Engang syntes jeg at Toyota Corolla var verdens kedeligste bil. I dag vil jeg gerne have een.
I hvert fald visse varianter. Men lad mig starte med begyndelsen: Det med verdens kedeligste startede nok med, at min ex-svigerfar havde een. Selvom det er mange, mange, mange herrens år siden, så var hans Corolla alligevel syvende generation af modellen. Og ja, jeg vil gerne fastholde, at netop dén faktisk var sindssygt kedelig: Hans var sølvgrå, en spagt motoriseret sedan købt brugt og der var ingen rigtigt formildende omstændigheder ved den overhovedet. Lige bortset fra, at den ikke var en Lada ligesom hans forrige bil. Men det kan Corollaen jo ikke rigtigt tage æren for.
Det var eksakt sådan een her han havde – og nøøøj, jeg syntes den var kedelig. Ja, det synes jeg faktisk stadig.
Den kan derimod tage æren for at være en af verdens mest producerede bilmodeller overhovedet. Så min ex-svigerfar var altså langt fra den eneste. her skal man lige tage in mente, at “Corolla” er mange forskellige biler, så statistikken (i mine kritiske øjne) er meget langt fra at være så imponerende som Folkevognsboblens næsten lige så høje salgstal. Corolla blev videreudviklet undervejs, og på bedste japanske vis blev den bedre og bedre. I hvert fald i mange generationers tilfælde – jeg vil tillade mig at tvivle på at de sidste reelt er bedre, men igen: Det er skeptiske Claus der taler.
Forgængeren kunne jeg derimod godt lide: Den mindede som sedan om Volvo 760.
Første gang jeg stødte på Corolla var med den generation, hvor sedanen lignede en skrumpet Volvo 760. Som jeg jo fandt utroligt lækker, da jeg var (er!) ud af en Volvo-familie. De fleste andre vil nok kende dén generation af Corolla bedre for den i dag kult-elskede AE86 – der dog var den mindst Corollaagtige af den alle, da den blandt andet var baghjulstrukket. Dermed havde den da den var ny faktisk en lille duft af gammeldags over sig – mens den virkelige stjerne i Corollaprogrammet var samme motor i den “ægte” forhjulstrukne Corolla, GT1600. Dét var en GTI og dengang i de tidlige og midten af firserne kunne det nærmest ikke blive mere hot. Og ja, sådan een vil jeg gerne have den dag i dag – jeg nævner det bare for god ordens skyld.
Den her er for længe siden blevet en kultklassiker.
Min næste rigtige kontakt til Corolla derefter var da min nabo i Herning havde den på en måde åndelige efterfølger, en 1600 GTi “Glassback”. Ærligt talt syntes jeg dengang bare den var kedelig også (omend ikke helt så kedelig som ex-svigerfarens…), men det er sjovt som jeg senere (og dét er også allerede nogle år siden) var ude at kigge på netop sådan en Glassback som potentiel konebil. Og dét egentlig syntes, at den faktisk var blevet lidt cool. Akja: Tiderne skifter.
Men hele årsagen til denne tekst er faktisk, at der var en læser der kommenterede til torsdagens artikel om Golf-klassen og hvorvidt den kunne (burde?) have et andet navn, at klassen også kunne have heddet Corollaklassen, og læseren skriver, at den blev lanceret 8 år før. Men nej, dét mener jeg faktisk ikke den kunne hedde.
Den første Corolla kom i 1966, otte år før Golfen.
Det skyldes at de første Corollaer var meget konservative biler ret teknisk – og vel egentlig også designmæssigt. Således var de første fire generationer baghjulstrukne, selvom forhjulstrækkets fordele i de mindre biler var tydelige. Bevares, det er så paradoksalt nok dém, jeg i dag synes er mest interessante som klassikere – men det er en anden snak. Golfklassen tog navn efter Golfen, fordi dén i 1974 grundlagde den formel, som alle succesfulde biler i klassen fulgte – forhjulstræk, hatchback, to eller fire sidedøre. Basta.
En Golf-kopi, som jeg RIGTIGT gerne ville have:
Der var Corolla – ligesom alle andre japanske bilproducenter – mere søgende: Hvad vil kunderne have-tilgangen (som de så nogle gange fik lidt forkert fat i) i modsætning til Volkswagens og Giugiaros “sådan her skal den være”-bil. Den var en genistreg. Det var Corolla sjældent. Når det er sagt, så er jeg i dag kommet frem til, at der er en del varianter af Corolla som jeg hellere vil have end en Golf. Men det er måske bare mig?
