-
ForfatterIndlæg
-
11. juni 2014 kl. 00:11 #76625
holmen
456 IndlægElruder kom vist som en efterrationalisering. I de første Europaer var ruderne limet fast da det specielle ventilationssystem skulle sikre at ruderne var dugfri – når den var i bevægelse virkede det, men når den stod stille!!!!!
Derfor blev det til elruder i Europaen – måske samme historie i din??11. juni 2014 kl. 19:17 #76648
Lars D
127 IndlægDer findes en meget sød historie om Elan’ens elektriske vinduer fortalt af Graham Arnold, der arbejdede hos Lotus siden 63 og var en del af Elan udviklingen.
På Earl Cort udstillingen hvor Elan var udstillet med elektriske vinduer. Bilen var forsynet med et meget blød chassis der bøjede ved høje motoromdrejninger, derved sænkede ruderne sig i toppen. To ledere fra GM i USA var på spiontogt på udstillingen efter nye opfindelser. Da de opdagede Elanens vinduer der sænkede sig når motoren gik op i omdrejninger fortalte Arnold dem at det var en genial opfindelse lavet af Colin Chapman. Når bilen skulle sælges i nordamerika ville vinduerne i frostvejr automatisk sænke sig en cm så de kunne åbnes under kalechen.
Amerikanerne tog hjem og berettede om opfindelsen og arbejdede videre med ideen. Næste år kom de tilbage på messen og spurgte diskret Lotusfolkene hvordan søren de fik den der elektriske issikring på Lotus Elan til at virke for de havde opgivet.
Den griner de stadig af på pubberne derovre.
11. juni 2014 kl. 21:33 #76649
Dennis
217 IndlægTillykke med den Lars. Den ser bare HELT rigtig ud. Jeg glæder mig godt nok til og se den.
Den ser jo nærmest concours ud på billeder, og sikke en historie den har. Det er da vist den helt rigtige bil du har fundet der?22. juni 2014 kl. 13:55 #77251
Lars D
127 IndlægKære alle
Jeg har brug for HJÆLP fra jer der er eksperter i fejludbedring på det elektriske system i engelske biler. I går ville vi afprøve den ekstra olie køler i Lotussen. Når man tændte for den inde i kabinen med kontakten begynde ledningens plastic at ryge og smelte hvor stikket sidder ved en strømfordeler. Jeg fjernede straks stikket og tænker nu på hvad næste skridt er. Følgende spørgsmål rejser sig:
1. hvorfor overopheder stikket
2. hvordan udbedres det – det er vel ikke nok at sætte nyt stik på eller isolerbåndBillederne viser oliekøleren, det smeltede stik og Kenlowe regulator
Og så lige et tillægsspørgsmål. den på billedet viste Kenlowe justerbare termostat, hvordan indstilles den?
Jeg håber Viaretro skarpe læsere kan hjælpe for i morgen kommer der plader på bilen og så skal dun ud og køre…..
22. juni 2014 kl. 18:10 #77255
Peter Bødker
50 IndlægHej Lars
Godt at høre, at der kommer plader på i morgen. Så er du også fri for kun at sidde i garagen og lave brummelyde :-)
Som du ganske rigtigt skriver er oliekøleren ekstra monteret. Men så vidt jeg kan se, er der da ikke nogen blæser på den? Er du sikker på, at Kenlowe-termostaten ikke er til en elektrisk blæser til kølervæsken? Det er meget typisk, at udskifte blæsermotoren med en mere effektiv Kenlowe-blæser, og tilføje en termostatstyring til den. Kapillarrøret er så formentlig ført hen til køleren eller en slange dertil. Kontakten i kabinen er typisk for at man kan tænde på forhånd, hvis man godt ved at nu holder man snart i kø eller hvis man vil holde blæseren kørende efter tændingen er fjernet.
Originalt, var der en ‘Otter’ switch monteret i køleren, som ved høje temperaturer sluttede til stel, og dermed fik blæsermotoren til at starte, og køre indtil temperaturen var nogle grader lavere. Blæsermotoren var forbundet til 12V tænding gennem en sikring.
Mht. dine spørgsmål, så
1. Stikket overopheder, fordi der går for meget strøm igennem en modstand. Strømmen kan være for stor, fordi blæseren er i stykker/blokeret eller bare bruger for meget strøm for ledningen. Modstanden kan være for stor i selve samlestikket pga. irrede forbindelser.
