-
ForfatterIndlæg
-
20. februar 2014 kl. 22:18 #69141
ruldal
148 IndlægSå er der langt om længe lidt nyt. Er jo nødt til at starte i det små :)
BMW´en har været et dejligt transportmiddel i en uges tid i år, og kommer på arbejde igen i morgen. Det har mindet mig om at jeg meget snart skal have lavet en ny udstødning for hold nu kæft hvor den larmer :)
Der dumpede noget i postkassen forleden. Havde faktisk glemt dem et kort sekund, men dejligt de er her, jeg har nu alle remedier til at bygge motorhjelmen om til en “pop-off” motorhjelm.
Og så var det det nye frontpanel der stod for tur. Selvsagt har det gamle ikke håndteret vinterens kulde, sne og is (og en masse vand) særlig godt med de voldsomme nødtørftige reperationer jeg lavede på det for at få bilen igennem syn. Så nu skal det snart være.
Jeg sandblæste kanterne på panelet (der var begyndt at rødne) og gav det efterfølgende en god grunder. Det er den stand det har været i hen over vinteren gemt tørt og godt af vejen. Så det var nemt at give det udvendige en ordentlig gang stenslagsbeskytter, Dinitrol hvid. Giver en lidt grov tekstur, men det har jeg bestemt ikke noget imod. Holdbarhed betyder mere på det frontpanel end finish, især når jeg ved hvor medtaget det gamle var!
Og så fik den ellers det glatte lag indvendigt.
Næste projekt er naturligvis at male det i samme farve som bilen. Dertil skal jeg bruge et par dage med lidt godt tørvejr og meget gerne en 10-11 graders varme. Den maskinprimer jeg malede bilen i kan sagtens tørre i den temperatur, det tager bare lidt mere end 24 timer som ved 20 grader. Til gengæld er luftfugtigheden en dræber for et rimelig resultat.
Herefter skal det selvfølgelig monteres efter alle kunstens regler. Imidlertid er det nye frontpanel af ældre årgang end det jeg har på bilen, så designet er lidt anderledes. Jeg skal have købt disse grille at sætte i.
http://www.wallothnesch.com/ziergitter-fuer-frontunterteil-rechts-bis-8-1979-51-05-08.html
Heldigvis ikke de dyreste dele :)
Jeg vender tilbage når der er lidt nyt på tapetet
21. februar 2014 kl. 12:36 #69190Smeden
110 IndlægDet ser godt ud Rul! Jeg tror ikke den kommer til at ruste lige med det første! :) Sætter du plastik over de der Hood pins? Eller lader du dem være udækkede? Jeg debatterede længe med mig om jeg skulle med min og endte med at gøre det!
21. februar 2014 kl. 16:48 #69220
ruldal
148 IndlægTak Smed :)
Nej jeg sætter ikke plastic over dem. Istedet bliver de “undersænkede” i hjælmen da jeg har købt sådan et sæt skåle til det.

Så når man kigger hen over hjelmen vil de ikke stikke op. Det gør også at bilen efter sigende skulle kunne synes uden problemer :)
14. marts 2014 kl. 23:01 #70558
ruldal
148 IndlægSå er der sket tilstrækkelig nok på bimmeren til at det er tid til en lille update :)
Første projekt gik for sig for et par uger siden. Et meget nødvendigt skift af de forreste bremseskiver. Jeg oplevede voldsom rysten ved nedbremsninger, og sådan er det med solide skiver, de bliver skæve når man drøner rundt på de små landeveje og hygger :)
Et bremseskiveskift på sådan en E21 er noget af et nemmeste der findes. Der er 7 bolte i alt der skal af, og de 4 af dem er hjulbolte :)
Gammel bremseskive af.
Den så sgu også ud som om den var mæt af dage…
Sikke en forskel !
Det er vel lidt forskelligt hvordan man griber det an med at rense bremseskiven. Jeg foretrækker at gøre det når den er monteret så jeg ikke behøver at bekymre mig om fedtfingre senere.
Snip snap snude, det var den ene bremseskive.
Og så den anden side
Min 9 årige knøs hjalp til, det klarede han rigtig godt :)
Meget stolt af sit arbejde ;)
Næste projekt ordnede jeg sidste weekend. Der var super godt vejr søndag, så nu skulle det skisme være med de motorhjelmslåse.
Jeg startede med at bore et par huller nogle passende steder. Motorhjelmens ramme havde nogle store “huller” heromkring så selvom det er jævnt tæt på stelnummeret håber jeg Hr Synsmand er ok med det når den engang skal ind igen :)
I med studsen
Efter at have kørt motorhjelmen op hvor den normalt skal sidde i lukket tilstand kunne man se nogle fine ridser på undersiden af hjelmen. Hvis man har en meget fin bil ville det nok være bedst at bruge noget malertape på indersiden af hjelmen og måske en klat maling på låsestudsene til at markere med.
