Modificeret mandag: Gør det rigtigt – eller la’ vær’!

Fra fed Peugeot til forvirret Porsche: Et par holdninger til hvordan man gør modifikationer rigtigt.

Jeg er på tynd is her. Og så alligevel: Er det ikke bare fortsættelsen af de fremkommelige tanker fra weekenden – om hvor klassikerne er på vej hen? Delvist ja, vil jeg sige – for en delmængde af dem bliver jo netop modificeret. Engang ville jeg slet ikke høre emnet nævnt – men i dag ville jeg ikke sige nej til at køre sådan en tingest selv. Så jo, jeg har selv bevæget mig videre end for hundrede år siden.

Min faderlige accept kræver dog, at modifikationerne er gjort ordentligt – og grunden til at jeg skriver om det netop i dag er, at ingen ringere end min egen datter spurgte mig til råds om en Porsche 911, der står til salg i Danmark. Det gjaldt en af de efter min beskedne mening bedste bud på en klassisk 911 når det gælder værdi for pengene, nemlig en 1978 3.0 SC. Eksakt sådan éen, som jeg for år tilbage hjalp min ven Børsmægleren med at købe – og skrev en artikel om, som man her tolv år efter stadig kan læse og blive underholdt af: Børsmæglerens 911: En Porsche til en italofil. Især hvis man ikke har læst den før, selvfølgelig.

Dette er (var) Børsmæglerens, og sådan cirka skal en 1978 SC se ud – og den skal inspiceres ordentligt.

Dengang (som nu, egentlig) gjaldt originalitet som kongen, og sådan var hans stort set også restaureret. Pænt. Den så ud som da den forlad fabrikken – bare med færre brugsspor end fyrre års normal brug ville tillade. Den var flot lavet, og det meste var rigtigt. Godt køb, og han var glad. Det vil jeg også gerne have at min datter og hendes kæreste bliver. Men da jeg så at den bil de kiggede på var en 1978’er i en nyere lakfarve, med hækspoileren fra en 964 og forkerte nyere fælge inklusiv en mangelfuld beskrivelse af, hvordan det det kom så vidt lavt, så måtte jeg hejse det røde flag:

Ikke sådan.

Sagen med modifikationer er jo, at hvis man laver dem, så skal man mene det. Det vil blandt andet sige, at man skal vide hvad man vil mene – og hvordan man når derhen. Egentlig er vejen vidt åben med en 911, for netop med sådan een er der flere skoler man kan følge og forskellige veje man kan gå ned ad. Engang var updating ligesom på bilen herover faktisk god latin – men dels skal det stadig gøres ordentligt og dels er det mange år siden. Ja, idag er det modsatte sjovt nok sagen. Ovenstående bil virker simpelthen noget usammenhængende og ufokuseret, og derfor ender man (bedømt udfra de få billeder) med en slap update. Det skrev jeg til hende – sammen med et eksempel på en backdated 911 der virker noget mere gennemtænkt og koster cirka det samme, nemlig den herunder:

Den her er heller ikke, hvad den giver sig ud for – men dem der modficerede den oprindelige 1975 911S vidste hvad de ville, og det lykkedes.

Nu kan man sige, at der ikke er ret meget originalt i at lave en 911 Carrera RS-replika – men det er i min bog stadig dygtigere og rigtigere gjort end det sammensurium af perioder, den viste danske bil står for. Begge dele er sagt uden at have set nogen af dem endsige forholdt mig til deres kvalitet, som selvfølgelig på den enkelte bil er en meget væsentlig del af ligningen. Et paradoks, som vi kender alt for godt fra Ugens Fund! Men når det gælder modifikationer, så handler det jo meget ofte om det visuelle, og så kan man i min bog sagtens bedømme alene ud fra det.

Er der så rigtigt eller forkert at gøre det i det hele taget? Det mener jeg egentlig ikke man kan sige entydigt på dén måde – hvilket en række af de fortsat kommende egentlige restomods viser: Nogle af dem går endda væsentligt videre end originalen, og tilføjer i den proces noget til originalen. Så det kan stadig fungere – hvis der er mening med ændringerne. Man skal vide hvad man vil, som sagt.

Det pudsige er, at der nogle gange skal utroligt lidt til – som med den Peugeot 505 GTI, jeg her i weekenden faldt over på de sociale medier. Tilsyneladende er det bare en sænkning, bredere fælge og dæk og så nogle JDM-inspirerede skærmforøgere – og visuelt intet andet. Ikke desto mindre hænger det hele efter min mening umanerligt godt sammen – bedøm selv:

(Fotos: RetroShite – ja, det hedder det…)

Peugeot’en balancerer den fine knivsæg mellem ikke for meget og ikke for lidt, og garnerer det med bevarelse af originalitet hvor dét giver mening – herunder ikke mindst det blå velour. Jamen, det kan bare ikke gøres bedre her fyrre år senere! Og så er der også tilsat noget originalitet, for hvem har før set en 505 GTI udsat for den her behandling? Alt i alt har vi dermed en af de sjældne situationer, hvor en Peugeot slår en Porsche. Synes jeg i hvert fald.

Når det er sagt, så har jeg ikke sendt Peugeoten til min datter, da jeg stadig synes de er bedre stillet med en 911. Men det er måske den gammeldags redaktør, der igen stikker piben frem? Jeg er spændt på at høre, hvad I kræsne læsere siger.