-
ForfatterIndlæg
-
12. juli 2014 kl. 20:41 #78840
Lars D
127 IndlægWhy can’t we all have Elans? spurgte en kendt engelsk motorjournalist for nyligt i forbindelse med en test og jeg kan kun give ham ret. Jeg kan ikke lige nu forestille mig en sjovere klassiker at turer rundt i sommerlandet med. Jeg er dog ret inhabil og har ikke prøvet så mange andre åbne klassikere, men kan godt forstå når de engelske klassiker blade i forbindelse med modellens 50’års jubilæum kalde den verdens bedste sportsvogn fra tresserne.
Man skal køre i sin klassiker siger I så jeg tog den med i sommerhus i det nordjyske og den kørte uden at kny derop og tilbage igen selvom den kedede sig under motorvejskørsel. I ugens løb er den så blevet rørt så rigeligt på små markveje, skovveje, strandveje og det der ligner og jeg har haft et stort smil på hele vejen. Fantastisk at køre med god fart ind i et sving, mærke bilens kontrol og sikre styring og så accelerere ud med speederen i bund med en skøn lyd i øret fra webere og udstødning.
To gange kørte jeg ind i et skybrud. Ikke noget med at sætte kaleche op (det tager også så lang tid at det er blevet tørvejr igen) jeg kørte bare videre i bedste engelske stil drivvåd men stadig smilende. Bilen kan faktisk overleve en syndflod hvilket er rart at vide.
I skriver at flere kvinder skal vise deres klassikere frem. jeg vil hertil nævne at min datter nyder at køre i Lotus’en så måske der en dag kan føjes en kvindelig klassiker ejer til listen.
Attachments:
12. juli 2014 kl. 20:48 #78843
Lars D
127 IndlægJeg ved ikke hvorfor dette forum af og til vender billeder på hovedet, men da jeg ikke selv kan rette det, må i stå på hænder eller vende computeren ;o)
15. juli 2014 kl. 09:13 #78981
Claus Ebberfeld
604 IndlægDet er altså superfedt, at du får kørt og kørt og kørt i din nye klassiker, Lars D: Det er virkelig rart at følge, og det uanset om det er små eller store ture. Flere af dem!
15. juli 2014 kl. 18:07 #78994
Lars D
127 IndlægTak Claus
Hvis vejret holder tager jeg Emma ud til Kalø i aften, hvis der ellers kommer nogen klassikere.23. juli 2014 kl. 17:12 #79478
Lars D
127 IndlægØv øv øv fandens. Så varede turen i himmeriget ikke længere. Tog Lotussen ned til Esbjerg for at hilse på svigermekanikken. Efter en god lang tur i dejligt solskin og et besøg på min barndomsegn Sædding var jeg klar til at køre hjem og så brød koblingen sammen – tror jeg. Pludselig midt i en rundkørsel kunne jeg ikke skifte gear overhovedet. Ind til siden med bilen og gode råd dyre. Når bilen holdt stille med slukket motor kan man godt skifte gear. Lige så snart motoren tændes hopper bilen frem også selvom koblingen er i bund. Dvs den kan køre i første gear men ikke nogen af de andre. Mit gæt vil være at koblingen er gået på en eller anden måde. Surt.
Så nu er bilen på vej til Århus på ladet af Dansk Auto hjælp og jeg skal finde et værksted, der kan kigge på det. Har I nogle forslag til hvad der er galt og hvem der kan fikse.
Øv nu gik det lige så godt, næsten for godt23. juli 2014 kl. 19:15 #79479
Ole Wichmann
815 IndlægHar du tjekket væskestanden i koblingsvæskebeholderen?
Det mest sandsynlige er at slavecylinderen er blevet utæt og koblingsvæsken er løbet ud.
Har den dryppet koblingsvæske?Det samme skete på min MGB for nylig. Koblingsvæskebeholderen var tom. Da jeg fyldte den op kunne jeg pumpe tryk nok på til at skifte gear, selv om det dryppede fra slavecylinderen.
