Hvis man vil handle klassiker, så er Fredericia Danmarks hovedstad mens Bilmesse og Brugtmarked står på. Her kommer en frisk reportage fra hovedstaden:
Hvis man bare vil kigge, så har messen i Fredericia efterhånden en del konkurrence fra store biltræf rundt om i landet. Flere af disse tiltrækker efterhånden over 500 klassikere per gang, og mange bilentusiaster benytter dem som en anledning til at rejse til i egen klassiker og det er bestemt også festligt både at være med til og at se på. Men for disse egentlige træf er sæsonen for mange entusiaster ved at være slut, så oktobermessen tiltrækker ikke så underligt masser af husarer, der bare er med på en kigger.
Hvis man så ovenikøbet vil handle bil, så er der stadig ingen, der når messen i det sydjyske til sokkeholderne.
Man kunne som sædvanligt også købe ufatteligt mege andet end biler.
Jeg talte ikke efter, men arrangørerne oplyste, at der var over 300 biler til salg på årets messe, og det er altså mange. Omvendt kan man så sige, at de ikke er lige interessante allesammen – og jeg vil tro, at flere end normalt indtog den holdning. Messens tema i år var nemlig “Morgendagens Klassikere”, og det optog en hel del gulvplads – for ikke at sige spalteplads i messeavisen. Fra talrige diskussioner på ViaRETRO ved jeg, at det er en umulig diskussion at nå til enighed i, og det glædede mig egentligt, at messen havde taget det op. Formålet kan næppe have været at nå til enighed som sådan, men hvis bare vi alle tænker lidt over det frem for blot at stå stålfast på vores sædvanlige synspunkter, så kunne man jo risikere at blive lidt klogere. Eller bare mere tolerant.
Muligvis det mest umage par på messen: En Civic CRX (andengenerations) og en Sunbeam Alpine. “Morgendagens Klassiker” og “den gamle Brigade” side om side. Sådan skal det være.
Min automatreaktion ved synet af en metalblå Peugeot 106 var selvfølgelig, at den da var alt for ny til at være hér. Den var fra 1999. AAALT for ny. Men – det var en 106 GTI. Den var flot. Den havde gået 120.000. Og tilhører jo så i øvrigt en generation af biler, der burde kunne køre fire gange mere end det endnu. Og den kostede 30.000. Hmmm.
Den fik i hvert fald MIG til at tænke over det med Morgendagens Klassikere. Som jeg jo ellers mente var et emne, som jeg har rimeligt godt greb om. Desuagtet at nogle læsere mener, at jeg med købet af min Daihatsu Charade fra 1986 har demonstreret det absolut modsatte. ..aha, dét ser vi jo netop sagen i en nøddeskal! Så jo, idéen med temaet var god nok. Og jeg kan da lige berette, at min lille røde Charade fik mange positive ord med på vejen – dog ikke fra de ViaRETRO-læsere,som jeg talte med (I ved selv hvem I er!).
Et af de HELT store tilløbsstykker på messen var den eneste anden Daihatsu udover min: Angiveligt var denne Max den første Daihatsu i Danmark og med bare 500 kilometer på tælleren. Mærket kommer RIGTIGT stærkt nu, det tror jeg helt bestemt.
Men indrømmet, nogle af bilerne på messen krævede en del tolerance i forhold til klassikerbegrebet. Og de behøvede såmænd slet ikke at stå på Morgendagens Klassiker-området for at rejse spørgsmål. Hist og her stod der nogle halvnye autocampere, som jeg ikke rigtigt værdigede et blik og derfor dybest slet heller ikke ved om de faktisk var store klassikere med Idi Amin eller Rod Stewart på ejerlisten. Men hey, andre forstår måske heller ikke min efterhånden stærke kærlighed til Ford Econoline Club Wagon Chateau med lummer gardinføring i brun-beige nuancer, og så er vi nok lige gode om det.
Det bliver næsten ikke mere klassisk. Til gengæld var det også en af messens dyreste biler.