God weekend
Claus Ebberfeld
ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.
Som medlem får du:
- Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
- det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
- adgang til alt på ViaRETRO
- rabat på udvalgte varer
- garanteret godt selskab på nettet og i virkelighedens fem årlige arrangementer
- samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.
Snart en youngtimer og et bud på en kommende klassiker
Tekst Michael Sehested Lund
I et stykke tid har jeg spekuleret over problematikken i, at en klassisk bil kan blive for gammel til at være rigtig sjov at køre i … Smag og behag er naturligvis forskellig, men selv er jeg af den opfattelse, at en Ford T er for gammel, bare for at give et eksempel. Men det har selvfølgelig noget at gøre med, hvad bilen skal bruges til: Skal den være anvendelig til længere ture, eller skal den bare kunne klare at køre til et lokalt træf?
For nylig var jeg kørende i min 1967 Volvo 1800S til Classic Race Viborg, hvor jeg på udturen kørte over Fyn. Det orkede jeg ikke på hjemturen, så jeg tog Molslinjen i stedet, hvor jeg – eller rettere bilen – fik en udsøgt behandling med anvist plads på passende afstand af salttågen i hækken.
Foto Michael Sehested Lund
Volvoen er i udmærket stand, motoren går godt, og alt øvrigt fungerer i det store og hele. Men den kan ikke løbe fra, at den snart runder de 60 år. Typisk for biler fra den tid er den ret lavt gearet, selv når overgearet er koblet ind. Derfor er det en blandet fornøjelse at køre den ved hurtig landevejskørsel eller på motorvej. Nogle vil sikkert sige, at jeg bare kan ændre gearingen i bagtøjet. Det er helt klart en mulighed, men det kan ikke rigtigt stå alene, for B18 motoren mangler overarm. Motoren kan selvfølgelig peppes op, men sådan kan man jo blive ved. Og hvad med bilens originalitet?
Min konklusion blev, at Volvoens og mine veje må skilles. Både den og jeg må videre …
Hvad er det så blevet til i stedet – hvilken bil afløser Volvoen … Jeg har været lidt inde på flere kandidater på det sidste, som har det tilfælles, at de alle er yngre. Jeg tror nemlig ikke, at vores hobby kommer til at overleve på lidt længere sigt, hvis vi ikke rykker frem i tiden. Den typiske klassiske bil anskaffes, fordi ejeren har haft et eller andet forhold til den i sin ungdom. Så det bliver svært med en 100 år gammel bil eller en bare lidt yngre model, for den sags skyld.
BMW 850 har været under overvejelse af flere grunde: Det er en grand tourer, som bliver veteran i år. Sidst, men ikke mindst plæderer chefredaktøren for, at alle på et tidspunkt bør eje en bil med 12 cylindre. Der er sikkert endnu flere gode grunde, men alligevel blev det ikke i denne omgang. Måske det bliver det en dag …
Indtil da, er det blevet noget helt andet, men dog stadig en BMW – nemlig en Z4 Coupé 3.0si E86 fra 2007. Med andre ord er der to år til, før den bliver en youngtimer. BMW Z4 Coupé 3.0si E86 gik i produktion i 2006 og bliver ud fra den betragtning en youngtimer i 2026. Modellen blev kun produceret fra 2006 til 2008 og er, sammenlignet med BMW Z4 Roadster E85, ret sjælden. BMW Z4 Coupé E86 fandtes også kun med 2 motorvarianter: 3.0si og i en M-udgave med motoren på 3,2 liter fra BMW M3 (E46), begge rækkeseksere. Især M-udgaven er sjælden, derefter kommer 3.0Si-udgaven med manuelt 6-trins gear. Den mest udbredte er 3.0si-udgaven med 6-trins automatgear, der også kan betjenes med paddles på rattet. Det er udgaven med automatgear, det er endt med i dette tilfælde. I alt blev der produceret 17.094 BMW Z4 Coupéer E86, hvoraf kun 4.275 var i M-udgaven – hvis den ikke allerede er en klassiker, så har den klart potentiale til at blive det!
Med under 25 indregistrerede BMW Z4 Coupéer E86 i Danmark, er der i det hele taget tale om en sjælden fugl. Tilfældigvis kender jeg to af ejerne, og den ene bil er en BMW Z4 M Coupé.
