Jeg har altid fastholdt, at en såkaldt restomod er en oplagt ting, hvis udgangspunktet ikke er supergodt lavet ab fabrik. Såeeeh – en Esprit giver mening, ikke?
Det synes jeg faktisk det gør. Og sådan een fik internettet (well, i hvert fald bildelen af det…) til at eksplodere i weekenden: Britiske (selvfølgelig!) Encor (we get it!) præsenterede nemlig en bil ved det fulde navn “Encor Series 1”, og den ligner sandelig en Esprit. Og det var det også engang – bare ikke helt det den ligner.
Sådan ser den ud, en Encor Series 1.
Sagen er, at den ligesom navnet mere end antyder rent visuelt lægger sig op af den første Esprit, der i dag er kendt som Serie 1. Helt i Lotus’ ånd en lille og (relativt) let sportsvogn med en sugemotor, der i de første kun var på to liter og 160 hestekræfter. Dem blev der bygget 700 af i de første par produktionsår, og det er alligevel ikke ret mange at begynde at modificere til restomods. Så det gør Encor heldigvis heller ikke.
Originalen fra 1976-1978.
I stedet er det tekniske udgangspunkt den senere V8 fra 1994, som der er bygget næsten 1500 af, hvis man tager alle varianter med. Og nåja, så har den jo en dobbeltturboladet V8’er med cirka 350 hestekræfter, der er et bedre udgangspunkt for de kræfter en restomod forventes at have i dag – ligesom den bare er en mere moderne bil i det hele taget. Hvilket OGSÅ er en af de ting, som en restomod skal kunne – dét en moderne bil kan. Den skal bare se bedre ud.
Esprit V8 fra 1994 og frem til 2004.
Men gør Encor Series 1 så det – altså ser bedre ud? Tjah, det er meget et spørgsmål om bedre end hvad. Bedre end mange moderne sportsvogne, synes jeg. Men ikke bedre end hverken Serie 1 eller V8 i mine øjne. Man kan så sige, at det behøver den måske heller ikke – hvis den eksempelvis kører sensationelt eget bedre. Det er der så ingen der ved endnu, da bilen ikke er blevet prøvekørt af journalister eller sågar Youtubere. Men jeg vil sige, at den har meget høje standarder at leve op til – det er jo en Lotus, ikkesandt?
Eller er det? Åbenbart ikke: Hvor de fleste andre restomod-firmaer holder fast i donorbilens identitet, så hedder bilen her åbenbart en Encor. Den koster i øvrigt en halv million pund, og for det får man så 400 heste og bilen bliver uden tvivl rasende hurtig. Man kunne dog godt sige, at det var en Esprit V8 allerede i forvejen. Ligesom man kunne sige, at der jo også findes disse her:
Lotus Turbo Esprit er en møgfed bil, og alle tre ovenstående er p.t. til salg i Danmark for under en halv million. Kroner, ikke pund! Man kan sagtens diskutere hvor højdepunktet af Esprit er henne (og det er I velkomme til – hvis ikke på ViaRETRO hvor så?!?), men jeg synes det er svært at komme uden om Turboen, en sand drømmebil for mig.
Så for en gangs skyld er der her en restomod, hvor jeg til hver en tid hellere “bare” vil have en original – nærmest uanset hvilken. Eller hvad siger I?
Dette er Giugiaros prototype til Esprit, og jeg synes noget af det bedste man kan sige om Encor Series 1 er, at den faktisk har toner af dette helt oprindelige design i sig. Problemet med de moderne hjul mangler de så lige at løse, og det er omvendt det aspekt af Encor, der ser allermest billigt ud.
Designet på den oprindelige Lotus Esprit kan efter min mening ikke forbedres!
Selv 50 år efter sin debut ser den stadig moderne (tidløs) ud!
Har haft fornøjelsen af at eje to af disse fantastiske køretøjer!
En 1979 S 2 Commemorative no 005 i venstrestyret udgave! Købt i Tyskland. Bilen havnede senere i Schweiz ! Told & skat var ret krævende i deres afgiftvurdering!