2. Du skal adskille og rense stikkene. Først når de er klar, skal du samle det igen.Jeg vil foreslå, at du undersøger, om blæseren alene virker, og dernæst om forbindelserne er som du forventer. Altså noget med en 12V-forsyning gennem tænding og en sikring og dernæst gennem termostat og blæser (eller blæser og termostat) til stel. Og formentlig med
kontakten i kabinen parallelt over termostaten.Håber, det hjælper lidt. :-)
Hvis ikke P.O. har lavet et eldiagram over sine ændringer, så kan jeg anbefale at du starter nu med det her kredsløb.22. juni 2014 kl. 22:02 #77258
Lars D
127 IndlægHej Peter
Jo jeg glemte at skrive at Kenlowe termostaten går til vandkøleren og ikke til oliekøleren. Jeg var bare interesseret i hvordan man regulerer på den eller om jeg bare skal lade den stå hvor den tidligere ejer havde den. Han har også tegnet nogle el diagrammer over sine mange ændringer dem vil jeg prøve at studere.
Måske jeg selv er skyld i problemet da jeg har haft en del af kontakterne ude af instrumentbrædtet da jeg har tilpasset og læderbetrukket nogle tilpasningsstykker under instrumentbrædtet. Måske jeg har glemt at tilslutte en ledning uha uha.Ja jeg glæder mig til i morgen, hvor sønnike henter pladerne hos Skat og så skal vi ud og køre. Går alt vel tager jeg ud til Kalø tirsdag hvis ellers dette uformelle træf stadig eksisterer – jeg har ikke været derude i år.
Er der nogle der er interesseret i hvad afgiften blev? 11.350 kr for en Lotus Elan S3 Special Equipment Cabriolet fra 1966. Det synes jeg er meget rimeligt og lavere end det jeg selv beregnede.
23. juni 2014 kl. 14:52 #77270
Ole Wichmann
815 IndlægDet var da en rimelig afgift, tillykke med det.
Og god køretur…25. juni 2014 kl. 07:14 #77344
Lars D
127 IndlægSå er der store plader på og første længere køretur overstået. Ikke uden nerver, ude på motorvejen ved cruising med 100-110 mistede motoren pludselig trækkræften. hurtigt ind i nødsporet og puste ud. Efter kort tid kørte vi videre igen uden problemer. Hvad skete der lige der? ja jeg ved det faktisk ikke olietryk, temperatur osv så ok ud men den virkede ikke glad ved situationen. Jeg må hellere finde et værksted der kan trykke motoren lidt på maven.
Nu skal jeg have bestilt historiske nummerplader for de moderne er alt for store og grimme til så lille en bil
Attachments:
25. juni 2014 kl. 13:08 #77354Ib Erik Söderblom
423 IndlægDen længere køretur, gik til australien, kan jeg se :-D
Du skriver den ikke virkede glad.
Hvordan ytrede det sig ?25. juni 2014 kl. 13:33 #77355
Peter Bødker
50 IndlægHvad mener du, Ib Erik? Som alle andre Lotus er ‘Emma’ bygget let og med et fantastisk vejgreb. Så hun burde ikke have nogen som helst problemer med også at køre på loftet. :-)
25. juni 2014 kl. 20:09 #77722
Lars D
127 IndlægSå så Ib Erik og Peter ikke lave grin med en gammel mand og hans bil.
I aften kørte jeg igen (den skal ud og køre hver aften har jeg bestemt) en skøn tur ud i Marselisborg skoven til Moesgaard Strand – en god undskyldning for at finde et sted at købe en is. Bilen kørte eksemplarisk igen og jeg kan genkende alt hvad Claus skriver om åben kørsel i dag. Man er bare lidt tættere på himlen uden tag.
Og så opdagende jeg rigtigt hvor hurtig Emma egentlig er ved lyskrydsene. Colin Chapman havde ret, intet slår lav vægt ved stående start. Det var en sand fornøjelse at køre fra store Audier ved grønt lys, jeg kunne fornemme deres overraskelse inde i deres 1600 kg biler når Emma forsvandt i horisonten med et vild brøl fra udstødningen.
Ingen dag uden overaskelser over det engelsk producerede elsystem. I dag strejkede et af bremselysene bagpå – hvad bliver det næste? jeg må i gang med pronto og slibepapir for pæren fejler ikke noget.
