Rolls Royce er omgærdet af så megen mythos, at mærket rækker langt udover bilkendernes verden: Det hæderkronede britiske navn er overalt i verden forbundet med superlativer som få andre – og indenfor luksusbiler har mærket været guldstandarden i mange år.
Jeg var Jeppe i baronens seng i sidste uge: For en alt for kort stund befandt jeg mig bag rattet af en cremefarvet Silver Shadow II, og sjældent har et køretøj gjort større indtryk på mig. Da jeg som lille knægt fik smag for biler har Rolls Royce nok været et af de første eksotiske mærker jeg lærte at kende. Ja, det vil sige – “lærte” er jo så meget sagt, for jeg så ikke en Rolls Royce før mange, mange år senere. Nu nævnte jeg forleden, hvor stort indtryk en Mercedes 450 6.9 havde gjort på mig ti-elleveårige knægt, dernede på campingpladsen i Italien. Og jeg glemte endda at nævne, at samme campingplads også bød på en Maserati Quattroporte blandt gæsterne.
Nogen spørgsmål?
Men Rolls Royce mødte man ikke på campingpladserne: Sigøjnerne kørte ikke Rolls. Man mødte dem heller ikke på autobahn derned, som jeg husker det – Porsche, Ferrari og meget andet, men ingen Rolls Royces. Den var ligesom hævet over at skulle belemres med noget så ordinært som transport. Den skulle bare være – som et symbol på Storbritanniens evne til for evigt og for altid at sidde inde med det mest sikre kort på hånden, når det handlede om luksusbiler.
Omvendt handler Rolls Royce heller ikke om blær. På den måde minder den om en god butler: Stille diskretion, kunne man måske kalde det. I modsætning til Mercedes, der med 6.9 var ude i det klare ærinde at overgå alle andre, så hvilede Rolls Royce i sig selv – og den ene model der dengang førsøgte at træde ud af den rolle blev en fiasko: Pininfarina-design og et eksorbitant prisskilt på Camargue var bare ikke gamle penge-stilen. Rolls Royce var simpelthen så meget sin egen, at de i mange år var uden for konkurrence.
Camargue fra 1975 var et forsøg på en moderne Rolls Royce – herregud, hvor plebejeragtigt.
Og det var ikke mindst den fornemmelse jeg mærkede, da jeg gled ud af indkørslen i den cremefarvede Silver Shadow II: Det her mindede ikke rigtigt om noget som jeg havde prøvet før. Umiddelbart var det nærmeste jeg kunne komme på som reference Lincoln Continental, men det blev hurtigt tydeligt, at Rolls’en kørte langt bedre. I første omgang undskyldte jeg det med, at Silver Shadow II også er langt nyere – men den ordinære Silver Shadow kom dog i 1965, og er således også en gammel slæde af design. Især fordi Rolls Royce ikke ligefrem ruttede med innovationerne, og hverken det selvbærende karosseri eller skivebremserne kan siges at være det sidste skrig, selv i 1965. “Min” var så godt nok en II’er med opdateret styretøj og andre ændringer fra 1977-modelåret, men mine forventninger til selve køredynamikken kunne alligevel ligge et meget lille sted.
Den slags kørsel fandt kun sted i brochuren for Silver Shadow. Hvorfor skulle man dog?
Dynamik er måske også et stort ord. Ikke desto mindre var det ret tydeligt, at den hvide Silver Shadow II bremsede, styrede og accellererede på en måde, så chaufføren (altså ham bag rattet, uanset titel…) havde langt mere fornemmelse af vogntøjet, end han på noget tidspunkt ville have haft i den store Lincoln Continental. Det er dog ligeså klart, at det var sagen næsten uvedkommende. Silver Shadow handler bare ikke om køredynamik – jeg nævner det bare, fordi der var noget.
Imidlertid var der også så meget andet. Som ovenikøbet er langt sværere at forklare. Det lå mellem linierne, ufortalt, selvindlysende – men alligevel tydeligt: I denne Rolls Royce kørte man bogstaveligt talt på første klasse. Nej, mere end det – første klasse kan alle jo løse billet til. Man kørte på overklasse – den gamle af slagsen, vel at mærke. Den man blev født ind i. Og var man ikke født ind i den, så var man der ikke. Man kom der heller ikke. Ja, man kendte dårligt nok nogen der kom der. Tro mig, jeg overdriver ikke: Fornemmelsen bag rattet var så “aah, har livet dog ikke været godt ved os, hva’, du gamle?”, at jeg tog mig i at løfte højre øjenbryn i overbærenhed med en dieselrallen fra en af de mindreværdige vogne på vejen ved siden af. Inde i den læder- og træbeklædte kabine herskede der så stor ro og gammel verdensorden, at det virkede forkert, at lyden af middelklassen trængte sig på.