Så længe det er originalt, så forstår jeg det dog: Opel, et bilmærke der igennem årtier er blevet hærget og raseret af modifikationsfolket, brillerede med tre absolut pragtfulde eksempler på biler, der stod nogenlunde som de forlod fabrikken. En Opel GT, en Opel Rekord Sprint Coupé og en Manta B Combi Coupé, og de var vanvittigt flotte alle tre. Den hvide Manta stod til 49.000, og jeg husker svagt det samlede villakvarters beundring, da genboen fik sådan én midt i firserne. Også GT’en var til salg, og det i øvrigt til den højeste pris jeg har set nogensinde for modellen: 149.800 kroner, men det lignede den sådan set også, så det er der ikke meget at sige til. Rekord Coupéen mindede mig derimod mest om, hvor meget jeg gerne vil have en Commodore (fordi jeg er sådan sekscylindermand-agtig) Coupé, men uanset cylindertallet så er faconen en ganske pragtfuld rammeløs coupé, 100% klassiker, endda helt ned til trærattet og chromdetaljerne. Den stod på klubstandområdet, hvor Opelklubben også brillerede med en campingvogn, der næsten slog Klub ViaRETROs vogn i synlighed.
En vanvittigt lækker rammeløs coupé.
Der var igen ifølge arrangørerne over 30 klusstande også, og briterne gjorde det bedst, synes jeg: Jaguar havde samlet et lækkert potpourri af biler, men er jo altså også et mærke, der har noget kulturarv at gribe i. Morgendagens Jaguarklassiker havde jeg faktisk gerne set indtage en mere prominent plads – for her er der jo også noget at diskutere. I Lanciaklubbens tilfælde var jeg derimod gerne fri for den slags, og den nyeste Lancia på messen (en Thema stationcar, der stod i salgshallen) krævede kun et kort blik, før øjet havde fået rustbobler nok for den weekend. Fulvia eller Flavia Coupéerne var derimod ikke til salg, men hvor er det dog pragtfulde vogne begge to.
For 114.800 kroner…
…får man meget hjelm.
Apropos bobler, så var der en del rundt omkring på denne messe: Den Chevrolet (jeg husker ikke modellen, den lignede en Citation og det var en 2,8 V6), der var annonceret som “så bliver det ikke billigere at køre amerikanerbil”, havde for eksempel godt med bobler. Og jeg ved alt for godt, at til mindre end normalpris får man som regel mere end normalbobler med. Men nogle bilmodeller ville jeg slet ikke turde røre med bobler på – Jaguar XJ6 er en af dem, og så er prisen ligegyldig. Én på messen havde passende nok ingen pris – men som sagt bobler. BMW E9 Coupé er en anden, og det blå meget trætte eksemplar til 159.000 kroner var heller ikke noget for mig.
Pudsigt nok var der også en BMW 633 CSi, der efter sigende havde tilhørt familien Karmann, men de havde ikke passet så godt på den som man måske kunne tro karosserifolk ville. 165.000 for den? Måske undervurderer jeg værdien af de hæderkronede tidligere ejere. Til gengæld ved jeg, at der er mere modige bilkøbere derude end mig, så held og lykke med projekterne, også de kørende af dem.
Men selvfølgelig er det ikke let, det med værdi: Salgsskiltet herunder siger det med al tydelighed.
Til gengæld er det med originalitet let: En bil står enten som original eller også gør den ikke. Der var som sædvanligt mange af begge slags, og mit standpunkt er som altid, at jeg foretrækker en klassisk bil original. Jeg smed et billede af nedenstående Porsche 911 på Facebook med spørgsmålet “Det her var engang en Porsche 911 fra 1972. Nu er det… ?”. Det var faktisk ikke nedladende ment. Med udgangspunkt i min personlige holdning er det klart, at det ikke er min smag, men jeg ville gerne prøve at forstå hvad den bastard er i dag. Der kom ikke noget klart svar. Men den var i hvert fald til salg.
