Javist, det er et stort spørgsmål, men jeg har en tese: Det er ikke nu.
Min tese går på, at biler der blev produceret i nullerne var af bedre kvalitet end dem vi kan købe, køre og se på dag. Betyder det ligefrem, at bilindustrien toppede i nullerne? Hmm. Jeg ser det i hvert fald som det sidste årti, hvor der dels blev produceret mange spændende biler og dels i en rigtig god kvalitet. Er det måske her vi skal finde de sidste klassikere for fremtiden?
MG ZR-serien kom i 2001 og skal kæmpe med om at forsvare æren i kvalitetskapløbet. Kan den vinde noget?
Selv er jeg faldet pladask for Volvo C30 fra 2007 og forstår ikke helt at det først sker nu, så jeg leder stadig efter forklaringen. Da C30 var ny havde jeg tre børn og meget stor gavn af en Subaru Outback (og min forkærlighed for Subaru vil være tilbagevendende læsere bekendt).
Eller skal man hellere overlade det med kvalitet til japanerne – eksempelvis med Subura WRX?
Hvor passer en Volvo C30 ind i det verdensbillede? Tjah, det er som sagt det spørgsmål, jeg også stillede mig selv. Men min betagelse af Volvo C30 mindede mig ikke desto mindre om en ting – jeg havde den med dén næsten som med musik man ikke havde lagt mærke til da den var fremme, og først finder vej til en 20 år efter. Lad mig bare konstatere, at det er godt at have noget til gode!
Således har jeg de sidste par år haft et godt øje til C30, og en lørdag morgen på bilbasen var der en ejers C30 1,6 til salg. Den havde 141.000 km på tælleren, fuld servicebog og var blevet brugt som bil nummer to i husstanden – og det hele til en pris af 35.000 danske kroner, hvilket virkede meget fair i mine øjne.
Men jeg ville prøvede en tur i den før jeg købte, for jeg havde aldrig kørt i en før. Som sagt så gjort – og efter mindre end en kilometer på Jyllingevej i Rødovre kiggede jeg på daværende ejer og sagde til ham “du har solgt din bil”. Motoren lød godt, gearskiftet var stramt og præcist, sæderne var flotte og havde lændestøtte og retstammen var sågar justerbar. Det var sådan en Volvoting, og bestemt et plus i min bog for en bil der skulle bruges dagligt, thi det var planen. Jeg var i hvert fald øjeblikkeligt overbevist: Vel var det en tyve år år gammel bil, men den kørte fandme godt på vejen.
Sælgeren forklarede, at de nu skulle have en elbil i husstanden – akja. Efter papirarbejdet og omregistreringen satte jeg mig ind i den nye og tænkte på vejen hjem, at det alligevel var lidt grumt at sælge noget for 35.000, der ellers var i upåklagelig god stand. Bagi havde jeg lagt sæderne ned, for der var selvfølgelig vinterhjul med i prisen – med masser af mønster og omhuggeligt mærket med HF-VF-VB-HB. Tydeligvis en bil fra et rigtigt Volvohjem – og måske købte de igen en Volvo? Altså en på el. I så fald: Mon de har den i 19 år? Sådan sad jeg og filosoferede i min nye C30.
Men når det er sagt, så er den faktisk mere end et transportmiddel allerede: Jeg nyder også godt af det flotte innovative design på C30, det blev lavet på baggrund af Volvo SCC (Volvo Safety Concept Car) fra Volvos amerikanske Californienafdeling, hvor Stefan Jansson var ansvarlig for Volvo Monitoring and Concept Center. De adskilte sig fra at være en sædvanlig Volvoingeniørdreven enhed, for Californien var mere et design- og konceptidécenter for fremtidens løsninger – og først derefter måtte ingeniørerne træde til og får det til at lykkes i den virkelige verden.
Volvos egen historiefortælling går på, at de også havde lånt lidt fra fortiden P1800ES, der var meget modig dengang i 1971. Og også lidt fra 480ES fra 1986. Men jeg synes faktisk også godt at C30 kan stå alene uden sammenligning, for den hviler også meget i sig selv, og jeg synes ikke man kan komme udenom, at den er et både egenrådigt og ret vellykket design.
Her taler jeg for så vidt kun om det yde, men ifølge Volvo hører det i høj grad med til historien, at interiøret var designet af en kvinde. Da kvinder alligevel havde det sidste ord at sige, når der skulle vælges ny bil! Om Volvo tør stå på mål for den påstand i dag er et godt spørgsmål.
Men det forklarer måske at den nye gamle C30 næsten aldrig er hjemme her på husstanden alligevel: Den har fået et nyt hjem – og sågar et øgenavn, da vi kalder den “Vovsen”.
Og det med kvaliteten, som startede det hele? Tjah: Siden købet har C30’eren tilbagelagt yderligere 32.000 km uden andet end olieskift og et par bremseskriver. Så måske er der noget om min tese at bilerne fra nullerne er af bedre kvalitet end dem vi kan købe i dag? Jeg vurderer i hvert fald, at den gamle C30 langt fra er færdig, og måske holder endnu et årti eller to mere. Måske ligefrem længere end en helt ny Volvo? Det håber jeg, for jeg er faktisk blevet glad for den!