Min tur gik til Filtenborg Palæ, hvor vognen følte sig meget hjemme.
Med en storsindet tanke á la “lev og lad leve” gled jeg og den cremefarvede Rolls dog videre ud af vores eget spor. De to tons egenvægt var mere letbenede end jeg havde forventet, og den 6,7-liters store V8’er var nøjagtigt som myten sagde: Tilstrækkelig. Hvad kræfterne “rakte til” var en bondsk tanke, som jeg hurtigt slog væk igen – inderligt ligegyldigt. Motorlyden var behagelig og næsten for lav til at vurdere selve kvaliteten af – men fornemmelsen var ligesom hvis man spiller meeeeget lavt på et dyrt stereoanlæg. Automatgearet var det bedste jeg havde prøvet: Ratgearsbetjeningen kørte som smurt og skiftene gik ligeså – i det omfang man overhovedet mærkede dem. Og det var meget lidt. Det kan Rolls Royce ikke tage æren for, da gearkassen er en Turbo Hydramatic fra General Motors, hvilket virker som et fornuftigt valg: Man hørte ikke, at butleren havde en amerikansk accent.
Men en ting som man hørte overraskende meget var uret – og det kom bag på mig: Egentligt er det jo logisk nok, at jo mere stille alt andet er, desto mere hører man uret. Og havde jeg husket bedre, så havde jeg nok haft den meget berømte Ogilvyreklame for Rolls Royce i tankerne: Selvom den faktisk handlede om en anden model, så står der jo højt og tydeligt, at uret er den højeste lyd i en Rolls Royce, der kører 60 mph. Og præcis sådan var det faktisk. Vurderer jeg, for jeg kom aldrig uden for bygrænsen, og kørte derfor ikke så stærkt.
En meget berømt reklame – og det stemmer også i en Silver Shadow II.
I virkeligheden er det meste af alt det praktiske sniksnak også fuldstændigt under en Rolls Royces værdighed. Mærkets værdi er bygget på kvalitet og integritet og det var der i vognlæsstore mængder. Magen til imponerende automobil har jeg ikke oplevet længe, og komforten i de dybe stole var udsøgt. Kongelig, endda. Og sådan var vognen bare. Det er meget muligt, at andre var mere intelligente, mere moderne, hurtigere og alt muligt andet – men ingen er finere på den gamle måde. Konkurrenter? Det er under Silver Shadows værdighed. Den er sig selv nok – og jeg vil påstå, at der slet ikke fandtes direkte konkurrenter. Ethvert spagt forsøg på konkurrence kan jo afvises med “det er ikke en Rolls Royce”. Hvilket er svært at sige imod.
Så jeg kunne lide den: Al dens pondus og gamle arv til trods var den sympatisk, beleven og charmerende – en gentleman. Og mens sådanne ikke diskuterer pekuniære sager, så kan jeg jo godt gøre det: Man kan i dag få en fin Silver Shadow billigere end en ny Golf. Det virker urimeligt for Golfen.
Jeg kan rigtig godt lide Silver Shadow, en understated Rolls fra før der fandtes nyrige Russere.
Jeg har desværre aldrig prøvet en, men ser ofte vores lokale Linie 3 medlem lufte sin grønne Silver Shadow og nyder synet.
Den er fed og ville være et fedt valg som hverdagsbil, men udover benzinen, så er den vel også temmelig kostbar at holde kørende? Eller?
En fed bil, som jeg aldrig ville turde købe.
Tænk hvis noget gik i stykker !!
Ynglingsversionen er deres Corniche cabriolet.
Den kunne være super at prøve på cornichen.
Må tilstå, jeg har det eksakt som Ole, Runesten og Connoiseur.
Kunne jeg have en garanti for, at den i kraft af afslappet hverdagsbrug (…formoder man automatisk hæver sig over dén dér hundekamp i ydersporet mellem Audi’er og Alfa’er og Audi’er og Alle Andre, men blot baner sin egen vej, med Gentleman-kørsel?), kan holde uden nedrud de næste 20 år, så kunne jeg sagtens se den som hverdagsbil.