Os så en af de første Esprit Turbo, Calypsorød !
Den blev hentet i England, men havnede senere i Tyskland! Told & skat var totalt umulige!
Her kommer Turboen!
Hvis de holder sig til at arbejde med modellen fra 94 og frem, så er der nærmest kun tale om at føre bilen tilbage til noget som designeren havde i tankerne, så ja tak herfra. Og ja tak til én af de originale og/eller en senere turbo!
Det kan kun blive serie 1. Ingen dumme spoilere, ingen guldfælge etc. Den absolut rene stil. DET er SÅ fedt!
En halv million pund er meget. Man kunne jo legende let finde en serie 1 og få en lotus-ekspert til at skille bilen ad i atomer og så genopbygge den med nødvendige forbedringer (sikkert mange!) på de punkter, hvor bilen havde sine svagheder og ringe kvalitet. Så havde man en pålidelig bil med et overjordisk design. I min bog ikke en resto, men snarere en “hvis-de-bare-havde-vidst-bedre-dengang”-version af bilen.
Sådan en Turbo Esprit er også lid en drømmebil hos mig, og har klikket et utal af gange på de 3 biler som også nævnes er til salg i DK lige nu. Men……. Jeg kan simpelthen ikke se gennem fingre med det indtræk, som var så populært hos Maserati, Lotus, De Tomaso etc. i 80’erne. HVORFOR skal det folde sådan. Det ser i mine øjne ganske forfærdeligt ud, og det alene vil desværre afholde mig fra nogensinde at eje sådan en vogn. Jeg vil ikke kunne leve med det. Men hvor er den smuk udefra. Nej, så holder jeg min nok til mine 2 tyskere. STRAMT læder i hele kabinen. Ordnung muss sein ! :-)
Når resto mod holder sig i skindet og ikke vil fremhæve mere end dyderne i 25 års produktion med V8 turbo og den jomfruelige form fra S1 – nogle vil måske endda sige Giugiaro Kiwi pga. den manglende sidelinie.
Den kommer dog også med nogle svagheder. Det bliver svært at fastholde de elegante linier, når testkørsler vil afsløre behovet for meget mere køling. Lad os se.
Fraværet af sidelinien er også en mangel. Den blev i sin tid dikteret af Lotus’ produktionsmetode, og er skillelinien mellem over- og underformen. Også den lykkedes det Giugiaro at integrere til perfektion. (Noget der ikke helt lykkedes Stevens senere).
Den har ud fra informationerne stadig Renault gearkassen. Den var/er akillessenen ifht. motorens ydelse.
Den nye Esprit vil også nyde godt af lidt sound engineering. Den gamle V8 lyder som en pose LEGO-klodser.
Nå. Efter lidt eftertænkning. Jeg beholder min ’85 Turbo Esprit – nu på ottende år.
@heine-carnut.hansen, jeg skal bare lige være HELT sikker: Du mener det der ruflede læder, ikke? I så fald er jeg ikke helt enig, og i en Maserati synes jeg det er decideret lækkert.
Men når det er sagt: I en Esprit er der intet der overgang det helt tidlige og ret enkle interiør med de ufatteligt funky stofsæder – og det er præcis det allerbedste ved den der restomod, at den har fået en moderne udgave af det! Hvis jeg skulle slippe en halv million pund for den, så ville jeg dog insistere på at få rigtige instrumenter…
Helligbrøde. Giugiaros oprindelige design holder stadig. Nej tak til plagiatet.
@ce – Ja, det ruflede, foldede eller hvad man kalder det er præcis det jeg mener. Det falder bestemt ikke i min smag. Og så er det ikke engang så “slemt” i Esprit som det er i Maserati og de senere De Tomaso Pantera .Nej, så hellere det super funky interiør som du selv nævner i S1 modellen, som den der står ved Haaning. DET er lækkert 🤩 Men smag er jo heldigvis forskellig.