Så skulle hjelmen dækkes ind, for der skulle tegnes og skæres..
Hjelmlåsforsænkningen blev tegnet op og også på en måde så jeg var sikker på jeg kunne gentage tricket i den anden side :)
Så var det igang med minisliberen.. Det gør sgu lidt ondt, men sådan er det :)
Låsen blev monteret i forsænkningen med dertilhørende popnitter.
En ordentlig gang sikaflex og nogle popnitter senere ser det sådan her ud.
Det var faktisk ikke så ringe endda..
Den anden side gik noget mere smertefrit.
Men jeg var ikke helt tilfreds. Syntes ikke det sølvfarvede blik ser godt ud til den hvide farve. Så jeg borede popnitterne og fjernede låsene så jeg kunne male forsænkningerne.
Det pyntede altså noget og bryder den hvide farve
Der var rigtig godt varmt i den lille garage, kunne gå rundt i t-shirt og det endte med at jeg hyggede så meget at jeg gik rundt og rensede værktøj, smurte skraldenøgler og alt muligt :) Fandme hygge så det vil noget.
Nå men vi spoler tiden lidt fremad igen, nærmere betegnet i går. Vejret var rigtig fint, og jeg tænkte at den gode varme i garagen (omkring 15 grader grundet mit gennemsigtige trapeztag) måtte være nok til at hærde den maling jeg manglede på frontpanelet for at få det monteret. Det gamle frontpanel på bilen kunne der skrives bøger om, men faktum er at det efterhånden ligner noget der har lagt på bunden af østersøen siden napoleonskrigene..
Så efter en grundig slibning fik den første lag
Og 2 timer senere fik den andet lag
Desværre rutchede malingen lidt for mig til sidst. Det gør dog ikke noget lige her da det nederste stykke bliver malet med sort tectyl alligevel.
En rimelig fornuftig glans hvis jeg selv skal sige det :)
I dag var jeg så ude og chekke det, og det står spejlblankt og tørt. Og med racervognstrim i tankerne blev panelet pyntet på behørig vis.
Luftindtagene i frontpanelet skal bestykkes med nogle indtag med grill, de er bestilt hos Wallothnesch til den nette sum af 400kr. Der kommer man altså ikke langt hvis man vil fuske noget net selv, og det er inklusiv skruer osv så det ser ordentlig ud. De kommer i senere. Planen er at frontpanelet monteres her i weekenden.
Grillen i frontpanelet ser ud som på dette billede.

Så nu begynder det snart at ligne noget med mit “gamle racervogns-look”. Stærkt inspireret af “Smeden” herinde og hans fine Jaguar har jeg valgt at gå “all-in” i forhold til racetrim.
Næste månede bestiller jeg gruppe 2 skærmforøgerne, ligesom jeg har en mand på at bygge nogle stålfælge i målene (håber i sidder ned) 10,5 x 13″ et minus 40 bag, og 9 x 13″ et minus 20 foran. Det bliver nogle seriøse ruller..
Udstødningen er også et af de nærmeste projekter, og igen har jeg valgt at gå “all-in” i forhold til motorsportslooket. Så udstødningen kommer til at få afgang i venstre side af bilen (den skal jo også kunne synes med det), jeg ville helst lave det så udgangen var i sidepanelet lige før baghjulet, men jeg tror det kan blive problematisk i forhold til skærmforøgerne der kan risikere at blive for varme. I så fald skal der en plade på i alu til at tage den værste varme.
Tanken var noget i denne stil

Rent praktisk tror jeg ikke det vil være det store problem at lave, min tanke er umiddelbart at det må være et spørgsmål om at sætte rør ind under sidebeklædningen min største bekymring er dog varmen.
Alternativt kunne denne løsning også bruges:
Og så har jeg fundet et sted hvor man kan købe glasfiber motorhjelm til 90€ og bagsmæk til 70€. Så hvis jeg er lidt heldig kunne det være man kunne finde penge til den slags også :D
Mvh
Ruben15. marts 2014 kl. 19:59 #70695
Jens Langdahl
731 IndlægOh, det bliver altså godt, Ruben! Tak for opdateringen, jeg var helt bange for, at du var “smuttet” pga. karburatordiskussionen. Glæder mig til fortsættelsen :-)
16. marts 2014 kl. 12:02 #70737
ruldal
148 IndlægHej Jens. Nej nok kan jeg blive en gammel sur kælling, men der skal sgu mere til for at jeg smutter nogen steder fra :) Eneste forum jeg nogensinde har forladt i vrede var og lidt desværre, Jeroens E21 network, da jeg begyndte at spørge ind til bremseopgraderinger af E21´eren og folk derinde åbenbart mente at de 256mm solide bremseskiver der bliver bremset ned af bremseklodser på størrelse med frimærker er nok til adskillige 1000hk og langt over 250km/t samt banekørsel osv. Da jeg argumenterede at Alpina modellen af E21´eren med sine 218hk jo havde voldsomt meget større bremser, blev jeg nærmest buet ud samt præsenteret for argumentet “at det kunne man ikke regne med da biler fra den tid var meget overkonstruerede”… Det var der omkring jeg gav op.
