Jeg vil kun have gamle turbobiler.

Jeg var absolut fascineret af turboteknologien, da den begyndte at komme frem sidst i halvfjerdserne. Min interesse var dels drevet af Renault i Formel 1 (som jeg skrev om i sidste Matiné), men også af at vores eget bilmærke i familien, Volvo, sågar kom med på vognen med 242 Turbo. Det var den absolutte topmodel, og den som jeg drømte om at mine forældre ville have. Der kom dog først turbo på familien med en 740 Herregårdsvogn, og mens det på mange måde er endnu bedre (sådan een vil jeg faktisk gerne have igen engang), så startede det med 240. Og dem har jeg kørt så meget i, at jeg egentlig hellere vil have noget andet.

Der findes et oplagt alternativ.

Men inden det et intermezzo, for jeg har indenfor de seneste par uger også kigget på en ret ny GTI, nemlig en UP! Min undskyldning er, at jeg lavede det der arrangement med biler i opbrud, og derfor tænkte meget over alt muligt – også i den nyere afdeling. To af mine kolleger har sådan en UP GTI, og de er vildt glade for måden de kører på. Jeg kiggede derfor nærmere på den ene af dem, og blev straks begejstret for dens ternede sæder, der vækker minder tilbage til den første Golf GTI.

Fede sæder, som lokkede mig meget.

Seks gear, små ydermål og en relativt spiselig pris – og det store clou, at den ved pæn kørsel kan kildes op over 20 km/l. Det er det samme som min kones gamle 1-liters Opel Corsa! Uppen havde bare 115 hestekræfter. Det lyder næsten som trylleri med den samme økonomi, men det skyldes selvfølgelig forholdsvis lav vægt, god aerodynamik, indsprøjtning – og fandt jeg så ud af: En turbolader på den lille en-litersmotor.

Turboen vil jeg bare ikke have, kunne jeg mærke inde i mig selv. Uden helt at kunne forklare det, for det er jo en relativt ny bil, som vel ikke bare lige går i stykker? Hvorom alting er fører det nydeligt over til noget, som jeg faktisk gerne vil have, den herunder:

Ikke sandt? Den helt naturlige konsekvens af at kunne lide gamle tidlige svenske turboer, men ikke at ville have en Volvo. SAAB Turbo var selvfølgelig en ærkekonkurrent, og sandt at sige brød jeg mig ikke så meget om designet samt det, at den var forhjulstrukket, men Volvoen er jo heller ingen skønhedsåbenbaring og valget var lidt som mellem pest og kolera. Volvos turboeventyr var lidt en parentes i deres historie, mens SAAB nærmest var defineret ved den fine teknologi i deres topmodeller. Alle her i 1983 havde deres turbo bankesensor og senere fik de sågar også 16 ventiler. Ja, jeg har faktisk engang skrevet en artiklen Hvem opfandt den moderne motor?, og konkluderede at det på mange måder var SAAB, der skrev formlen for at få det hele på een gang.

Og dér står den så – og er til salg (annoncen er her: 1983 SAAB 900 Turbo APC). I uskyldshvid og vanvittig flot stand med 120.000 delvist dokumentarbare kilometer på tælleren og efter sigende komplet urestaureret og i original lak. Trumfen for mig er kabinen med det mørkerøde velour, der skulle være i samme flotte stand. Der er brugt krudt på vedligeholdelsen, og sælgeren skrive de berømte ord “kører som en ny bil”. Den koster også lidt som en ny bil, og det er derfor jeg skriver om den her og ikke som Ugens Fund – 220.000 kroner er også en slags penge. Endda mere end UP GTI’en. Men SAAB’en har også federe sæder og sammenligneligt kilometertal, og hvis man holder den på dens nuværende stand, så tænker jeg måske også at værditabet bliver mindre?

Akja. Det er i sandhed Biler i Opbrud.

God weekend

Claus Ebberfeld

Endnu en kommende klassiker …

Tekst: Michael Sehested Lund

Vi har flere gange på ViaRETRO været inde på biler med potentiale til at blive klassikere i fremtiden. Nogle af dem har været så nye, at der ikke engang er tale om youngtimere endnu. Chefredaktøren trådte selv speederen helt i bund, da han i artiklen “MIN KONES NYE LANCIA: MUSA” udnævnte BMW i3 til en kommende klassiker. Ikke alene er bilen fra 2013 – den er ovenikøbet elektrisk. Det gik forbavsende upåagtet hen; kommentarbloggen eksploderede ikke. Måske de fleste er enige, det er jeg i hvert fald selv. For det meste handler ViaRETRO om, hvad der skete “sidste år”, ligesom veteranmodelbilerne fra Matchbox, der hedder “Models of Yesteryear”.
Hvis vi ikke kigger ind i krystalkuglen, betyder det jo, at vi ingen ideer har om fremtiden for klassiske biler. Skal vi virkelig være blandt de sidste til at interessere os for dem?