Min favoritbil på messen har jeg lidt svært ved at udpege denne gang: Jeg ville jo gerne kunne være med i den med “Morgendagens Klassikere”, men det virker lidt skørt at udpege min egen gamle Honda CRX, som jeg solgte for tre uger siden og som nu stod udstillet ved siden af min Daihatsu. Jeg havde selv inviteret den nye ejer til at udstille bilen jævnfør messens tema, men havde ikke regnet med, at han ville sætte et “byd!”-skilt i forruden!
Jeg kiggede længe på en Porsche 944 fra 1983, der for så vidt kunne passe i temaet og som til 75.000 virkede fornuftig – men det er bare en model, der taler mere til min hjerne end til mit hjerte.
Så nydelig ud, denne 1983’er.
Så lad mig i stedet pege på en anden model, som jeg faktisk har ejet en næsten tilsvarende af før: Fiat 124 Coupé, her dog en 1971 “BC”-variant. Orange, ligesom min. Toliters, ligesom min. Men pænere end min (der var efterfølgeren “CC”). Forhandleren Sportklassisk havde den til salg for 79.000, og jeg husker tydeligt hvilket kraftoverskud den toliters twincammotor har og hvordan bilen i langt de fleste henseender matcher Alfa Romeos berømte Bertone-coupé til mindre end den halve pris. En 124 coupé er en skøn vogn, og orange bliver bare ikke bedre – det er den herunder:
Min gamle 124 havde også upassende fælge ved købet – det fortjener modellen ikke.
Fælgene må kunne sælges til højestbydende og så findes der masser af passende Cromodorafælge i stedet – men så har man også en lækker klassisk halvfjerdserbil.
Som jeg udmærket ved, at mange traditionalister stadig synes er alt for ny, alt for kedelig, alt for almindelig. Men sådan er der så meget – og det var der endnu en gang på Fredericiamessen. Se selv med herunder – og kommentér gerne, hvis I var der og så noget, jeg har overset:
PS: Jeg var da forresten selv en af sælgerne på messen, og jeg kan rapportere, at jeg efterlod bilen dernede. Solgt allerede om lørdagen – og dermed mener jeg at jeg HAR påvist min pointe om at Daihatsu Charade (måske endda særligt modellen TS Daimatic som min) fra 1986 er en eftertragtet vare.
Den røde bi turbo, hvad var prise på den ?
Jeg ser altid frem til messen både om foråret og efteråret.. Hvert år er jeg dog lettere skuffet og i år var ingen undtagelse.. For meget kræmmermarked og en snigende tendens med alt for mange amerikaner muskelbiler..
Personligt mener jeg også det er kedeligt med de biler som måske bare er fundet på mobile og sat til salg med lidt profit for øje – jeg mangler historien!
Mvh
Den mandags gnavne :-)
Tusind tak for en super gennemgang af weekendens messe!
Jeg var der også, men ved at kigge på billederne, kan jeg se, at der er mange ting, jeg ikke har noteret mig. Måske er det, at det er forskellige ting, vi går efter. Når jeg finder noget interessant og så kigger på prisen, og sammenligner med, hvad jeg ellers kan bruge pengene til, nøjes jeg med at komme hjem med oliefiltre, rustfri skruer og små dimser til klassiskeren (-ne) derhjemme. Og på Fredericia kan vi – stadig – hitte rigtig meget…
Den boblende Thema SW der omtales er såmænd spændende nok. Der er kun bygget 14 stk. af lige netop den udgave. Håber dælme den bliver renoveret.
Dai-hat-so ´en blev solgt hørte jeg….. tillykke med det….
Man skulle tro den var købt til formålet ;-)
Hvorfor opdager jeg altid de der udstillinger bagefter ???
Sjovt nok er jeg også lige faldet for en Fiat 124 Sport Coupé, men den oprindelige aftapning, fin lille kvik bil. Meget gerne i orange eller tidstypisk pastelfarve.
I 1975 havde jeg fornøjelsen af, at køre i sådan en engang imellem til gymnasiet, hvilket vakte behagelig opmærksomhed :-)
Så er der også lige den mørkegrå Lancia Coupé, faktisk også nogle fine linier. Gad vide hvordan sådan én kører, og hvad kostede den?
