Arhhvad?!!? Redaktøren kan lide nye biler! Og er selv chokeret…
Det har været en uge til eftertanke. I hvert fald for mig, den samme gode gamle redaktør for det snart hundrede år gamle internetmedium ViaRETRO. Der for første gang i årevis ikke har skrevet en skid i ugens løb, hvilket jeg straks vil beklage. Det skyldes paradoksalt nok, at jeg har kørt en del bil og generelt bare har haft travlt med biler. Til gengæld har jeg tænkt og tænkt. Og følt, selvfølgelig. Men lad os starte med tænkt.
Fra min dybe research i sommer. “Petite perle”, står der om Saxo VTS. Det er godt.
For slet ikke at tale om: Hvor startede de her tanker? Jeg tror det var i løbet af sommerferien, da jeg købte det franske bilmagasin KM/H i særudgaven “vos sportives collectors 2025” (hvilket jeg skrev en historie om her: Matematisk mandag: Mest KM/H for pengene er en Renault Megane?!?), og måtte konstatere, at de fleste af de biler de pegede på var ret nye. Hvilket der jo intet er i vejen med. Jeg opdagede bare, at jeg kunne lide flere af dem. Hmm.
Eller startede det i virkeligheden før – for eksempel da jeg købte en Toyota MR2 som afløser for min elskede Alpina C1/2.3? Njah. For de to er jo i virkeligheden ud af een alen: 1984 eller 1988 er i den sammenhæng ligegyldigt, for begge har indsprøjtning, velfungerede ventilation og andre moderne bekvemmeligheder – nøjagtigt ligesom min S-klasse før det. De er langt fra nye – men de fungerer sådan set ligesom sådanne. Og det ved jeg fra fire års leven med den slags er ret lækkert. Jatak herfra, som man siger.
Fra een af mine utallige morgener med MR2: En herlig måde at vågne på.
Når jeg sådan tænker rigtigt efter i maven, så tror jeg faktisk hele miseren skyldes, at jeg de sidste måneder er blevet ufatteligt forvænt med at prøve at køre nogle helt nye superbiler. At jeg synes godt om GMA T.50 kan næppe overraske nogen, da den er manuel, V12 og på alle måder den åndelige efterfølger til McLaren F1, der står allerøverst på min piedestal over højst betydningsfulde og attråværdige nyere superbiler. Og i øvrigt var T.50’eren en absolut fornøjelse på enhver tænkelig måde: Bare et mesterstykke, simpelthen. Så selvfølgelig kunne jeg lide den.
Den spritny GMA T.50 var en stor fornøjelse.
Derefter fulgte et tysk mesterværk – AMG One. Hvis jeg skal være piværlig gik jeg ind til mødet med den med helt andre forventninger. Den er ellers meget stærkere og mere kompleks – men det har jeg jo utallige gange bedyret, at jeg ikke er til fals for. Hvilket stadig gælder. Til gengæld fik jeg en eksperts indføring i, hvordan bilen egentlig fungerer, hvorfor den gør det på den måde – og kunne derefter på min egen krop mærke, hvordan den fuldstændigt overdrevne kompleksitet alligevel fungerede som bil.
Hvilket par! Rote Sau lød bedst – men den nye var endnu mere en øjenåbner.
Jeg tror måske dén erkendelse var ret banebrydende for mig: Der findes alligevel moderne biler, der kan noget, som tiltaler en retromand som mig. Jeg måtte virkelig sluge en kamel her, selvom det bare var en indrømmelse for mig selv. Derfor tænkte jeg også en ekstra gang over det, før jeg nu vælger at skrive det her på mit retro-medium. For hermed bliver det jo offentligt: Der er faktisk nye biler, som jeg godt kan lide! Jeg tror det er på sin plads at sige tak til AMG One for den åbenbaring.
Der er ikke mange klassiske biler imellem her, vel? Det viser sig, at jeg overlever det alligevel!
