Weekend Matiné Nr. 597

Jeg kender flere bilentusiaster, der har fortrudt at sælge en bil end jeg kender folk der har fortrudt at købe een.

Og klart, jeg er helt med på at det lyder lidt hult fra en person, der i dag har til opgave at sælge biler – men til mit eget forsvar vil jeg bare sige, at jeg også brugte talemåden før det: Fordi det er aldeles sandt, statistisk holdbart og hundrede procent emperi som jeg har set mange gange med mine egne øjne.

Hvilket jeg kom til at tænke på, da jeg i ugens løb kom til at nævne, at jeg for nylig til firmaet købte en bil af eksakt samme model, som en ven solgte sidste år med svær bondeanger til følge. Og ja, det var ham, jeg nævnte det for! Der var intet ondt ment i det, men jeg kunne godt mærke, at her et år efter salget sad savnet af bilen stadig i ham.

Det er nok den selvsamme følelse, som jeg i mange år selv var bange for, hvorfor der gik noget tid efter at jeg startede på min bilhobby før jeg faktisk solgte en bil igen. OK, den første Triumph tæller jeg ikke lige med her, fordi jeg kun solgte den for straks at købe en anden tilsvarende model – bare i bedre stand. Det var så en af de klogere beslutninger jeg har lavet, faktisk.

Men derefter tog det flere år, før jeg solgte en bil igen – og det først efter laaaange overvejelser. Herunder om ikke jeg ville komme til at fortryde det? Det spekulerede jeg rigtigt meget over, for det var min Triumph GT6, der var min tredie klassiker og som jeg havde lagt en del hjerteblod og kroner i, men til sidst gjorde jeg det så alligevel – og hey presto, det gjorde slet ikke ondt! Eller rettere – det var faktisk en anelse vemodigt at se og høre den vellydende rækkesekser rumle væk. Men jeg fortrød det alligevel ikke.

Har jeg vitterligt aldrig rigtigt fortrudt et salg? Nej, faktisk ikke – det der kommer tættest på var min 1977 Mini, der var så fint renoveret og i øvrigt så genial en bil, at jeg i den kunne have haft bil for resten af livet. Så længe jeg var blevet boende i en stor by, i hvert fald – men der er jo også ydre omstændigheder, der ændrer sig, og mens jeg husker tilbage på Minien med glæde, så bor jeg i dag på landet, hvor lidt længere ben passer bedre.

Omvendt er der andre ting, der er mere konstante, og her tæller min kærlighed til træ, læder, britiske biler, rækkeseksere og mekanisk indsprøjtning, hvilket førte til at jeg (kort) overvejede at købe den eneste bil jeg nogensinde har solgt og købt tilbage igen tilbage igen. Jeg fik stoppet mig selv, tak: Men en Triumph 2.5 PI MkI er nu en knaldlækker vogn!

Men det var salget af den første, der åbnede døren for at prøve nogle flere biler – andre mærker, andre typer, andre perioder og andre nationaliteter. Og dét var den anden side af medaljen, plasteret på såret, den dør der åbnede, når den anden lukkede – og jeg tror det er dét, der har reddet mig fra min egen sandhed i overskriften: Der har altid været noget andet nyt gammelt at kaste sig over i stedet.

Og det er mit råd til andre, der går i overvejelser om de virkelig vil sælge deres kæreste eje: Der er andre kæreste ejer derude, og hvis man bare sørger for at erstatte den solgte hurtigt, så går det nok altsammen!

God weekend

Claus Ebberfeld

Klub ViaRETRO 2026

Tekst og fotos: Michael Sehested Lund

Køresæsonen 2026 ligger stadig nogle måneder forude, men alligevel har vi sat os ned i ViaRETRO og lagt en plan for Klub ViaRETRO‑arrangementerne i den kommende køresæson. Arrangementerne indeholder dels ture, hvor klassikeren bliver luftet i godt selskab med ligesindede, og dels arrangementer, hvor det er muligt at møde andre bilklubber.