Men nok om det :)
Der kommer lige lidt mere, for det gode vejr var jo over os her i weekenden, og mens ungerne var i svømmehallen kunne far jo montere det nye frontpanel.
Det frontpanel jeg havde fået fat i (og som også er den eneste af de to modeller der er til at få fat i) er det “gamle” frontpanel. E21´eren fik et meget lille facelift i slut 70´erne og da min bil er fra 81 er det jo så en faceliftet udgave.
Jeg havde egentlig ikke forventet at der var andre forskelle end frontpanelet, men det viste sig at en del af traversen inde under altså også havde været udsat for lidt ændringer..
Jeg startede i går med at dække af og give “læben” et dygtigt lag dinitrol. Mens det tørrede kunne jeg så begynde med at afmontere det gamle frontpanel bedre kendt som “frankenstein-panelet”..
Efter panelet var afmonteret måtte jeg konstatere at det hvide overspray egentlig ikke ser så smart ud. Så jeg gik igang med at give fronten en gang dinitrol, samt give køleren en umådelig billig og meget tynd sort spray.
Så var det tid til en prøvemontage..
Det gik ikke så godt, jeg var nødt til at bruge min store 1,25kg mukkert til at flytte traversen lidt med, billeder jeg nok skal forskåne jer for :)
Det lykkedes dog til sidst at få frontpanelet på plads. Det sidder ikke helt på samme måde som det gamle, da grillen ikke har meget plads mere, men det gik lige nøjagtigt.
Det færdige resultat. Jeg er MEGET tilfreds med resultatet, og jeg må sige at dette frontpanel er MEGET flottere end det jeg afmonterede rent designmæssigt. De store luftindtag tager virkelig fokus, imidlertid er jeg ikke glad for at læben spidser sådan ned mod vejen i midten. Men det er nok et tilvænningsspørgsmål.
Næste projekt bliver at montere grill i fronpanelet som er på vej fra Wallothnesch, regner med det dukker op i næste uge engang.
Og så skal jeg have fundet en plads til nummerpladen (øv)
Næste større projekt bliver bagenden. Den ser ret træls ud, og der skal blandt andet skiftes baglygter (har nye liggende). Der skal også bygges nummerpladelys ind, har nogle rigtig frække nogen så der kan i godt glæde jer :)
Mvh
Ruben5. april 2014 kl. 23:54 #73031
ruldal
148 IndlægSå er det tid til endnu en update. Desværre ikke helt den slags jeg ville ønske.
Jeg har fået en masse dele hjem, små lys og knapper og kontakter, skal igang med en større ombygning af centerkonsollen og i bedste motorsportsstil skal alt naturligvis simplificeres med diverse knapper og kontakter.
Desværre havde jeg et voldsomt uheld med noget så minimalistisk som min lillefinger. Ved et voldsomt slag gik den af led.

Det var bare slet ikke sjovt og gjorde ondt som ind i helvede. Det der gjorde mest ondt var at sætte den på plads igen, der må jeg indrømme at jeg begyndte at blive meget blød i knæene på en træls måde..
2 dage senere så den sådan her ud..
Så det kommer til at gå meget langsomt de næste 3-4 uger, jeg kan stadig ikke bukke fingeren og går med den i skinne. Da jeg er ekstremt højrehåndet er det jævnt hæmmende…
Nå men et billede af lidt nye stumper skal i ikke snydes for, ny udstødning på lager ;)
Næste projekt mens jeg er let handicappet bliver at gøre den gode gamle migatronic klar til sæson 2014, det betyder ny tråd, renses inlineren og virkelig få det hele rengjort og nusset op :)
6. april 2014 kl. 17:24 #73071
Kai
583 IndlægPuha, har lavet noget lignende med foden, lilletåen, for nogen år siden.
Det gjorde ondt.
