-
ForfatterIndlæg
-
11. maj 2017 kl. 11:49 #132227
Ole Wichmann
815 IndlægPå Sjællandsringen begyndte MGen at slå lidt med bagenden når jeg skiftede gear eller gav fuld gas. Det gjorde den også efter MG Sport i Bogense sidste år. Den gang var det møtrikkerne på U-boltene der holder bladfjedrene fast på bagtøjet der var gået løs, så der var lidt slør. Gevindet på U-boltene var lidt mølædt, så jeg havde købt nye U-bolte, men ikke fået dem monteret endnu. Jeg kørte derfor i hobbyklubben for et par dage siden, for at skifte dem. De var imidlertid ikke gået løs. Til gengæld var forbindelsesarmen mellem støddæmper og bagtøj i venstre side ved at knække.
Den hurtige løsning var at svejse den. Men jeg tør ikke køre MG Sport i Bogense på søndag med sådan en løsning. Jeg ringede derfor kl 17 til min reservedelspusher på Fyn, Bonnevie MG Import, og næste morgen kl 9 fik jeg to nye forbindelsesarme leveret. Flot service, og ikke dyrere end direkte fra UK.
De er nu monteret sammen med nye U-bolte.
Vi er klar til MG Sport på Bogense KTI på søndag!Attachments:
11. maj 2017 kl. 13:36 #132232
A VINTAGE RUN
313 IndlægHej Ole.
Godt at du opdagede dem i tide og fik skiftet delene. Godt race på søndag! Jeg håber du avancere i din klasse og vinder og det ikke regner igen.
Jeg kommer sådan til at tænke på mine forældres Morris Oxford traveller1000 super fra min barndom. Hjemme kaldte vi den bare for Morris 1000sind bindingsværk..
Min far byggede selv én som han samlede fra tre styks og til én solid model.. Jeg fik i min sene teenageår inden jeg flyttede hjemme fra lov til at gå og hygge lidt med den. Da den bare stod oppe en del år på bukke. Men mit spørgsmål er til dig om dine støddæmper på din MG. Er de ligesom på Morris modelen med en arm og to oliestempler hvor armen flytter olie fra det ene kammer til det andet. Jeg kan huske dem fra dengang og var faktisk imponeret, da jeg jo ellers var vant til traditionelle opad stående cylindriske dæmper.
Dine forbindelsesarme ligner dem som jeg husker…Billedet er vores Chokoladebrune m. lidt metal i farven. Morris 1000 super med trailer, fra før digitalfotograferingens tid..
Attachments:
11. maj 2017 kl. 23:30 #132234
Ole Wichmann
815 IndlægHej Njal, ja jeg har netop den slags originale støddæmpere. De kan ses tidligere i min tråd, da jeg renoverede undervogn – og glemte at skifte forbindelsarmene til de bageste støddæmpere…
12. maj 2017 kl. 14:02 #132238
A VINTAGE RUN
313 IndlægHej igen Ole.
Jeps, det er omtrent de samme. Jeg var ikke klar over at dysen kunne skiftes og dermed at dæmperen var justerbar, og det glæder jeg mig over. Sikken teknologi. Så kan du selv finde den passende dæmpning kontra fjederring. Jeg kan huske at min far lagde en bladfjeder mere i bagenden sådan at vi kunne laste en højre vægt på bagakslen. Jeg tænker at du også vil kunne eksperimentere med dine bladfjeder og muligvis også finde den bedste kombination over tiden. Hvis du ikke allerede har fundet den.. (Til Race!)
Du har ellers godt nok været en del igennem med din MGB GT siden du købte den i 2014 og efterhånden er som ny igen.
Dine tråde og din dokumentation af dit arbejde er super til vor andres problemer med køretøjerne og jeg fik selv en del gode gratis råd med fejlproblematik og deraf mulig løsninger på min egen vogn..Tak!