Nu er jeg så med på, at netop dén bil ikke er repræsentativ for noget som helst – men jeg har som sagt tænkt og tænkt. Og for mig som nærmest mejslet i sten-retromand var det jo en kæmpe erkendelse at kunne sige, at jeg (åbenbart) spænder videre end det. Åbenbaringen handlede om, at moderne teknik ikke nødvendigvis står i vejen for at kunne lave emotionelle biler – og da først dén var feset ind på min egen lystavle for selvforståelse, så var der pludseligt åbnet en ladeport: Handler det her kun om superbiler? Nej, på ingen måde: For det her var fuldendelsen af den ulmende erkendelse jeg havde, da jeg læste KM/H i sommerferien.
En Citroën Saxo på ViaRETRO?!? Ja.
Dengang i august havde jeg nærmest en slags flovhed over pludseligt at kunne lide en Citroën Saxo VTS fra 1997, da jeg så den metalgrønne med lys kabine i magasinet: Var den egentlig ikke ret fed? Men skarpt efterfulgt af tanken: Hvad vil naboerne (og ViaRETRO-læserne) ikke tænke? I dag ved jeg så pludselig, at dens alder ikke nødvendigvis er nogen hindring for at den skulle være sjov at køre eller have interessant teknik. Og helt så ny som en AMG One er den jo heller ikke, vel?
Inden vi gik i gang troede jeg halvanden times panelnak om dét emne ville blive en ørkenvandring – men det var ovre inden jeg havde fået sagt alt det, jeg gerne ville! Og jeg tænker fortsat over det. (Foto: Brugt Bil Med Stil)
De der superbiler er ikke til hverdagen, det er klart. Men dén store del af livet kom jeg så til at tænke rigtigt meget over, da jeg mentalt forberedte mig til ugens “talk” om “Biler i opbrud”. Egentlig så jeg ikke mig selv som en del af det opbrud – men nu var jeg jo godt i gang med at tænke. Er jeg i virkeligheden en del af det? Mjah, når det drejer sig om biler jeg kunne og ville købe, så er det kun på en tangent, der handler om genbrug – men alligevel. Jeg fik holdt fanen højt for at køre i en nyklassiker som en MR2 fra 1988. Hvor vi snakkede elbiler og hvorfor mange af dem suger livet ud af mig som bilentusiast. Men uden at jeg lige kom ind på det i talken, så er der faktisk også her undtagelser, og jeg kan egentlig godt lide en BMW i3. Jeg tænker egentligt også den kan blive en slags klassiker engang, hvis nogen kan finde ud af at holde den kørende så længe. Men det er måske en anden snak.
Saxo?! Hvad bliver så det nøste – elbiler!?!? Måske.
Men efter det har jeg tænkt videre, og er kommet frem til, at jeg egentlig ikke (længere…) er flov over det – endsige behøver at være det: Ja, jeg vil gerne have en Saxo VTS. Og kan godt begrunde det. Og når det engang kommer dertil vil jeg også skrive om den. Hér. På mit retromedium. Biler i Opbrud. Jeg kan mærke, at jeg ikke er færdig med at tænke over det, faktisk – og det er faktisk også en virkelig stor ting for mig at dedikere lederpladsen på ViaRETRO til den slags ævl. Jeg hører selvfølgelig gerne jeres tanker om mine tanker, det er klart.
Men der er som bekendt masser af andre muligheder her i verden.
Men inden da vil jeg også gerne slå fast, at jeg stadig hellere vil have en Peugeot 205 GTI end en Saxo VTS. Og hellere end dén en Matra Murena. Og heller end dén en…og så videre. Så ovenstående indrømmelse er ikke et knæfald for nyere biler. Men mere en erkendelse af, at nogle af dem kan bidrage med noget til vores klassikerverden – også inden de bliver en anerkendt del af det.
God weekend
Claus Ebberfeld
Denne Murena så jeg i Knokke for nogle uger siden: Endnu federe farve end i3’en, manuelt gear, meget kønnere og efter min bedste overbevising mere bæredygtig.
ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.
Som medlem får du:
- Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
- det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
- adgang til alt på ViaRETRO
- rabat på udvalgte varer
- garanteret godt selskab på nettet og i virkelighedens fem årlige arrangementer
- samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.
Det går sgu’ nok med de klassiske biler, som det gik med de ægte tæpper!