I morgen bliver det regn uha uha men mit klassiker liv går videre – stadig med et smil
25. juni 2014 kl. 20:21 #77723
Ole Wichmann
815 IndlægMin nyerhvervede MGB begyndte at gå i stå ofte for et par uger siden. Det viste sig at være den nye kondensator jeg havde monteret. Heldigvis havde jeg den gamle i bilen og skiftede i vejsidens. Siden har den kørt perfekt.
Jeg har også haft problemer med lyset. Første gang var det omkring sikringsboksen hvor lidt kontaktrens og klemning af sikringsholdere genetablerede lyset.
Forlys, både langt og kort svigtede grundet dårlige Lucas samlingsstik. Har købt en pose med nye Lucas enkelt og dobbelt stik.
Det er som regel ganske jordnært.25. juni 2014 kl. 21:23 #77726
Peter Bødker
50 IndlægAh, jeg kan fornemme på din entusiasme at der ikke er nogen som helst drillerier, der for alvor bider på dig og din fine bil :-)
Ja, du må i gang med det ledningsnet. Så vidt jeg ved, er ledningsfarverne standard for de forskellige strømkredse, så der må da være lidt at gå efter, også selv om tidligere ejer har lavet mange ændringer.
“Ovre på Europa-listen” har vi fået farvelagt eldiagrammerne, så de er meget lettere at læse. Her er f.eks. et link til S2-modellen, som formentlig er relativt tæt på din Elan: http://lotus-europa.com/manuals/misc/electrical/s2-diagc.gif
Det, som hører til min, er nu meget nemmere at forstå: http://lotus-europa.com/manuals/misc/electrical/tcsearly.gifDu ka’ jo prøve at kigge dig lidt omkring i dokumentationen, der er mange fælles komponenter mellem Europa’en og Elan’en. Jeg er ikke lige klar over, om/hvor der findes en tilsvarende samling af Elan-dokumentation. Det kan jo også være, du har det hele i forvejen.
Selv skal jeg i gang med at montere strømforsyning og relæer for hovedlyset. Forlygterne er skiftet til H4 (ups, der røg endnu et Torino-point) og de trækker lige lidt mere strøm end lyskontakten er stolt af. Godt at gamle biler er så simple at forstå og arbejde på… :-)
26. juni 2014 kl. 08:06 #77742
jewer
894 IndlægPrøv i første omgang at gennemgå sikringsboksen – som Ole JAGman også skriver. Jeg har s’gu nogle gange stået på hovedet i et eller andet elproblem uden at få skidtet til at virke, For derefter lige at klemme sikringsholderne sammen og slibe lidt på dem – hvorefter elproblemerne var løst:>). Fremover checker jeg sikringsboksen først ved evt. elproblemer:>)
29. juni 2014 kl. 21:07 #77898
Lars D
127 IndlægNærmest lykkelig er vel bedste måde at beskrive mit liv med Emma lige nu. I dag har jeg kørt tre ture uden noget specielt mål bare det at drysse rundt på små veje og høre lyden og mærke vejgrebet når bilen accelerere hurtigt ud af svingene er nektar for sjælen. Lige så snart Holland noget heldigt sendte Mexico hjem til kaktusserne (det kunne Emma godt lide, hun har jo levet hele livet i omegnen af Rotterdam) kørte jeg en tur ned på Århus havn hvor der er godt med asfalt til nogle sjove manøvrer. Bilen reagerer hurtigt på speederbevægelser og styringen er knivskap – jeg vil påstår at den er mere direkte og vanedannende end min moderne Giulietta, men det er jo også en hel anden type bil. Mon ikke en Elan har rystet mange i tresserne da de første gang kørte den i forhold til datidens andre biler.
Jeg har set videoklip med Elaner, der har fået skiftet donuts og styrearme til mere moderne udgaver og fået endnu bedre køreegenskaber ud af det. Mit problem er bare at jeg ikke ved om det er nødvendigt på Emma (donuts´ne så fine ud da jeg så dem efter på en lift). Jeg har fået reservedelene med da jeg købte bilen, men hvornår skal de lige skiftes?
i dag har jeg fabrikeret min egen vind reflektor i plexiglas. Jeg synes de moderne i sort dug ser for markante ud så jeg valgte plexiglasløsningen der næsten ikke kan ses. Jeg har lavet den så den kan indstilles i tre højder og er nem at tage af med vingemøtrikker hvis man vil køre uden. Måske er det noget der kan få bødeblokken frem hos Original Polizei men jeg har lige afprøvet den og den tager al træk i nakken så det virker skam.
I morgen er der endnu en dag og endnu en tur, jeg glæder mig allerede.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.



