“Hvornår smager en Tuborg bedst? Hvergang
Ovenstående er lidt kondenseret teksten fra den i dag klassiske reklame for Tuborg. Ølproducenten bad i i 1943 en række kendte kunstnere om at illustrere, hvornår en Tuborg smager bedst, og Robert Storm Pedersen var en af dem. Det var hen imod enden af hans karriere og liv (Storm P. døde i 1949), og den var oprindeligt lavet i sort/hvid. Først efter hans død blev den farvelagt og kendt i den form, som man stadig fra tid til anden ser den i dag, og den er måske et af hans mest kendte “værker” i dag. Hvis man kan kalde sådan et stykke brugskunst for et værk?
Jeg kom til at tænke på det efter gårsdagens 11 biler, som Hagerty mente man skulle købe i 2025 – hvor der var en E-type med. Jeg skrev i en kommentar (for jeg kommenterer jo også selv, ikke sandt) til en kommentar, der undrede sig over at E-typen var med, at jeg ikke kunne være uenig i, at nu er et godt tidspunkt at købe en E-type.
Hvilket jeg kom til at tænke på er nøjagtigt samme filosofi, som Storm P udtrykte i Tuborg-illustrationen: Hvorefter jeg kom til at tænke på, at han ville være et glimrende æresmedlem af ViaRETRO, hvor han vel om nogen ville kunne forstå tankegangen om “Enhver Klassiker er Bedre end Ingen Klassiker”. Og en E-type bedre end de fleste, faktisk.
God weekend
Claus Ebberfeld
Bagefter kan han drikke en øl, og den vil garanteret smage rigtigt godt – også selvom det er en Tuborg.
ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.
Som medlem får du:
- Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
- det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
- adgang til alt på ViaRETRO
- rabat på udvalgte varer
- garanteret godt selskab på nettet og i virkelighedens fem årlige arrangementer
- samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.
En speciel 60-års fødselar: 904
Tekst: Michael Sehested Lund
I forbindelse med noget Porsche-noget, hvor jeg har været ”dybt begravet” i Porsche, genbesøgte jeg Porsche 904, der i alle henseender er en fascinerende bil. Så meget, at den fortjener omtale i anledning af 60-års fødselsdagen.
Foto: Michael Sehested Lund
Og hvorfor ikke starte med det ydre, som jo under alle omstændigheder er det, som først falder i øjnene. Udseendet er godt med en beskeden underdrivelse, og manden med tegneblyanten var Ferdinand Alexander (Butzi) Porsche, barnebarn af Ferdinand Porsche og søn af Ferdinand (Ferry) Porsche. Så det var ikke kun med Porsche 911, at Butzi Porsche havde en heldig hånd. Til gengæld var Porsche 904 primært tiltænkt race, men af homolegeringshensyn skulle den også fungere som gadebil, og det gjorde den. Andre krav var, at omkostningerne skulle holdes nede, både til udvikling og produktion. Sidst, men ikke mindst, skulle vægten holdes nede. Samlet set var det nødvendigt at tage nye metoder i brug i Porsche sammenhæng. Dette blev gjort ved at skele til England og Lotus især. Porsche gjorde som Colin Chapman havde sagt: ‘Simplify, then add lightness’, som betød et karrosseri i glasfiber og en simpel let stigeramme. Porsche havde nok været skrappe til at holde vægten nede, men det med det simple var måske ikke altid blevet fulgt … Men det lykkedes at holde vægten af hele herligheden nede på 655 kg. Hjulophængene var også nye i Porsche sammenhæng, for væk var de to parallelle langsgående svingarme i forhjulsophænget koblet til en tværstillet torsionsfjeder. Det samme gjaldt baghjulsophænget med en, såkaldt, vridningsslap langsgående svingarm koblet til en tværgående torsionsfjeder. I stedet var der dobbelte triangelarme for og bag og skruefjedre.
Foto: Porsche
På motorsiden var der tale om Type 547 Fuhrmann-motoren, som her havde et slagvolumen på 2 liter. Fuhrmann-motoren var en 4-cylindret DOHC-boksermotor, hvor knastakslerne blev drevet af et vinkeldrev mellem de 2 cylindre i hver cylinderrække. Fuhrmann-motoren var meget kompleks, men samtidig højtydende og med en inciterende lyd.
Foto: Porsche
Som konstruktion kom Porsche 904 til at danne skole for de efterfølgende modeller af Porsches prototype-sportsvogne, hvor den næste i rækken var 906 med kombinationen af en metalramme og et karrosseri i glasfiber. Ferdinand Piëch var i mellemtiden blevet ansvarlig for udviklingen, som i perioden med Piëch i spidsen kulminerede med Porsche 917.