Men jeg tør så end ikke fantasere om afgifter og forbrug…
Men skal man tage højde for den slags petitesser, er man automatisk uden for målgruppen !
Tror nu nok ærligt, jeg ville nyde det mere, med en Pallas og en Alfa istedet for én Rolls…
Men der må være noget særligt ved, at kunne påføre visitkortet: “Jeg har ført Rolls Royce”.
nu er jeg der igen RR,jeg har haft hele 2 styk,den første var hvid med sort tag,blev solgt til en bilhandler og udlejer,der havde værkstede under en bro på puggards gade,hjørnet og kalvebod brygge,det er den der optræder på billedet jeg brugte som pr for orkesteret,hvor vi står rundt om den på amalienborg,den anden var mørkergrøn,og den havde jeg fået som garanti for et udlånt beløb til storsvindleren knud moders fra grevinge,hvor det viste sig at bilen ikke var hans,da det kom til en retsag,jeg ved ikke men hans makker bedemanden og limosine udlejeren bedrageren henning due fra fårevejle gik i retten for ham og stak en løgn,om det var hans bil,hvilket det ikke var,men vi var langt inde i problemerne og retten undersøgte værdien af en sådan RR,og den kunne købes i england for 50.000 kr for et fint x,nej jeg er ikke bange for at nævne navne,den gode molders har i de sidste 40 år svindlet en masse menesker,da vi mødte op i retten i nyk-sjæl sad der 7 andre han havde svindlet.
nå bilerne var ikke noget at skrive om,der var konstandt problemer,affjedring,aircondition,el,osv osv,og kørte man ud til bernt hansen i rødovre,kunne man ligeså gerne gå til banken og tage et lån i huset,så mit råd,hold jer langt væk
er der nogen der ved hvor de 2 RR er i dag
kapelmesteren
Der er en til salg i DK, hvor mekanikken er udskiftet med en Bentley Turbo R, det kan være den er mere driftsikker.
Sheiken kører i en hvid RR i Cannonball. Er det nødvendigt at sige mere? End of Discussion. Bilen associeres med velstand på den usmarte måde. Noget en småsvindlende, promiskuøs landadel vil anskaffe og lade sig se i. Eller måske en lotto millionær eller Evis på for megen medicin. Bilens ry er skabt i 1910’erne og 20’erne. Siden er det gået ned ad bakke. Helt slemt var det i 60’erne. Bilen er et ikon på noget, der skal være ‘fint’. Og der findes intet så ‘ufint’, som noget der er ‘fint’. RR er for mange år siden blevet overladt til Sheikerne.
Det må stadig være en fantastisk oplevelse, at prøve at føre sådan et køretøj. Om den så var lavet af hyldevarer fra Lada, så ville den stadig være skruet sammen på en måde, som opleves helt unik, gætter jeg?
Hvad er sådan en fætter egenligt lavet af?
Deres egne ting, eller donorting?
Har mærket været igennem samme tur som de fleste andre britiske mærker, de sidste 20-30 år?
Hvem ejer det, i dag?
Både ja og nej, Pryds.
Har man penge til at lege, mange penge, så vil det selvfølgelig også gå ud over RR.
Hvorfor er RR uomtvisteligt mærket med prædikatet : Verdens Bedste Bil ?
Man kan være enig eller uenig (som undertegnede), men det defineres i noget.
Er komforten ganske simpelt uovertruffen, bedre end f.eks. Citroën?
Er den håndværksmæssige standard bedre i RR end i Bugatti?
Er de teknologiske løsninger ud af en anden verden, overlegne?
Er det verdens bedste kollisionssikre bil?
Eller er det blot fordi det hele er valgt dyrest muligt?
Eller er det blot baseret på snobbefaktoren, som sagtens kan afstedkomme placebo-effekt, når folk sætter sig ind i køretøjet?
RR har aldrig sagt mig det mindste.
Skal det være i dén ende, vil jeg langt hellere hoppe på Daimler-vognen.
Selvfølgelig kan der være noget positivt ved kørestilling, indstigningshøjde og komfort, når man bliver oppe i alderen.
Måske er det dét, som lokker?
Du kigger bare forbi Claus – så kan du tage en tur i min 420G. Synk ned i de bløde lænestole, betragt de endeløse skove af træ og familier af kø’r der er gået til grunde. Kør sagte og roligt og nyd en cigar og en enkelt kop mokka, under kørslen, den skvulper ikke, og plant så foden i bund og mærk katten springe til live under hjelmen med et afdæmpet brøl og bliv så overrasket hvor letkørt den er af de små landeveje …
Glæder mig allerede til weekende :-)
Det vil være interessant at høre dit indtryk og oplevelser og sammenligning imellem de forskellige 4 dørs som du efterhånden har prøvet.
