Messeweekenden bliver festlig, folkelig og forhåbentlig farverig.
Som sagt er der messe i Fredericia, og i skrivende stund er dørene netop åbnet – og jeg er der ikke! Dermed følger jeg ikke mit eget råd om altid at være der fra starten, men det kunne ikke lige være anderledes. Gør som jeg siger, ikke som jeg gør – som så ofte før på ViaRETRO. Egentlig kunne nogle måske tro, at jeg efterhånden har fået messer nok, men intet kunne være mere forkert. Jeg elsker dem – og ja, det er selvfølgelig på grund af bilerne, men også for de mennesker man møder. Og på ingen messer møder jeg flere jeg kender end i Fredericia.
Her er godt nok hverken fest eller folk, men der er farver. Det betyder mere og mere for mig.
Det er måske også et fint fokus, for jeg skal egentlig ikke have noget. Men måske skal min kone? I så fald skal det være noget med farver på. Ovenstående foto er vist fra Bremen Classic Motorshow, og der kom jeg bare til at tænke på, hvor vigtigt det er med farver på – og hvor ærgerligt det var, at den herunder var solgt:
Fed farve, flot stand, fin konebil – og jeg elsker faktisk både Peugeot (som jeg aldrig har haft en eneste af) og den konkrete model: 106’eren har længe overskredet sit varsel fra Numerologisk Afdeling, men der kommer som nogle nok har gættet mere fra Peugeot senere i denne Matiné. Og ærligt talt finder jeg 106’eren her et LANGT bedre design end dagens emne. Men sådan er der så meget. Som sagt var den herover solgt, men messen i Fredericia har som så mange andre virkelig åbnet portene for den slags nyere hverdagsbiler, så mon ikke man kunne risikere at se en dér? Ligesom man risikerer, at den er solgt, når jeg først kommer søndag. I andre må hellere se at komme afsted!
Også set i Bremen. Og jeg prøvede at glemme den bagefter.
Ovenstående skal bare lige være en advarsel med farvene: Man skal vide hvad man har med at gøre.
God weekend
Claus Ebberfeld
ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.
Som medlem får du:
- Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
- det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
- adgang til alt på ViaRETRO
- rabat på udvalgte varer
- garanteret godt selskab på nettet og i virkelighedens fem årlige arrangementer
- samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.
Peugeot 604: Fransk stræben efter luksus
Tekst: Michael Sehested Lund
Fotos: Peugeot brochuremateriale fundet hos Danmarks Motorhistoriske Arkiv
Denne gang har det ikke været nødvendigt med et skub fra numerologisk afdeling, fordi det allerede lå i kortene, at turen var kommet til Peugeot – mærket med et nul i midten af modelnavnene, noget Peugeot stædigt og længe har holdt sig til.
Da Peugeot i 1975 præsenterede 604, var det med den ambition at bevæge sig ind på markedet for luksusbiler. Et marked, som Peugeot og de øvrige franske bilproducenter havde haft det svært med efter 2. Verdenskrig på grund af det franske beskatningssystem, der favoriserede mindre motorer. 604 blev Peugeots bud på en moderne topmodel, som skulle løfte mærkets image og vise, at der i Frankrig stadig kunne bygges store biler med elegance og teknisk raffinement.
Timingen for lanceringen i 1975, blot tre år efter oliekrisen i 1973, var måske ikke optimal, og bedre blev det ikke af, at den anden oliekrise indfandt sig i 1978. Det sidste kunne selvfølgelig ingen vide i 1975, men det blev en periode, hvor større biler blev politisk ukorrekte. Men selvfølgelig var der stadig en efterspørgsel efter en stor, komfortabel og præsentabel bil. Måske var det i visse tilfælde ligefrem en fordel med den diskrete fremtoning, som kendetegner Peugeot 604. På det franske hjemmemarked var der et vist match.
Peugeot havde allerede succes med 504, og 604 byggede på en forlænget udgave af den samme platform med MacPherson-ophæng foran og skråsvingarme bag – det lyder som noget samtidigt fra et vist mærke fra München, ikke?
Pininfarina, som i forvejen havde et tæt samarbejde med Peugeot, stod for designet af 604. Den færdige 604 fremstod ikke prangende, men viste et tydeligt slægtskab med Peugeot 504.
Kabinen var rummelig og fransk blød i udtrykket.