Jeg vælger at være optimist og tror det ikke – i det mindste håber jeg det ikke! Derfor bliver jeg nødt til også at komme med et bud på en kommende klassiker, hvis den ikke allerede er det. Indgangen til den er Lotus Elise, som efter min bedste overbevisning allerede er en klassiker. Det er der en god grund til: For Lotus og Colin Chapman var den fornemste opgave altid at bygge let. Lotus Elise var med sin aluminiumsramme ingen undtagelse, da rammen vejede blot 67 kg. Rover K-motoren i Lotus Elise fik altså noget mindre at slæbe på.

Foto Lotus

Det med noget mindre at slæbe på kunne være nyttigt i en anden sammenhæng, og det blev jeg mindet om, da jeg var ude at gå tur i mit eget nabolag. Hvad der på afstand lignede en Lotus Elise, viste sig at være en Tesla Roadster af første generation.

Foto Michael Sehested Lund

Tesla Roadster første generation er fra før Elon Musk gik amok med motorsaven, og den repræsenterer et teknisk gennembrud. Med en begrænset produktion på 2.400–2.500 stk. og sin status som pioner er den et realistisk bud på en fremtidig klassiker. Det afhænger selvfølgelig af flere parametre, såsom mulighed for at skaffe reservedele, vedligeholdelse og om nogen finder den værd at samle på.

Tesla Roadster, lanceret i 2008, var Teslas første serieproducerede model og en af de første elbiler med både længere rækkevidde og høj ydelse. Bygget på et forlænget Lotus Elise-chassis og udstyret med lithium-ion batterier viste den, at en elektrisk bil også kunne være underholdende at køre. Den historiske rolle kombineret med det relativt lave antal producerede eksemplarer er et stærkt udgangspunkt for klassikerpotentiale.

På den tid kendte man lithium-ion batterier primært fra bærbare computere og mobiltelefoner, men Tesla viste her, at de også kunne anvendes i en bil. Elmotoren var en synkronmotor med permanente magneter styret af en inverter. Selvom teknikken med en inverter allerede var kendt i industrien til styring af asynkronmotorer, gav det i starten udfordringer at dække hele kørselsområdet med blot ét gear. I begyndelsen så det ud til at være nødvendigt med en 2-trins transmission, men det blev siden løst.

Foto Tesla Motors

Den første generation af Tesla Roadster var et banebrydende teknologisk gennembrud som den første serieproducerede bil med lithium-ion batterier, og den satte nye standarder for, hvad elbiler kunne præstere. Udfordringen kan være, at ældre batteripakker og udgåede elektroniske komponenter bliver dyre eller vanskelige at reparere. Sidst, men ikke mindst, kan det blive en udfordring at finde værksteder med erfaring i tidlig Tesla-teknologi.

Om Tesla Roadster bliver en klassiker, vil tiden vise – men dens pionerrolle er ubestridelig. Jeg er klar over, at mit bud kan være kontroversielt og er spændt på jeres kommentarer!

Ja, den gør! Men hvorfor skulle man købe en Tesla Roadster?

Når originalen i dag er biligere, sjovere og nemmere at have med at gøre – og allerede ER en rigtig klassiker. Dét er spørgsmålet.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at Tesla Roadster har en plads i historien og at den nok også bliver større og mere anerkendt fremover. Men hvad skal man med den? Jeg kan simpelthen ikke komme på nogle ordentlige argumenter for, hvorfor i alverden man skulle vælge den amerikanske Roadster frem for den britiske original. Som jeg stadig vil holde på også er det grønnere valg.

Så medmindre man er tvunget ud i en Tesla Roadster (det kunne være som kommunalpolitiker eller sådan noget, hvor man gerne vil køre en hårfin balancegang mellem ægte sympati og klam leflen) af udefrakommende årsager, så ville jeg til hver en tid vælge en Elise.