Tekst: Michael Sehested Lund
Udtalelsen hørte jeg forleden, og i det hele taget fornemmer jeg lige nu, blandt de klassiske bilvenner, en bekymring om, hvordan det skal gå med vores hobby i fremtiden. Vil det gå med de klassiske biler, som det gik med de ægte tæpper, der – fra at have været dyre og eftertragtede – pludselig blev prisdumpet på gadehjørnerne under overskriften ”Ophørsudsalg”? Men lige den sammenligning er ikke helt rammende, synes jeg. Det passer nok bedre med spørgsmålet: Hvor meget kan man egentlig få for farmors gamle chatol i mahogni med indlagt træ eller hendes bornholmerur?
Diskussionen har det med at poppe op på denne tid af året, hvor køresæsonen nærmer sig sin afslutning. Samtidig er der en del usikkerhed i verden lige nu, og som om det ikke allerede var nok, er den traditionelle del af bilindustrien midt i en omstillingsproces – med usikkerhed om, hvilken retning fremtiden vil tage i forhold til alternativer til forbrændingsmotoren. Netop den del fylder meget i vores naboland Tyskland, fordi den tyske bilindustri med underleverandører udgør så stor en del af den tyske økonomi. Senest måtte Porsche nedjustere forventningen til 2025-resultatet på grund af et svagere elbilsalg. Aktiemarkedet modtog det ikke pænt, med kursfald til følge, og det ramte også nogle af de andre producenter. Klassiske biler er trods alt ikke en del af de daglige fornødenheder, men tilhører det, amerikanerne kalder ”the icing on the cake” – og bliver derfor sat på hold, hvis usikkerhed om fremtiden opstår.
Jeg ser selv sådan på det, at der nok er en vis stagnation i markedet for øjeblikket. Men derfra til at aflyse fremtiden for klassiske biler er der alligevel et stykke vej. Som det sikkert er flere bekendt, har jeg selv været i markedet et par gange på det seneste – både når det gælder køb og salg af klassiske biler – og jeg er selv godt tilfreds. Bilerne, jeg beskæftiger mig med, er ikke i kategorien de daglige slidere fra dengang, men er heller ikke top‑eksotiske med lave kilometertal på tælleren, der for det sidstes vedkommende kun kan opretholdes ved at stille bilerne væk i mørket. Jeg har både kørt og vil køre i bilerne. For eksemplets skyld tager jeg min 1979 Porsche 911 SC Targa, som jeg solgte for nylig. Bilen har jeg haft siden foråret 2017, og siden har jeg kørt omkring 25.000 km i den. Undervejs er den blevet vedligeholdt løbende, og større reparationer har der ikke været nogen af – selvom bilen har 215.000 km på tælleren. Ved salget blev den gennemgået, og den eneste kommentar var, at synkromeshen i 1. gear er lidt slidt. Den 6‑cylindrede bokser har inden for nogle få procent samme kompression på alle 6 cylindre og smider ikke olie. Der bliver sagt meget om Porsche 911, og noget af det er, at den er næsten ”bulletproof” – hvilket jeg hermed kan bekræfte.
Jeg valgte at sælge den til en forhandler og har på den måde fået mindre for den, end jeg ville have kunnet få ved et kommissions- eller et privatsalg – jeg fik cirka det samme, som jeg gav for den tilbage i 2017. Nogle har en forventning om at få mere for bilen, end de har købt den for og lagt i den undervejs. Sådan har jeg det ikke selv, når der på den måde er tale om en ”brugsklassiker”. Der er jo heller ingen, som forventer at skulle tjene penge på en brugsbil.
Men lad mig lige vende tilbage til farmors chatol og bornholmerur, for det er en udmærket analogi, da det samme sker med klassiske biler af vis alder frem til slutningen af 1960’erne. Flere bruger MGB som et trist eksempel på en klassiker, der taber værdi, og for at komme endnu tættere på chatollet og bornholmeruret er det oplagt at nævne Ford A.
Der findes selvfølgelig undtagelser, hvor forgængeren til en bilmodel holder værdien bedre – og for at blive ved MGB er MGA et godt eksempel.
Billedet er ret komplekst, da problemet med at holde værdien også rammer sedaner, og det næsten uanset alder. Hvis drømmen er en klassisk sedan, gælder det mere end noget andet om at finde et fint eksemplar, for der kan typisk ikke bruges særlig mange penge på istandsættelse, hvis forventningen er ikke at tabe for mange penge ved et salg.