Klub ViaRETRO følger den samme røde tråd som i alt andet, ViaRETRO foretager sig, nemlig at diversiteten er i højsædet på alle parametre:

• ViaRETRO er ikke en mærkeklub
• En Trabant 601 er lige så velkommen som en Lamborghini Countach
• ViaRETRO‑turene foregår i hele landet og også i det nære udland. Før eller siden kommer der en ViaRETRO‑tur i dit nabolag.

Turene følger den kendte skabelon med en Løvspringstur, en Midsommertur og en Løvfaldstur. En ViaRETRO‑tur er typisk omkring 100 km ad små veje gennem smukke landskaber, men kan også være længere, hvis den går til det nære udland.

Løvspringsturen – Classic Days Berlin

Præsentationen af turene kan vi lige så godt kaste os ud i med det samme, og vi lægger ud med Løvspringsturen, som går til Berlin for at deltage i Classic Days Berlin. Turen kommer til at gå via Gedser–Rostock med afgang fredag d. 8. maj og derefter – via en kombination af mindre veje og den knapt så befærdede autobahn – fra Rostock til Berlin. Turen arrangeres sammen med gruppen Cruise Cruise Cruise.

Dagen efter, lørdag d. 9. maj, deltager vi sammen med omkring 2.000 andre klassiske biler i Classic Days Berlin på Kurfürstendamm, hvor en strækning på 2 km af den kendte gade er afspærret til formålet. Om aftenen er der fællesspisning på en germansk restaurant.

Søndag formiddag d. 10. maj kører vi fra træffet ved middagstid og kan kombineres med fælles frokost efter et besøg på Klassik Remise i Berlin, hvorefter det går nordpå og hjem ad autobahn til Rostock.

Reserver allerede dagene 8.–10. maj i kalenderen til denne spændende tur, som ikke alene er en ViaRETRO‑tur, hvor klassikeren kommer ud på en længere tur, men også en mulighed for at møde andre ejere af klassiske biler i vores nabolands hovedstad. Nærmere information følger.

Midsommerturen

ViaRETRO Midsommerturen er i år lørdag d. 20. juni. Flere dejlige ViaRETRO‑ture har været i Nord- og Østjylland, på Fyn, Sjælland og Lolland‑Falster. For at gøre noget ved den geografiske diversitet rykker vi denne gang til Nordsjælland. Notér hellere allerede nu d. 20. juni i kalenderen – mere detaljeret information følger.

Løvfaldsturen

Med ViaRETRO Løvfaldsturen runder vi køresæsonen 2026 af. Turen finder sted lørdag d. 19. september og er – i lighed med de andre ViaRETRO‑ture – værd at reservere i kalenderen allerede nu. Når vi kommer nærmere, fylder vi mere information på.

Klub-ViaRETRO hører meget gerne fra medlemmer, der kunne være os behjælpelige med at arrangere nogle af turene i 2027, hvor I viser jeres lokalområde frem. Skriv til Keld kj@viaretro.dk og Michael msl@viaretro.dk

Andre arrangementer

Endelig er der arrangementerne, hvor ViaRETRO stiller op sammen med andre bilklubber. Det ene er Viborg Classic Race, 22.–24. maj, der nu er på sit andet år og fortsætter efter den succesfulde debut i 2025. Arrangørerne arbejder i skrivende stund på en parkeringsmulighed for bilklubber og kommer det på plads, stiller ViaRETRO op med camp inden for området. Ønsker du at overvære selve racet, kan der købes billet på Viborg Classic Races hjemmeside.

Det næste arrangement er den gamle kending Gavnø Autojumble, søndag d. 14. juni, der foregår i Gavnø Slotspark, hvor biler bliver udvalgt af et dommerpanel og præmieret. ViaRETRO er som sædvanlig til stede med camp. Tilmelding kan ske på Gavnøs hjemmeside allerede nu – så hvorfor vente.