Foto Michael Sehested Lund
BMW Z4 Coupé E86 er et fantastisk, tidløst design, som indeholder detaljer, der entydigt gør bilen til en BMW. BMW Z4 Coupé E86 er baseret på BMW Z4 Roadster E85, som Anders Warming tegnede under Chris Bangle som designchef – vel det ypperste eksempel på ’flame surfacing’ formsproget. Selv synes jeg, at coupéen lige tager sig en tand bedre ud end roadsteren, og coupé-taget er et ekstra plus for karrosseristivheden. For det ikke skal være løgn, er der også lige en antydning af ’Zagato buler’ i taget.
Se videoen nedenfor, hvor Anders Warming forklarer ’flame surfacing’ og tankerne bag bilen.
BMW Z4 Coupé E86 er en fremragende repræsentant for min yndlingsbiltype: Lang køler med motoren trukket godt tilbage (tæt på at være front centralmotor), og tilsvarende med fører- og passagerpositionen rykket helt tilbage til baghjulene – en tysk genfortolkning af Jaguar E-Type!
På motorsiden er rækkesekseren, som en BMW skal være på den gode måde – kun det halve af 12 cylindre. Motoren i BMW Z4 Coupé 3.0si E86 hedder N52 og er en DOHC i letmetal med 4 ventiler per cylinder, dobbelt Vanos (som variabel faseforskydning af ventiltider på både indsugning og udstødning hedder i BMW-termer) og Valvetronic (variabelt ventilløft i stedet for gasspjæld). De to sidste ting giver motoren en fladere momentkurve. Alligevel drejer motoren villigt op til 7.000 omdr/min, før næste gear lægges ind, hvis der sættes pedal to metal. Det går ikke helt stille af, og det lyder godt.
Endnu er der ikke kørt så meget i bilen, men det – og de gode oplevelser – skal nok komme hen ad vejen, når den kommer ud på de længere ture.
Min Volvo 1800S er endnu ikke officielt sat til salg endnu, men beslutningen er truffet. 5 år varede bekendtskabet, så en keeper er den ikke for min del. Tiden må så vise, hvordan det kommer til at gå med BMW Z4 Coupé 3.0si E86, men fornemmelsen er god …
Foto Tina Winther
Ugens Grafik: En pragtfuld motor
Denne skønne 16-ventilede motor lå blandt andet i Corolla GT. Motorerne var et af de første området, hvor japanerne viste, at de faktisk godt kunne være med de europæiske bilproducenter.
Ugens Fund: 1980 Mercedes-Benz 230 CE til 51.000 kroner
Klassisk coupé fra en stor prestigeproducent. Smukke former. Rammeløse ruder. Fuldt firepersoners. I meget sikre farver, sølv og sort. Og med automatgear, der passer godt til den lidt dovne fremfærd en 230 nu engang har. Det hele til 51.000 kroner. Hvad er der lige ikke at kunne lide?
Hmm. Måske kilometertallet? 550.000 er immervæk også noget. Men måske kan man bare slå det hen med at annoncen nævner, at der følger en ekstra motor og gearkasse med. Det er altid rart.
Jeg har altid syntes rigtigt godt om coupéudgaven af W123-serien, og det er fuldt ud berettiget, når sælgeren skriver, at det er en “super brugbar veteranbil”. Han skriver også at den ikke er perfekt – men hey, så er der mindre at være bekymret om! Den her en en fin kandidat til en sommercoupé for hele familien – til en pris som en sommerferie for hele familien. Hvad med at slå to fluer med eet smæk og tage den på bilferie?
Tak for tip til Carsten Goth. Find annoncen hér: Mercedes-Benz 230 CE
Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.
Ugens Foto
Der var faktisk en fin GSA som kandidat til Ugens Fund – men den blev solgt inden udgivelsen, så vi må nøjes med et meget fransk foto.
Fedt Michael! Selvom jeg er glad for min p1800, er jeg helt med på hvad du siger! Og det er en meget værdig afløser du har fundet… 3.0si coupe er ret langt oppe af min liste over biler jeg gerne skulle nå :-)
Fedt Michael, man skal udleve sine drømme!
Men 2007 er jo en ny bil, den har hverdagsbil potentiale.
Min hverdagsbil (Renault Laguna Coupé) er kun 2 år nyere, så om 4 år er den youngtimer.
Jeg kan se paralleller: I din nyforelskelse tillader du dig at kalde den en nyfortolkning af Jaguar E-type.
Jeg forudser et ramaskrig på niveau med da jeg nyforelsket sammenlignede min Laguna Coupé med Aston Martin!
Men held og lykke med den!
Michael, tillykke med den nye bil! Den ser flot ud. Særligt med den lyse kabine.
