Mere fremtid til forbrændingsmotorerne!

Ja, det er trods udråbstegnet sådan set ikke et kampråb, men bare en gentagelse af hvad EU er på vej med af knap-så-dårlige nyheder. Og mens deres kommende udsættelse af forbuddet mod nyproduktion af biler med forbrændingsmotorer selvfølgelig handler om nye biler, så har det dog en stor betydning for vores klassikerhobby også. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg er blevet sprugt om hvor længe jeg tror man fortsat vil kunne få benzin til vores klassikere, og mens mit svar ofte har været noget i stil med “så mange år, at hverken du eller jeg behøver bekymre os om vores klassikerkørsel”, så har det nu stadig bekymret mange.

Nu ser det ud til, at de to hobbytransportmidler her fortsat kan eksistere side om side i nogle flere år. Vidste I i øvrigt, at den gennemsnitlige hest udleder fem gange mere co2 end den gennemsnitlige klassiker per år?

Kan EU ligefrem finde på helt at opgive det helt fejlanbragte krav om at droppe forbrændingsmotorerne? Det er ikke godt at sige, men for nu kan jeg holde fast i mit svar og så lægge fem år til. Eller noget.

God weekend

Claus Ebberfeld

Et pentagram fra 1991

Tekst Michael Sehested Lund

I sidste nummer af Weekend Matiné var jeg inde på Volvo 850, fordi den netop runder 35 år i 2026. Som jeg skrev, er det oplagt at fortsætte tankerækken og et eller andet sted, er jeg både overrasket og lidt chokeret over, hvor <<nye>> biler 1991 forekommer at være. Altså er det også mig selv, der må være blevet lidt veteranagtig, når det kommende års veteraner kan forekomme mig nye? Ikke desto mindre finder jeg øvelsen nødvendig, hvis vores hobby skal fortsætte i fremtiden.

Derfor har Volvo 850 fået selskab af fire andre biler og udgør tilsammen et pentagram – en femtakket stjerne. 1991 var et år med kontraster. Mens nogle satsede på teknisk ekstravagance for de få, arbejdede andre på at gøre avanceret teknologi til noget, almindelige bilkøbere kunne få glæde af.

Denne artikel ser nærmere på fem modeller, der illustrerer årgangens spændvidde: Bugatti EB110, Mercedes‑Benz 500E, Porsche 968, Volvo 850 og Volkswagen Golf Mk3. Hver bil repræsenterer en retning i bilindustriens udvikling — fra hyperbilens eksperimenter til biler, som gjorde teknologi og sikkerhed tilgængelig for almindelige bilkøbere.

Bugatti EB110 — den første hyperbil

Bugatti EB110 var et teknisk udråbstegn. Med en kompakt 3,5‑liters V12 motor, fire turboladere og firehjulstræk til at få kræfterne (560 hk) ned på vejen var EB110 et statement om, hvad der var muligt i starten af 1990’erne. Den var bygget i begrænset antal – bare i 139 eksemplarer. EB110 kombinerede høj effekt med en relativt lav vægt og god aerodynamik.

EB110 viste samtidig, at et historisk navn kunne genoplives med moderne teknologi og ambitiøse mål. Dens kompromisløse fokus på ydelse og avancerede løsninger inspirerede andre til at komme med deres modsvar på en hyperbil.

Foto Michael Sehested Lund: Bugatti EB110 — teknisk ekstravagance (her vist i den endnu sjældnere Dauer udgave med blandt andet næsten 100 hk ekstra)

Mercedes‑Benz W124 500E — bilen, der kunne have været med i Ronin i stedet for Mercedes-Benz W116 450SEL 6.9.

500E var resultatet af et usædvanligt samarbejde mellem Mercedes og Porsche. Usædvanligt, fordi Ferdinand Porsche var i bad standing, efter han forlod Mercedes for at starte for sig selv. Under et konservativt ydre gemte sig en 5,0‑liters V8 og en opsætning af undervognen, der gjorde bilen både komfortabel og hurtig. Produktionen involverede håndsamling og transport mellem Mercedes produktion i Sindelfingen og Porsche i Zuffenhausen, hvilket gjorde 500E til en bil med både en diskret fremtoning og sportslige præstationer.

500E er et eksempel på, hvordan premium‑producenter kunne kombinere luksus og sportslighed uden at miste diskretion. Mercedes W124 500E er en oplagt Q-car — biler, der ser stilfærdige ud, men har et seriøst temperament under den lidt anonyme overflade.

Foto Porsche Newsroom: Mercedes‑Benz 500E — underspillet design

Porsche 968 — afslutningen på en æra og bro til fremtiden

Nu hvor der allerede er taget hul på Porsche, er det oplagt at tage fat på Porsche 968, der var kulminationen på Porsche frontmotor‑coupéerne. Den samlede erfaring fra 924/944 og introducerede tekniske forbedringer som en mere raffineret 3,0‑liters motor med variable ventiltider. 968 var som forgængerne ikke som 911, men velafbalanceret og nu i et design, som yderligere understregede slægtskabet med 928.

968 markerer både en afslutning og et spring. Den var den sidste nye frontmotor‑Porsche i en periode og fungerede som en teknisk og designmæssig bro til senere modeller (fronten på 993). Der skulle gå lige til introduktionen af Porsche Cayenne, før Porsche igen fik en ny model med frontmotor.