Jeg er stadig mest til den plebejeriske Camarque. hvis vi da ikke snakker førkrigs – kunstværkerne, eller tidlige efterkrigs. Jeg har heller aldrig prøvet en, men været passager i en Bentley S type, – og det var noget overraskende, hvor hurtigt og sikkert, den store bil kunne komme rundt på Bogense-Middelfart landevejen :-) Den Engelske ejer påstod selvfølgelig, at på trods af motor-fællesskabet, kørte den meget bedre end nogen Rolls …
Nu er der vel heller ingen der køber køber en Rolls Royce, pga. køreegenskaberne … – men netop mythos, signalværdi og komfort osv.. Medens Bentley altid har haft, og stadig har – en snært mere af det sportslige image.
@Kai: Rolls Royce startede tidligt med at bygge flymotorer. WW2- Merlin motoren er jo legendarisk. De er stadig en stor selvstændig motorproducent,- fra skibsmotorer, til jet flymotorer og atomreaktorer til ubåde, osv …
Bil divisionen er for mange år siden solgt fra, men for nogle år siden var der en længere “krig” mellem VW og BMW om rettigheder og om at købe mærket, som endte i BMW’s favør, mens VW jo så har Bentley.
En RR er ikke for hverken de ny-rige eller de fattig-fine. Den er, eller rettere var, for den absolutte overklasse. Den er nu, i mine øjne, en anakronisme. Jeg ville kun føle mig tilpas i sådan en på bagsædet. Og kun som inviteret gæst hos ejeren, der naturligvis også skal sidde på bagsædet. Hvis man virkelig mener at den “ville være et fedt valg til hverdagsbil” Syntes jeg at man har misforstået den fuldstændigt. Jeg er fuld af respekt for mærket, dets historie, og tekniske frembringelser. Men det er simpelthen ikke et transportmiddel for ” almindelige” mennesker. Det er lige så sandsynligt, at se mig bag rattet af en RR. Som at se mig i en af Prins Henriks gallauniformer. Med mindre, naturligvis, at jeg bliver udstyret med chaufføruniform, komplet med kasket og hvide handsker. SÅ kører jeg gerne.
# 9 Ib Erik – jeg tvivler ikke på komforten. Sikkert alt, hvad man kan ønske sig. Jeg tvivler heller ikke på, at der er brugt læder fra en halv snes køer, og at der er træ nok i bilen, til at brændeovnen kan køre en sæson igennem, på det alene. Og Claus har nok også ret i, at køreegenskaberne er bedre end i en Lincoln. Og jeg har også hørt mange historier, der er helt i tråd med Niels Abild’s. Især biler fra 60’erne og 70’erne. Det jeg tænker på, er de værdier bilen tilskrives igennem film.
Vincenco, der er jeg ikke enig :)
Ville elske at have et par børnesæder bagi en RRSS og aflevere ungerne på Christianshavn Skole hver morgen. Det måtte dog også gerne være i en T1 hvor det jo er tilladt selv at køre og ikke lade sig chaufføre.
Den skal jo ligesom alle de andre gamle biler bruges og jeg bliver da glad i låget hver gang jeg ser en og ser frem til at det en dag bliver min tur, for det er helt klart en bil som er på min “skal have” liste, og den er jo nu trods alt indenfor rækkevidde økonomisk, i hvert fald at købe :)
Erik
Da jeg en kort overgang boede i Hong Kong (læs var på ferie) Blev jeg kørt alle steder, i en Rolls.
Meget stor og meget mørkeblå, hotellet havde 9 stks, de blev kun brugt til at hente folk i lufthavnen også til forkælet møgunger som jeg, der skulle køres rundt og se alt …
Den der var “min” var fra 1974, og havde i 92 kørt ca 350000 km. Men virkede på alle måder ny og meget velholdt, motoren hørte man ikke, det var som at svæve og vejen, og den var ikke super god.
Men sådan en chokolade baron fra det jyske burde da uden problemer køre rundt i sådan en brun fætter her : http://www.autoscout24.de/Details.aspx?id=224545711&cd=634896363050000000&asrc=st|as
Men så det sjove spørgsmål, hvad skal man slippe i afgift til stats kassen for sådan et nefa drøn?
