Kigger du også på julegaver nu?
Så husk, at sådan noget ikke behøver at være nyt. Ja, det virker jo åbenlyst for ViaRETRO-folk, og naturligvis tænker jeg også på klassiske biler. Men jeg tænker også på alt muligt andet – ALT muligt, faktisk. Fra tøj til møbler over cykler og telefoner, byggematerialer, kameraer og jeg havde nær også sagt mad. OK, lige mad fungerer ikke så godt i gammel form, men i dag findes der faktisk forretninger, der specialiserer sig at at sælge mad, der var på nippet til at blive smidt ud og dermed spildt. Så næsten gammelt. Det er også smart. Men indrømmet – måske knap så egnet til julegaver. Alt det andet er dog.
Hør, hvorfor skriver jeg nu det? Tjah, alle andre medier skriver også op ad stolper og ned af vægge om en grøn dagsorden, men langt, langt de fleste ud fra en vinkel, hvor man skal købe noget nyt, der skulle være bedre end det gamle. Det er noget af det utvivlsomt også. Men den anden vinkel er altså ligeså gyldig: Ikke-forbrug er også en ting.
Dette smukke syn så jeg i går: Lige til at putte under juletræet uden at bidrage til unødig import af tvivlsomt billigt skrammel fra Kina. Få noget originalt gammelt skrammel i stedet!
Så ovenstående er bare ViaRETROs lille bidrag til den såkaldte grønne dagsorden. For det bliver ikke mere bæredygtigt og verdensvenligt end at genbruge, reducere forbrug og undgå spild. Det er alt andet lige bedre end ethvert nyt forbrug. Og så er det retro.
Med de ord vil jeg denne lørdag begive med ud på loppemarked i London og se om jeg kan finde en lækker pelsjakke til min kone. Så har vi altid en god indgang til en grøn snak når vi er ude, ikkesandt.
God weelend
Claus Ebberfeld
ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.
Som medlem får du:
- NYT til de første hundrede: En Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
- det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
- adgang til alt på ViaRETRO
- rabat på udvalgte varer
- garanteret godt selskab på nettet og i virkeligheden fem årlige arrangementer
- samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.
“Fodtøjet”
Af Michael S. Lund
Fotos Michelin, Pirelli og Gitte S. Lund
Vintervejret er over os, og de fleste klassiske biler står under tag – vel afskærmet fra elementernes rasen.
Engang var nogle af dem også derude om vinteren, i hvert fald når det kommer til flere af de hverdags-slidere, som er tilbage, og mange af disse (og andre) biler kørte dengang rundt på de samme fælge og dæk året rundt. Men for omkring 30 år siden begyndte det at blive mere almindeligt med letmetalfælge og bredere dæk, ligesom der kom mere fokus på, at bilerne også skulle skifte “fodtøj” om vinteren – ligesom vi mennesker. Det er jo trods alt de færreste, som går rundt i sandaler med hvide tennissokker om vinteren (at man så slet ikke burde gå i lige netop den kombination på noget tidspunkt af året, er en helt anden snak)!
Bilens hjul er som en sko … hvor fælgen er overlæderet, og dækket er sålen. De første biler var “tæt på” hestevognene; ikke mindst fælgene, der ofte havde eger af træ. I takt med den stigende masseproduktion blev egerne af metal (trådhjul), og senere blev hele fælgen presset i stål. For at give en passende komfort og køreegenskaber er det nødvendigt, at den uaffjedrede vægt er så lav som muligt. Derfor skal vægten af hjul og tilhørende ophæng være så lav som muligt. Den lavere vægt – og dermed inerti – giver hjulet bedre mulighed for at følge små variationer i vejen og giver vejgreb. I modsat fald opstår der lettere situationer, hvor hjulet mister kontakten til vejen.