Trods de lidt nedslående eksempler ser fremtiden for klassiske biler ikke så dyster ud endda, men ”interessevinduet” flytter sig. Biler fra 1980’erne har mange gange fået en hård medfart for kedeligt design og for meget plastik, men det er i den retning, udviklingen går. Det passer også med, at yngre klassiske bilentusiaster kommer til. Bilerne kender de fra deres barndom og ungdom, og de har netop nået en alder, hvor både deres børn og indtægter er vokset, så der nu både er tid og penge til at have en hobbybil. Lad mig i den forbindelse applaudere chefredaktørens seneste bilvalg. Sådan en Toyota ”Mister Two” MR2 sidder lige inden for skiven med tiden, den er fra – for det var netop i 1980’erne, at japanerne viste, at de kunne lave sjove, velkørende biler, der gav konkurrenterne fra Europa noget at tænke over!
Der findes andre eksempler, for eksempel Honda CRX – sådan en har chefredaktøren også haft – eller Honda NSX. Den har han ikke haft endnu!
Som jeg allerede har skrevet ovenfor, er det alt for tidligt at afskrive fremtiden for klassiske biler. Måske I mener det samme – eller det stik modsatte. Uanset hvad, hører vi gerne nærmere om det!
Blandede bolscher fra Bologna
Italiens største klassikermesse åbnede i torsdags, og egentlig var jeg glad nok for denne gang ikke at skulle derned. Men det var kun indtil jeg så billederne, der begyndte at strømme ind fra alle de venner og bekendte, der er dernede i disse dage: Pokkers også! Men her er lidt fra Christian Hope og Ralf Bruuns perspektiv. Inklusiv deres observationer om, at de virkelig specielle varer, de italienske hjemmemarkedsspecialiteter, kunne man måske sig, glimrer lidt ved deres fravær. I hvert fald når man sammenligner messen med de tidligere to udgaver og ikke mindst forgængerne fra Padova.
De af jer, der er dernede – hvad synes I?
Ugens Fund: 1970 MGB til 60.000 kroner
Så! En rigtig klassiker. Igen! Jeg har ikke tal på, hvor mange gange MGB har været Ugens Fund, men nu er der altså een igen. Og det er ikke som aflad for mine grove indrømmelser i lederen, men fordi jeg mener det – jamen, se lige selv:
![420220[02]](https://i0.wp.com/viaretro.dk/wp-content/uploads/2025/10/42022002.jpg?w=376&h=501&ssl=1 "420220[02]")
![420220[04]](https://i0.wp.com/viaretro.dk/wp-content/uploads/2025/10/42022004.jpg?w=376&h=501&ssl=1 "420220[04]")
![420220[05]](https://i0.wp.com/viaretro.dk/wp-content/uploads/2025/10/42022005.jpg?w=376&h=501&ssl=1 "420220[05]")
Den tilhørende annoncetekst er så rekordringe som normen nu engang er:
God bil, karosseri istandsat og rustfrit, ny kalesje.
Blæser/varme frakoblet
Men på de syv billeder ser bilen fin ud, og en 1970’er har synkroniseret førstegear så alle kan være med fra svigermor til datter til sønnen, der har taget kørekort med automatgear. Og faderen også, selvfølgelig. 1,8 liter, godt moment, gode køreegenskaber, den klassiske “farty” udstødningslyd, stort bagagerum – der er intet at sige imod en MGB som den første (eller anden eller tredie…) klassiske bil. Udover det vi alle ved: At der er mange af dem. Men det er der jo også af Porsche 911, ikke?
Tak for tip til Ronald Dijkstra. Find annoncen hér: MGB
Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.
Ugens bonusfund: 2003 Citroën Saxo VTS til 32.000 kroner
Med hjertelig hilsen fra redaktøren, der imødeser jeres kommentarer med spænding. Den her har jeg selv haft et godt øje til jævnfør de indledende store tanker – men nu orker jeg ikke at gemme på den mere og den er endda lige sat over 10.000 ned.