Jeg har siden skiftet slavecylinderen…23. juli 2014 kl. 21:57 #79481
Anders Bilidt
648 IndlægTjaa… altid surt naar man strander i vejkanten med sin klassiker. :-(
Men det lyder immervaek som et forholdsvist overkommeligt problem, saa mon ikke du og Emma snart er ude paa landevejene igen. Held og lykke med det Lars… ;-)28. juli 2014 kl. 17:45 #79847
Lars D
127 IndlægHJÆLP
Hvorfor skal det være så svært at være klassiker ejer. Jeg har prøvet at fine et værksted der kan kigge på min kobling. Det første har jeg brugt meget til min SAAB og de kalder sig Jaguar specialister og reklamerer endda med en Lotus på deres hjemmeside og fortæller at de reparere libhaverbiler både nye og ældre. En opringning blev dog besvaret med at de ikke kunne klare på en gammel Lotus. Næste forsøg var et værksted anbefalet af MG klubben, men de besvarede ikke opkald. Så jeg endte med mit gode gamle Alfa værksted Juel Auto i Tilst og de ville gerne se på bilen i næste uge pga. af travlhed. Fint at de også servicerer andet end italienske biler.
Nu har jeg så brug for en trailer til at fragte bilen derud og endnu engang undrer det mig at det er så svært at finde en autotrailer i så stor by som Århus. Måske er efterspørgslen meget lille. Sidste gang måtte jeg helt til Silkeborg og hente en og det er for bøvlet denne gang. Så hvem kender en med en autotrailer i Århusområdet? Jeg ved godt jeg bare kan betale Dansk Auto hjælp for at transportere bilen derud, men det er jo ikke helt billigt og måske skal jeg frem og tilbage flere gange da Morten derude gerne lige vil se bilen først så evt. reservedele kan bestilles hjem.
Hvem kan hjælpe eller skal jeg i gang med træktovet :)28. juli 2014 kl. 19:00 #79868
Søren Navntoft
326 IndlægLars D, det lyder som om du har haft et par uheldige dage. Fint at du fandt et værksted der kan hjælpe. Der MÅ da være et sted i Århus som kan leje dig en autotrailer.
Med fare for at være lidt reklameagtig. Falcks vejhjælp med frit værkstedsvalg ( Det abonnement vi tilbyder til Klubmedlemmer ) løser vist dit problem. Om ikke denne gang, så en anden.
28. juli 2014 kl. 20:30 #79870
Peter Bødker
50 IndlægHej Lars, jeg kører igennem Århus i morgen eftermiddag på vej til Kalø Træf. Hvis du har tid (og lyst, selvfølgelig!) ku’ jeg kigge forbi og vi kan se om vi kan rimpe elan’en så meget sammen, at du selv kan køre den til mekanikeren. Du kan lige give besked… :-)
28. juli 2014 kl. 21:57 #79872
Lars D
127 IndlægLyder som en rigtig god ide Peter. Måske er skaden ikke så stor som jeg først troede. Kan se på Elan forum at andre har prøvet noget lignende nemlig at koblingsvæsken ikke kan pumpes ind i mastercylinderen eller lignende. jeg har prøvet at fylde op og pumpe med pedalen uden held. Jeg sender lige mail til dig med kontakt data så må vi se om vi kan ses. jeg skal lige finde ud af hvor tidligt jeg kan slippe fra mit arbejde.
Hov kan desværre ikke få ViaRetro systemet med mails til at fungere, får hele tiden fejlmelding. jeg kan kontaktes på 52159196# Søren
Hvad med at ViaRetro købte en lille brugt autotrailer og fik den opstillet i Århus. På siderne kunne sættes flotte skilte med navn og sponsorerede reklamer. Den kan så lejes gennem hjemmesiden for 4-500 kr om dagen. God reklame og god service. Rigtig mange bilister er ved at dreje hovedet ad led når de kører forbi en klassiker på autotrailer på motorvejene. Med et kunderunderlag på 300.000 beboere må der være basis for forretningen om ikke andet kan Claus sikkert godt bruge den til hans swingeri.28. juli 2014 kl. 23:25 #79875