Tak for at minde os om Volvo C30. Det er jo faktisk en fin, lille bil. Og på spørgsmålet om kvaliteten af nutidens biler: Det går helt sikkert den forkerte vej, og det kan jeg dokumentere med de forskellige BMW’er som jeg har haft gennem tiderne. BMW toppede efter min mening omkring årtusinde skiftet med E39 (5-serie) og E46 (3-serie). Vores nuværende hverdagsbil, en X1 fra 2012 er sådan set OK kvalitet, men der er tydeligvis lavet besparelser (det kaldes vel “optimeringer”) som f.eks. en for tynd knastkæde, som på et eller andet tidspunkt springer med motorhaveri til følge. Og for at slå hoved på sømmet, er knastkæden placeret bag på motoren, som så skal ud af bilen, hvis kæden skal forebyggende.
Gearolien skal iflg. BMW aldrig skiftes, selvom ZF, som har produceret gearkassen, foreskriver jævnlige olieskift. BMW siger at den er “evighedssmurt”, men de definerer også “evigheden” til blot 180.000km. Differentiale olie skal og kan ikke skiftes, for bundproppen er sparet væk.
På disse områder tror jeg at en Volvo C30 fører stort!
Har lige rundet 10.000 km i min nye MB GLA200 benzin. Efter at have prøvet rigtig mange forskellige mærker og modeller blev det klart at MB holder kvaliteten i 2025 og har masser af køreglæde med sports indstilling og gearskift på rattet – og der er mange funktioner som stadig sker via rigtige kontakter og ikke via en skærm. Med 35.000 km om året er det ikke uden betydning at have en god køreoplevelse og samtidig kunne nyde komforten og kvaliteten. OG jeg har også set på en del klassikere – det skal nok komme…..der er masser at vælge imellem.
Bilindustrien har i hvert fald toppet. For noget tid siden. Men hvornår?
Det har både noget med design at gøre, men også kvalitet og service venlighed. Skal vi helt tilbage til før computernes indtog, hvor der kun var 4-10 sikringer at holde styr på eller er det OK med software der kan kontaktes med en almindelig tester?
Et bud kunne være 1997.
Her introducerede Alfa Romeo den smukke og velkørende 156, der også blev årets bil.
Jeg har haft 4 styk uden de problemer nogen påstår de har.
Jeg husker ikke at der er andre biler jeg har haft 4 af, så det er min vinder.
I øvrigt tillykke med din Volvo C30, den har jeg også haft lidt kig på!
Bilindustrien toppede desværre for mange år siden. Måske allerede en gang i 50/60/70’erne, hvor designerne havde mere frie hænder, og de – i dag – allestedsnærværende bønnetællere ikke havde indflydelse, der gennemtvang alt for store kompromisser.
Kvaliteten falder også op gennem 70’erne, og ser man f.eks. på Mercedes i dag, og sammenligner med det de byggede “i de gode gamle dage”, er det jo nærmest chokerende.
Vi har i øvrigt selv haft en C30 i husstanden, og den overraskede faktisk positivt på alle parametre. Utroligt at Volvo fik en så fin bil ud af udgangspunktet. Det eneste jeg faktisk fortryder omkring den er, at vi solgte den…..
Det lugter ud fra selektiv læsning af kommentarer næsten af, at Volvo C30 er selve definitionen af toppen! Den er også på MIN liste, jojo…
Bilindustriens glansperiode var i 30’erne og i 60’erne hvor megen fin mekanik og design blev skabt, specielt i Italien … selvfølgelig :-)
@Keld, tillykke med Volvo`en, den ser godt ud :-)
Til spørgsmålet om hvornår bilindustrien toppede, er det med sikkerhed på vej nedad, se blot alle de nye Kina el-biler.
Det er også et faktum, at for VW Golf er VII generation bygget af bedre materialer en den efterfølgende generation.
Endelig, vi har mange biler på matriklen, den måske mest velkørende er en Jaguar S-type fra 2006, udviklet i slut 90`erne :-)
Tillad mig en kommentar til dagens emne med udgangspunkt i mit eget forretningsomåde: Vintage Hi-Fi. Her er tendensen klar – det er smukt design og High End der efterspørges. Ting i mellem kategorien er svære at sælge – mens de ikke så kostbare entry level ting er nemt omsættelige.
På samme måde ser jeg en fin bil som Volvo C30 passe ind som et godt køb i sidstnævnte kategori.
Det er kun udvalgte klassikere som det giver mening at istandsætte og løbende vedligeholde – på samme måde som med Vintage Hi-Fi.
