Verdenspremiere: Et tysk firma bygger en moderne BMW 1 om til – hmm, lad os kalde det en genfortolkning af BMW 2002.
På Retro Classics i Stuttgart var jeg vidne til en vaskeægte verdenspremiere. Selvom jeg helst været fri. Det handler nemlig om bilen herunder:
Som det fremgår ligner den svagt en god klassisk BMW 2002 – dog i den sjældne cabrioletudgave, hvorfor den mangler den karakteristiske elegante taglinie og C-stolpedetalje med Hofmeisterknækket. I mine øjne er det dog ligegyldigt, da den også mangler al anden elegance fra 2002-designet. Paradoksalt nok ender den derfor med en slags non-elegant harmoni alligevel. Havde den haft tag ville den være endt endnu mere kluntet, tror jeg, så kompromisset med badekar-looket kan nok ikke blive meget bedre.
Jeg troede ikke mine egne øjne, da den pludselig stod foran mig: Bilernes svar på en transvestit.
Udover det rent tekniske i, at det er en BMW 1-serie iklædt et nyt karosseri af kulfiber, så kunne man stille det mere grundlæggende spørgsmål: Hvad er det egentlig?
Ja, firmaet bag kalder det en ny biltype, nemlig en “everytimer”. Ordet er ligeså kluntet som bilen, men er jo tydeligvis et noller ordspil baseret på det meget brugte begreb “youngtimer”, altså biler, der er yngre end “oldtimers” – og så netop dét ord, der svarer til det de fleste andre kalder klassiske biler. Idéen med en “everytimer” skulle være at få det bedste fra begge verdener, nemlig teknikken fra en moderne bil og charmen fra en klassisk. De skriver selv at en moderne bil er efficient og god, mens en klassisk bil vækker følelser og erindringer om forgangne tider. Pointen med en everytimer skulle være, at man så kunne køre i den hele tiden og deraf navnet.
Indtrækket er pænt, men så er det vel også sagt?
Jeg kan ligeså godt indrømme, at jeg finder idéen ret pervers: Og pænt gøre opmærksom på, at man jo netop ikke får charmen fra en klassiker ved at køre i en ny bil, heller ikke af den her type?! Til gengæld følger der vel en pæn chance for at en lille nicheproducent får ødelagt et moderne storserieprodukts funktion.
Og hvem er i det hele taget kommet på, at en klassiker på nogen måde skulle handle om at være ligeså god at køre i en som en moderne? Jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved hele den præmis – eller bare springe direkte til min påstand om at det nærmere handler om det stik modsatte: Klassikeren SKAL da køre anderledes end en moderne hverdagsbil, for ellers er det jo ikke sjovt – men bare det samme.
Dét her, dét er sjovt: En ægte klassisk BMW 2002 der vækker erindringer og minder om en forgangen tid. Det var præcis sådan det var.
Og den her ETA, den synes jeg ikke er sjov. Til gengæld er den dyr: Knap 80.000 Euro for en basisbil og udstillingsbilen over 107.000 Euro. Man kunne altså i stedet købe sig selve den bil, der er basis for ombygningen OG en rigtig BMW 2002 ved siden af.
Det er selvfølgelig dét man skal gøre, hvis man gerne vil være nostalgisk i sin BMW. Eventuelt kan man jo få pepitaindtræk i sin nye bil, hvis man absolut vil. Det bliver den selvfølgelig ingen klassiker af, men det gør den altså heller ikke af nye kulfiberklæder.
Med de positive briller på, så er det dog tankevækkende, at det overhovedet kan lade sig gøre at flå en moderne bil og give den et nyt karosseri: Det var en genre, der langsomt uddøde med de selvbærende karosserier, men det var ofte uafhængige karrosserimagere, der gav liv til nogle af de smukkeste biler verden nogensinde har set. Genren er åbenbart ikke død endnu. Men måske er det ligesom urindustrien, der efter elektronikkens indtog lige skulle finde tilbage til, hvordan det nu var man byggede et mekanisk ur. I så fald er der da håb endnu.
Læs mere om Frankensteins Monster ETA 02 her på Everytimer.de.