Foto: Michael Sehested Lund
Ugens test: Hvordan ved man, at ViaRETROs forsidebillede ikke er AI-genereret?
Svaret er: Så havde der ikke være et grimt minikamera på stativ på ryggen af den. Det er der for eksempel heller ikke på denne pilskæve AI-904-agtige ting på sære fælge.
Ugens Grafik
Giga Press
Tekst: Michael Sehested Lund
Lad det være fastslået med det samme: Overskriften handler ikke om et nyt medieselskab, som Elon Musk står bag, men derimod om trykstøbning. Der er ikke noget nyt i trykstøbning som sådan, men derimod størrelsen på de trykstøbte metaldele, som her er i stort format. Selvom ViaRETRO er et medie for det, der skete i går eller forgårs, sætter vi også det lange lys (som jo i dag for det meste er LED-baseret) på en gang i mellem.
Om det så er i ’Giga’ er noget helt andet, men meget, Elon Musk har at gøre med, hedder noget med ’Giga’. Giga Factory for eksempel, men om de ansatte så har haft en gigafed dag på jobbet, melder historien ikke noget om. Til gengæld er trykstøbning af større platformdele eller ultimativt hele platformen nyt og er et paradigmeskift indenfor bilbygning. Nedenfor er vist eksempel med en Tesla 3 til venstre og en Tesla Y til højre.
Foto Tesla
Den viste Tesla 3 er under skallen en mere traditionelt opbygget platform, som består af 171 sammensvejsede dele, som der står, hvorimod Tesla Y består af bare 2 trykstøbte platformdele i aluminium, der resulterer i over 16.000 færre punktsvejsninger (i stål). Det siger selv, at det er med til at forenkle hele processen lige fra konstruktion til produktion. Resultatet er lavere omkostninger. Som vi har set, har Tesla sænket sine priser, og her har vi en del af forklaringen. Groft taget består en Tesla Y platform af tre dele. En trykstøbt del i aluminium i fronten, batteripakken i midten og en trykstøbt del i aluminium bag. Metoden reducerer også vægten, noget som er velkomment på især elbiler.
Men er der så slet ingen ulemper? Jo da, for hvad hvis bilen bliver involveret i en kollision? En skadet platform del lader sig ikke sådan lige rette ud igen og skal derfor skiftes, eller hele bilen skrottes – det sidste vil nogle sikkert juble over …
Det siger selv, at trykstøbning af så store dele kræver specielt og stort maskineri. En af spillerne er faktisk italiensk og hedder IDRA Group og har leveret maskinerne til Tesla.
Foto IDRA Group
Også andre maskinbyggere og bilproducenter (OEM) end Tesla er på banen. Flere bilproducenter benytter stadig det af VW, i sin tid, udviklede MQB (Modularer Querbaukasten) system, hvor flere bilmodeller benytter den samme platform, som også eksisterer over flere modelgenerationer, fordi det er bekosteligt at udvikle en ny.
At tiden er ved at rinde ud for MQB-systemet, kommer flere af de europæiske bilproducenter til at sande (det har de for så vidt allerede), og flere af dem skal nok overleve. Langt være står til blandt de såkaldte Tier 1 og 2 producenter (underleverandørerne). Her kommer der til at ske noget …
Ugens brochure: Ferrari 365 GT4 2+2
Det kommer sig af, at en læser kommenterede i går, at de fleste af de 11 biler i Hagerty’s “Bull List for 2025” var kedelige, og hvorfor havde de dog ikke peget på en Ferrari 365 GTC/4 i stedet for. Det er bilen herunder, i næste afsnit.
Som sagt er kriterierne for den Bull Market list lidt uklare for mig, men jeg er helt enig i, at en Ferrari 400i giver en masse bil for pengene: En tolvcylindret Ferrari med mesterlige Pininfarinalinier og stor praktisk brugsværdi – sågar for fire personer. Men hvis jeg skulle pege på, hvad der kunne overgå en 400i – ja, så ville jeg pege på forgængeren: Den i brochuren.
Den er meget dyrere, javist – men så får man også det reneste Pininfarinadesign, altid manuelt gear og de seks baglygter er evigt ccol.
Og den er stadig ikke så dyr som…
Ugens Sammenligning: Ferrari 365 GTC/4 og den foregående
Herunder er så en Ferrari 365 GTC/4.
Og spørgsmålet er: Hvem vil give fire gange mere for et hoftesving med gumminæse?
Foto: Hagerty
Jeg synes nemlig det hører med til historien, at de to Ferrarier her er teknisk meget sammenlignelige – især når vi taler om den tidlige 365 GT4 2+2, hvor man jo ligefrem kan høre at selv motorstørrelsen er den samme og meget klassiske størrelse på 365 kubik per cylinder. Selvom ikke alle 365’ere er ens heller – men det er en anden historie.
