Register

17 − 3 =

A password will be e-mailed to you.

Netop hjemkommet fra Goodwood Revival Meeting er ovenstående en klokkeklar læring, som ligger pakket pænt sammen i min læderkuffert, klar til senere brug.

Hvis du aldrig har hørt om Godwood Revival Meeting, så kan du læse verdens mest rosende reportage fra en meget tidligere udgave lige her på ViaRETRO – eksempelvis her: Glorious. Dengang var jeg kørende i min 1956 Volvo 445, og parkerede bogstaveligt talt ved indgangen vil racerbanen. Det var både praktisk, smukt og en anelse græsrodsagtigt på den autentiske måde.

Denne gang fløj jeg. Det var hurtigere, javist. Noget hurtigere, faktisk. Og det gik sådan set fint på vejen derover, da vi i forventningens glæde næsten kunne se bort fra moderne discountflyvnings grimme side. Så fik vi en 9.000 miles parabenpumpet madkasse uden rigtige instrumenter med til gengæld med seks næsten overflødige gear udleveret, fandt frem til hotellet i Brighton hvorfra vi så hver morgen kørte til racerbanen. Omringet af rigtige klassiske biler i morgentrafikken. 

Området for parkering af klassiske biler er enormt – simpelthen hen enormt: Og alle andre biler er i anden række. Eller tredie, eller nummer tre hundrede.

Og de kom ikke kun fra Storbritannien, men også fra Tyskland, Belgien, Holland, Schweiz og Frankrig. Blandt andet. Naturligvis var briterne i overvældende flertal, men til gengæld kørte de så også i endnu mere skønne biler: Bentley, Rolls-Royce, Alvis, Aston Martin en masse. I mange forskellige tilstande, men tydeligvis i stand til at køre længere distancer. Og det altså i biler, som man sjældent for ikke at sige aldrig ser på gaden herhjemme. Også meget, meget sjældent til træf, for den sags skyld. 

Jeg går ud fra, at de ankom i to forskellige biler? Men enhver Aston Martin DB fortjener jo nærmest stående ovationer.

Jeg så også en enkelt tysk Alvis, men ellers kørte turisterne generelt i biler af en anelse mindre eksotisk afstamning: Tidlige Porsche 911, VW Karmann Ghia, Mercedes pagoder og coupéer af diverse afstamninger, en hel del Morgans, mindst een Interceptor og naturligvis en hel del Jaguar E-typer. Alle blev belønnet for ulejligheden med træffets bedste parkeringspladser – det briterne kalder “forward parking”, hvilket i praksis betyder at man holder behageligt fri for pøbelens plastikmadkasser og med nem adgang til at hente sine skiftesko eller en køligere tweed eller hat, når vejret viser sig fra sin bedste side. 

Udover en invitation (som min – jeg var flov over at parkere så tæt på de fine biler), så er der ikke rigtigt nogen genvej til disse bedste parkeringspladser – altså udover at komme i en klassiker. Og det skal vel at mærke være en rigtig klassiker, chrom og det hele: Jeg tror faktisk godt jeg ville kunne snige min gamle XJ12 Serie 3 ind – men det ville jo være snyd. Helt bortset fra, at jeg har solgt den. 

Her er den Jaguar, som jeg allerhelst ville have taget med mig hjem: Ex-Jack Sears XK120, der tidligere har kørt på Goodwood. Bonhams solgte den for 1,1 millioner kroner.

Men jeg har i et interview til Jaguaria, bladet for den danske klub, netop besvaret et meget stort spørgsmål: Skal jeg have en Jaguar igen? Interviewet var før min tur til Goodwood, men i en sjælden grad af forudseenhed svarede jeg – kan jeg især efter denne weekend se – helt rigtigt. For det første var svaret selvfølgelig “ja”, det er klart – nogle læsere vil nok huske min begejstring for XJ12’eren, som jeg stadig regner for en af verdens mest formidable saloons. Men som sagt: For ny, og det var jo egentlig også min største kritik af bilen. Hvorfor jeg pegede på at min næste Jaguar skulle være en Mk2. 

Mk2’eren blev bygget fra 1959 til 1967, og rammer dermed noget nær direkte ned i smørhullet for Goodwood Revival, der arbejder med 1966 som en øvre grænse. Og derudover er det så tilfældigvis også en bil, som jeg altid har ønsket mig i min garage. Jeg var utrolig tæt på omkring 2010-2011, hvor jeg havde solgt min Fiat 124 Coupé og var på vej for at aflevere den på Sjælland for så at skulle købe en Mk2 på hjemvejen – men den blev solgt få timer inden jeg kunne komme. Så også på den måde markere en Mk2 en slags uafsluttet opgave for mig. 

En rigtig allrounder, der også kan bruge til historisk race. Og bliver det: Lige præcis denne bil er berømt for at køre virkelig meget sidelæns.