For dækkenes (eller sålernes) vedkommende var der i begyndelsen ikke meget at vælge imellem, men princippet tog fart, efter vulkaniseringsprocessen blev opfundet. Lige netop den del af produktionsprocessen ved fremstilling af dæk blev under 2. Verdenskrig meget synlig, da enhver by med respekt for sig selv havde sin egen vulkanisør (også kaldet ”vulkaneser”), som kunne udskifte dækkets øverste lag med slidbanen, så resten af dækket kunne genbruges et antal gange – en god ting i en tid med materialemangel. Efter 2. Verdenskrig døde vulkaneser-erhvervet for en stor del ud. I dag er det kun busser og lastbiler, der får udskiftet slidbanen.
De første dæk var diagonaldæk, hvor støttevævet i dækkets karkasse er vinklet i forhold til rotationsretningen. Senere kom radialdækket til, hvor støttevævet i dækkets karkasse er vinkelret på rotationsretningen og således pegede mod hjulets rotationsakse, derfor navnet.
Michelin udtog patent på X-dæk i 1946, men var i så henseende ikke de første, men var de første til at sætte radialdæk i masseproduktion!
Michelin havde udviklet X-dækket med tanke på Citroën Traction Avant og 2CV, hvilket for så vidt var helt oplagt, da Michelin havde været ejer af Citroën siden 1935.
Radialdækket havde flere fordele: bedre vejgreb og komfort, samt lavere rullemodstand. Og det skulle vise sig, at denne dæktype var kommet for at blive … konkurrenterne fulgte med en for en!
Det gjaldt f.eks. også Pirelli, der lancerede sit dæk: “Cinturato CA67” i 1953 – ja, minsandten om det ikke er et jubilæum, 70 år!
Udviklingen fortsatte, og det næste var, at større præcision i produktionen gjorde det muligt at gøre dækkene slangeløse og dermed mindskede risikoen for eksplosive punkteringer.
Men der var også stadig fokus på yderligere at reducere den uaffjedrede vægt, og derfor blev fælge af letmetal (aluminium eller magnesium) – som kunne være enten smedede eller støbte – mere almindelige. Fælge i magnesium har den fordel, at de er lettest. Ulempen er, at de er stærkt korrosive (for ikke at sige brændbare!!), hvorfor fælge i aluminium er mere praktiske i daglig brug. I starten var fælge i letmetal først og fremmest noget, der blev set på sportslige biler eller topmodeller.
Op gennem 1980’erne øgedes bredden, og profilen blev lavere. Rigtig fint om sommeren, men en udfordring på en vintervej. Det blev derfor efterhånden mere aktuelt/almindeligt at gøre brug af vinterdæk med blødere gummi og kraftigere dækmønster.
Jeg husker tydeligt, hvilket mareridt det var at køre på sommerdæk i en Citroën ZX Volcane 2.0i, jeg havde som dagligbil i første halvdel af 1990’erne. Den var som forvandlet, når vinterdækkene kom på.
Før den tid var vinterdæk mest noget, svenskerne kørte med … hvis de da ikke “tog skridtet fuldt ud” og kørte med pigdæk (dubbdäck), der sled på vejene og gjorde bilerne møgbeskidte.
Pigdæk er i øvrigt en prøvelse på tør vej. Jeg havde engang lejet en Toyota Starlet 90 på “dubbdäck” i Stockholm, hvor jeg havde en canadisk kineser med i bilen, som hylede af grin, mens Starletten skøjtede rundt på vejen. ”My Toyota is fantastic” fik han hikstet frem under latterbrølene. En Toyota Starlet 90 er i øvrigt ikke på nogen måde en særlig spændende bil – hverken med eller uden “pigsko”!