Jeg forstår godt dine bevæggrunde for at springe til noget nyere. Det ER bare rart at kunne dreje nøglen og køre uden bekymring for det tekniske. Ja, det kan lyde kedeligt og uromantisk, når man nu kan lide gamle biler, men det kan bare noger – som de unge siger.
Tillykke med din nye bil Michael :-)
Jeg kan til 100 følge dig i, at det kan være “hårdt” at køre i en gl. klassiker, og resultater bliver jo så, at det bliver køkkenbilen der køres i i stedet.
I min dagligdag om sommeren køres der altid klassiker, gerne åben, og det er primært fra perioden 2003 til 2007, til gengæld bruges køkkenbilen kun til genbrugspladsen, trælasten og ture i sommerhuset hvor der kræves ekstra plads.
Når vi på lørdag kører på sommertur med Morgan’en bliver det også i den nyeste Morgan, selvom jeg er sikker på at min Morgan fra 1976 sagtens kunne klare turen; men det er nu rart med 5 gear m.m.
Tillykke med BMW’en Michael – de laver nogle fantastiske fremtidsbiler dernede i Sydtyskland (eller rettere i North Carolina). Men, er din Z4 ikke 7 år fra at blive youngtimer ?
Vi har haft vor Z3 i mere end fem år nu, og vi er ovenud begejstrede for dens køreegenskaber, temperament og evne til både at kunne cruise stilfærdigt og andre gange kunne agere brutalt med fin lyd og travlhed. Og bilen virker generelt meget driftssikker og byggekvaliteten høj. På mange måder en god måde at holde gammel bil, fordi den altid virker. Altså med undtagelse af når den ikke gør. Foråret har været meget udfordrende for vor Z3. Den vågnede, efter sin lange vintertur i værkstedet, op med problemer med trækkraft og tomgang. Og fordi vi har en tidlig ’97 har det ikke været let at finde testinstrument til den. Sådan noget bestilles ikke sådan lige, men kræver mange timers læsning for at vælge produkt. Og når man så får adgang er koderne ikke nødvendigvis entydige. Jeg har været gennem mange iterationer, inden det pludselig lykkedes. I mellemtiden overvejede jeg flere gange at grave bilen ned i haven. Og her er måske en af udfordringerne ved en youngtimer. Elektronik og kompliceret fejlsøgning grundet rimelig proprietær teknologi. Og en tvivlen på, om BMW havde været dygtige nok til at hjælpe – og mistanke om, at det havde kostet forfærdelig mange penge at bede dem forsøge. Jeg er kommet over det nu – men for et par måneder siden fantaserede jeg om en Caterham Seven med karburatorer og måske maksimalt elektronisk tænding. Det gør jeg stadig – men ikke lige nu – for Z3 er jo kørende – og skal nok til museum i Munchen i den kommende uge.
@Carsten Goth nu er Michaels z4 3.0 jo heller ikke en tidlig z3 som din. Meget er sket mellem din bil og hans bil. Også hvad angår måling med udstyr osv. Så det skal nok gå. Har selv en årgang 1998 Porsche 986. Her findes målere til alle ting hos mange uautoriserede værksteder over hele landet. No problem! Og samme gælder nok en “nyere” z4.
@Michael tillykke med nyanskaffelsen. Som du nok forventede, er jeg helt på linje med dig. Det er et aldeles pragtfuldt stykke vogntøj sådan en e86.
Skønne hjul den har på. De passer super flot til den. Tommel op herfra
Jeg ved godt, det er risky business at lave sammenligningen, @ole-winchman . Men jeg vover sammenligningen, fordi det er ret tydeligt, at tyskerne har ladet sig inspirere i forhold til layoutet.
Og til jer, @Henrik Kust og @Skaanning : Glæder mig, at I også kan se værdien i at have en bil, som er mere duelig til visse ting. For mit eget vedkommende, er det især i forhold til at orke at køre længere ture. Lige pt. er jeg til Le Mans Classic, hvor vi er kørt i Porsche 911, som på mange måder en glimrende bil. Men det er lige på grænsen i forhold til, hvad vi orker. Vi kan også konstatere, at det ikke havde været det store problem at være kørt i BMW’en. Vi har set flere BMW Z4 Coupéer E86, som er kørt hertil.
Z4 coupe med lækker række-6 er en virkelig lækker og flot vogn.
Kan godt være den endnu ikke er youngtimer, men den er født som klassiker.
Den har et interessant og særegent design samt en fed lyd fra suge-6’eren. Det er helt som det skal være.
Stort til lykke med den!