Foto Stuttcars: Porsche 968 – balance

Volvo 850 — Volvos redning som personbilsproducent

Volvo 850 var et afgørende skridt i Volvos modernisering. Med tværstillet femcylindret motor, ny undervogn og introduktionen af SIPS (Side Impact Protection System) satte 850 nye standarder for, hvordan sikkerhed kunne integreres i en bil i den højere middelklasse. Den senere herregårdsvogn-udgave blev hurtigt et ikon med sine karakteristiske baglygter og de lidt skrappere udgaver (T-5R).

Volvo 850 satte en tyk streg under sikkerhed som et salgsargument, ikke blot en teknisk detalje. Ved at kombinere innovative, passive sikkerhedssystemer med et attraktivt design viste Volvo, at ansvarlighed og appel kan gå hånd i hånd. 850 lagde fundamentet for Volvos fremtid.

Foto Volvocars: Volvo 850 — sikkerhed og anvendelighed

VW Golf Mk3 — sikkerhed og alsidighed for mange

VW Golf Mk3 var ikke et teknisk eksperiment, men dens betydning kan ikke undervurderes. Med introduktionen af airbags, forbedret karrosseri og senere TDI‑dieselmotorer og VR6‑motoren gjorde avanceret teknologi tilgængelig for mange i Golf Mk3. Den var robust, praktisk og fleksibel i varianter fra hatchback til cabriolet og stationcar.

VW Golf Mk3 bidrog til, at sikkerhed og moderne drivlinjer ikke kun var noget, der fandtes i premium‑biler. Ved at gøre disse elementer standard i kompaktklassen ændrede Golf forventningerne til, hvad en familiebil kunne tilbyde.

Foto VW Archive: VW Golf Mk3 — folkets bil, opgraderet til 1990’ernes krav

Samlet perspektiv — fra eksperiment til standard

De fem biler fra 1991 repræsenterer tre bevægelser: ekstravagant innovation (Bugatti EB110), stilfærdig luksus og ydelse (Mercedes-Benz 500E og Porsche 968) og større udbredelse af ny teknologi (Volvo 850, VW Golf Mk3). Sammen viser de, hvordan bilindustrien både kunne drømme stort og sørge for, at de vigtigste teknologier blev tilgængelige for almindelige bilister.

Ugens Slogan er også Ugens Sandhed:

Ugens Fund: 1995 Renault Clio til 29.800 kroner

Nej, for en gangs skyld er det ikke sæderne der afgør Ugens Fund. Altså i kombination med prisen, selvfølgelig. Og jeg kan også næsten høre skuffelsen blandt den hårde kerne over, at Ugens Fund er fra 1995 og dermed teknisk set ikke en veteranbil (i Danmark) endnu. Jeg er endda selv skuffet over, at det er en rød bil!

Og det er heller ikke en sportsvogn. Akakakak, sædernes forfald! Nej, det mener jeg faktisk ikke. Dette Ugens Fund er bare udtryk for en anden måde at se vores store opgave med bevarelse af bilkultur på, for mens det ganske vist er en komplet ordinær familievogn i en uspektakulær version, så ser den ualmindeligt fin ud og så har den et af de laveste kilometertal på et Ugens Fund længe: 41.000 km har den bette Clio kørt, og sådan ser den ud:

Jamen, den har endda anhængertræk, og jeg ER virkelig vild med den. Jeg ville selv hundrede gange hellere køre i den her end i den nye ellers meget roste elektriske Renault 5, helt ærligt. Imidlertid er den (synes jeg – hvad synes I?) for fin til sådan rigtig hverdagsklassikerbrug inklusiv vinterkørsel, og derfor står jeg over selv og bringer den bare videre som Ugens Fund.

Tak for tip til Niels Vegger. Find annoncen hér: Renault Clio

Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

Ugens tusind spørgsmål

Bare rolig, der er også rigtige klassikere til salg derude. Som eksempelvis den herunder:

Det er en Ford Escort 1300 GT, og den skulle ifølge annoncen være født sådan: Det gør den faktisk til noget ganske særligt. Imidlertid kan man også af billederne se, at den ikke just står sådan som den blev født længere, og prisen på 220.000 kroner afspejler sikkert også, at der er hældt mange penge i den. Og så skriver sælger disse fantastiske ord:

1000 ting at skrive. . I er velkommen til at skrive i messenger

Aha. Han søger åbenbart pennevenner? Et velment råd fra min side kunne være, at han skrev lidt mere om de tusind ting – gerne prioriteret, så han eksempelvis lige nævnte de ti vigtigste. Dyreste. Største modifikationer. Eller noget. Bagtøjsgearingen er 4,44 og dét har han fået med, men det kunne jo godt være andre havde flere spørgsmål.

Annoncen er her: Ford Escort 1300 GT

Ugens genfund: Simca 1501 til 55.000 kroner

Den her var faktisk Ugens Fund i Weekend Matiné Nr. 558 også – men dengang til 65.000 kroner. Nu er den så ti tusind billigere, og må derfor per definition være et endnu bedre fund, ikke? Det er den samme bil, totalrenoveret i 2022, som annoncen siger – nu med lidt bedre billeder. Man kunne spekulere i hvorfor den nye ejer allerede vil sælge igen, men det er åbenbart fordi han skal flytte. Akja, den virkelig verden.

I princippet er bilen jo ikke mere spektakulær end det egentlige fund af en Clio og på mange måder samme slags bil – men Simcaen er dog en ægte veteran, og jeg vil stadig sige at den mand der i sin tid har valgt at restaurere sådan een bør hædres med en slags fransk fortjenstmedalje.

Tak for tip til Ronald Dijkstra. Find annoncen her: Simca 1501

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael Sehested Lund.