Jeg syntes historien om koblingsproblemet var så gribende og drilsk at den ligner den situation mange af os står i henad vejen med en gammel bil som mangler kærlighed og omgang. Men med troen på at en ting er løsningen på problemet generelt, og så gå i gang og blive klogere og klar over at det, at klø på med en ny mulighed for at finde oversagen til problemet. Er at undres over dette heller ikke løste problemet..Den der sammenhæng i problem rækkefølgen og tilsidst se sammenhængen.. Samt det du skriver at sidde i skammekrogen fortvivlet og med bristet håb og så alligevel at hive dig op igen og gå i værkstedet og udføre mirakler. Men nu føler jeg, jeg kender dig lidt og historien der lykkes tilsidst. Jeg syntes du er ret sej. En dygtig kontormand i værkstedet osse.
Jeg mener at Claus Ebberfeld har lignende problemer med koblingen på hans Simitar..Jeg er vildest med dine ROstyle fælge og syntes de klæder bilen bedst…
Vh.
Njal22. maj 2017 kl. 23:18 #132478
Ole Wichmann
815 IndlægTak for de fine ord Njal.
Så fik jeg lavet lidt video fra MG Sport i Bogense 14. Maj.
Sidste år blev jeg nr 2 i min klasse. I år blev jeg nr 4 ud af 7 i min klasse.
Det er jeg i princippet tilfreds med. I år satser jeg mere på Hillclimb end på MG Sport, så formålet med MG Sport er at fortsætte med at søge grænser.
Det lykkedes i rigt mål, da jeg satsede noget mere end jeg plejer, men med det resultat at jeg i de hurtigste heat væltede nogle kegler og endda var lidt ude i græsset. Derfor afspejler resultatet ikke helt farten, men det var rigtig god træning til Hillclimb.
Desværre havde jeg lidt kamera problemer, så jeg fik ikke film af de mest dramatiske situationer. I må nøjes med en udramatisk film af heat 1 og 2.22. maj 2017 kl. 23:20 #132479
Ole Wichmann
815 IndlægJeg lavede også en film med et mere generelt overblik over MG Sport arrangementet.
3. juli 2017 kl. 20:11 #133688
Michael Christensen
40 IndlægHej Ole,
Jeg har netop læst hele din tråd fra end til anden. Hold da helt op med inspiration og gåpåmod du indgyder i os alle sammen. Hvor er det bare super fedt. Bliv endelig ved, det er ren fryd for bilsjælen. Faktisk er inspirationen så stærk at jeg nu endelig tager mig sammen til at bidrage med min egen fortælling, i stedet for at fortsætte med at lurepasse og bare nyde det I andre laver.
Mvh. Michael
10. august 2017 kl. 00:03 #134716
Ole Wichmann
815 IndlægNu skal vi sove tre gange før vi skal til Munkebjerg Sprint og Hillclimb. Det er på lørdag der er Sprint med 60 biler og søndag er der Hillclimb med 100 biler. Det er i Vejle, gratis for tilskuere, hvis nogen skulle have interesse.
Jeg er som sædvanlig lidt sent på den med forberedelse. Bilen virker og kom sikkert hjem fra ViaRETRO standen til sidste weekends CHGP. Jeg har dog ignoreret (som man tit gør ved sin egen bil men aldrig ved andres) at den ikke var glad for at komme over 4500 o/min. Den burde kunne køre op til 5500 og jeg vil især mangle de sidste 1000 o/min op ad den stejle Munkebjerg bakke.
Jeg har derfor testet min benzinpumpe, og den gav 33% for lidt i forhold til hvad en original pumpe skulle give. Jeg fjernede derfor forfilteret og så giver den “kun” 25% for lidt benzin. En testtur viste dog at uden filteret tager den klart flere omdrejninger. Jeg har dog bestilt en ny pumpe der forhåbentlig når frem inden weekenden.
Alt det kom der en lille motorrums film ud af…Attachments:
20. august 2017 kl. 22:21 #135049
Ole Wichmann
815 IndlægDet er nu en uge siden vi var til Munkebjerg Sprint og Hillclimb, så jeg har fået lavet et par videoer af et par heats.