Og i det hele taget: Hvorfor skulle man ikke bare købe en Elan i stedet for nogen af de førnævnte?

Som I ved vandt en Elan jo “Kongen af Køreglæde“-konkurrencen sidste år (hvis I ikke ved det, så genlæs eventuelt den gamle artikel og se den tilhørende video…), og dén oplevelse sidder stadig dybt i mig. Faktisk nok for evigt, og blandt de (få) ting, som jeg slet ikke er i tvivl om er også, at jeg selv engang skal have en Elan. Eksakt hvilken model kan diskuteres, men enhver Elan er bedre end ingen.

Er den også bedre end Elise? Det tror jeg egentlig ikke. Udover den rene og skøre benzinøkonomi, i hvert fald – for en Elise kan jo også køre 17 km på en liter. Det kan en Elan med karburatorer ikke. Men den kan så meget andet – herunder simpethen at være ældre. Og dermed allerede at være anerkendt som en af de HELT store.

Som sagt, jeg skal have een engang. Men i lyset at mange ting forestiller jeg mig trods alt, at en Elise kommer først, da den nok alligevel er bedre som pendlerbil. Så må man leve med, at en Elan er kønnere.

Ugens filmtip: Enzo Ferrari på spansk

Det er utroligt hvad der ligger helt frit ude på internettet – såsom en hel film om Enzo Ferrari. Normalt er alt med ham og det mærke han skabte ikke ligefrem gratis, men se engang om ikke det er tilfældet her – jo, intet mindre. Altså bortset fra, at prisen lige p.t. er, at der er masser af reklamerafbrydelser op til jul og Black Friday, så den gamle talemåde gælder stadig “there is no such thing as a free lunch”.

Men hvis man kan leve med det, så ser det her lovende ud. Jeg opdagede den i går i anden sammenhæng, så har ikke selv set den endnu – men det virker som om den er mere tro mod historie end Michael Manns meget nyere Hollywoodudgave af Enzos liv. Som heller ikke er gratis.

Det er faktisk kun det der spanske, som er lidt en hindring – men nu er tippet i hvert fald givet videre:

Ugens Fund: 1977 Ford Granada 2,3 til 50.000 kroner

Denne uges fund er inspireret af Black Friday, for jeg synes simpelthen denne bil har dét look! Og så har jeg altid godt kunne lide Granadaen af denne lidt gumpetunge årgang. Og endelig – den har træk, selvom den står til salg ovre i København. Det er bilen herunder:

Javist, ovenstående er meget mig og mine ønsker (og mit budget!), men det er der også en anden årsag til: Det var egentlig en aldeles fremragende uge med mange gode og spændende Ugens Fund-kandidater indsendt af jer derude, så stor tak for det. De mest spændende af dem er imidlertid allerede solgt – og det gælder blandt andet en Lotus Turbo Esprit, en Triumph TR4 og intet mindre end en Talbot Sunbeam Lotus, hvormed vi kan konkludere, at de virkelig har været gode fund.

Er en Granada til 50.000 på samme niveau? Nej, men sælger skriver faktisk også direkte “giv et bud”. Ifølge annoncen bruger han bilen hver dag, så den må være lige til at køre videre i. Eller gemme til foråret og de saltfrie vejen, hvia man vil have en langtidsaffære med bilen.

Ulemperne er i denne bil også lidt dens fordele – for den er ikke helt original. Som jeg læser det er samtlige uoriginaliteter imidlertid noget, der får den til at køre bedre, bremse bedre ligesom dens femtrinsgearkasse gør den mere økonomisk. Den ser ikke spor Brian-agtig ud, selvom den er sort som Sorteper. Hvsi man har de lyster, så kan den dog med få midler komme til at se noget mere dramatisk ud, hvis man eksempelvis går på en teknisk skole et sted (findes de stadig?).

Jeg er dog ikke ekspert nok i modellen til at kunne afgøre hvilke ingredienser denne cocktail er mixet af, men jeg ved der er klogere læsere derude, der altid er friske på at forklare forskellen på en Granada og en Consul, og måske de vil hjælpe? Jeg ser bare mig selv med armen i karmen, tilbagelænet i de bløde stofsæder og med den bløde buldren fra den lille 2,3-V6’er i øregangene mens jeg stille triller ind på genbrugspladsen med min lille trailer bagpå.

Tak for tip til Ole Sørensen. Find annoncen hér: Ford Granada

Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael Sehested Lund.

God weekend