Maseratien stod til 44.900 og Flavia Coupéen til 178.500
De er så også i hver sin ende af “i stand” spektret.
Tak for en god reportage Claus, der er meget du har fanget som jeg har overset. Jeg var ret betaget af en Mercedes 190 2,3 med 126000 km. Den kunne jeg godt få solgt ind på hjemmefronten også.
Sjovt at læse en reportage fra et arrangement, hvor man selv har været til stede. I lighed med Anders (tak for snakken i øvrigt) havde jeg misset meget, af det der nævnes i artiklen, men de to Opel’er, GT’en og Sprinten faldt jeg også over/for. Især Sprinten må være lidt af en sjældenhed, med sine originale ekstralygter og 2 x dobbeltkarburator. Den bil jeg helst havde taget med hjem var imidlertid den grå Flavia Coupé til 178.500. Iflg. sælger renoveret omkring 2000 af en en Lanciamekaniker og næsten ikke kørt siden. Det var bare superfint kram, dørenes lukkelydhed er aldrig hørt bedre! “Heldigvis” kunne jeg ikke være i den, er man over 185 cm er det no-go. Men hold nu …., hvor er det en fed vogn!
@H.P Thygesen: I følge skiltet på billedet stod den til 44.900 kr. uden afgift.
@Ebberfeld: En bil kan ALTID sælges, det er et spørgsmål om prisen!
Så for at vurdere, om din Hatteso var en eftertragtet vare eller ej (hvilket jeg allerede kender svaret på), så må vi jo lige kende din købspris, dine omkostninger til istandsættelse, og din reelle salgspris.
Men stadigvæk, hvis f.eks. en Fiat Seicento bliver solgt på en halv time, fordi den sælges til tæt på skrotpris, så er det altså ikke ensbetydende med, at den pludselig er blevet en klassiker eller en eftertragtet vare… Den har bare været billig nok!!!
@Jewer: Var det din gamle 3.0 LX?
@Jacob B : Jøps, det var min – og Danieles og Anders’ gamle :>)
Tak for en hyggelig weekend i Fredericia, hvor jeg var på Jaguar standen begge dage. Og tak for snakken med flere a jer…
Claus, halvdelen af Jaguar bilerne på standen var fremtidens klassikere (?), XJS, 2 x XKR og XJ40 fra senfirserne og 90erne, så de var godt repræsenteret. De blev dog i stor stil overset, da de andre: SS100, C-type og 2 x E-type trak mere opmærksomhed. Og det har de så også gjort for dig? Rigtige klassikere er bedre end fremtidens klassikere, og så ikke et ord mere om Daihatsu…
God reportage fra Fredericia, som mange andre har jeg overset meget af det du har fået med.
På parkeringspladsen udenfor så jeg et eksempel på hvorfor vi skal passe på med at lefle for meget for youngtimere på ViaRETRO.
Det er altså et andet publikum…
…grisebasser…
Jacob og Anders
så I måske, hvem som var sælger af Maseratien ?
Nu var det rent faktisk 40. Bilmesse & Brugtmarked der blev afholdt i Fredericia på 20 år ;)
Man kan argumentere om Jettaen, der med sine grisebasser på taget trak en masse opmærksomhed, er køn – men dens deltagelse i Carbage Run, synes jeg siger noget om den kærlighed ejeren trods alt tillægger bilen.
Det er typisk biltosser der tager afsted – folk, der ikke er bange for at sætte sin lid til en ældre bil der har set lidt af hvert – eller skulle tilliden blive brudt, egne evner til at få bilen videre.
3.000 km på 5 dage er noget, som enkelte ejere af nyere vogne ville synes var uoverskueligt – så at have modet til at tage turen i en ældre Jetta 1.6 diesel, synes jeg er ærværdigt.
Slutteligt må jeg erkende, at det var mig der tog beslutningen om at trække den ind på specialbilparkeringen – ikke udfra at man har skamferet en Jetta, men fordi man har haft den dedikation det kræver at deltage i Carbage Run. Og alt andet lige, har den øjensynligt været grundlag for debat, hvilket jo ikke er så ringe endda.