Annonceteksten er ligeså sparsom som for den rigtige klassiker herover, men dn smule der står lyder helt rigtigt:
Super flot og velkørende original Saxo VTS kun 2 ejere
Den koster altså cirka det halve af en MGB, kan have fire personer med (måske fem?), kører jo “bedre” på den måde en nyere bil nu engang gør – men kan ikke bruges til ret mange klassikertræf udover de mest åbentsindede. Det er jeg nu ligeglad med, for jeg ville bruge den som hverdagsbil. Knap så fin som min MR2 og formentlig heller ikke nær så sjov at køre i. Men mere modstandsdygtig overfor vinteren og helt sikkert spændende end de fleste helt moderne biler, uanset drivmiddel. Eller hvad siger I?
Find annoncen her: Saxo VTS
Ugens Foto
Fordi man jo også kan få nok af det moderne.
@Ebberfeld…bare rolig! Du bliver ikke sendt ned i den nederste cirkel i Dantes inferno pga. din utroskab!
I forhold til de nye biler handler det vel om at skelne mellem kønsløse masseproduktionsbiler og så de særlige niche-biler, som (for det meste) er skabt af entusiaster. For naturligvis findes der i 2025 mennesker, som bygger biler med hjertet. Og det kan man godt falde for – under de rette omstændigheder. Nej, det er den almene Familien Danmark bil, der er frygtelig. Og har været det mange år. Så vær du bare glad for den eksotiske bil. Bare du ikke bliver glad for en Ford S-Max.
Saxo’en er da ok. Så længe vi ser den som en young-timer, der er ny i klassen. Dens fordel er/var, at den aldrig rigtig var en cirkus/brian-bil i sin tid. Hvem gad at have en Citroen holdende foran grillen? Nej, bedre med en Calibra eller noget Honda Vtec.
Fremtiden for klassiske biler? Stort og komplekst spørgsmål. Michael, du lyder optimistisk. Jeg deler ikke helt den opfattelse. Desværre. Visse biler vil nok overgå til kategorien “antikviteter”, og således holde pris og interesse, men hvis el-biler fra Østen tager over de næste fx 10 år, tror jeg interessen for gamle fossil-biler ender som en pendant til det lille segment, der nu til dags synes en Commodore 64 er sjov og løjerlig. Vi bliver en slags kattedamer. Og dertil kommer, at el-biler jo ikke ligefrem producerer bil-entusiaster, som måske kunne fatte interesse for gamle biler på sigt…
Men vi må se. Måske E-fuel har en fremtid, som kan holde vores biler på gaden og dermed på radaren i en bredere forstand. Eller måske der kan opstå et marked, hvor omstilling til el på gamle biler kommer ned i pris? Ikke at jeg ønsker det, men hvis man er vokset op med el, og ikke aner hvad forbrændning er, er det måske trods alt bedre, at en bil-glad ungersvend kan købe en TR4 på el, end at bilerne helt forsvinder.
@Claus: du spørger om indtryk fra Bologna. Her er mine indtryk (i tilfældig rækkefølge) efter to dage på messen:
Færre stumper og reservedele. I år kun i en enkelt hal. I Padova-tiden var der op til tre haller fyldt med stumper og tilbehør.
Mange Testarossa’er til salg. Det ser ud til at de senere års prisstigning har motiveret ejerne til at cashe ind.
Utroligt, så mange Porsche 911’er der findes i Italien, og som nu er til salg. Italien var vist også et af Porsches bedste markeder.
Efter de første par dage stod der ikke “solgt” på ret mange biler.
Bedste køb laver man efter min mening bedst på velholdte, rustfrie “almindelige” biler. Hvad med en flot ur-Scirocco til ca 10.000 EUR?
Så er jeg mere rolig igen, @skaanning: Det var svært for mig at få det sagt, men det lettede – især med ord som dine oveni. Det er dog interessant at du bruger ordet “utroskab”, for sådan ser jeg det ikke. I min optik er det mere en udvidelse af paletten til også at omfatte brunetter, MILFs og nye racer :-). Jaja, dér blev jeg meget moderne – men samtidigt også oldschool, ikkesandt! Calibra må du helst ikke nedgøre, da jeg helt sikkert kommer over i sådan een på et tidspunkt: Det fik jeg senest bekræftet da jeg så en 50.000 kilometers originalbil gå for omkring 6.000 Euro – som beskrevet i sidste Weekend Matiné. Dén var dælme fin. Men havde jo heller ikke været i hænderne på mishandlere.