God bedring.7. april 2014 kl. 22:30 #73166Ib Erik Söderblom
423 IndlægDet må være årstiden, for jeg huggede vinkelsliberen ned i højre hånds pegefinger…
Heldigvis på den lange led og det var da rart at se, at knoglen var pæn og hvid :-)
En strimmel stof og et par stykker gaffatape holdt det rimeligt samlet, indtil jeg var færdig med snitteriet !11. april 2014 kl. 09:48 #73404
ruldal
148 IndlægHa ha ja det kan godt være det er årstiden, og at man er blevet fummelfingret hen over vinteren hvor man ikke har fået skruet så meget. Nok en svigtende muskelhukommelse eller noget i den stil :)
Det går heldigvis bedre med fingeren nu, jeg kan bevæge den ca 50% af normalt før den gør rigtig avs. Har læst på nettet at det kan vare helt op til 12 måneder før en finger der har været af led er normal igen (!) Det håber jeg godt nok ikke, for jeg skal hilse og sige at en lillefinger bruger man til mere end man lige tror. Eksempelvis er det umuligt at banke med en hammer hvis man ikke bruger lillefingeren. Det forklarer måske også at de typer der har en tendens til at stritte med selv samme finger som regel ikke er den store handyman-type ;-)
Sagen er dog den at jeg har en dejlig lang påskeferie foran mig med start fra i dag, så weekenden vil gå med at få svejseren gjort sæsonklar, det er jo rent hyggearbejde hvor man kan slupre lidt kaffe imens.
Dernæst vil jeg forsøge mig med den førnævnte udstødning og se om jeg ikke kan få sat noget godt sammen :)
Rigtig god weekend.
1. maj 2014 kl. 16:02 #74423
ruldal
148 IndlægSå er jeg klar til en lille update igen.
Er netop blevet færdig med udstødningen, og lad mig bare sig at den lader intet tilbage at ønske sig hverken hvad angår udseende eller lydspor. Kæft den siger grumt :D
Og så er der jo træf ved KOED lørdag, så hele dagen i dag er gået med at nusse og pusse, sætte lidt nye mærker på og tingeltangel så den mangler egentlig bare en god støvsugning så er den ready to go på lørdag :)
Jeg syntes mere og mere om den stil jeg har fundet til bilen. “Alte RennWagen” var der en der kaldte den, og det syntes jeg passer rigtig godt. Talte med en gut med en Porsche 935 klon der havde gjort det samme ved en gammel 911´er. Der kom han godt nok i modvind i “klubben” fortalte han. Men jeg er enig i at det gamle racervogns-look altså holder 100% :)
2. maj 2014 kl. 18:34 #74468Oktan
644 Indlæg“.. jeg var helt bange for, at du var “smuttet” pga. karburatordiskussionen…”
Ruldal: “… der skal sgu mere til for at jeg smutter nogen steder fra..”
DET er godt ! Det er er rigtig fed byggetråd !!!
Tak !
Mvh.
Ham den irreterende der lavede fåk’ i din karburator-tråd8. maj 2014 kl. 12:20 #74915
ruldal
148 IndlægTak for rosen :) “Irritator” ;)
Kan da lige fortælle at træffet gik rigtig godt. Der var rullefeldt til 100.- kroner så det kunne man jo næsten ikke sige nej til.
Resultatet overraskede mig voldsomt i positiv retning. 170,5hk og 225nm. Det må man sige er flot af en motor der fra fabrikken er oplyst til 171hk og 225nm :)
Mvh
RubenAttachments:
8. maj 2014 kl. 14:13 #74920
Jacob B
216 IndlægDen er blevet super fed Ruldal… Det er præcis det samme look, jeg forsøger at ramme med GTV’en!
Fantastisk tråd fra ende til anden, og dejligt at du fortsat opdaterer den, når der sker noget nyt.
8. maj 2014 kl. 19:00 #74931
ruldal
148 IndlægHej Jacob. 1000 tak for kommentaren :)
Jamen det er da ved at blive en hel dille med det gamle “motorsports-look” :D Syntes jeg er super, kan du ikke linke til nogle billeder af din, det må jeg næsten se :)
Skal lige have smidt lidt flere billeder op her en af dagene.
Der er nemlig nye stumper, lidt flere klistermærker, og så en 2 lygte front (1 i hver side istedet for 2 i hver side) samt nogle højrøde tow-straps i bedste motorsportsstil :)
Og så har jeg fået en hjerneblødning. Begik et af mine efterhånden lidt sjældne impulskøb og fik et sæt Weber manifolde hjem. Men de er til en M30 motor. Sådan en kan faktisk godt proppes i en E21 hvis man smører godt med vaseline på tårnene og bruger det helt store skohorn. .. Så jeg går rundt og lumrer lidt med den tanke, sådan en 3,5´er ville nu gøre sig aldeles godt i motorrummet på den gamle dame :-D
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.









