Det stod fra begyndelsen klart, at Peugeot 604 skulle tilbydes med en 6-cylindret motor, men sådan en havde Peugeot ikke. Peugeot var heller ikke det eneste franske mærke, der stod i den situation, for Renault havde de samme ambitioner med en stor hatchback, Renault 30, hvortil de også manglede en 6-cylindret motor. På den tid havde Renault et tæt samarbejde med Volvo, som ganske vist allerede havde den 6-cylindrede B30-motor i sit program, men godt kunne bruge en mere moderne afløser. De tre indledte et samarbejde, og resultatet blev “PRV” V6-motoren på 2,7 liter.
PRV V6’eren var usædvanlig ved at have en vinkel på 90 grader mellem cylinderrækkerne i stedet for de for en V6’er sædvanlige 60 grader, hvilket giver en ujævn tændfølge. Årsagen var, at den oprindelig var tænkt som en V8’er, der har 90 grader mellem cylinderrækkerne, hvis den skal være i bedst mulig balance.
Hvordan gik det så for Peugeot 604 – kunne den måle sig med konkurrenterne? Som allerede antydet var der en vis genklang i Frankrig, mens det stod værre til på de udenlandske markeder. En af årsagerne var PRV V6’eren, der med sin ringere gangkultur som følge af den ujævne tændfølge- ikke var et match over for de tyske konkurrenter BMW og Mercedes med deres rækkeseksere. Et andet problem var, at Peugeot mere blev set som en producent af middelklassebiler, når det gik højt. Peugeot 504 var en glimrende middelklassebil, men heller ikke mere end det. Prestigen manglede det sidste, og derfor blev Peugeot 604 aldrig den salgssucces, Peugeot havde håbet på.
Underligt nok tog Peugeot ikke ved lære af det, men fortsatte i samme spor med de efterfølgende modeller (jeg siger næppe for meget med ordene “Det kommer vi tilbage til på ViaRETRO”…) – i modsætning til f.eks. Toyota og VW, der målbevidst opbyggede prestigemærker som Lexus og Audi til at adressere luksusbilsegmentet.
Det skal retfærdigvis nævnes, at det ikke stod meget bedre til med de andre franske mærker: Renault havde samme problem med deres R30, og det gjaldt også for Citroën, der på den tid var blevet en del af Peugeot.
Dette er også grunden til, at Peugeot 604 er en sjælden fugl som klassiker i dag: Der blev bygget godt 150.000 604’ere mod eksempel over 700.000 BMW 5-serie af E12. Måske har nogle af jer en holdning til dette – eller ejer måske ligefrem en Peugeot 604 som klassiker? Det vil være interessant at høre mere om 604’eren ude i den virkelige klassikerverden, for det var jo som sådan ikke en ringe bil som ny – så det er den vel heller ikke som klassiker?
Ugens foto: Frankrigs og Sveriges mest alsidige motor?
Redaktøren vil gerne mane til besindighed angående skafottet for PRV-V6’eren. For mens alle i dag kender den som “PRV” og er hurtige til at håne den som uduelig, så blev den faktisk også brugt i mange andre biler – lidt ligesom Rover (Buicks?) kendte V8’er. De to deler deres fuld-aluminiumskonstruktion, men den mindre PRV lavede faktisk fra starten flere hestekræfter end den britisk-amerikanske V8’er. Værre var den altså heller ikke.
Ugens grafik
Redaktøren har lige læst en artikel om verdens halvtreds bedste racerbemalinger. Emnet er nærmest umuligt at nå til enighed om, og således også her. Men nu siger vi vel ikke for meget ved bare helt uskyldigt at gengive ovenstående foto? Der stammer fra engang britiske Girardo og Co skulle sælge en hel samling af fantastiske racerbiler fra Lancias hånd.
Ugens Fund: 1986 TVR Tasmin 350i til 119.900 kroner
Og ja, den er uden afgift. Nej, jeg ved ikke hvor meget det er. Sælger skriver det ikke, og det er en kæmpeommer fra hans side – for hvis man kender den danske listepris fra ny, så kan man bare slå op i ViaRETROs tabeller i den gamle artikel fra 2020 om de (dengang) nye veteranafgifter: 28 Eksempler på de nye veteranafgifter, og så kommer man rigtigt tæt på.
“Det kunne jeg jo bare gøre selv”, siger nogle så måske? Men jeg har ikke lige arsenalet af Bilrevyer med nypriser ved hånden, så nej. Men sælgeren har jo nok kendt til problematikken længere end jeg, så man kan jo bare spørge ham. Hvis han siger han ikke kender den, så er den nok ret høj.
