Register

fifteen + 5 =

A password will be e-mailed to you.

Tesla Cybertruck inspireret af Penthouse 1978

Ikke at Penthouse egentlig behøver nogen blåstempling – men det har Elon Musk nu givet dem. Endda retro-udgaverne af det kendte mandeblad. 

Altså ikke sådan officielt. Men det skete ikke desto mindre indirekte, da han i ugens løb præsenterede den nye Tesla Cybertruck. I parentes bemærket er det en absolut rædsel, men nu giver det mere mening: Han har simpelthen kigget af. Nærmere bestemt fra side 141 i Penthouse Oktober 1978 – se herunder:

Oktobernummeret 1978 havde en glimrende artikel om fremtidens biler anno 2001. Det er Teslaen bagerst.

Her vil jeg lige påpege, at mange af disse herreblade jo faktisk har meget godt læsestof. Min teori har altid været, at det er for at give kunderne et alibi for at købe dem: “Åhja, damerne i midten – jo, jeg har bemærket dem. Men altså, jeg køber Penthouse/Playboy/Hustler for de fremragende artikler”. Det er bare en løs teori, selvfølgelig, men hvad jeg ved egentlig om det – jeg har jo selv købt dem for artiklerne, ikke sandt.

For nemheds skyld er her en direkte sammenligning.

Nogle år senere sker der selvfølgelig noget med bladene. Nogle af artiklerne bliver uaktuelle. Og det samme gør nogle af damerne faktisk, interessant nok. Men bladene er der endnu, og lever et antikvarisk liv, og jeg synes godt jeg vil svinge mig op til at sige, at gamle mandeblade er en del af vores kulturarv på lige fod med (men også interessant: Væsentligt mindre reguleret af love, SKAT og EU og den slags) gamle biler. De bliver samler- og entusiaststof. 

Og Musk er åbenbart gammel-mandeblad-entusiast. Det er den eneste forklaring jeg kan komme på i forhold til den åbenlyse kendsgerning at han med den nye Tesla har kopieret et gammelt koncept fra et Penthouse fra 1978. Jeg kan ikke holde ud at se på den nye bil, så jeg vil hellere søge tilflugt i et gammelt Penthouse, og hvad er mere relevant end resten af selvsamme nummer?

ViaRETRO serverer derfor et udvalg af stof fra bladet herunder – og undr jer sammen med mig over, hvorfor den nye Tesla er blevet så grim, når der er så meget andet smukt i det blad? Fintænk dernæst over, hvor mange askebægre den har? Hvordan vil en ny udgave, for eksempel 2030-udgaven, af den model mon se ud? Og ikke mindst: Har den nogle ordentlige måtter? 

Og til jer der stadig har oktober 1978-udgaven i samlingen: Pas på det – det bliver penge værd. 

Til jer, der har andre gamle mandeblade i samlingen – find dem frem, læs, kopiér og bliv iværksætter. Eller noget.

ViaRETRO bonusinfo: Læs det fulde magasin her Penthouse 1978-10. Eller “kig”, måske. 

10 kommentarer

  1. Skaanning

    Jamen dog, Ebberfeld! Det må da være den mest lumre foto-samling i mands minde – altså her på siden. Virkelig en fredagsartikel!
    Måtte faktisk lukke ned for den et par gange, når kollegaerne kom forbi!
    Tak for en god opstart på weekenden.
    Kan ikke huske, om der var biler med i dagens artikel, men HVIS der var, er jeg ligeglad med dem…

    Svar
  2. The Real Stig

    …nu hvor mine briller ikke dugger mere.
    Den forgænger, som Tesla Cybertruck låner mest fra, er faktisk dansk. B&O-designeren Jakob Jensen mente, at det kantede design også kunne begå sig på en bil med fleksibel indretning af laddet.
    Logicar:

    Svar
  3. Claus Ebberfeld

    @skaanning , jeg har sorteret de mest behårede fra…

    …og jeg synes også sammenligningen med Logicar er rigtig, @the-real-stig , men rent konceptmæssigt er Teslaen med bagsmæk og det hele dog tættere på den gamle Penthouse-bil.

    Jeg har også svært ved at tro at Jakob Jensen læste mandeblade, da han tydeligvis aldrig var glad for runde former.

    Svar
  4. Ib Erik

    Den skrå kant ned på ladet er lige så absurd åndsvag i dag på Tesla CyberUgly som på den oprindelige version fra 1978.
    Rent faktisk hænger den gamle bedre sammen visuelt.

    Logicar er også uhyrligt grim, men dog mere intelligent.

    Nogle designere skal bare holde sig til at designe stereoanlæg, kogekedler, skibscontainere og lignende, og holde sig langt væk fra biler !

    Man må medgive, at Musk Rædslen har genereret masser af omtale og også en fuldstændig absurd latterlig tovtrækningskonkurrence med en stakkels Ford.
    Noget som heller ikke på nogen måde har relevans for andet end YouTube-segmentet.

    Men hvor var det dejligt at være et smut tilbage i 1978.
    Bortset fra at cigaretreklamerne er erstattet af mobiltelefonreklamer, er der egentlig ikke sket så meget.
    Og der kommer snart ny Star Wars.

    Svar
  5. audifirs

    Jeg havde fuldstændig glemt hvordan “ting” så ud i 1978. Men bullworkeren den husker jeg: en knallertforgaffel til fitness.

    Svar
  6. OnDeMand

    For mig må Elon Musk gerne fortsætte med at slå løs med en forhammer på sin nye pick-up. Den er sindssyg grim, og hører hjemme i en Mad Max film. Der er bilerne bare federe.
    Det, der er smart, er markedsføringen: Jeg vil vædde med at tricket med de to ødelagte ruder er ganske nøje planlagt, alle taler om det: Man ved manden kan lave biler, so what?
    Smart, Musk. Jeg tror den kommer til at lide den samme død som Hummer trods alle de grønne signaler. Alle vil have én, man finder den derefter upraktisk og for meget show car. Men godt forsøgt, og et totalt design stilbrud.
    Fed artikel, Claus, godt fundet, I like the hairy ones….

    Svar
  7. Claus Ebberfeld

    Tak, @ondemand : Det er belønningen for timevis af hårdt researcharbejde, sådan en historie. Rart at høre, at nogen sætter pris på det. Tilbage i lønkammeret, så – 1979-årgangen byder måske på lignende afsløringer?

    Svar
  8. Kim Jensen

    …… da han tydeligvis aldrig var glad for runde former.

    Han har da lavet Margretheskålen.

    Svar
  9. Claus Ebberfeld

    OK, @kim-jensen – i halvtredserne. Men derefter gik han ind i en kubistisk periode og kom aldrig ud igen.

    Desuden var Margretheskålen da vist et bestillingsarbejde? Måske har han altid foragtet den!

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.