Peter Plys Karlsen
586 IndlægGod aften Lars D.
Jeg ved intet om Lotus – men Alpinens pedalsæt har ingen hjælpecylindre i forbindelse med betjening af kobling…så
Jeg er ved at køre motoren på min Alpine lidt til – er du rådden en raket, selvom jeg kun fyrer til 3500/4000 omdrejninger. (Den kan tage 8000 om nogen timer ;-) )Den har aldrig gået bedre. Gamle biler, det startede også med en kobling og et udrykkerleje og en bukket stødstang og bremser og køler og alt det elektriske og baghjulslejer og rust og….og…
Nåh, men bremsen på Alpinen har en hjælpecylinder…og noget fjederværk
Fik mig til at tænke på – har du tjekket at koblingspedalen kan gå helt i top…fjeder måske defekt/slap (hvis der er en) – har du kigget under vognen- set om “pinden” der trykker ind i cylinder ikke er faldet ud. Jeg har prøvet noget der minder om det med en Nissan i en rundkørsel. På BX´eren røg et mellemled bare ud da koblingskablet bristede…
Nu ved jeg ikke hvordan det ser ud på din Lotus – måske er det bare “pinden der er faldet ud…justerskruer der trænger til justering, nu hvor du måske har slidt lidt på koblingen ;-) Måske et trægt udrykkerleje, så tar´det lidt mere tid ;-). Tjek lidt under koblingspedalen – måske pumper du på en pedal uden forbindelse til den der cylinder , hva´fan´ved jeg…men jeg har da studeret Alpinens nu dejlig simple pedal til koblingen…held og lykke.Ellers prop masser af fed honning i cylinderen… ;-)
29. juli 2014 kl. 08:51 #79876
Peter Plys Karlsen
586 IndlægMorn Lars D.
Bare rolig – det er en af de her dele det er galt med…
https://www.sjsportscars.co.uk/index.php?mod=10&car=1§ion=14
Du kan evt. få en blødere igangsætning i første gear ved at smøre kobling med honning…
Pøj, pøj
29. juli 2014 kl. 09:20 #79877
Lars D
127 IndlægTak Plysbjørn
jeg har også en idé om at honning kan løse stort set alt her i verden. Blev forøvrigt stukket af en bi i går, fandens våben de små kræ er i besiddelse af.
Jeg har allerede gennemgået delene fra Sjsportscar og rart at man kan få alle reservedele til bilen. Jeg har også studeret koblingspedalens vandring. Den har lige fra starten kun virket på de allerinderste to cm, dvs. den koblede kun ud når den var trykket halvejs ud igennem firewallen, så det kan være fordi den fra starten af har manglet honning eller lider af svag forbindelse.
Jeg håber Peter når forbi i dag så vi lige kan få set på kræet med ekspertøjne.
Man skal også huske på at bilen har stået stille i flere år efter ejeren Egon døde. Så ender den i mine amatørhænder, der straks fylder benzin på og køre land og rige rundt i en måned. Det er ikke sikkert den synes om den behandling efter så langt vinterhi. Det er ikke kun plysbjørne, der lige skal op i omdrejninger efter en god lang søvn før de kan præstere.
Godt at høre at Alpinen snart vil gøre landevejene usikre.29. juli 2014 kl. 21:41 #79922
Lars D
127 IndlægSå er der gennembrud. Jeg har haft besøg af Peter Bødker, der var på vej til Kaløtræffet i sin skønne Lotus Europa. Vi fik ved fælles hjælp Emma op på en palle og Peter krøb ind under bilen og fik udluftet koblingscylinderen medens jeg sad og pumpede på pedalen. Efter et stykke tid og meget pumperi fik vi koblingen til at fungere igen og vi drog sammen ud til Kalø i de to Lotusser, der klædte hinanden godt på vejen.
Der var fuld besøg ved Kalø med rigtig mange biler denne tirsdag heriblandt en lille håndfuld Lotusser. Seven, Elan, Europa og Elise. Godt vi kan vise mærket frem mellem alle amerikanerbilerne og den blandede skare af Porsche, Jaguar, Alfaer m.m.
Stor tak til Peter for den nødtørftige reparation, der gør det muligt at køre ud til mekanikeren. Allerede på hjemturen fra Kalø var det nødvendigt at pumpe lidt indimellem så bilen har nok brug for et grundigere eftersyn af pakninger og tætninger.
På vejen hjem skulle Peter lige vise sig og køre fra mig fra grønt lys ind ad Grenåvej. Min dårlige undskyldning må være enten at jeg lod ham vinde som tak for indsatsen eller indrømme at en Europa er hurtigere end en Elan eller også turde jeg ikke endnu køre bilen ud i gearene. Hov vent lidt Peter er yngre end mig, har fem gear og en ny udstødning på – det må være forklaringen.Åh nej nu vender billederne på hoved igen – jeg giver op overfor Apple.
Attachments:
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.



