Man skal ikke ærgre sig over biler, som man ikke fik købt.

Hvilket primært skyldes, at “at ærgre sig” er sådan en utroligt ærgerlig ting. At ærgre sig fører ingen steder hen – det er fuldstændigt ukonstruktivt, nytteløst og spild af tid. Men man kan derimod tænke over det man har gjort – eller ikke gjort, i det tilfælde hvor man IKKE har købt en given bil.

Det var sådan een her, som en kollega i ugens løb ærgrede sig over ikke at have købt: Honda Civic 1,6i VTEC. En 150 hestes GTI, der ikke ligner det.

For eksempel har jeg flere gange tænkt, at jeg rent statistisk kender flere mennesker, der har ærgret sig over ikke at købe en bil – end over, hvis de HAR købt en bil. Mange flere! Ja, faktisk kender jeg ret få, der decideret har fortrudt købet af en bil og reelt ville gøre det om, hvis de kunne.

Problemet for begge parter er, at man ikke kan gøre det om. Sådan fungerer livet jo ikke – som de ældste af os ved. Og så er vi tilbage ved statistikken: Men udgangspunkt i ovenstående så kan man nemlig konkludere, at det generelt giver mere mening at købe en klassiker end ikke at købe den.

Fantastisk, ikke? Min indre forbrugerrådgiver tvinger mig til at minde om det ofte brugte Winston Churchill-citat:

“Man kan kun have tiltro til en statistik, man selv har manipuleret”
Sir Winston Churchill

Men det har jeg jo også i det givne tilfælde. Så på den baggrund kan jeg kun sige: Gak ud i 2025 og køb en klassiker. Du vil sandsynligvis synes bedre om det end hvis du ikke havde gjort det.

God weekend

Claus Ebberfeld

Besyng gudinden

Tekst og foto Michael Sehested Lund

Som Claus Ebberfeld har været inde på, er Rétro Mobile udstillingen i Paris ikke alene mindst ét besøg værd, den er også ‘fransk’ på den gode måde. Det sidste leder direkte hen til, at Citroën DS, i 2025, kan fejre sin 70-års fødselsdag. Overskriften har jeg valgt for at minde om, at gudinde på fransk hedder Déesse, der netop udtales som DS.

Stellantis havde derfor naturligt nok valgt at lave en hyldeststand for Citroën DS, og ikke nok med det, Citroën DS var også vartegnet for årets Rètro Mobile. Stellantis kunne heller ikke nære sig for at benytte lejligheden til at promovere den smule ’gloire’, som er tilbage af Citroën DS i dag, nemlig bilmærket DS, hvorfra den nyeste frembringelse er elbilen No. 8. Ak ja, sådan forgår al verdens herlighed og ender i dette tilfælde som endnu et ligegyldigt bilmærke fra Stellantis koncernen. Forandring skabes af vrede eller kærlighed, eller begge dele i forening, så derfor vil det nok være på sin plads at henvise til indledningen til Homers Iliade, der indledes med: ”Vreden, Gudinde! Besyng …”.

Ved lanceringen i 1955 repræsenterede Citroën DS noget helt nyt, både når det kom til form og funktion – dog med en undtagelse, for den fik aldrig motoren, den fortjente. Lige netop motoren pegede bagud til Traction Avant, som den afløste. Traction Avant havde på sin side også repræsenteret et stort skridt fremad, da den blev lanceret i 1934.
I 1955 havde de fleste biler nået pontonformen, men Citroën DS tog den et skridt videre. I forhold funktionen var det hydrauliske system selve livsnerven i Citroën DS, da det indgik i både affjedring, bremser, styring og transmission.

Vi letter på hatten og besynger gudinden med et tillykke med de 70 år!

Verdens værste kampagne

Fra den ene yderlighed til den anden: Gudinden herover er højt besunget mens Opel VX220 for evigt vil stå i skyggen af Lotus Elise. Det er faktisk helt rimeligt da Elisen er den sidste geniale Lotus mens VX220’eren “bare” er en rigtig god sportsvogn baseret på den. Som jeg skrev forleden kan jeg stadig lide den.

Ikke ret mange kunne lide den storstilede reklamekampagne, som Opels britiske aflægger Vauxhall omkring 1999 satsede voldsomt på. Komikeren Griff Rhys-Jones var den gennemgående figur, der skulle binde modellerne sammen – og ham kan jeg også godt lide.

Kampagnen blev imidlertid kåret til Årets Værste af de profesionelle i marketingsmagasinet Campaign. En anden målestok er, at salget af biler gik ned! Og en tredie, at nogle ikke kunne lide dem. Vauxhall droppede den efter et år, og nedenstående for netop VX220’eren har nok været med til at skubbe i den retning. Den mente mange var over grænsen, og især Jones’ afsluttende bemærkning efter prøvekørslen har nok givet en hel del theen galt i halsen.

Men igen: Det er jo ikke bilens skyld. Pointen er reklamen er, at Jones kan lide den. Endda rigtigt meget. Og det er måske for meget.

Spændvidde

Tekst og foto Michael Sehested Lund

Valget af overskrift skyldes, at jeg synes, at ordet ’spændvidde’ netop indrammer, hvad Rétro Mobile udstillingen har. Ja, faktisk handler det om diversitet, præcis hvad ViaRETRO står for. Rétro Mobile udstillingen har på den ene side internationalt format af høj standard, men er samtidig lokal ved at give plads til det fransk mærkelige – noget for de frankofile.

Det illustreredes også ved, at auktionshuset RM Sotheby’s havde denne 1964 Ferrari 250 LM, der gik for beskedne 34,9 MEUR.