Afslutningsvis er der bare tilbage at gentage, tillykke med det runde jubilæum til Pirelli Cinturato CA67-dækket. Måske nogle af jer har erfaring med de omtalte radialdæk, det er jeg i hvert fald ret sikker på for Michelin X’ vedkommende!? Uanset hvad, så var begge med til at gøre bilkørsel sjovere …
PS! Billederne af hjulene er fra dette års ViaRETRO Løvfaldstur, måske nogle af jer genkender netop jeres bil …
Mere gummi:
Ugens Fund: 1976 MG Midget til 30.000 kroner
Vi elsker små priser, det er der jo ingen tvivl om. Og dette er en af de allerbilligste rigtige åbne, klassiske, sportsvogne som jeg har set på danske plader i lang tid. Kast lige et blik på billedet herunder, som er direkte fra sælgerens annonce – og se, om ikke det ligner noget, der er mere end 30.000 kroner værd?
Javist gør det da det! Og glem alle fordomme om MG et øjeblik, for en Midget kører faktisk forrygende sjovt og den her vil være velkommen alle steder. Jeg tror endda den er gammel nok til sorte plader? Velvidende at sådan et sæt koster cirka en tiendedel af bilens pris!
Som sædvanligt vokser træerne ikke ind i himlen: En 1976’er er en Midget af næsten sidste aftapning, og det er nu engang sjældent den mest eftertragtede model – heller ikke her. Og nåja, den er også højrestyret – men altså, den er britisk, så det passer stilmæssigt fint. Og tro mig, en Midget er så smal, at man bag rattet ikke vil have nogle problemer med det overhovedet – med en kabine på en meters bredde er det altså ligemeget hvilken side man sidder i! Man kan også altid let nå sin bedre halvdel, hvilket også er rart.
Standen KAN ikke være i top til den pris, så lad være med at forvente andet end en bil, der skal laves noget på hen af vejen. Til gengæld er det måske en Midgets allerstærkeste side: Man kan få alt til den, det meste billigt. Og så har denne sene udgave faktisk den allerstørste motor man kunne få, hele 1500 kubik (lånt fra Triumph Spitfire, og dermed også en motor man kan få ALT til – også billigt), og dermed har den faktisk masser af moment og kraftoverskud.
Til 30.000 kroner? Utroligt men sandt. Find annoncen her: 1976 MG Midget
Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.
Ugens spørgsmål:
Dette var vel Triumphs måde at tage forskud på ViaRETRO’s motto: Enhver klassiker er bedre end ingen klassiker.
Jøsses, et stilfuldt hjul.
Hvilken bil bærer den juvel?
Kære @Kai
Det stilfulde “fodtøj” sidder på denne smuksak (Ford Granada 2300 fra 1977), ejet af et af vores Klub ViaRETRO-medlemmer: Lau Mortensen … både “fodtøjs-fotoet” i Michael’s artikel d.d. og det her vedlagte “fuldt påklædt”-foto af den er taget af mig på vores Klub ViaRETRO Løvfaldstur i Silkeborg-området, september 2023, hvilket (som også nævnt i artiklen) i øvrigt gør sig gældende for alle de viste “fodtøjs-fotos” 🍁🚙💭🚗💭🚙💭🍁
Kh Gitte aka EB 👩🦰
@ce Den annoncerede MG Midget er fra 01.05.1976, men kun biler indtil 31.03.1976 kan få sorte nummerplader. Den nuværende ejer købte bilen 14.11.2023, og den meget korte ejertid bør give anledning til en særlig grundig undersøgelse af bilen.
