Forum Introducér dig selv og din bil Kim Reinholdt og de engelsk/tyske klassikere
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 25 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #100398
    K. Reinholdt
    25 Indlæg

    Hej alle, og tak til ViaRETRO for en fantastisk side/klubliv.
    Jeg har ikke fået introduceret mig selv endnu, og ikke engang kommenteret særlig meget, men er alligevel trolig læser på siden og alle de fede debatter.
    Pt. er jeg “in-between-classics” men er i dialog om BMW 2002 og/eller Morris Mascot, (mere om dem senere) så jeg igen denne sæson kan besøge AJ stationen, Kulturværftet og Toldboden.
    Men klassiker interessen er stor, og har mest bragt mig rundt i tyske og engelske klassikere og youngtimere.
    Min første bil var en 1975 Mercedes-Benz 450 SEL V8 W116, kongeblå med blåt læder. Den købte jeg i 1999 som 22 årig elev i bankverdenen. Den gav en dejlig balance mellem job og fritid.

    Egentligt var det tilfældigt med W116 den store, for jeg skulle have haft en almindelig W123, men under alle omstændigheder blev det startskuddet til en masse biler. Jeg lider af at vende tilbage til sammen modeller igen og igen, samtidig med at jeg konstant skifter mellem store og små. Hvorfor ved jeg ikke, men jeg kan lide hele udvælgelses og købsprocessen, og altid helst coupe eller sedan i prisvenlige niveauer. St.car. når det skal være praktisk.

    Her er min klassiske billiste so far (årgange er efter hukommelse):
    Kongeblå Mercedes-Benz 450 SEL V8 W116 1975
    Blå MGB GT 1,8 1974
    Sølv Mercedes-Benz 230T W123 1983
    Grøn Rover Mini 1,3 1994 . Webasto soltag
    Creme Mercedes-Benz 280S W116 1978
    Blå Mercedes-Benz 230TE W123 1982
    Brun Mercedes-Benz 280SE W116 1979
    Rød MGB GT 1,8 1972 m. Webasto soltag
    Grøn Morris Mascot 850 1979
    Blå BMW 735 1978
    Guld Mercedes-Benz 280E W123 1983
    Gul BMW 1502 1975
    Blå Mercedes-Benz 280SE W126 1985
    Blå Mercedes-Benz 230TE W123 1982
    Brun Mercedes-Benz 300TE W124 1991
    Orange Mercedes-Benz 230 W123 1981
    Sølv Mercedes-Benz 230E /8 W114 1974
    Grøn Mercedes-Benz 280SE W116 1979 (som jeg turnerede rundt med sidste sæson)
    Der kommer forhåbentligt flere….Her er lidt billeder af højdepunkterne.

    #100417
    Jacob B
    216 Indlæg

    Velkommen til Kim (selvom du, som du skriver, har været her længe)

    Det er nogen fine biler, du har haft, og det med at vende tilbage til de samme, det siger vel bare en masse om bilernes kvaliteter.

    Held og lykke i jagten på den næste.

    Mvh. Jacob

    #100418
    Soren W
    390 Indlæg

    Hyggeligt, men du trænger da til en franskmand eller italiener?

    God jagt…

    #100423
    jewer
    894 Indlæg

    Ja, også velkommen til hérfra. Det er s’gu nogle fede klassikere du har haft gennem systemet. Vi ses derude! :>)

    #100433
    holmen
    456 Indlæg

    Eller en Japaner – kendt for deres driftssikkerhed som Mercedes ;-)
    Kender en der har er pragteksemplar til salg – he he

    #100435
    K. Reinholdt
    25 Indlæg

    Ja I har ret med de franske, italienske og japanske, det må komme en dag. Listen ville være Peugeot 504 Coupe, Lancia Fulvia eller Datsun 240Z. Tyske og engelske virker bare mere tilgængelige med reservedele mv.

    Jeg må give kandidaterne er tanke mere, måske vil Essen på lørdag vise en retning.

    I den moderne bilkategori (uden sammenligning med klassiske biler) har jeg bla. haft Alfa Romeo 166 3.0 V6, Nissan X-Trail og Mitsubishi Outlander, så lidt længere udover Tyskland/England er jeg da nået.

    Attachments:
    #100595
    Anders Bilidt
    648 Indlæg

    Hej Kim,

    Det var dog en voldsom maengde dejlige klassikere du har haft fingrene i!
    Mmmmmm… saerligt din 1502 luner jo her hos mig. Golfgelb er nu engang en pivfraek farve til saadan en 02.
    Men der skal daelme da ogsaa lyde stor ros for at ligge ud med en V8 motoriseret W116. God stil…
    Skal du evt. bruge en kenders vurdering af et forstaaende 02-koeb, saa maa du da endelig sige til!
    Glaeder mig til at se dig i den kommende saeson i dit naeste koeb…

    #107768
    K. Reinholdt
    25 Indlæg

    NY BIL I GARAGEN.