Alt for mange veteranbiler står stille som museumsgenstande med ganske få kørte kilometer om året – det er altid nemmere og hurtigere at tage hverdagsbilen.
Når folk spørger, hvilken klassisk bil de bør overveje, plæderer jeg altid for, at man først og fremmest køber noget, man gider køre i (med mindre målet er at fylde garagen med historie eller automotive skulpturer).
Der skal være et vist mål af enten komfort, sportslighed eller praktik, førend køretøjet får en plads og funktion i garagen.
Der er heldigvis en del klassikere, som stadig formår at være så tiltrækkende køremaskiner, at man slet ikke kan lade være med at bruge dem.
Selv har jeg set lyset i en Citroen CX (komfort og langtursduelighed), Lotus Elise (sport) og en gammel Land Rover One-Ten (praktik og trailertrækker), som alle har haft deres plads og funktion i garagen – og dermed er blevet brugt flittigt.
Mit bud er også, at klassiske biler, som udmærker sig indenfor en specifik funktion, måske kan undgå nogle af de store prisfald, man ellers ser på de gamle biler.
@ms-lund, I har også set en BMW 2002, der er kørt til Le Mans Classic fra Danmark :-)
Tillykke med bilen: Den ER virkelig flot. Og mærket – ja, det kender jeg jo noget til, og de kan godt køres i. Mange kilometer.
Michael, grunden til at din nye bil “dur” er jo, at den fra begyndelsen var en særegen bil. En entusiatbil, en bil der VILLE noget. Tilsigtet en ejer som VILLE noget. Og den slags dur altid. Men det har du nok allerede tænkt selv. 2007 eller 1977. All the same.
En bil bliver ikke automatisk fed blot fordi, den er 35 år gammel. F.eks. var en Ford Orion var en lortebil, ER en lortebil og vedbliver med at være en lortebil. Ja, undskyld min direkte facon. Din bil er fed fordi den altid har været (og er) et TILvalg af passion og et FRAvalg af almindelig fornuft som lægmand elsker det. Og den slags biler letter man på hatten for. Modsat Orion, som blev bygget for at være almindelig og ufarlig og smid-væk blandt villakvarterets konsulenter. Jo, jo, til et træf ville jeg bestemt kigge på en Orion. Men en fed bil er det bare ikke. Men din er. Enhver bil kan ikke kaldes en klassiker blot fordi, den er gammel. Helt som at en 35-årig seng fra BIVA ikke en møbel-klassiker.
Din bil råber kommende klassiker. Og derfor er der respekt. Helt som det 14-årige talent FC Barcelona køber med henblik på udvikling og kommende storhed.
Nå, nu lukker jeg!
I følge FIVA bliver en bil youngtimer, når den er 20 år, @cg . Så da modellen blev lanceret i 2006, skulle det være godt nok med 2026.
Tillykke med Z4 coupéen @michael. Sammenligningen med E-Type er da spot on. Begge er anvendelige sportsvogne med køreglæde i fokus. Jeg har én af hver, så taker af erfaring:-)
Og hyggeligt at møde dig til LMC Michael, ser frem til din beretning derfra.
Tak i lige måde, @leifburgdorfhotmail-com og ja, der kommer en beretning fra LMC.
Derfor også undskyld til jer andre med de sparsomme svar. Jeg har været til Le Mans Classic og resten af tiden, har jeg været kørende i Porsche 911 fra 1979 – bag rattet og i sædet ved siden af. Her er der også tale om en bil, der kan noget. Passagererne bliver ramt af udmattelse, men 911’eren fortsætter bare. Turen endte med at blive på omkring 3.500 km, som den tog uden at kny.
@Skaanning og @fisherking77 , I har helt ret. En bil bliver ikke en klassiker bare på grund af alder. Der skal også være noget andet, så man gider køre i den.
Jo, vi så skam en rød BMW 2002 fra Danmark holde parkeret dernede, @ce. Desværre mødte vi ikke selv ejeren, men nogle af andre fra vores lille køregruppe på 5 biler gjorde.
Jeg er helt enig, @ce . Den Corolla, GTI1600 var bare sagen. Ikke bare lammetævede den, den samtidige 8-ventilede Golf GTI med sin 4A-GE motor og det Yamaha udviklede 4-ventilede DOHC topstykke (samme motor som i AE86), men gjorde det samme med BMW 320i E30. Kom i tanke om, at jeg skrev om den i https://viaretro.dk/2018/01/weekend-matine-nr-179/ ‘En rigtig playboy – Günter Sachs’