Emnet med omstilling af gamle biler til el har vi på ViaRETRO været omkring af flere omgange, og mit standpunkt forbliver det samme som beskrevet heri den gamle artikel, hvor overskriften siger det hele: https://viaretro.dk/2019/11/nu-er-det-officielt-klassikere-ombygget-til-eldrift-er-ikke-laengere-klassikere/.
Jeg mener jeg fik det sagt på talken om Biler i Opbrud, men ellers kommer MIN opskrift her igen: Tag den mindste moderne bil du kan nøjes med (hvis du da overhovedet behøver een – for ingen er jo også en mulighed for mange) og supplér med en rigtig klassisk bil til fornøjelseskørsel og til at sætte balancen på plads igen.
Og her kommer Peter med et godt bud: Hvis budgettet rækker er en fin original Ferrari Testarossa et anerkendt antidepressiv (virker også mod Corona, for højt blodtryk, urolig nattesøvn og lavt testosteron…hører jeg), men en ligeså urørt og original tidlig Scirocco kan dybest set det samme på den medicinske front. Mener jeg at have læst i Journal of Medicine, Nature eller lignende. Jeg skal omkring begge engang. For videnskabens skyld.
Michaels store spørgsmål er rigtigt godt, og dén der kan svare entydigt på det bliver en rig mand. Jeg er sikker på, at der bliver brændstoffer nok til vores klassikere til århundredet ud. Men meget mere usikker på resten af det der foregår i den nyere del af bilverdenen.
The future of our classic car hobby has been a question that has bothered me for some time. Certainly the interest in cars from the 1930’s to 1970’s has dropped – you only have to look at how auction prices for Jaguar XK and E-types, BMW E9’s, Aston martin DB4 – 6, Ferrari Dino’s, Porsche 911 2.7RS, classics that were previously deemed solid investments (a word I don’t like when discussing classic cars, but that was how these types of car were marketed) have fallen in the last 2-3 years, at least here in the UK. The classics getting the most interest now are from the 1980s and ’90s and prices would confirm this – this is surely purely down to the shift in the demographics “window” that Michael refers to.
The classic car events I attend here are largely populated by middle-to-older aged men, though I have been encouraged recently by the number of younger people I see at some of them – I will be at the NEC Classic Show in a couple of weeks and it will be interesting to see if this trend continues, but there’s no doubt the cars they are interested in are mostly 1980’s and later.
I still hope that e-fuels and hydrogen will somehow reach enough critical mass to enable their use in classics without having to convert them to battery power – but if that remains the only option, I suppose it is better than classics dying out altogether. However, I think that is still some way away – at least, I hope so.
Havde engang en Saxo VTS 16v (vigtigt med 16v..) Det var egentlig en bil til min kone, da jeg kørte i familiebilen. Fantastisk bil. Den kørte sjovt – og hutigt. Rigtig fin motor og bare indbegrebet af en GTi. Jeg vil virkelig gerne have sådan en igen – er det noget af det sidste rigtige GTi? Blev bilerne ikke bare tungere og mere triste herefter ?
@stefan, det er præcis sådan jeg ser den: En konebil, der er sjov nok til at jeg også kan køre den! Men OK, det kræver faktisk ikke ret meget – hendes Corsa B 1.0 synes jeg også var sjov. Sjovere end en Audi E-tron GT, i hvert fald :-).
@tony-wawryk, re. this: “solid investments (a word I don’t like when discussing classic cars, but that was how these types of car were marketed)”- just don’t use the word, then :-). It is a fact that some of the mentioned have dropped in price, and there are two sides to this. Owners might not like it, sure – but for those of us who would still like a longhood 911, early E-type (or even XK: Shock!), Mercedes-Benz W111 or Ferrari 308 it is an opportunity in waiting. So yeah, I haven’t gone ALL modern :-)
Hmm, @stefan, din kommentar er ret vigtig, og fik mig til at nærstudere den knappe salgsannonce: Den guldfarvede VTS har på billederne rødt felt på omdrejningstælleren ved cirka 6.500, og det troede jeg betød at den så IKKE ikke er en 16V – for dén havde maksimale omdrejninger ved 7.200. Hvorfor jeg hurtigt afskrev bilen her som en REN konebil med kun to koner som ejere indtil nu. Eller noget :-).