Kære Michael! Det er desværre en misforståelse, at der var Michelin X på Citroën 2 CV fra starten i 1948. Der var Michelin Pilote 125 x 400. Den første serieproducerede vogn med Michelin X dæk (i dimensionen 165 x 400) var Lancia Aurelia i 1950. Historically, all models of Citroën 2CV were always originally fitted with Michelin tires. The history of the 2CV and Citroën is, moreover, intimately interlinked with that of the Clermont-Ferrand manufacturer, which was a very close industrial partner of André Citroën right from the company’s founding. It was Michelin that took over the company when it went bankrupt at the end of 1934, and it was also under the tire manufacturer’s management that the TPV project was launched, which brought us the 2CV in 1948 (TPV stands for Toute Petite Voiture, or Very Small Car). Right from the first blueprints, it was always intended that the 2CV should be fitted with the Pilote 125 x 400 tire. That tire was still fitted until September 1959, when the vehicle’s wheel diameter was modified from 400 to 380 cm (15 inches). After that, the 2CV was equipped with the Pilote 135 x 380 – wider but smaller – for a brief period until July 1960, when the well-known Michelin X 125 x 380 (125 x 15) was adopted. This was to remain the original equipment of the 2CV saloon until the end of its production in July 1990. The tires of the 2CV vans were the same: when the 2CV AU was launched in February 1951, it was fitted with four Pilote 135 x 400 tires, which were subsequently replaced by the 135 x 380 in September 1959. The Michelin X 2CV tire – also sized at 135 x 380 – was mounted from September 1961 onwards. That tire was fitted on the AZU moder until its replacement in June 1964 by the Michelin X 125 x 380, which was the variant chosen for the 2CV saloon. The same 2CV tire sized 135 x 380 was also fitted on the AK 350 van that came out in April 1963, as well as on its replacement, the AKS 400, until the end of its production in March 1978.
Noget af det fascinerende ved de klassiske Citroëner er jo, at også fælgene er Michelin – lige fra 2 CV fælgene til de fantastiske “Roue Resin” glasfiberfælge, der kunne fås som fabriksekstraudstyr til Citroën SM.
Det er vist gået lidt for stærkt @bs , hastværk er lastværk og hermed rettet!
I de senere år er fælge i kulfiber også kommet til.
Den korrekte betegnelse på SM fælgene er vistnok: Michelin Résine Renforcée
Jeg har lavet min egen combo. De originale fælge har jeg malet sorte da jeg opdagede at min drømme Elan 26R blev leveret med sorte fælge fra fabrikken. Jeg har dog ladet kromringene blive da det ser fantastisk ud sammen med den sorte fælg og den forkromede spinner. Det er nok imod Chapmans filosofi da det giver øget vægt på hjulene, både malingen og kromringene, men her vinder æstetik over funktion, så vil jeg hellere tabe et par hundrede gram på kroppen. Dækkene er derimod nyere design fra Michelin kan ikke lige huske modellen, men de kører godt i svingene.
Det klæder den godt @lars-d , så må Chapman hæve øjenbrynene, der hvor han er nu …
Jeg har altid været begejstret for de originale Rubery Owens Elan fælge – både de helt oprindelige med alm. boltbespænding – og de senere med centerbespænding. Det ekstrafede ved dem er jo, at ventilationshullerne har samme facon som Lotus-logoet. Og de sortlakerede med kromring var jo standard på Elan Sprint versionerne. Så det kan ACBC da kun bifalde, at du har på din Elan. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvorfor nogen absolut skal have Minilites på en Elan, når det ser meget bedre ud og er meget mere autentisk med de originale fælge….
Hvis man vil have en historisk korrekt og samtidig effektiv dæktype til en Elan, skal man vælge Michelin XAS FF 155 x 13. De har den korrekte profil – og den bløde FF blanding er skabt til det franske svar på Formel Ford, Formule France. Det vil sige, at XAS FF dækkene er så bløde, så de passer optimalt til en meget let vogn som Lotus Elan, Europa eller Super Seven. Og så ser de jo hammergodt ud….
Billederne af Sprinten og så min serie 3 viser meget fint en af mine gamle kæpheste. Det er så meget flottere når man har cirkulære skærme foran (også bagpå) end de senere kantede, der skulle give plads til bredere sporvidde/dæk. Jeg er ikke i tvivl om hvad passer bedst til Elanen og også mange andre bildesign.
Så i dag billeder af Tesla trucken med nok de grimmeste skærmafskæringer til dato, men det er jo en hel anden snak.
God information, @mads: Tak!
I annoncen til Ugens Fund står der “automatgear”. Kan det passe? Menes der overdrive oder was?
En Midget med automat? Nej, det går bare ikke…
Det er vist bare et af problemerne med Facebook, @skanning – det er jo amerikansk…