Det er SÅ lækkert, at jeg snart ikke kan undvære det længere!
Jeg er kommet på landevejen uden min bærbare computer. Så det her bliver kort, for det er ikke nemt at lave et ViaRETRO-indlæg fra telefonen.
Men sagen er, at jeg er tændt: På tern! Det lyder banalt, men jeg elsker som bekendt stofsæder, og intet i den genre slår tern. Jeg tror faktisk at Porsche (også her!) tager prisen med deres to geniale klassikere, Pepita og Pascha – men mindre kan gøre det, og dem herunder så jeg på i Paris og Bremen:
Ikke sandt? SÅ Livsbekræftende!
Og jeg VED det virker på den måde, for jeg har haft biler med tern før – og den bedste var nok den Mitsubishi Colt, der gjorde både mig, min kone og sågar svigermoder glad ved bare at sidde i den.

Det er ikke et fænomen jeg rigtigt kan forklare – men jeg vil gerne opleve det igen. Snart. Og det behøver ikke koste en formue – frit efter hukommelsen kostede den billigste af dem (altså ikke min gamle Colt…) herover under 5.000 Euro. Men ja, endnu billigere bud modtages med kyshånd!




Ternet indtræk er rædselsfuldt! Der er efter min mening kun en bil, der kan bære det! Lotus Esprit s1.
Man glemmer hvor grimt det er, når man sidder i en! He-He!
Hilsen fra snefyldte Langeland!
Henning Hjorth
Det er også livsbekræftende, at selv DU engang imellem kan tage fejl, @henning-hjorth!
Endnu bedre end ternet stof er ternet velour – og så siger vi Fiat Argenta.
Mine forældre havde en sådan med blåternet velour – fantastisk! Den kunne også fås i brun eller grøn.
På Subito.it er der en lige under 5000 Euro.
https://www.subito.it/auto/fiat-argenta-1983-lecce-598276242.htm
Og der er også en mindre suttet til 10.000 E.
https://www.subito.it/auto/fiat-argenta-1981-vicenza-631553880.htm
Nogen må have glemt sin skotske-tern-kilt og nogle viskestykker :-)
Hvis det er den Lotus, der står hos Håning, er jeg enig. Den er nu pænere end på foto. Fantastisk flot, faktisk.
Også lækkert, @martin-lw!
Jeg vil bare bemærke, at ternet indtræk kunne noget indtil det engang døde i løbet af 80’erne
Det var lidt luksus at eftermontere beige- og brunfarvet hestedækken sædeovertræk i sin bil
Og gik man hele vejen, så var sofaen derhjemme også i samme mønster
Jeg er også smask forelsket i tern,det er købs grund nok🫶🏻
Moderne biler kommer med interiør i tre nuancer: Lysesort, sort og mørkesort. Så ikke kun tern, men næsten hvad som helst andet, er for mig en velkommen forandring. Det ikke-sorte interiør i min hedengangne Qashqai, var en kraftigt medvirkende årsag til, at lige netop den blev valgt.
@Keld Uha, den spøger fortsat – flot interieur.