H.P., ikke mere ævl om den Maserati: Alle de oplysninger du efterspørger er her på billedet- ring, køb (byt), lav artikel sammen med mig. AT sætte i gang NU!
https://viaretro.dk/wp-content/uploads/2015/10/Fredericiamesse_oktober2015-22-1024×683.jpg
Jacob B, når en bil står på messen, så er det salgsprisen der er interessant – ikke mine eller dine mellemregninger, der er helt ligegyldige i den sammenhæng. Og selvfølge er prisen ikke mange hundrede tusinde kroner for en Charade. Men det er jo ligemeget, hvis ingen vil HAVE den. Det ville de så – endda en forhandler, en kender, en insider, en “in the know”. Jojo, indrøm det bare, jeg fik ret!
Ole JAGmann, den viste bil fra parkeringspladsen er ikke repræsentativ for “youngtimere”, for den tilhører en subkultur af den art – en (af)art, som jeg engang selv var stærkt fascineret af. Det er jeg kommet mig over, og foretrækker nu også mine youngtimere originale. Og dem var der også.
Cawdy, jeg havde det på fornemmelsen, for jeg synes faktisk jeg er kommet der i mere end ti år efterhånden. Men i pressemeddelelsen stod “Bilmesse & Brugtmarked skriver historie, da det er 20. gang messen gennemføres”, og det tog jeg råt for usødet.
Søren W, det kan jeg da godt se af mine billeder nu: XKR er en “morgendagens klassiker”. XJS ER allerede en klassiker, ikke?
@H.P Thygesen: Jeg kan tyde det ene tlf-nummer til 51 19 52 75 til sælger… Håber du kan bruge det.
H.P., når du har købt så ringer du på 61606067, så laver vi en historie.
Takker alle for jeres infos, men 1989 er (i min optik dog for meget youngtimer) sorry
Det er jo noget sjovt noget, men en 1989 Maserati går helt klart hurtigere fra youngtimer til klassiker end en 1986 Daihatsu Charade.
Sjovt at en Maserati hurtigere bliver en klassiker end en Daihatsu, bum bum…?
Ja, der er jo ellers næsten ingen forskel.
Ole JAGmann, jeg prøvede bare at berolige H.P. med at sådan en Maserati hurtigt kommer ud af youngtimerkategorien og over i “sturerene klassikere”-kategorien. Den er der ikke endnu, men jeg tror roligt han kan købe Biturbo nu.
Man kan selvfølgelig også sige, at med en Biturbo er der mange andre ting at bekymre sig om.
En 1989 Maserati forgår nok også hurtigere end en 1986 D……. ?
Det så bestemt sådan ud, Søren W.
Men jeg må indrømme, at jeg tænkte noget over, hvorfor sælger ikke lige havde poleret den Biturbo (i de sidste par år). Den kunne have præsenteret sig meget, meget bedre.
Poleret? Jeg tror derimod det er et ladefund der ved en katastrofal misforståelse er blevet vasket.
Jeg stak hovedet ind i den og den lugtede meget som et hengemt ladefund, jeg tror ikke den har kørt i mange år.
Jeg var i øvrigt skuffet over at den ikke havde læder…
Maseratien altså ;-)
God aften
Jeg var der ikke…tog en anden messe i provinsen
Sgu´ nogen være interesseret i en rapport kan den følge andetsteds. I får et par billeder at sove på og links… https://viaretro.dk/2013/02/den-amerikanske-italiener-cadillac-nart-zagato/
Og bilerne var til salg…
Drøm stort…og sødt
Maseratien mener jeg også var med på messen sidste år, så et helt ægte ladefund var den i hvert fald ikke, uanset lugten.
Ahrgh merde … forkerte billeder – provinsen
og ladefund – hva´ er et ægte ladefund egentlig?
faldt over det her forleden…
længere oppe fandt jeg den her…ikke ladefund, men den lugter…
Et helved at få ned men –
Drøm småt og godt