Men ligemeget: En TVR Tasmin 35oi i grøn over rødt læder ser man ikke hver dag – og så er den (som annoncen er meget frisk på at fremhæve) ovenikøbet venstrestyret. Det er den herunder:
En eventuel købers første spørgsmål bør være, om den altid har været venstrestyret? Eller – måske bør spørgsmålene hellere gå på bilens tekniske bonitet? “36.xxx kilometer” lyder ikke er meget – men er det sandt? Og: Glasfiberkarosseriet kan ikke ruste, men det kan blive dårligt på andre måder – mens stålrammen nedenunder det hele ruster ganske udmærket. Ligesom Rovermotoren ikke er ufejlbarlig. Og ikke mindst: Hvordan er den blevet behandlet/vedligeholdt/repareret eller ligefrem restaureret i dens fyrreårige liv?
Sådan en bil her kræver helt klart et kig – og også, at man har en kender af disse biler med. Ellers bliver man nemlig bare forelsket på stedet (eller senest under en prøvetur, hvis Roveren buldrer som den skal…), og køber med hovedet under armen.
Når alt det er sagt: Grøn over rød firserklaplygtekilecabriolet med V8-motor og manuelt gear finder man ikke på ethvert gadehjørne. Især det røde interiør faldt jeg for – og der var den igen, den med farverne. Jeg har aldrig set den farvekombination før på en 350i (så spørg også lige, om det er originalt…), men synes det giver den klassisk-grønne bil en skarp kant af modernisme og frækhed. Den er eksempelvis langt mere interessant, end hvis interiøret havde været det klassiske beige. Jeg tror næppe jeg kan være den eneste, der kan lide kombinationen, så jeg ved egentlig ikke hvor galt det KAN gå, hvis man bare bider til bolle? Det er jo en møgfed bil!
Tak for tip til Ronald Dijkstra, der var den første af mange, der sendte den skønne TVR ind som kandidat. Find annoncen hér: TVR Tasmin
Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.
Veteranafgift. Motorhistorisk Samråd præsenterede “stolt” resultatet af deres lobbyarbejde inden de nye veteranafgifter blev til virkelighed. Jeg kunne hurtigt konstatere, at det var en katastrofe – især for drømmebiler fra 1980 og frem.
Det kunne være interessant at se, hvor mange – eller få – biler der importeret og har betalt afgift siden de nye regler trådte i kraft. Mit gæt er: Tæt på 0. Dermed har staten sejret ad helvede til og gået glip af en indtægt. Derudover har mange måttet kaste en hvid pind efter at få en klassisk bil i garagen. Mit gæt er også, at de biler man ser til salg uden afgift, er strandede planer, hvor ejere er blevet ramt af afgiftshammeren.
Peugeot 604 i Metalrød – sådan en havde mine forældre :-)
Da de købte den, havde det været direktionsbil i en bank (så noget prestige var der ved dem som nye), men allerede godt angrebet af rusten.
Rusten blev fixet ved en pladesmed, den nederste del af bilen malet og hele bilen undervognbehandlet.
Resultatet blev en KANON bil, de havde i mange år, god plads, fed komfort og ikke mindst mekanik i “den klassiske Peugeot kvalitet”, dvs. på Mercedes niveau. F.eks. var kofangere og lign. “crom-detaljer” ikke crom, men derimod poleret rustfrit stål.
Desværre tog rusten de fleste, men ellers bare en fed bil :-) – og desværre blev Peugeot 505 den sidste Peugeot bygget i den sublime mekaniske kvalitet.
Hovsa, Ugens Fund står på messen til ti tusind mindre!
Hvorfor skal noget (indtræk fx) absolut være originalt, hvis bare det er fedt?
Godt jeg ikke har råd til den TVR, ellers var det gået galt, den er da feeed!
Det synes jeg personligt heller ikke nødvendigvis det skal, @nold – men det kan i nogle tilfælde have indflydelse på bilens værdi, og ifb Ugens Fund syntes jeg det burde nævnes.
Nogenlunde tilsvarende Jaguar og Lotus kostede fra 700-800K i 1986, der giver en sjusset veteranregistreringsafgift på måske under 150.000 på ugens fund.
Så er det nok derfor, det ikke står i annoncen, @lars :-)
Hej, Efter 2021 blev reglerne lavet om igen. Så tabellen om TVR passer ikke da den er fra 2020. Korrekt?
Mvh Casper
Peugeot 505 var en fremragende bil og afløser for Peugeot 504, ikke mindst i udgaven med PRV V6’eren, @henrikkusk . Den har jeg engang haft fornøjelsen af at blive kørt rundt i.