I dag handles biler som TV – Mest for pengene , billigst, hvad koster den om måneden, hvornår er den betalt, så jeg kan få en ny. Meget af det har naturligvis været et parameter altid, men jeg tror forbrugerne er blevet nådesløse. Ingen er loyale og kan man få en honghi lidt billigere end en toyota gør man det. Når forbrugerne er sådan – hvorfor skulle fabrikanterne ikke være på samme måde? De mister jo ikke kunder… Mercedes, VW osv er blevet væsentlig dårligere. Hvor tit skulle en 124’er have kæde i forhold til de nye? Samme gælder BMW og de andre. Alt skal laves billigt – prisen er den afgørende faktor.
Jeg tror kvaliteten toppede i 90’erne – men det er jo bare et gæt :)
Fra S63 AMG til Svensk gadedreng – og da algoritmen valgte min næste bil
Kort før jul stod jeg med et klassisk storbydilemma.
Jeg var flyttet fra landet ind til byen. Kilometerne blev færre, turene kortere – og de fleste foregik i tæt trafik. Det fungerer glimrende i, men ikke nødvendigvis billigt i en Mercedes-Benz S63 AMG. En bil skabt til Autobahn og lange stræk – ikke til lyskryds og parkeringsjagt, slet ikke en LWB.
Brændstofforbruget alene gjorde beslutningen oplagt: Der måtte en dedikeret bybil ind i garagen.
Men ikke en hvilken som helst.
Som en mand af både fysisk og mental volumen var mikrobiler og anonyme pendlerkasser udelukket fra start. En bybil måtte gerne være mere økonomisk end AMG’en – men den skulle også have personlighed. Noget man ikke ser hver dag. Noget med kant. Budgettet blev sat til 8.000 euro.
I stedet for, at bladre i de sædvanlige annoncer, valgte jeg en anden tilgang: Jeg spurgte ChatGPT.
Opgaven var klar:
Mindre og mere økonomisk end S63 AMG
Ikke mainstream
Plads til en stor mand
Maks 8.000 €
Gerne noget med klassikerpotentiale
Svaret kom prompte – og overraskende præcist. Øverst på listen stod en model, jeg egentlig havde haft i baghovedet, men aldrig for alvor taget alvorligt:
Volvo C30.
Den mest “ikke-volvo-agtige” Volvo nogensinde. Kompakt, todørs, med den ikoniske glasbagklap og et design, der bevidst brød med mærkets ellers firkantede traditioner. Samtidig rummelig nok til, at man faktisk kan sidde komfortabelt – også hvis man ikke er bygget som en italiensk racerkører.
Algoritmen havde ramt rigtigt.
Jagten gik derfor målrettet efter en velholdt, veludstyret facelift-model. Og nogle gange rammer heldet.
Samme dag dukkede en ganske særlig udgave op i Tyskland: en Volvo C30 T5 R-Design i Celtic Orange, oplyst som en 1-ud-af-5 specialversion. Farven alene gjorde den umulig at overse. Det var ikke en bil, der undskyldte sig selv.
Et par telefonopkald. Nogle detaljerede videogennemgange. En forhandling, der faldt på plads. Depositum overført.
Opgaven med afhentning, levering blev lagt op på ClickTrans, transporten blev organiseret, og blot seks dage senere blev bilen læsset af på adressen.
De følgende seks uger gik med gennemgang af bildata, syn, fortoldning og nummerplader. Alt faldt på plads.
Og så begyndte det egentlige bekendtskab.
C30’eren kører som en gokart. Direkte styring, kompakt format og en undervogn, der føles stram uden at være kompromisløs. Sæderne er blandt de bedste i klassen – klassisk Volvo-ergonomi med fast støtte og langtidsholdbar komfort.
Og så er der detaljen, der løfter helheds oplevelsen: Dynaudio-lydsystemet. Det Danske high-end-brand leverer en lyd, der er både præcis og fyldig – en sjælden fornøjelse i en kompakt hatchback.
Konklusion
Hvor S63 AMG er en autoritær grand tourer med V8-brøl og overdådig komfort, er C30’en den urbane kontrast: kompakt, karakterfuld og legesyg.
Den er væsentligt mere økonomisk i drift, let at manøvrere i byen og samtidig så særpræget, at den aldrig drukner i mængden.
Det interessante ?
Løsningen kom ikke fra en bilforhandler, en kammerat eller et forum – men fra en algoritme.
Nogle gange skal man åbenbart spørge kunstig intelligens, før man genopdager køreglæden.
Og i dette tilfælde havde den ihvertfald ret.
Fantastisk fin historie Helmut – stort tillykke med din helt specielle C30. Det er netop væsentligt at den er nem at manøvrere i byen (derfor min GLA 200). Og så til Dynaudio – det er generelt meget effektkrævende højttalere, som jeg har haft mange gange. Præcis derfor egner de sig rigtig godt til en bil, hvor de i et begrænset rum kan “nøjes” med mindre effekt for at levere super god lyd.
Vi har haft en C30’r, 1.6 benziner fra 2011, i familien i nogle år. Smuk – det var derfor min kone valgte den :-). Men i forhold til de moderne krav til en hverdagsbil, var den lidt out of date. Men smuk det er den. Vi sidder stadig og kigger langt efter dem når vi er på tur :-)