentlig også: Det bliver aldrig som før. Bogstaveligt talt. Medmindre nogle rent faktisk opfinder tidsmaskinen, hvormed nogle af os får valget. Men sagen er, at Ferrari Testarossa for mig er den herunder, som den blev vist i Paris i 1984:
Jeg indrømmer gerne, at det tog lidt tid – faktisk år – før jeg lærte at kunne lide den: Den var og er kontroversielt formgivet. Men siden har jeg ment at det er Pininfarinas genialitet der tillader et design at vokse igennem over fyrre år, og i dag er det en vaskeægte drømme-Ferrari for mig, og een af kandidaterne på den lange liste over biler, der meget gerne må/skal ind i min garage en skønne dag. I dag elsker jeg den, som sagt – og det bliver mere og mere.
En sjældent radikal Pininfarinakreation var det dengang i 1984.
Ikke mindst efter at jeg så den nye Testerossa, som Ferrari har præsenteret i ugens løb. Jeg ved snart ikke hvor jeg skal starte – og formentlig skal jeg slet ikke. Men jeg kan konstatere, at den kun har otte cylindre, ikke kan fås med manuelt gear – og at jeg ikke kan forlige mig med formerne. Det kunne jeg som sagt heller ikke dengang i 1984, men det har så ændret sig til stor kærlighed siden. Vil det ske igen med tiden? Det er selvfølgelig umuligt at svare på her fra førersædet på ViaRETRO i 2025.
Sådan ser de nye ud. Og dem kom straks som en Spider også. Ligesom jeg gætter på, at særudgaverne snart begynder at strømme ud også.
Det med at en Testarossa ikke behøver have tolv cylindre er egentlig historisk korrekt: Min første kærlighed var godt nok 250 Testa Rossa med den klassiske 3-liters Colomobo-V12, men før den fandtes der også to-liters biler (og andre motorstørrelser) og de havde både deres berettigelse og deres succes og ikke mindst deres egen skønhed – også under motorhjelmen. Så fire potter kan skam også noget for en Testa Rossa.
En gruppe Ferrari 500TR i 1956.
Og otte? Jamen der er da masser af lækre ottecylindrede Ferrari. Som i øvrigt er meget mere realistiske i min garage end en Testarossa (altså den fra firserne…), men det er lidt en anden snak. Der har aldrig været en ottecylindret Testarossa (eller Testa Rossa, som de skrev det i gamle dage), og mit superkonservative bilhjerte har svært ved at sluge den kamel. I øjeblikket. Og så er motorrummet også flottere at kigge ned i på de ældre modeller. Synes jeg. Men som altid: Hver sin smag. Det med de tolv cylindre kan man bare ikke diskutere – og det har en Testarossa for mig.
De røde topstykker, der gav bilen navnet, er lige synlige her på den flade tolver. Skøn motor!
Tjah, jeg er personlig ligeglad, men meget glad for Ferraris linde strøm af nye modeller. Det er godt for aktiekursen.
For mig er 355 GTB den sidste model, som jeg synes kombinerer æstetik og performance. Herefter synes de bliver mere kedelige i design, og efterhånden temmelig voluminøse.
Tjah, nu handler ovenstående mindst af alt om investering i Ferrari @troels – for der har netop Testarossa vist, at det kan gå både op og ned. Jeg tænker at aktierne gør det samme? Bare uden noget fedt at kigge på og køre i :-).
355 GTB som den sidste er interessant: Det var den første med Montezemolos signatur, og hvis det også er den bedste så toppede han for tidligt!
Mange af de nye Ferrarier har det svært med at se godt ud.
Der foregår, i mine øjne, alt for meget, væk er det stilrene og helt galt gik det med SP3!
Hvis det skal være nyt så tager jeg en Roma.
Har du plads til en Testsrossa Claus? Står der ikke rigeligt i garagen allerede?
Den røde og den gule, de 2 nye, er det rigtige billeder?
De virker “alt for rene/perfekte”.
Roma er jo også så pæn, at den næsten kunne være en Aston Martin, @jensby. Plads? I princippet ja – men bredden ind i portene bliver nervepirrende. Jeg tror dog godt jeg kan styre det :-)
Ingen anelse, @kai-bach-andersen: Jeg synes bare jeg var NØDT til at bringe nogle billeder af den nye. Men de sidste i galleriet er fra forhandleren Charles Pozzis lokaler i Paris i debutåret, og de må være taget på film. Lækre farver – og en lækker bil :-)