Register

three × 2 =

A password will be e-mailed to you.

Er ældre virkelig altid bedre?

Det kan jo synes som et helt overflødigt spørgsmål på netop vores kanal ViaRETRO – men det kommer trods alt an på definitionen af bedre.

Det er klart, at jeg på mange, mange måder faktisk selv synes, at ældre ER bedre. Men det jeg egentlig mener er, at det er bedre for MIG. Men jeg har dog også et godt øje til lækker teknik, og der er jeg da ikke blind for, at der nogle gange sker lidt fremskridt hen ad vejen. Eller igen: I hvert fald det de fleste opfatter som fremskridt. For mig personligt er noget af det største fremskridt man kan få øget pålidelighed og holdbarhed – for andre er det bedre præstationer og mere komfort. Og ja, med et ordentligt fremskridt kan man nogle gange både blæse og have mel i munden.

Nøj, jeg var glad for min Alpina C1/2.3 fra 1984. Og nu jeg tænker over det: Gad vide om E30-rækken (OGSÅ?) er bedre en sin efterfølger E36?

Det synes jeg jo firserne er en god årgang at illustrere med – og jeg har de sidste år kørt rigtigt mange kilometer i biler fra firserne. Som var klassikere fra starten og nogle gange blev veteraner undervejs. Jeg har generelt sat pris på, at de kørte virkelig godt, var forholdsvist økonomiske, hurtige (nok) og ikke mindst både sjove og komfortable på én gang.

Men jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke finder firserne virkelig spændende som designårti set (generelt, for selvfølgelig er der undtagelser), men det er så en af priserne man må betale for fremskridt. Og det blev ikke meget bedre i halvfemserne, synes jeg.

Én af de helt store undtagelser har jeg altid syntes var Alfa Romeo, der med 156’eren efter min bedste overbevisning lavede en bil, der kunne den hele: Dens design var virkelig vellykket, nærmest smukt – og den kørte rasende godt. Min gamle ven Alfista havde en 156 2.5 V6, og jeg var virkelig imponeret over hvor godt den fungerede, så ud, lød, føltes og duftede. Især i forhold til forgængeren 155, som jeg ærligt talt aldrig har været vild med.

Der sker imidlertid ting med tiden, ikke sandt?  Altså, jeg kan stadig rigtigt godt lide 156’eren, der også kunne fås i en får tiden ufatteligt modigt lyseblå, og sådan én med brunt læder kunne jeg ærligt talt godt tænke mig i dag. Men indrømmet, det er en meget ny bil for én som mig – og dét taler så imod den, mens selvsamme faktor skubber mere over i retning af 155.

Tjah?

Nej, jeg synes stadig ikke dens design er rigtigt super, og da slet ikke sammenlignet med 156’eren. Men den er ældre, og man ser det straks – både inde og ude. Og den ER skarp. Har som bekendt også motorsportshistorie – om end den mest kendte af slagsen ikke har ret meget med en 155 at gøre længere. Der var sågar nogle af jer derude, der nævnte den som en kandidat til ugens spørgsmål om hvad der er den billigste kileformede bil. Virkelig – en 155?

De to tænker helt klart over, om det her er en kileform.

Men det der fik mig til at tænke mest efter var en læser, der frejdigt kommenterede at 155’eren var en bedre bil end 156’eren. Hva’be’ha’r?!? Jeg fornemmede ligesom, at det handlede om kvaliteten, og her indrømmer jeg gerne, at jeg aldrig har set nogen af de to som rigtige kvalitetsbiler. Men at den gamle skulle være bedre er alligevel noget af en udmelding. Det er ærligt talt længe siden jeg har kigget efter Alfa Romeo, men nu kan jeg pludselig se en idé i det igen: 155’eren er ny nok til at have mange af de kvaliteter jeg godt kan lide, inklusiv komfort og præstationer og kantet stil – men også gammel nok til at vise, at man har taget stilling og er på det godes side i kampen om at bevare noget motorkultur.

Og med de ord og billeder på pandelappen synes jeg faktisk pludselig den er meget kønnere end for en uge siden! Måske kan man gå så vidt som til at tale om en lille fredagsforelskelse. Og er det nu så galt?