Jeg synes nok jeg havde set den ét eller andet sted før, og Google kunne heldigvis hjælpe:
Jeg er ikke enig!
Retrobilerne er kommet for at blive! Fiat 500 er ikke grim at kigge på, og kører absolut bedre end stamfaderen, for blot at nævne en.
2002 var et vellykket design. Jeg ærgrer mig endnu over, at jeg ikke fik gafler mig et rustent eksemplar af touringudgaven mens tid var! Så ville jeg i sommerhalvåret kunne lade øjnene følge dens linjer i carporten, når jeg stod ved opvasken i køkkenet…
Retro 2002’eren er absolut et godt bud til os ærkekonservative æstetikere, der kan ærgre os over, at vi ikke nogensinde vil få råd til den!
For mig er det en nevertimer…
@carsten-w Vi har en moderne Fiat 500C og jeg synes også at den ser godt ud. Men den forsøger ikke at være en nøjagtig kopi. Den er en gennemdesignet moderne fortolkning af den gamle. Men den er dobbelt så stor og kører som en moderne mini bil nu kører.
Og det er vist det Claus mener. En BMW 2002, eller enhver andre klassiker, skal køre som en BMW 2002 nu gjorde den gang, det er en del af charmen. Den involvering af køreren det kræver er totalt fraværende i moderne biler med ABS, ESP, servostyring, park assist, autopilot og hvad ved jeg. Og det savner jeg her hvor vi er gået over til sommertid, og derfor er det en kæmpe oplevelse at køre den første tur i klassikeren.
I går kørte jeg første tur i Jaguaren, glæden bliver ikke mindre ad at motoren har været skilt ad. Jeg er stadig lidt høj af det…
Ved Guder!! Mine oejne…. ARRGGGGGGHHHHH……..
Den er da et nogenlunde bud på en ny-fortolkning, men som så mange andre forsøg, mangler den lige de sidste 20% …
Den var grimmere i virkeligheden!
Den bliver nok aldrig solgt, men så kan den komme på Stuttgart messen om 25 år med skiltet: en ejer, kunnen i verden, prototype, original lak kun kørt 500 km ( måske af en gammel dame), pris €325.000.
Jeg er enig med @ronald : På en-eller-anden måde er den kommet til at se bedre ud i artiklen her end den gjorde i virkeligheden.
Denne stræben efter nostalgi i vor tid er tankevækkende. Men det er jo nok en anden snak, nu er vi jo her. Den måtte jo komme på et tidspunkt der neue nul-zwei.
Men omkring nye biler er det næsten sjovere at se på de moderne blikspande, og så gætte på hvilke der vil blive lavet som retromodeller om 40-50 år. Fiat Panda? Kia Picanto? VW up? Toyota Prius? Tesla er næsten for indlysende. Eller måske bliver det retro modeller af retromodeller? Så vi kan vente på en very very new Mini. I mellemtiden kan vi jo kalde dem *-klassikere
Nydelig. Minder en del om Audi 80 cabriolet. Rolige linjer som en firepersoners cabriolet skal have. Men Audi er jo ikke populær på Viaretro.
Jeg er ikke så skræmt af idéen bare det gøres ordentligt.
I dette tilfælde er jeg mere skræmt af mænd i lederhosen.
Denne hér er der mere stil over – en nyfortolkning og opsamling af italienske sportvogns designs bygget på Alfa Romeo komponenter i aluminium karosseri.
Den ville jeg gerne give 107.000 euro for.
Det er BMW til gengæld og fortolkningen af en NSU Prinz var da ganske vellykket i 2002´eren.
Der hvor jeg syntes det går galt i designet på BMW´s ETA02 er ved A-stolpen. Den originale A-stolpe i 2002 er pænt rejst med luftighed og plads omkring sig. Ved den moderne BMW ETA02 anstrenger og strækkes A-stolpen sig langt indover både fører og passager og jeg syntes at balancepunktet er i uoverensstemmelse med resten af designet. Forruden er i øvrigt møg besværlige at rengøre indefra på grund af designet.
A-stolpen signalere mere fart og aerodynamik. Men det syntes jeg ikke nødvendigvis at resten af køretøjet gør.