Men så gik der nørderi i det: Citroën angav så vidt jeg kan læse mig til åbenbart med vilje det røde felt for lavt på 16V’eren, så chaufføren på klassisk (italiensk!) vis kunne dreje ind i det røde felt uden risiko! Og dermed er det igen en rigtig machobil, som jeg godt kan køre i. Eller noget :-).
Jeg har kørt den samme bilmodel i 42 år (Fiat X1/9) og her dermed gennemlevet entusiastverdens 3 faser fra 1983 til 2025, hvor dette skal ses i sammenhæng med bilparkens og biltrængslens udvikling.
1) Moderne bil: Bilen kan fint følge med på motorvej, og endda foretage en rask overhaling. Alle Fiat-værksteder kan lave bilen og alle reservedele ligger på Fiat-forhandlerens hylder.
2) Youngtimer: Bilen kan stadig følge med på motorvej, men overhaling kræver timing og længere tilløb. Du har fundet en gammel passioneret mekaniker der passer bilen, og du har selv opbygget et reservedelslager
3) Veteranbil: Bilen er en kørende chikane på motorvejen. Alle mekanikere der kan lave gamle biler er gået på pension og du bruger al din tid på at jagte reservedele på internettet. Kort sagt du har fået et bornholmerur, hvor du maksimalt kører til det lokale havnetræf onsdag aften i sommerhalvåret.
Det ser jeg som udfordringen nu. De der er havnet i fase 3 søger tilbage til en tidligere fase og nye bilentusiaster hopper ikke direkte til fase 3.
Hvis du ikke er din egen mekaniker ser jeg den største udfordring i, at der er meget få værksteder/mekanikere, der kan holde bilen kørende i veteranfasen. Du skal være din egen ”trouble-shooter for fejlkilder”, reservedelsmand og mekaniker. Det er store krav at stille til nye generationer, der skal ind i vores hobby. Så kan man altid købe det bedste eksemplar man kan finde, men tro mig – det går også i stykker med tiden og skal til veteransyn, uanset om det er en Fiat eller Ferrari, med den forskel at sidstnævnte mærke bare slår bunden ud af sparegrisen.
Skal man bruge sin hobbybil som hverdagsbil i sommerhalvåret, feriebil og motorvejsbil for lange ture, er det svært at være i veteranfasen, og derfor søger flere mod fase 1 og 2 med et stagnerende marked for veteranbiler til følge.
Har ikke så meget med matinéen at gøre…Jeg har i onsdags overført kontingent for det næste år. I dag har jeg modtaget en mail om at mit medlemsskab er ophørt – og det kan jeg også hér på siden konstatere at det er!! Hvad sker der???
2 gode temaer i denne Weekend Matine, der måske handler om det samme; nemlig glæden ved at bruge sin klassiker og ikke se det som en investering.
@Claus; det er helt OK at “kigge lidt frem i årgangene”, der er også meget guld at finde; og det er måske også derfor at det lidt ændre guld falmer lidt.
Jeg er enig med dig Michael i, at priserne på de ældre biler er for nedadgående; måske som følge af, at de yngre årgange ikke ser samme nostalgi i en MGB, Jaguar E, etc. som de ældre gør.
Jeg kører jo også MG; MG TF fra 2003 og i min omgang med MG-folk oplever jeg en større og større accept af -F og -TF typerne; måske fordi de kører godt og appellerer til et yngre publikum. Ligeledes med Lotus, her er der flere og flere, der supplerer 7-eren med en Elise; igen fordi køreegenskaberne er i top, samtidig med brugsværdien er større.
Nu er jeg jo primært Morgan-mand, og kan også er se et væsentligt prisfald ift. til tidligere priser. De biler som bliver solgt, er til priser der er 50.000 – 100.000 under hvad en tilsvarende bil i tilsvarende stand kostede for 5-10 år siden.