15 kommentarer

  1. Ole Wichmann

    Jeg husker i 1997 da Alfa Romeo 156 kom, den var en kvantespring i design i forhold til den kantede 155. Det er den smukkeste sedan fra 90erne, på niveau med Jaguar MkII fra 60erne.
    Den blev straks min urealistiske nye drømmebil.
    Da jeg i 1999 blev udstationeret i London, blev drømmen pludselig opnåelig og jeg bestilte en højrestyret Alfa Romeo 156 2,0 TS Selespeed i rød med rødt læder hos Vilh. nellemann i Randers, på grænseplader!
    Da jeg bagefter flyttede til Schweiz blev det til en 156 2,5 V6 Sportwagon i mørkeblå, også på grænseplader. Bussomotoren er den mest vellydende motor jeg har ejet.
    Hjemvendt til Danmark, måtte jeg af afgiftsmæssige årsager nøjes med en brugt 156 2,0 TS i rød efterfulgt af en sort 1,8 TS Sportwagon.
    Nu er de i limboet, for gamle som hverdagsbiler og for nye som klassikere. Men det er min opfattelse at priserne er opadgående, da der bliver længere mellem hæderlige eksemplarer.
    155 er snart gammel nok som klassiker. Men den bliver aldrig noget for mig. Jeg ville altid ønske jeg havde en gudesmuk 156 i stedet for.
    One day…

    Svar
  2. Benjamin N

    Har kørt rigtig meget i både 155 og en 156 begge med 2.0 motoren.
    156 var et stort spring fremefter og på stort set på alle målbare parametre var 156 en 155 overlegen. Jeg vil også mene den var skruet bedre sammen end en 155, men her efter knap 30 år, så kan de lidt flere elektriske ting i en 156 nok drille mere end en analog 155.
    Lyden i en 155 var dog en 156 overlegen.
    På en snoet landevej var begge biler fantastisk underholdende men 156’eren formåede også at være komfortabel på lange motorvejsture.

    Ville gerne eje begge biler i dag, det er en type biler der stort set ikke bliver lavet mere – det marked er desværre overtaget af 2,5 ton tunge SUV’ere.

    Svar
  3. Skaanning

    Jeg ved ikke meget om 155 og 156, men hvad angår design er 155 taberen i spillet. Bagenden er meget tung og forenden alt for spinkel og klejn. Man sidder og venter på, at den vælter bagover…
    Kileformet? Nej, bare en virkelig stor mås og et lille frontparti. Sikkert fint for nogen. Dog ikke mig.

    Svar
  4. Tony Wawryk

    I ran a 156 2.5V6 for two years from new between 1998 and 2000 – it looked fabulous in Azzuro Nuvola and drove beautifully, except it broke down 8 (yes, eight) times in two years, causing me to hand the keys back and buy a BMW 520i Touring which performed faultlessly. I was so disappointed with the Alfa – my first and still only Italian car – but having recently seen a beautiful GTA in a metallic red, I started thinking it would be interesting to try one again some day.
    As for the 155, I haven’t driven one but compared to the 156, it looks like it was made of Lego, but definitely a wedge…

    Svar
  5. Claus Ebberfeld

    @tony-wawryk, to Danes LEGO is a definate positive word :-). As opposed to that those statistics of the 156 are absolutely horrifying! Now the big question is: Will it be better 20-25 years later? The optimist in me says “of course: Someone will have fixes the issues”…

    Svar
  6. Claus Ebberfeld

    Lækkert, @uffe! Det er så vidt jeg kan se en anden blå (metallak, ikke?) end den lyseblå jeg mente, og så er læderkabinen sort. Og så er det jo i øvrigt en stationcar. Men OK, den er nu også flot, bare ikke helt på niveau med berlinaen.

    Nu kan jeg sjovt nok kun finde min drømmekombination som modelbil: Hvor sigende er det lige?

    Svar
  7. Uffe

    @Claus
    Farven på den franske 156 er vist azzuro nuvola hvis udseende ændrer sig efter lyset. De lækre sportssæder fås vist kun i sort med røde syninger. Den franske 156 har mørke instrumenter og er så ny at den har fartpilot, men ikke så ny at den har fået det udvendige facelift. Du kan have ret i, at en 156 berlina/sedan er bedre end en 156 SW, men en 156 SW er stadig bedre end en 155.
    https://www.youtube.com/watch?v=aeXZOTEYB4c
    https://www.youtube.com/shorts/OglyAU_Pmy8

    Svar
  8. Tony Wawryk

    @ce yes, I would agree that LEGO is generally a positive word, just not in car design…7 of the breakdowns were electrical failures, the last one – and the straw that broke my back – was the power steering pump failed, fortunately while I was leaving the office car park and not while on my Amsterdam ring road commute…
    I, too, would imagine that – a bit like the Triumph Stag and Rover SD1 – that surviving examples have had the problems fixed by now.

    Svar
  9. Herluf Jensen

    Jeg har haft 155 1.8 2.0 q4 og v6 også 156 1.6 1.8 2.0 Jts og v6 Men idag er det en Alfa Romeo 75 v6 3.0 som holder i garagen og den bliver brugt hele året Men har ikke det store kørselsbehov som pensionist Min Efutura cykel klarer alle småture og det uanset vind og vejr

    Svar
  10. Troels

    156’eren var og er en fantastisk godt designet og velkørende bil – har heldigvis fortsat en i stalden, oprindelig gruppe N bil fra AlfaCorse

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.