Og trods navnet og V12-motorer er heller ingen af dem sportsvogne – og en 400i med automatgear, som Hagerty pegede på, da slet ikke. Det er stadig en virkelig klassevogn – men forgængeren er bare en klasse over. Og GTC’eren måske også – hvis man kan lide gumminæser?
Ugens Fund: Verdens billigste restomod – Fiat Uno Turbo i.e. til 80.000
For det er en replika. Ikke en original. Bygget på en 1988 Fiat Uno, der skulle være helt rustfri – og så ikke bare bygget op som Turbo men også modificeret lidt undervejs. Hvormed vi har – tadaaah – en restomod.
Den vinder Ugens Fund på grund af interiøret (som er fra en Turbo 2-generation). Og annoncens ærlighed. Ikke så meget med at gøre opmærksom på, at den ikke er original Turbo – det ville være kriminelt andet – men også for at tage med, at motoren ikke går helt godt når den er kold. Den rn frisk importeret og derefter synet og afgift betalt, og de papirer skal man nok lige undersøge nærmere.
Annoncebeskrivelsen indeholder også den klassiske “Utvivlsomt en bil som kun bliver mere værd med tiden”, men det er jeg nu ikke så sikker på med sådan en bastard her: Den kræver i langt højere grad end en rigtig Turbo en helt speciel type køber. Men den er til gengæld i et prisleje, hvor man ellers må nøjes med en sugemotor. Husk at skifte fælgene til noget mere passende, vil jeg lige tilføje for egen regning.
Tak for tip til Claus Nielsen. Find annoncen hér: Fiat Uno Turbo
Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.
Ugens Farver
Virkelig feeed vogn til Ugens Fund.
Var der flere indsendere af den?
Hvis jeg var igang med at sondere markedet for en brugt Ferrari, ville begge af de to 365-udgaver være kandidater…
Jeg husker at Benton Performance, hvor jeg fik bygget min 912 motor for 9 år siden, havde ikke mindre end 4 Furhman motorer stående på en hylde, “Jeg købte dem, da ingen gad at have dem!” fortalte John Benton mig..
4 år efter gik de til i en brand, der raserede det meste af hans værksted..
365 GTC/4 har jeg holdende i min garage, jeg forstår den simpelthen ikke..?
Jeg ville anyday gå med en 400i eller den karburiserede 365 2+2
Men igen, det er jo diversiteten der tæller..
Nej, @claus-n, der var kun dig :-)
@sorensen, ja, på en måde har jeg det også sådan. Og SÅ kommer følgende tanke altid op: Hvis jeg havde økonomien til at købe en bil, der var dobbelt så dyr som en 365 GT4 2+2, havde jeg så måske også mulighed for at strække den til en 365 GTB/4 “Daytona”? Som jo er den alle købere til en 365 GTC/4 i virkeligheden gerne vil have :-)
Var også det jeg tænkte @ce.
Men hvorfor kalder du mig så “Claus Sørensen”???
@claus-n, det er tæt på dit mellemnavn??! Ahr, undskyld, det går stærkt engang imellem, og jeg kender mange Sørensen. Der dog ikke skal nasse på din flittighed, så nu har jeg ændret det til Nielsen :-)
@dan-wils, det er jo sjovt som nogle af de her ting i vores klassikerverden ikke kun handler om store universelle og uforanderlige værdier – men også om mode: Fuhrmannmotoren var i mange år forbandet for at være alt for kompliceret – men i dag er den netop hyldet for sine “tekniske finesser”.
Tak @ce, og alt forladt! :-)
Tæt og tæt på mit mellemnavn…? Altså, nogle af bogstaverne er da godt nok gengangere :-D
Om Ugens fund skriver du:
“Men den er til gengæld i et prisleje, hvor man ellers må nøjes med en sugemotor. Husk at skifte fælgene til noget mere passende, vil jeg lige tilføje for egen regning.”
Men sagen er jo, at denne her Uno IKKE er indregistreret med en turbomotor, men som en 1,0 i.e. 45 hk. Og afgiften var i øvrigt 6.784 kr.
Og fælgene er ikke så tossede – medmindre man i stedet kan finde et sæt originale turbofælge. De her monterede 5-egede Borbet-fælge er fint tidstypiske til bilen.
@peterdyrelund, tak for indsigten – og det var derfor jeg skrev “de papirer skal man nok lige undersøge nærmere.”. Hvis den er bygget om til turbo uden at nogen ved det, så skal der lige ordnes noget buereaukrati før den kan bevare sin titel som Ugens Fund.
Borbetfælgen var jeg engang helt vild med – men bare ikke til en turbo, der netop har sine egne cool fælge.