    Jeg er trådt ud i det ukendte, og ind hvor mange af I andre er velfunderet. Nu er jeg ejer af en fransk klassiker, væk er det sikre valg i de engelske og tyske som jeg kender så godt. Nu er det underlige franske løsninger. Endda i min favorit Peugeot 504 Coupe. Og hvorfor…

    Jo sæsonen har været god i min brune Morris Mascot, som var ud over det sædvanlige i standen. Det kunne køre jorden rundt, men af en eller anden grund savnede jeg komfort. Jeg elsker komfort, og Mascotten har det ikke hverken i kørsel eller lydbillede. Det har 504 til gengæld, ikke mindst fordi min er med automatgear, som understreger den komfort jeg søger.

    En tur til Jylland i Mini’en (aflevere bil og ekstra penge) og hjem igen i 504 Coupe 2,0 Injection gik fint sidste torsdag, jeg missede lige den sidste færge, så det blev turen over Fyn til Helsingør, og nu holder den klar til sensommerens god vejr.

    Med min hang til bilsving bliver det ikke en keeper, for jeg befinder mig bedre i 50.000 kr. lejet. (fx. alm. 504) Men det bliver super at få prøvet den i resten af sæsonen, og skal den tage garagen til vinter er det også helt fint.

    Ser den bekendt ud?, ja det er den fra Fredericia messen, som i mellemtiden er kommet på plader.

    Ses derude på vejene. Kim Reinholdt

    #107772
    jewer
    894 Indlæg

    Uuhhh – den er altså så sk*deflot sådan en 504 Coupe. Stort til lykke med den :>)

    #107773
    Soren W
    390 Indlæg

    Den er fed (det var minien også). Stort tillykke….
    …og nyd resten af sæsonen…

    #107780
    Claus Ebberfeld
    604 Indlæg

    Tillykke, Kim!

    Jeg har i sommerferien snakket med den tidligere ejer af bilen om en testtur – men det er så for sent nu, kan jeg forstå. Sådan gik det også med hans forrige bil! Han er også swinger, åbenbart..

    #107790
    Iggy
    19 Indlæg

    Fantastisk flot vogn. Sig til hvis du vil sælge den – jeg er i markedet. Og tillykke med den – godt eksekveret.

    #107791
    K. Reinholdt
    25 Indlæg

    Tak Claus, du er mere end velkommen til en testtur, hvis vi mødes igen på et tidspunkt.

    Hej Iggy, den kommer på salgsmarkedet med det samme, så giv besked hvis det er noget. Efter hvad jeg kan vurderer er det en super bil, i en stand som i alle bilsammenhænge er flot, og når man tager i betragtning at bilen er 43 år, så er den helt fantastisk med patina de rigtige steder.
    Den kørte super på den første store test fra Århus til Helsingør, et fuldstændig stabilt cruise på 100-120 km/t og 3500 omdrejninger for lige at lære bilen at kende, Den giver lige vel mellemgas fra 2 til 3 gear, men det er også det eneste at udsætte. Prisen bliver 125.000 kr. obo, dvs. jeg holder øje med bedste bud over 100.000 kr.

    Alle kan fange mig på kim_reinholdt@hotmail.com, hvis det lige er det man står og mangler. Men der kommer selvfølgelig en ordentlig annonce herinde.

    #111231
    K. Reinholdt
    25 Indlæg

    Update fra garagen (som man siger), Peugeot’en er solgt som planlagt. Pladsen er tom, ingen klassiske biler i beholdningen.

    Så kom der en aftale i stand for nogle uger siden, så det blev et kort og godt bekendtskab med 504 Coupé. Jeg har altid drømt om en, og nu fik jeg prøvet det, selvom jeg fra starten vidste at den skulle sælges videre. Og så er det jo fantastisk at man med klassiske biler ikke bliver økonomisk flået i hvert ejerskab. Så hvorfor så? Jo den var jo en del af byttehandlen fra min brune Mini, og alt sammen fordi jeg vil ned i et andet prisleje.

    NÅR, nu søger jeg nettet tyndt efter en erstatning, selvom jeg ligeså godt kunne vente til sæsonstart. Men det er jo en sjov fase. Hvis jeg kan holde det i 30.000 kr. klassen, ser jeg det som en god udfordring at finde noget godt. Og budgettet kan strækkes til 50.000 kr. for det rigtige.

    Normalt er jeg efter MGB GT, BMW XX02, Mercedes /8, Mascot, Peugeot 504 sedan, Lancia A112, BMW 3.0 sedan, Mercedes W123, gamle BMW 5-serie, gamle BMW 3-serie osv.

    Så kender I den bil der ikke er på nettet endnu, så sig til.

    #111241
    holmen
    456 Indlæg

    Spændende – og misundelsesværdigt.
    En situation jeg selv godt ville være i – jeg kan sagtens sætte mig i din stol.
    Jeg tør slet ikke begynde at komme med forslag – især nu hvor jeg er dybt involveret i optimering af Crownen.
    Glæder mig til at se hvad du ender op med.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 25 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.