I dag er det muligt, at købe en “god, pæn og velfungerende Morgan” for en pris omkring 150.000; og som der kan ses i Ugens fund, er en MGB nede i 65.000; hvorfor ikke leve drømmene ud ?
Ja, det er selvfølgeligt ærgerligt for dem der bilerne i dag, og har givet mere for dem, men al hobby/fritid koster; det koster også at spille golf, gå på jagt, have hest eller måske endnu værre at have sejlbåd.
Husk at for hver tur i kører; bliver den forholdsmæssigt billigere :-)
En sidste konklusion, at kaste sig ud i “et projekt” er den sikre vej til underskud; ved Fredericia messen i sidste uge hørte jeg , at det koster 40 -50.000 at få malet en bil; så er der ikke meget tilbage til øvrige omkostninger hvis salgsprisen er 100.000 !
Tror du er for pessimistisk, @Skaanning. Dagligbiler kommer og går, og vi skal selvfølgelig ikke undervurdere kinesiske elbiler. Men de er netop dagligbiler og ikke af det stof, drømme er gjort af. Mig bekendt er det yderst begrænset, hvad der er kommet fra den kant i den henseende. Der kommer til at ske en konsolidering blandt udbuddet af kinesiske biler. Antallet af udbydere er urealistisk på den lange bane og rent teknisk, er de ikke så langt fra det niveau, hvor andre kan være med. Over tid kommer det – de kan præstere – til at konvergere med resten.
Jeg tror ikke, at det giver mening at konvertere klassiske fossilbiler til eldrift, dertil kører de alt for lidt. Nu nævner du selv E-fuel, som er et godt alternativ – det er lige til at hælde i tanken. Det vil være dyrere en eldrift, fordi virkningsgraden ved at spalte vand ikke er særlig høj, men det er efter min mening lige meget, da klassiske biler jo netop ikke kører ret meget.
God vinkel du går til emnet på, @TOCOMAN . Jeg har ikke selv direkte haft “Hands-on” på problemstillingen, men inddirekte. Det skal med eksemplet Porsche 911 netop forstås på den måde, at der sjældent er problemer, men når der er, er det nemt at skaffe dele til den (sågar fabriksnye). Til gengæld har det noget noget med kørbarhed at gøre. De gamle “long hood” 911’ere kører bare ikke så godt som de yngre, dog uden at være deciderede chikaner på motorvejen …
Jeg kan se, at vi er meget enige, @henrik-kusk . Hobbyer koster penge, og det passer netop på den måde, de fleste har klassiske biler på – de kører i dem! Det kan slet ikke sammenlignes med købet af en bil, produceret i et begrænset styktal og med 123 km på tælleren. Sådan en bil kommer fra mørket og bliver i mørket, hvis det skal være en investering.
En af mine rigtig gode venner interesserer sig for heste (“Le pur sang” ligesom Ettore Bugatti). De koster også penge, fortæller han. Selv når de står i “garage”, skal der fyldes “brændstof” på dem flere gange i døgnet. Ind i mellem skal de tilmed på “værksted (dyrlæge)”, og det er ikke altid muligt at finde reservedele. Eneste mulighed tilbage er “skrotning (aflivning)”.
Hjemme på Langeland igen efter en vellykket weekend i Bologna!
Besøgte selvfølgekig messen, det var jo turens hovedformål!
Der var rigtig mange dyre biler til salg!, men også mange mere “almindelige” biler! Det er dog mit indtryk, at priserne er højere på disse, end her i DK!!
Mange reservedele, især Fiat, Alfa og Lancia! Næsten en hel hal med modelbiler! Har aldrig set så mange på en dag! Blev træt i fødderne før øjnene! Mødte andre Via Retro Koryfæer dernede!
Men pas på! Et af disse møder medførte en aftale om fælles spisning i Bologna lørdag aften! Man spiser rigtig godt der, men får tømmermænd!!
Søndag tog vi toget til Modena og så Enzo Ferrari museet! Handler meget om Enzo! Ikke så mange, men fine biler, samt en interessant motorudstilling!
Det bedste ved Italien, er dog at der kører mange rigtige biler på gader og veje! Der er ikke så mange tonstunge kinesiske el-skændsler som her i DK!
Hilsen en “rigtig” bilentusiast!