Lørdag stod den på Sprint med 60 deltagere på en rundbane i Industrikvarteret. Det er en sjov bane med et godt flow, men skræmmende høje kantsten, som man ikke vil ramme. Desværre var det pisvejr, det øsregnede og er det vådeste Sprint jeg nogensinde har kørt. Så jeg besluttede at have det sjovt og passe på, så bilen var hel til søndagens hillclimb, hvor vejrudsigten lovede regn. Jeg var derfor væsentlig langsommere end sidste år, men undgik at blive sidst!20. august 2017 kl. 22:32 #135050
Ole Wichmann
815 IndlægOm søndagen blev det solskin og vi havde en fantastisk dag på Munkebjerg hotel og bakken.
Jeg har dog det problem at min MG, der har beskedne hestekræfter, også har en gearing, der ikke passer ret godt til Munkebjerg bakke. 2. gear er meget lavt og 3. gear er meget højt.
Da 2. gear er for lavt, kører jeg det meste af bakken i 3. gear, kun i Casino svinget gearer jeg ned i 2. Men det høje 3. gear og motorens manglende kræfter betyder, at efter at jeg har lettet foden fra speederen i det bløde sving 6, har jeg svært ved at accelerere ret meget resten af vejen gennem sving 7 og op til mål. Her kunne jeg godt bruge nogle flere hestekræfter.
Men mit 2. heat var mit hurtigste nogensinde 1:22,847, og jeg blev slet ikke sidst, så jeg er efter omstændighederne godt tilfreds.20. august 2017 kl. 23:10 #135052
Ole Wichmann
815 IndlægJeg eksperimenterede med om jeg skulle geare ned i 2. gear ved udkørslen af sving 6, men det kunne ikke betale sig. Jeg har sammenlignet det på video, så kan jeg huske det næste år ??
21. august 2017 kl. 22:39 #135119
Ole Wichmann
815 IndlægTil Munkebjerg Hillclimb mødtes jeg med Via RETRO læser Nikolaj, der også kører MGB GT.
Efter Hillclimb kørte vi en tur i hans MGB GT, der efter sigende skulle være tunet til 103 HK. Jeg kunne tydeligt mærke at den havde flere kræfter end min, og jeg elskede lyden fra hans Weber karburator.
Jeg har i et par år haft en Weber karburator fra en MGB liggende på hylden, så da jeg kom hjem, gik jeg i gang med at skille den ad og rense den grundigt. Det brugte jeg lang tid på, til gengæld tog det ikke mere end et par timer at afmontere SU karburatorerne og montere Weberen.
I MGB GT kredse (ja de findes) er der delte meninger om Weber. Mange mener at SU er bedre til daglig brug. Men efter en længere testtur må jeg sige at jeg er begejstret. Lidt over 3000 o/min begynder Weberen at åbne for 2eren og det giver både ekstra acceleration og ekstra lyd. Jeg har set det beskrevet at det minder lidt om at have en kompressor, det er måske overdrevet, men der er lidt om snakken. Det giver noget drama, som jeg har savnet i MGen, og jeg fristes hele tiden til at køre den op i omdrejninger og mærke kicket. Jeg tror ikke den har fået flere HK, men de leveres på en mere underholdende måde. Jeg glæder mig til at prøve det til Silkeborg Sprint på lørdag.
22. august 2017 kl. 13:50 #135152Nicolai85
12 IndlægHej Ole
Tak for sidst. Jeg vil snart prøve at efterligne nogle af dine små modifikationer. Jeg kan se på dit smil på videoen at du nyder at køre med Weberen – fedt! Jeg har lige fået min tilbage fra fintuning hos Kurt Mejer og den kører nu langt bedre ved lave omdrejninger. Effekten blev målt til 103 HK og 150 Nm.
Mvh
Nicolai22. august 2017 kl. 18:47 #135155Breinbjerg
43 IndlægDet smil kender jeg godt!
Har selv to dobbelte Weber i min Midget og en enkelt på terrassen.
De dobbelte er klart de fedeste! :-)22. august 2017 kl. 22:14 #135161
Peter Vang
45 IndlægHer ingen erfaring med Weber…..
Men den lyder super godt :-)
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.





