Meilenwerk var en milepæl: Tyve år med Berlins klassikercentrum

I 2003 blev Meilenwerk det hidtil mest ambitiøse koncept for klassikerfællesskaber og er siden blevet skabelonen for hvordan man gør.

Gør hvad? Ja, samler ALT, som klassikerejere og -entusiaster har brug for under eet tag, såmænd. For det var præcis dét, der var Meilenwerks mål dengang i de tidlige nullere. Det lykkedes meget godt, og da det åbnede i 2003 med undertitlen “Forum für Fahrkultur” gav det genlyd i klassikermiljøet verden over – jeg husker, at jeg første gang læste om det i et britisk bilmagasin. 

Alt man har brug for under eet tag. Og det holder stadig.

Og det er selvfølgelig et godt spørgsmål, hvad en klassikerentusiast “har brug for”. En bil, et sted at have den og mulighed for at holde den kørende virker som et absolut minimum. Men vi er jo også sociale væsener, så at være sammen om det med andre er en rar ting, og sådan gjorde jeg selv i mange år, hvor jeg havde mine biler i en fællesgarage med værksted. Og senere, da jeg selv blev mere etableret i hobbyen, var jeg med i mere ambitiøse projekter – som vi let spøgende omtalte som Aarhus’ Meilenwerk. 

HAR man nu også virkelig brug for et kæmpestort eventområde? Ikke altid, men det giver muligheder.

Velvidende, at overliggeren dernede i Berlin var sat højt. Udover de nævnte helt basale ting er der nemlig også bilforhandlere i Meilenwerk, så de stakler der ikke har en klassiker simpelthen kan købe een under samme tag. Eller dem, der er blevet træt af deres klassiker kan sælge den – eller bytte. Ja, der var og er faktisk flere forhandlere, herunder nogle af de tunge. Men frit efter hukommelsen har Meilenwerks Citroënspecialist faktisk også være med fra begyndelsen, og da jeg var der hang der skam flere DS’ere på liftenen, så det er bestemt ikke Ferrari 250 GT det hele. Selvom sådan een var der også. 

Disse glasbokse til opbevaring var og er geniale: Ejerens bil er i sikkerhed, men alle kan have glæde af at se den.

Værksteder er der også flere af, og udover Citroën kan Jaguar, Mercedes, Porsche og italienske biler alle blive taget sig kærligt af i Meilenwerk. Og det bliver de: Der virkede godt nok travlt og pænt fyldt op hos de gode specialister, da jeg var forbi i går. Min plan var bare at spise frokost – for ja, det kan man selvfølgelig også. Og selv om jeg har været der mange gange før, så blev jeg alligevel positivt overrasket over, hvor stort indtryk stedet stadig gør på mig.

Det sympatiske er, at stedet spænder fra budgetklassikere til superbiler.

Og det er på grund af de ting, man ikke lige kan sige er helt livsnødvendige for en klassikerentusiast, men som måske er det mest gennemarbejdede aspekt af Meilenwerk, og en ting som jeg selv sætter virkelig stor pris på: Atmosfæren. Der kommer af, at alle de 16.000 kvadratmeter er historiske gamle fabriksbygninger, der for uhyre omkostninger er renoveret til perfektion. Altså vel at mærke den form for perfektion, som jeg foretrækker: Man kan stadig tydeligt se det originale i bygningerne, men funktionsmæssigt er de opdateret til et nyt liv. Og åbenbart er dét også gjort med stor dygtighed, for jeg vil mene at der ikke er ændret et komma siden 2003. 

Dette er ikke kunstig patina, men en del af det originale remiseværk: “Achtung” er altid godt.

Nåja, bortset lige fra navnet. Meilenwerk blev nemlig ophøjet til et koncept, der efter nogle år blev videreført i først Düsseldorf og dernæst Köln – samt med store ambitioner om blandt andet Hamburg og Zürich. Men så vidt kom det ikke, da de forskellige parter undervejs ragede uklar, og de to pionérsteder efter knap ti år ændrede navn til Classic Remise – hvilket de hedder den dag i dag. Navnene giver mening, da de to steder begge ligger i bygninger, der tidligere husede remiser og værksteder for lokomotiver. 

Köln er en lidt anden historie, da dét blev til Motorworld, som i dag er det koncept, der har mest fart på og i dag yderligere findes i München, Stuttgart og Zeche Ewald i Ruhr med mere. Idéen er helt den samme, helt ned til den tilsyneladende lille detalje med at placere det hele i historiske bygninger – men med kompromisser i form af mange flere helt nye biler til at betale huslejen. Og ikke mindst: Uden den helt uhyre sans for detaljen og kvaliteten, der bare gennemsyrer både Berlin og Düsseldorf.

Alt er lækkert lavet. ALT!

Der er andre steder i verden opstået lignende former for samlesteder for klassikerentusiaster, ofte med den engelske fællesnævner “hub” i konceptet, og engelske Bicester Heritage fordelt over utallige mindre historiske bygninger er måske dét, der kommer tættest på i stemning. Men der er i min verden ingen tvivl om, at det oprindelige Meilenwerk i Berlin dengang i 2003 var banebryder for hvordan man gør. Og heller ikke, at det stadig tyve år efter er blandt det bedste i verden.