Jeg ville gerne have en.
Men min skal være en Bentley T2. Og den skal have træk, og jeg vil også gerne have at den er Scots Pine med West of England Cloth. Den må gerne være en lille bitte smule scruffy også. Og så skal den have en “BEVAR CHRISTIANIA” sticker i bagruden.
Og den skal bruges hver dag, og jeg agter at ryge pibe i den. Specielt når jeg kører i den.
Jeg er enig med Vincenzo…
Tadaaaah! Så var der lige en Silver Shadow i RUBRIK, hva’be’hva?!
https://viaretro.dk/rubrik/show-ad/50/rolls-royce-silver-shadow-lwb-lhd/rolls-royce/
Jeg fik en snak med sælgeren i telefonen, og han havde haft nogle stykker af dem igennem tiden, uden alvorlige problemer eller udskrivninger af gigantiske regninger. Bilen til salg er faktisk den, som Runesten har nævnt længere oppe i kommentarerne. Om ombygningen gør den bedre eller værre end en original bil kan jeg ikke afgøre, men jeg ved, at jeg kan lide farven
Som det fremgår var min tid bag rattet af den hvide Silver Shadow en fornøjelse, og ikke mindst tankevækkende. En af mine konklusioner var: Det går bare ikke at bedømme en Rolls Royce af denne kaliber efter almindelige standarder som almindelige mennesker lever efter. Den er ikke til almindelige mennesker. I samme spor har den helt sikkert IKKE været verdens bedste bil efter almindelige menneskers kedelige målestok. Men nok efter andre normer. Hvis man overhovedet kan tale om noget så kedsommeligt som normer i denne forbindelse.
Det med “Sheiken kører i en hvid RR i Cannonball” er jo netop en film, pryds: Det er et kunstgreb, der er (vagt, så vidt jeg husker) morsomt, fordi det er absurd og ikke virkelighed.
Holmen, du kan tro jeg glæder mig til at prøve din 420G: Jeg ved dog allerede nu, at den vil komme til kort på motoren, når det gælder diskret butler-komfort. Rolls Royces 6,7 liters hviskende moment er det mest tyste og bløde jeg har kørt nogensinde. I øvrigt håber jeg sandelig også din Jaguar har automatgear, så cigarhånden er fri.
Det måtte jo komme Jensby. Vi er jo ellers enige om næsten alt. Jeg kan se at jeg svømmer mod strømmen i denne sag. Mads H som jeg også “altid” er enig med, er også med på dette kyniske misbrug af ædelt fuldblod :-) Men det får mig ikke til ryste på hånden. Jeg syntes det svarer til, at man i genbrugsbutikken finder et jakkesæt fra Savile Row og tænker: ” Det er sgu meget sjovt. Det passer mig ikke rigtigt, og jeg har faktisk ikke noget at bruge det til. Men det er billigt. Jeg kan bruge det i haven eller når jeg vasker bil. Jeg køber det sgu’ ha-ha, det bliver sjovt” Men det syntes jeg bare ikke. Det er synd for bilen. Og det ville også være synd for jakkesættet. Jeg kommer heller aldrig til at køre mark race i en pre FIAT Lancia. Det ville også være helligbrøde. Ligegyldgt hvor udtjent den måtte være. Bær over med mig.
#8 og #11, Faktisk så købte VW Bentley/Rolls Royce, fabrikker og det hele. De glemte bare lige at sikre sig Rolls Royce navnet… (ups!) Så BMW var hurtige og købte retten til navnet. Så kunne de starte på en frisk uden at bygge videre på fortidens engelske synder. Det var de glade for efter det fallerede eventyr med Rover som de solgte tilbage for 1 GBP efter at have postet en masse milliarder i dem.
Skulle jeg være så priviligeret at kunne vælge, ville jeg se mig selv mere som en Bentley mand end en RR mand. Både hvad angår de gamle og de nye biler.
Velkommen hos RR Talebanerne, Claes :-)
Vincenco, jeg lover at jeg nok skal tage autostolene ud så du kan slænge dig på bagsædet når jeg en dag kommer og henter dig i Rolly :)
Erik
Hvad er der nu galt med at ville bruge en solid og storslået bil?
Jeg kender en der har nogle stykker kørende på Danske plader, både lukket såvel som den åbne. Veteran afgiften på sådan en 68-70 årgang lå så vidt jeg husker fra 80-100.000 kr.
De bliver mest brugt til bryllups, konfirmand samt polterabens kørsel.