Med fare for at lyde som en sur gammel mand må jeg indrømme, at jeg er træt af retrodesign. Der er noget grundlæggende latterligt i, at store dele af dagens design nasser på mere end 50 år gamle forbilleder. Det kan da ikke være rigtigt, at man ikke i 2018 kan lave en smuk bil?
Jo, Fiat 500 er da meget sjov, VW Beetle er da meget sjov, Mini’en er da meget sjov, Ford Mustang er da meget sjov, bimmeren herover er da også meget sjov, men hvad skal det til? Tænk engang, hvis Ford i 1968 havde kigget 50 år bagud og lavet en retro-Ford T. Man ville dengang have troet, at de var gået fra forstanden. Ikke desto mindre er det tendensen nu. Det værste eksempel kommer desværre fra mit eget mærke, Fiat: 124 Spider nasser skamløst på Tom Tjaardas fantastiske 1966-design, men Fiat evner ikke engang at lave en bil til det selv, så de er nødt til at klistre det på en Mazda, hvorefter de iøvrigt tager en horribel pris for køretøjet. Jeg synes det er latterligt. Jeg vil have den ægte vare. Lav et ordentligt og langtidsholdbart design og giv os fremtidens klassikere i stedet for de forlorne opkog af fordums storhed.
Hørt, @martin-lindoe-westergaard ! Du lyder overhovedet ikke som en sur gammel mand :-)
Med den argumentation skulle Citroen ID 19 jo have forhindret udviklingen af de ellers her så populære brune Taunus etc. fra 20 år senere.
Nej Citroën ID19 forhindrede at Citroën byggede brune Taunuser, Ford var Ford…
@gorm-r-pedersen , jeg er enig med dig i, at BMW 2002 er en fortolkning, men oplægget er ikke NSU Prinz 4.
Prinz 4 var sammen med flere andre europæiske biler fra 60’ernes første halvdel – herunder BMW 1500 “Neue Klasse” – inspireret af Chevrolet Corvair fra 1959. BMW 02-serien var jo afledt af 1500-modellen.
Vi har tidligere skrevet om Corvair’en herinde på ViaRETRO i bl.a. https://viaretro.dk/2017/12/loerdags-matine-nr-175/
Jeg forstår ikke den med DS, der skulle have forhindret Ford Taunus, @gorm-r-pedersen ?
Karosserikunsten er absolut ikke død, uanset pøblens almindeligt gældende holdning, at kun den fabriksudspyede standardvare er det eneste saliggørende og lovgivningens vedholdende kamp for at begrænse kreativitet og innovation fra andet end allerede kapital- og resourcestærke aktører.
Denne ombyggede BMW er da væsentligt kønnere, end dens udgangspunkt, den pukkelryggede 1-serie.
Forlygterne undtaget, for de er forfærdelige på ETA’en.
Er interiøret klassisk nok, kan den sagtens give en behagelig opholdsoplevelse, som i mine øjne er det stærkeste kort for klassikere.
Hvis man nu synes at 60’er design er det smukkeste og at moderne drivlinje og teknologi er mere intelligent end Lucas fra 1964…, så giver det mening.
Touché, det er vel snarere en BMW 2-serie cabriolet, de har bygget om, der allerede har forstærkningerne i bunden. Som Claus foreslår, vil jeg tage sådan en i stedet sammen med en original 02’er.
Jeg hælder mest til, at karrosserikunsten er død i gammeldags forstand, hvor jeg her tænker på, at de gamle italienske designhuse i dag stort set er døde. Til gengæld har de store producenter (OEM’erne) i dag alle store designafdelinger i al almindelighed og i særdeleshed BMW, der sender det ene koncept ud efter det andet. Ikke alle lige vellykkede, men flere af dem, er da ikke ligefrem retro.
Selvom konceptbilen nedenfor er lavet som en hyldest til den gamle 328, er der vel ikke mere retro over den end, at “stængerne” kan stikkes udover nedskæringen i siden.
Selv med en dør i, tænker jeg egentlig, at der kunne blive en meget fed lille roadster ud af den i produktionsudgave …