Og i den modsatte ende en 1978 Alfa Romeo Alfetta GTV 2.0, der lukkede på hammerslaget 11,5 kEUR.

Men der var også rariteter på gulvet som 1949 Cisitalia 202 SC Berlinetta med karrosseri af Vignale.

Og mens vi er ved Vignale, denne 1951 Ferrari 212/225 Export.

Men hov, bortset fra Citroën DS har jeg ikke været inde på noget fransk mærkeligt endnu, så det må være på tide at præsentere sådan en bil. Bilen findes kun i det ene eksemplar og er underligt nok en Simca, kaldet 936 efter projektnummeret. Simca var ellers yderst konventionelle biler og på den måde meget lidt ‘franske’, men her har de altså gjort en undtagelse, og resultatet kunne ligne en Renault.

Simca 936 har også tværstillet motor med forhjulstræk og sådan en bil skulle Simca også ende med at lave, nemlig Simca 1100 ’sømkassen’.

Afslutningsvis vil jeg nævne maden. Ligesom på alle andre messer er det mulig at få sædvanlig fast food, men her var det også muligt at nyde fisk og skaldyr med et glas champagne til, bon appétit!

Kunst mm.

Tekst og foto Michael Sehested Lund

Man skal mindst en gang i mellem besøge Rétro Mobile udstillingen i Paris; én gang i livet rækker ikke, men hvert år er ikke nødvendigt, medmindre besøget er i embeds medfør. Og så er Paris, ’La cité de l’amour’, altid et besøg værd. Her skal det handle lidt om kunst, der relaterer sig til klassiske biler.

De fleste klassiske bilmesser af internationalt tilsnit viser denne form for kunst, men på Rétro Mobile får den lige lidt ekstra gas, som det fremgår af billederne.

Naturligvis var der også billeder af Brigitte Bardot, og i forhold til biler, tænker flere sikkert straks på Lancia Aurelia B24S Spider America, fordi sådan en også indgik i filmen ’Et Dieu…Créa la Femme (Og Gud skabte kvinden)’. Lancia Aurelia B24S Spider America skabte Gud så ikke, men det må konstateres, at den har holdt sig bedre end Brigitte Bardot! Det så jeg med egne øjne, for der var netop en Lancia Aurelia B24S Spider America under hammeren hos RM Sotheby’s

Se filmtraileren nedenfor, hvor begge er med.

Vi har tidligere på ViaRETRO spekuleret i, hvilke målgrupper bestemte klassiske biler mon henvendte sig til. Her kan det være relevant at spørge, hvem kunsten mon henvender sig til?
Og her til sidst springer jeg lidt i det, for hvem er mon målgruppen for en maskine, der kan skære sortfodsskinken?

Men ikke nok med det, for minsandten om jeg ikke også så flere Raadvad brødskærere ”Moar, hvorfor stikker du mit hovede i brødma …” på den samme stand! Men hvem mon målgruppen er i dette tilfælde? For det at kunne ‘guillotinere’ et rugbrød er vel først og fremmest en nordeuropæisk foreteelse.

Ugens Fund: 1992 Fiat Tipo til 28.500

Apropos rugbrød, så er denne Ugens Fund en rigtig basis-familiebil. Ligesom man kan putte noget ovenpå en skive rugbrød for at gøre det lækkert, således kan man også med en bil – motorer er den store ting, selvfølgelig, men også undervogn og luksusinteriør kan adskille basisbilen i en modelrække fra toppen. Det er der bare ikke noget af i den her – ingen af delene!

Det er nemlig en 1,4 med stofsæder og ikke engang et træk har den fået. Til gengæld skriver sælgeren, at den heller ikke har noget rust og står flot i lakken. Interiøret ser også virkelig pænt ud, hvilket bestemt ikke er nogen selvfølge i sådan en gammel familiebil. Han skriver også følgende:

Skal af med den da jeg tænker at det er tid til noget nyt. Det var min første bil så har passet rigtig godt på den.

Først troede jeg han mente fra ny – i hvilket tilfælde jeg er helt enig med ham, for så skal der nok til at ske noget nyt. Men det undrede mig alligevel, for den har kun kørt 138.000 kilometer på de godt tredive år, og og hvis det er ens kørselsbehov så kan man måske overveje ikke at have en bil. Men den står også på uoriginale aluminiumsfælge og har fået malet de bagerste tromlebremser røde, så jeg tænker det nok har været en andens bil først. Og så har den fået kærligheden senere.

Det kunne have været sådan een her.

Om den er malet om er et godt spørgsmål, for det står der ikke. Men en basis-Tipo, der har overlevet i helt original stand (og vel at mærke er flot…) er en sjældenhed, og det er sådan set primært derfor, den bliver Ugens Fund. Og så kunne jeg godt lide historien om at sælgeren har haft den fra ny – selvom det nok ikke er den fulde historie.

Mere rugbrød. Det er svært at hidse sig meget op over denne klasse.

Som jeg skrev til indsenderen, så synes jeg egentlig 28.000 er for dyrt. Og bilen har været til salg i fem uger, så det er jeg nok ikke den eneste der synes. Jeg tror faktisk ikke en gammel Tipo har flere fans end en gammel Corsa. Men hvis sælgeren mener det alvorligt, at det er tid til noget nyt, så kan man jo snakke lidt om prisen med ham.

Tak for tip til Ronald Dijkstra. Find annoncen hér: Fiat Tipo

Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

Ugens modgift

En anden indsendte denne model som kandidat til Ugens Fund, Monteverdi High Speed. Den er altid kandidat til at vinde noget, én bil – men den indsendte er på auktion og det er dermed umuligt at sige om den bliver dyr eller billig.

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael Sehested Lund.

God weekend