Intet Mads. Det er misbrug af samme jeg opponerer imod. Jeg ville heller ikke køre med haveaffald i en DS. Jeg er dog med på, at ryge pibe i hvilken som helst bil. Med ejererens tilladelse naturligvis :-)
Vinzenzo, de egner sig glimrende til både at fragte afkom i børnehave eller en tur på genbrugen :) Bilen tager mig bekendt ikke skade at at få fyldt bagagerummet, og hydraulikken søger for at den står som den skal i affjedringen.
Folk kigger dog lidt vantro, når man tropper op i den mondering – men det er nu heller ikke hverdagsbrug…
(MPW DHC, 70)
Jeg kan sagtens se typen der kører Rolls Royce for mig. En ældre britisk gentleman der har forbindelser i hele det gamle imperium. En mand som har kæmpet under krigen, som har kørt gennem Sahara under den Nord Afrikanske besættelse. En mand som har skabt sin formue og personlighed, gennem handler i Hong Kong og nogle af de andre kolonier. Han bor på et ædelt castle og har selvfølgelig butler.
Tiden er muligvis nok løbet fra ham, og i særdeles hed også fra bilen. Men man kan på ingen måde argumentere for at han synes at det er verdens bedste bil. Den er jo skabt med de samme dyder, som skabte det britiske imperium. En sådan rendyrket gentleman kan ikke køre i andet, og man må heller ikke glemme, at han naturligvis købte bilen af ny, men naturligvis beholdte den resten af hans liv. Med sådan en status så beskæftiger man sig ikke med brugte biler, eller børnestole for den sags skyld.
Jeg tror sommetider at man er tilbøjelig til og glemme hvor ekstraordinære nogle tilværelser der blev levet dengang i 30´erne til slut 60´erne. Den tid bød virkeligt på oplevelser (gode og dårlige) og muligheder, som ikke findes på samme måde i dag. Den der i efterkrigsårene havde mulighed for og købe en Rolls Royce, han var virkeligt noget særligt, og ligesom bilen så hvilede han i sig selv.
Jeg har den dybeste respekt for rigtige ejere af de rigtige Rolls Royce. Bilen er i dag en parodi af sig selv, og sandsynligvis de fleste rapperes vådeste drøm. Men alting var bedre i gamle dage.
Personligt så tog jeg nok en Bristol i stedet. Tror alligevel en Rolls Royce er for meget flyder, og tvivler desuden også på at jeg er værdig.
Hold op et herligt indlæg, Dennis. Dig er jeg OGSÅ helt enig med. Fuldstændigt. Ramt på kornet.
Præcist, Dennis. Meget præcist.
# 18 – Claus, hvor blev der i 1980’erne solgt flest RR’er? Mit bud er Mellemøsten. Derfor en Sheik. Men det kunne også have været en Inder eller en diktator fra en eller anden 3. verdens republik, betydningen ville være den samme. Ingen, der vil tages seriøst i vesten, vil vælge at lade sig se i en RR, bortset fra de royale, som er tvunget til det, fordi deres gamle specialbyggede RR’er viser historisk kontinuitet. Prøv om du kan støve en RR op – ny eller gammel – på parkeringspladserne i Palo Alto i hjertet af Silicon Valley, hvor koncentrationen af velstående er størst i USA. Resultatet vil efter min bedste overbevisning blive negativt. RR er bare pinlig i den nye økonomiske overklasse.
Jeg er enig med Vincenzo. Bilen er en anakronisme. Ikke bilen selv, sådan teknisk set, men for den klasse, der gjorde den til et symbol på velstand. Den verden findes ikke længere.
Jensby siger det samme, altså det med børnesædet, som John Lennon allerede gjorde i midten af 60’erne, da han malede sin RR i flowerpower antræk. Hånede og latterliggjorde den udødende overklasses værdier nede fra.
Vincenzo giver mig ideer. Jeg må hellere få syet et Armani sæt til brug på weekendens besøg på genbrugsstationen. Spekulerer på, om en lys grå ville kunne gøre det. Eller kræver besøget hos kommunen mørkt??
#27 – på linje med Dennis og hans beskrivelse. Hvis jeg var velhavende med hang til det britisk gentlemans agtige ville jeg også vælge en klassisk Bristol eller Alvis.
#31 Hvis jeg var Britisk Gentleman agtig, hvilket jeg næppe kan anklages for, ville jeg ha’ store problemer med, at finde et køretøj, at identificere mig med…
Nutidigt køretøj, så bliver jeg helt blank og fjern i blikket.