I det hele taget synes jeg også efter Goodwood, at en Jaguar Mk2 giver fantastisk god mening: Jeg er stadig lidt fascineret af idéen om en indregistreret historisk racerbil, og hvis man har dén drøm, så skal man nok passe lidt på med at besøge Goodwood. Hvis jeg nu lige nævner nummerpladen “BUY1”, så fungerer det på så mange planer i den sammenhæng. Kendere vil selvfølgelig straks indvende, at denne meget, meget kendte standardvognsracer er en Mk1, ikke en Mk2, men det har jeg også et svar på: Jeg kunne sagtens se mig selv i en Mk1 også. Jeg er med på, at en Mk2 er en bedre bil – og selvfølgelig også, at både Mk2 og Mk1 er meget, meget ringere biler end en XJ12/XJ6. Men det er jo sådan set en del af planen. 

Jaguar Land Rover Classic (der i øvrigt havde inviteret) udstillede en meget, meget flot Mk1, og sådan en kunne det altså også sagtens være.

Hvis man da kan kalde det en plan. Jeg præsenterede den sådan løseligt for min kone mens vi kiggede på nogle af de tilstedeværende Mk2’ere på Goodwood, og hun påpegede jo så forholdsvist snusfornuftigt, at det ville være mere praktisk at tage Volvoen til Goodwood igen. Og det har hun jo sådan set ret i. Jeg må nu prøve at påpege, at Jaguaren har andre fordele på det der ville blive en tur på mindst 2000 kilometer. Selve projektet med at køre dertil i klassiker kunne vi også godt blive enige om – især efter på hjemturen med fly at være blevet brutalt ramt af virkelighedens grimhed.

Til gengæld fornemmede jeg helt klart, at det i givet fald ikke vil blive vores hverken sidste eller næstsidste tur til Goodwood. 

Jaguars tidligere designschef Ian Callum fik bygget denne Mk2 til sig selv. Absolut skrækkelig i mine øjne og i dagens kontekst ikke mindst totalt Goodwood Revival-ubrugelig.

 

Der kommer meget mere fra Goodwood Revival Meeting, når vores udsendte akkrediterede reporter Michael S. Lund kommer igennem sine billedarkiver – og jeg vil prøve at supplere fra min dybt subjektive synsvinkel. 

18 kommentarer

  1. Soren W

    Undskyld, men den ex- Jack Sears XK coupé er altså en 120…
    …bortset fra det, så kan en MK2 på det kraftigste anbefales. Bortset fra styretøjet, som man skal vænne sig til, så kører den aldeles formidabelt, specielt i 3,8 versionen. Her kunne det faktisk give mening at installere en EZ powersteering, hvilket en af mine bekendte for øvrigt lige har gjort…

    Svar
  2. Claus Ebberfeld

    Helt rigtigt, @soren-w – den kæmpe fejl har jeg straks rettet!

    Jeg har hørt det med styretøjet før, ja – og hvis min kone skulle køre den, så ville det nok give mening. Jeg har ved flere lejligheder talt med folkene fra EZ, og det går vist ret godt for dem – fordi gamle mennesker og kvinder synes de her lidt ældre klassikere er for tunge i styretøjet.

    Svar
  3. Michael V8

    Komme til Goodwood I en DB6’er næste eller næste år igen….? Jo jow. Count me in… (og jeg er revnende ligeglad med eventuelle stående ovationer v ankomst did)
    Tak for dejlig situation report from over-there. kh. M

    Svar
  4. Knud Madsen

    Inden man begynder at montere tandstangsstyring på en MK2, skal man nok lige prøve at køre med det.
    Det jeg kender til det, har været med en uklædelig bumpsteer.
    Husk også, at en MK2 er slet ikke noget, der minder om XJ.
    Jeg har kørt flere hundrede tusinde km i MK2.

    Svar
  5. Klaus R

    Jeg er frisk på at køre derover næste år @claus-ebberfeld – Goodwood har stået på listen SÅ mange år, så nu må det snart være.
    Med en årgang 1963 – dog ikke specielt engelsk af herkomst – kan man vel snige sig ind på samme p-plads som dig, og din MK2.
    Måske vi ligefrem kan mønstre en ViaRetro karavane?

    Svar
  6. Søren S. Pedersen

    Sådan en XK120/140 er – efter min mening – verdens smukkeste vogn.
    Både som FHC og OTS er den perfekt, og William Lyons fortjener en plads på øverste hylde, når bildesignerne rangordner.
    Leger tit med tanken om at formøble friværdien på sådan et stykke kunst.

    Jeg er dog usikker på, hvor meget jeg ville få den den brugt, så foreløbig har jeg skubbet tanken fra mig. Men for pokker hvor er den smuk.