Vi repeterer lige datoerne:

• 8.–10. maj – Løvspringstur (Classic Days Berlin)
• 22.–24. maj – Viborg Classic Race
• 14. juni – Gavnø Autojumble
• 20. juni – Midsommertur
• 19. september – Løvfaldstur

Ugens Fund: Den kolde Krig om igen – Lada vs GMC

Og det er ikke en aktuel politisk kommentar, men en historisk reference til de år, hvor Amerika og USSR/Rusland havde det svært med hinanden. Hvis man lige ser på deres biler et øjeblik, så forstår man det faktisk godt.

Begge de to her er veteraner, men i den nyere ende af spektret. Ladaen er fra 1990 og var topmoderne for en Lada, der i mange år havde bygget licensproducerede FIAT 124 – i en grad, så mange der i dag ser en Fiat 124 tror det er en Lada. Akja. GMC’en er den ældste af de to fund, og sådan ser den jo også ud – omend ingen lægfolk ville gætte på, at den alligevel er fra 1985. Lad os bare sige, at den amerikanske måde at bygge den på ikke var topmoderne. Så Ladaen har vel vundet første omgang?

Det skal siges, at de jo heller ikke er samme pris: Russeren koster 25.000 kroner og amerikaneren 129.000. Så den runde vinder Ladaen også!

Man får selvfølgelig ikke det samme for pengene, for GMC’en er renoveret og ifølge sælger “super velholdt” hvorimod Ladaen beskrives som “pæn og velholdt, men selvfølgelig ikke som ny, den er trods alt 36 år”. Til gengæld er Ladaen så vidt jeg kan forstå original, og det putter den i den fine kategori indenfor klassikere. Ting er jo kun originale een gang, som vi siger. Renovere kan alle jo! Så hvis ellers den ER pæn og velholdt, så vil jeg sige at Ladaen også vinder denne runde.

Ladaen skulle køre “super godt” men GMC’en “kører som en drøm”. Så dén vinder Amerika! Jeg er også stensikker på, at motorlyden er meget bedre i amerikaneren, selvom man lige skal være opmærksom på, at denne GMC er økonomiudgaven med en V6-motor frem for en V8. Til gengæld gør det den store pick up “super økonomisk” – ifølge annoncen. Om den rent faktisk er mere økonomisk end Ladaen skal jeg ikke kunne sige – russeren har immervæk fem gear mod amerikanerens firetrins automat.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg først afskrevet Samaraen som for dyr til at blive Ugens Fund. Ved nærmere eftertanke tilsat lidt antagelser om stand og originalitet kan jeg så godt dens kvaliteter. Når jeg så alligevel hiver GMC’en med ind til en duel, så er det selvfølgelig med et glimt i øjet, for der er næppe nogen der i en købssituation vil stå og vakle mellem de to. Men jeg synes VIRKELIG de understreger, hvor bredt vores hobby spænder og hvor forskellige teknisk, historisk og designmæssigt to stort set jævnaldrende biler faktisk kan være. Og begge virker som gode køb.

Min favorit? Det bliver et spørgsmål om sædebetrækket, og dét vinder Amerika på!

Tak for tip til Ronald Dijkstra og Niels Vegger. Find annoncerne hér: Lada Samara + GMC V6

Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

Den er kun original een gang-værdien

Vi kan spøge med det i ovenstående beskrivelse af en Lada Samara, men effekten er god nok: Originalitet kan ikke eftergøres. Hvad det så lige koster ekstra kan man diskutere, men på Retromobile i Paris så man et tydeligt eksempel på, at det kan blive voldsomt dyrt. En køber betalte 4,4 millioner Euro for nedenstående Mercedes-Benz 300 SL, der skulle være helt urørt og jomfruelig.

Det er en voldsom merpris i forhold til en almindelig, restaureret og velkørende 300SL og sætter især ovenstående Lada i perspektiv: Mercedes’en her var ikke engang kørende – og heller ikke i så god stand som Ladaen!

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael Sehested Lund.