Nutidig Bentley, så ville jeg jo blot dele den med fodboldspillere og andre opkomlinge…, og det jo bare en Folkevogn…
Måske en Turbo fra start-halvfemserne… (helligbrøde hér, I Know !!!), uanset det Volvo-tunge designpræg…???
Hvis det skal være et køretøj oppe i denne kategori, som jeg også skal føle noget for, ande end “Gode Bus-egenskaber”, så aner jeg ikke mine levende råd.
Nu er det så “heldigvis” ikke på nogen måde aktuelt :-D
Ting som RR skaber myter og historier. Jeg kan et par fra tiden med Silver Cloud.
1. His Lordship and her Ladyship kørte på ferietur i syd Spanien og pludselig kan RR køre, som om motoren virkede. Ved et held vi parret et lift i en 2CV varevogn til den nærmeste by med hotel. His Lordship ringede til RR fabrikken i Clewe og forklarede problemet. Tænk ikke mere over det, vi ordner problemet prompte. Næste dag ved middagstid kom RR’en kørende og standsede foran hotellet. En gentleman i mørkt jakkesæt (Savile Row) stod ud af bilen og gik ind og afleverede nøglerne i receptionen. Kort efter lettede en helikopter fra en nærliggende græsmark.
Hjemkomme skrev His Lordship til RR og bad om en regning, så han kunne betale for bagakslen og arbejdslønnen.
Nogle dag senere kom en brev fra RR underskrevet af den tekniske direktør, at det måtte bero fejltagelse, en RR går ikke i stykker.
2. En texaner, som var så heldig, at have et par oliekilder på sin mark, kom ind i den lokale RR forhandlers show room og bliver mødt af en ung sælger. Texaneren vil gerne købe verdens bedste bil, og sælgeren viser ham en RR Silver Cloud og alt går fint. Stående foran RR’en får texaneren øje på et lille aflangt hul midt på forkofangeren. Hvad er det hul til, spørger han. Det er til startsvinget, svarer sælgeren. Vil det sige, at den ikke har selv starter? Joh, joh, siger sælgeren, men hvis batteriet er fladt, så kan motoren startes med startsvinget. Det vil jo sige, at man ikke kan stole på, at den kan starte hver gang. Sælgeren blev klar over, at han var ved at miste salget, men får en lys ide. Sandsynligheden for at De får brug for startsvinget, er den samme som, at De får brug for Deres brystvorter.
Texaneren kørte glad fra forhandleren i sin nye RR i forvisning om, at han aldrig ville få brug for siden brystvorter.
# 30 Pryds. Uden at være sikker på fakta, er jeg overbevist om at US, UK og Tyskland var de største markeder i 1980 erne (og i 1970erne). I dag er USA det største marked, men ligger og skifter plads med Kina…
Nedenfor de seneste fakta
Regional Ranking 2012
1. North America
2. China
3. Europe
4. Middle East
5. Asia Pacific
Dealer Ranking 2012
1. Beijing
2. Abu Dhabi
3. Shanghai
4. Beverley Hills
5. Saudi Arabia
Men bestemt et mærke der er mange forestillinger (og fordomme) omkring. Men de nye biler siger mig slet ikke noget – tror dog til gengæld at en ejer af en ny Rolls er helt ligeglad med hvordan andre opfatter ham/hende. Det har i mine øjne altid været en bil for det excentriske publikum – i enhver form de måtte være.
#34 Lars T Madsen.. Jeg har også haft på fornemmelsen, at USA kunne være number one, dengang i 1980’ernne, men jeg er også sikker på, at Mellemøsten vil ligge tæt på – eller som jeg påstod overfor Claus: ligge over USA. Kina var jo ikke aktuel dengang. Alligevel tak for de nye tal og korrektion. Der findes åbenbart mange anakronister i Europa og USA. Mente ellers, at Elivs var død!
#35 Pryds – start bare med at tælle brugerne på Viaretro, en massiv overvægt af anakronsiter… :)
Så langt kan jeg jo ikke tælle :-)
Jeg ved ikke hvad i alverden jeg skulle “på parkeringspladserne i Palo Alto i hjertet af Silicon Valley”. Eller hvad det siger om Rolls Royce, at Palo Altoanere IKKE kører i dem? Hvis de havde ret, så ville Coca Cola være en mægtig populær drik, Gud forbyde det.
Der er en grund til, at jeg ikke har nævnt RR af i dag med et ord: Det er noget andet.