PRV-motoren blev forbedret undervejs og fik forsatte krumtapslag for at forbedre tændfølgen, så der er ingen grund til at sende den på skafottet, som du nævner @ce .
@casper, jo, tabellen passer stadig: Artiklen handler netop om de nye afgifter, der var fremlagt, men bare ikke vedtaget endnu. Men det blev de desværre…
Det er den ene side af historien, @mslund – ikke alle PRV’ere er skabt ens, og den blev som du skriver forbedret undervejs. Men jeg mener nu den helt oprindelige: Den er altså heller ikke verdens ringeste motor.
Hver gang jeg ser sådan en 604, og det er bestemt ikke særlig ofte, tænker jeg om den, at den er langt pænere på fotos end i virkeligheden. Den er et kæmpe stort skrummel og ikke synderlig elegant.
Jeg har det lidt på samme måde med Fiat 130 Coupé; jeg vil så gerne kunne lide den bil, men den er alt for stor og klodset. For lang og for høj, ligesom 604’eren.
Hvor gik det galt for Pininfarina dengang?
@Claus Ebberfeld maner til besindighed angående skafottet, når det drejer sig om PRV motoren. Men jeg er alligevel nødt til at citere en svensk bil-ven, som i sidste uge fortalte mig: “Volvo var ikke stolt af denne motor. Det var efter deres mening en af de dårligste motorer, der har siddet i deres biler. Peugeot syntes derimod, at PRV motorerne en af de bedste motorer, som de nogenside havde brugt.”
Begge synspunkter kan jo godt være rigtige…
@claus-n, det gik intet galt for Pininfarina med 130 Coupé, og jeg håber du i den kommende sæson møder een i virkeligheden: Så vil du kunne se, at den hverken er stor eller klodset. Hvis du møder en 604, derimod – så kan det godt være at du tænker det om Pininfarina!
@peter, det er en udmærket pointe, at begge dele kan være sandt. Men jeg synes det er pudsigt, at der skulle være SÅ stor forskel i synspunkter, fra netop to fabrikanter der BEGGE var mest kendte for ret stoute firecylindrede motorer med basal gangkultur. Men langtidsholdbare, javist. Selv vil jeg bestemt gerne have en PRV-motoriseret bil igen. Men det skal sjovt nok ikke være i en Volvo :-)
Jeg møder muligvis Martin og hans 130’er, hvilket jeg naturligvis vil glæde mig til.
Jeg har altid syntes godt om Majorettes 604, selvom den har noget med dimensionerne. Dem har jeg haft flere udgaver af.
Sådan en fin 604 måtte nu godt stå i min garage. Vores gamle nabo havde sådan en, og han var yderst tilfreds med den, og den kørte ham trofast til hans lægepraksis i årevis. At den til sidst opgav livet, skyldtes mest hans totalt manglende evne til at overholde service m.m., hvilket nok havde aflivet de fleste andre biler også…..
Douvrin motoren er i øvrigt langt bedre end sig rygte, og er vel næsten en selvstændig historie værd.
Den oprindelige version var jo en V8, hvor to cylindre var skåret af, hvilket gav en lidt besynderlig gang og lyd. Den var på 2.664 ccm, og ydede – i de fleste udgaver – 150 HK.
Senere fik den ændret krumtap med forsatte søler, hvilket gav den en mere normal lyd og gang. Den nye krumtap havde samme slag, men med en øget boring, var der nu 2.848 ccm, og flere HK, og i denne udgave var det en helt anden, og ganske glimrende motor.
Yderligere kom en turbo version af motoren på 2.458 ccm. Her var slaglængden reduceret med 10 mm, og ydelsen var på 185 HK (uden kat var den 200 HK).
Trods ry og rygte, er min egen erfaring med Douvrin motoren ret god. Den havde et stort tuningspotentiale, og blev også brugt af både Alpine og MVS. I Alpine kunne man – med fabriksgodkendelse – få bilen leveret med 210 HK, ligesom MVS havde nogle ret heftige versioner.
Selv har jeg haft en Alpine V6 Turbo Le Mans, hvor motoren fik en overhaling af Ress Motorsport. Han brugte krumtappen med langt slag, så den fik 2.848 ccm, og monterede en indsprøjtning der kunne føde motoren med det højere ladetryk. Resultatet var 300+ HK og 500+ Nm, hvilket med en køreklar vægt på under 1.200 kg, gav nogle ganske respektable præstationer – og ikke et eneste problem i de godt 15 år, og ca. 65.000 km, jeg havde bilen.