    Svar
  7. Claus Ebberfeld

    Hele pointen med (eventuelt) at skifte fra XJ12 til Mk2 skulle skam netop være at køre noget HELT andet, @knud-madsen: Det vil skuffe mig, hvis det var det samme. Det er også derfor jeg synes jeg skal omkring en rigtig klassisk Jaguar inden jeg hopper ned i en XJ-S V12, som jeg også synes er fantastisk.

    Det er der meget rigtigt i, @soeren-s-pedersen , men: Når man kan lide så mange forskellige biler som mig, så må jeg jo tilstå, at jeg trods alt synes der er andre kandidater end XK120 til den temmeligt ultimative titel “Verdens smukkeste vogn”. Jeg var dog også begejstret for den viste bils historie, og synes at den i det lys var et spændende og godt køb.

    Jeg fik i øvrigt frokost med Jaguars nye designchef Julian Thomson, og sjovt nok var han også totalt begejstret for en XK120 – men en modificeret een af slagsen, nemlig den herunder. Den har netop vundet Custom-klassen på Pebble Beach og er nomineret til “Bespoke Car of the Year” i Storbritannien. Jeg tror bare jeg tager en original, tak. Selvom den her en V12-motor…

    Svar
  8. Søren S. Pedersen

    Hmmm – “sjovt” at både Julian Thompson og Callum, som begge har lavet nogle rigtig fine designs har et mindre heldigt øje, når det kommer ombygning/redesign af de klassiske biler (mkII/XK120).

    En sjov detalje med Julian Thompson er, at man i Lotus Elise-dokumentaren (findes på YT) kan se ham kæmpe særdeles hårdt for, at undgå den bagerste spoiler på Elise S1, selvom vindtunneltest viste den nødvendig (bilen endte med at få en lille indstøbt spoiler).

    For et par år siden købte JT sig så en Elise S1 efter at have været uden Elise i en årrække.
    Han valgte en Elise S1 S160 – en specialudgave, hvor bagspoileren er endnu mere markant…

    Svar
  9. Klaus R

    Der var da ikke nogen der talte om gammel Volvo @claus-ebberfeld. Du omtalte helt specifikt en Jaguar Mk.ll, så det er da den vi skal følges med, ikk’?

    Svar
  10. Soren W

    @claus-ebberfeld – den her kan godt komme ind på Goodwood parking. Men det kan den du lige har købt måske også, eller taler vi youngtimer..?

    Svar
  11. AlfaHahn

    @klaus-r Hvis man kommer i en pre-66 bil (eller pre-VAT, hvad det så end er), bliver man helt automatisk ledt hen til P-området med klassiske biler via en special lane. På P-pladsen finder du mange spændende biler, jeg så f.eks. en Ferrari 250 SWB og en Aston Martin DB4 Zagato. Men det er ekstremt engelsk. Jeg vil tro, at 90% af de kørende Jaguar E-type var præsenteret på pladsen – samlet med forward parking helt oppe ved indgangen. Man bliver hurtig mæt. Mini’er blev fejret. Der var vel 150 af slagsen i alle afskygninger inkl. stretch limo og twin engine :-)

    Svar
  12. AlfaHahn

    @claus-ebberfeld Jeg fik samme tanke omkring MK1/MK2. Det må være den billigste vej til den fine Jaguar motor? Den lyder fantastisk i race-trim. Desværre udgik en med motorbrand, en hvor toppakningen røg, og en kørte videre med voldsom blålig røg. Men de lød godt medens de kørte :-) Underligt i øvrigt, at Austin A40 kunne køre lige op med Jaguaren …

    Svar
  13. Claus Ebberfeld

    @klaus-r , jeg er ikke lige sikker på at jeg når omkring en Mk2 inden Goodwood. Men bare rolig, for som @soren-w er inde på, så er også min nye bil en rigtig klassiker.

    @alfahahn , jeg mener pre-tax (ikke VAT, vel?) er 1973 og ældre. Men der var enkelte farisærer imellem, for jeg så da mindst een XJ Serie 3. Og rigtigt, området for klassikerparkering er enormt, simpelthen – jeg så det mest morgen og aften, men det var en udflugt værd i sig selv.

    Den viste Jaguar-racer, Grant Williams’ BUY1, vandt andet heat af St Mary’s Trophy, så de kan skam godt. Men jeg må indrømme, at sådan en Jaguar nok ikke vil være helt så velegnet til de små danske racerbaner.

    Svar
  14. Skaanning

    @claus-ebberfeld du nævner i forbifarten en XJS 12 cyl. Og, ja, sådan en er da LIGE dig!

    Jeg er ikke så godt inde i XJS, men jeg ved at både serie 1 og de senere HE-modeller kunne leveres i både brun-metal og opkast-grøn. Begge er labre og rammer tidsånden fra dengang helt perfekt.
    Selv om en køretur fra mit hjem til København nok vil koste 2000,- tur/retur, ville jeg gerne smide penge efter en XJS.
    Sådan en skal du købe!

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.