Og hvad er der egentligt galt med anakronismer?
Lars T.M. du har kørt din RR i nogle år efterhånden, kan du ikke fortælle lidt om drift omkostninger fra det virkelige liv? Hvis den da ellers bliver brugt ??
Jeg ved ikke hvad en RR er eller kan betegnes som – jeg vil bare gerne have en og bruge den.
I min hverdag ville det betyde at der tit ville være en stak unger med og andre gange at jeg ville have Vincenzo på bagsædet :)
Erik
Jep, men kun hvis du sidder ved siden af, husker du nok. Det var reglen :-) Men hvem skal så køre?
Jeg melder mig frivilligt til at være chauffør!
Du Jewer? Det er jo ikke en Alfa der skal “tæskes” igennem svingene. Det skal foregå i et adstadigt tempo. Så roligt, at asken ikke falder af cigarerne. Whiskyen må ikke skvulpe i glassene. Faktisk må vi jo ikke kunne mærke at vi kører. Jeg tror vi skal sadle om til Julle. Det er sikkert sjovere :-)
Jeg kører altid pænt……….
#43 LOL :-D
# 39 Jensby. Mit (vores – har den sammen med en god ven) har været meget smertefri. Vi har på 9 år kun ofret et moderne laderelæ til UDS 30…og så ellers kun olier og filter. Nu er en af gaskugler vist stået af, så nu skal vi ofre nyt her – mener de koster knapt 150 GBP og så ellers en større opgave med at lufte systemet ud.
Nu er det en meget jomfruelig bil, som kun havde kørt 75.000 da vi købte den for 9 år siden. Tror den står på 86.000 nu, så det er ikke meget den har været brugt. Da vi købte den, fik den der helt store service og vi ordnede nogle småting.
Stumperne er prissat meget forskelligt. En udstødning koster ikke alverden, til gengæld gav vi kr. 5.000 pr. støddæmper…
Drømmen om at købe en billig en og så holde den kørende er grænsende til økonomisk selvmord, eller også skal man have en afslappet holdning til husholdningsbudgettet. Vi bruge 2 år på at finde den rigtige og vi så vel på 10 biler. Der er rigtig mange misligholdte ådsler, som er blevet frisket på med en gang lak….det tror jeg kan blive et meget dyrt bekendskab. De fine biler koster desværre også en del mere end standarden, men jeg bilder mig ind at det betaler sig i længden.
Så med mindre man skruer selv og sætter pris på bilens kvaliteter, så skal man styre langt udenom :)
#45. Der er noget jeg ikke forstår? Først skriver du, at der på 9 år kun er ofret et relæ til 30 US Dollars og ellers kun normal olie- og filterskift. Længere nede i teksten får vi at vide at I har givet 5.000,- pr. støddæmper. Hvad er rigtigt?
# 38 Der er ikke noget galt med anakronismer eller anakronister, tilhører jo selv racen. Hvad du skulle der? Du kunne jo f.eks. kikke efter lange stænger og klassiske biler.
#46 Jewe. Begge dele er korrekt. Det “store service” da vi købre den indebar et par støddæmpere, som vi synes var slappe. Men det var ogås den eneste større udskivning – ellers var det rep.sæt til bremser og bremseslanger.
Men efter den kom på plader, har problemerne været overskuelige
# 45 Lars T Madsen, jeg er helt enig i, at det gælder om at finde det bedste eksemplar. Tiden og indsatsen i eftersøgningen er givet godt ud. Man kan let blive blændet af det gode tilbud (og sin egen utålmodighed) – som snart kan vise sig, at blive et permanent mareridt i en evig strøm af udgifter. Den læresætning burde flyttes om i kommentaren for det at købe en klassikere, som en af grundreglerne.
#49 Pryds. Vi startede også ud med, ” kan man køre åben Rolls for de penge…” Og endte et andet sted :) Turen til endemålet gik via Wales, Madrid, Sverige, Arizona, Fyn, Tyskland og vi endte i Schweiz. Bilen så trist ud i lakken, men da vi så undervognen og interiør, var vi solgte, selvom det var svært at slippe de ekstra penge, når også skulle omlakeres.
Jeg har været igennem totalrestaureringer, men efter jeg kom til at skrue på en jomfrueligt og velpasset bil, så kunne jeg ikke drømme om at begynde at rode i en sur æske igen…
#48. Aahhh…på den måde. Så er jeg med. Takker for svaret:>)