-
Indlæg
-
Patina, det er det nye sort..
I saa fald er min Groenne Djaevel vist den dybeste kulsort verden laenge har set…. :-D
Hej Kai,
Jeg er her skam endnu, og har ogsaa netop svaret dit indlaeg hvor du spoerger efter min tilstedevaerelse…
Som du kan se, saa har livet bare kommet lidt i vejen for min fritid paa det sidste! ;-)
Og som du ogsaa kan se, saa bor jeg nu i England – vel nok verdens Mekka naar det drejer sig om klassiske biler. Ouuuuh… jeg kan allerede maerke at det bliver en god sommer…Naa. Nu hvor jeg er inde i traaden om mine gamle BMW’er, saa boer jeg vel ogsaa opdatere den lidt.
TJaaa… jeg kan jo starte med min Verona Rot NullZwei. For det er nemt, siden der egentlig ikke er meget at fortaelle. Hun er jo trofast som altid. Jeg noed en masse stunder bag rattet i loebet af sommeren i DK, uden at jeg egentlig forkaelede hende med meget mere end et olieskifte. Hun er i virkeligheden meget flinkere mod mig, end jeg er mod hende.
Midt i november – lige inden forsikringen loeb ud – koerte jeg hende saa over Tyskland og Holland til Belgien, hvorfra jeg snuppede en faerge til England. Saaledes har NullZwei tilbragt hele vinteren opbevaret i garagen af vores nye hus. Jeg maa stilsta at jeg virkelig nyder at have NullZwei saa taet paa mig igen! Mens forsikringen ikke tillader at jeg koerer i hende om vinteren, saa har jeg nydt adskillige kopper morgenkaffe mens jeg blot sidder i garagen og betragter min dejlige 02.
Saa er der mit Groenne Baest af en 02. Hun blev jo genoplivet i loebet af sommeren i DK. Det laa hele tiden i kortene, men processen blev pludselig fremskyndet markant da jeg fik en indkaldelse til syn. Peter Boedker her fra forum var yderst behjaelpsom med at skrue paa hende nede i AutoGalleriet i Herning, og hun kom da ogsaa i gennem synet til tiden.
Derefter deltog jeg i mit foerste hillclimb med hende i september i Det Fynske Bakkeloeb, hvilket ganske simpelt overgik alle mine forventninger – til trods for at de var sat temmelig hoejt! Desvaerre saa lykkes det mig paa en eller anden maade at slette samtlige billeder jeg tog den weekend, og dermed desvaerre ogsaa mine onboard video fra mine 5 gennemkoerseler af den snaevre hillclimb. Saadan noget tis!
Efter hillclimb fandt jeg tid til at rette lidt op paa diverse smaating – baade teknisk og optisk. Hehehe… jeg gik maaske lidt amok med den optiske tuning…?? Men jeg er overbevist om at de mange klistermaerker har givet mindst 20 heste mere!!
Bedoem selv…
I oevrigt er maalet at komme til DK i loebet af 2016, saaledes at jeg kan deltage med mit Groenne Baest i Gl. Skoerping Hillclimb d. 11. juni og saa naturligvis ogsaa Munkebjerg Hillclimb d. 7. aug. Glaeder mig!!
Og saa er der naturligvis AMY. Min Derby Grau BMW 1600-2 fra ’66, som jeg skrev om her paa ViaRetro, da vi indtog en episk roadtrip fra Nordsverige og hjem til Danmark. Tjaaa… her er vist tale om det som englaenderne kalder “Mission Creep”. Altsaa det startede jo med at jeg liiiiige ville rette op paa et par smaating, nu hvor hun fylder 50 aar her i 2016 og skal med ned til den store fest Bavaria Tour 2016 sidst i maj maaned. Altsaa hun fremstaar uden tvivl i fabelagtig stand!! Faktisk har jeg aldrig foer set en urenoveret 02 i saa fin og rustfri stand. Det er faktisk ret imponerende, og derfor vil jeg heller ikke oedelaegge det jomfruelige, ved at kaste mig ud i en eller anden vanvittig renovereing, hvor ALT bare skal staa som nyt. Men det skal forstaas at mens der aldrig havde vaeret svejst i AMY, saa var lakken ikke laengere original, da den foerste ejer fik hende omlakeret paa et tidspunkt midt i 90’erne. Nu stod jeg saa og kiggede paa lakken paa frontpanelet som ikke laengere var synderlig paen. Der var ogsaa et eftermonteret sidespejl paa passagerdoeren, og saa maatte jeg altsaa bare fjerne de grimme refleksere som svensk lovgivning kraevede i midt 60’erne. Jo, og saa var der antydningen af rust aller bagerst og nederst paa den venstre bagskaermskant – det blev noedt til at faa en lille svejseklat. Hmmm… altsaa skulle jeg til at lakere, og pludselig gav det ikke mening andet end at byde AMY paa en hellakering. Jep, Mission Creep!
Saa AMY blev skilt ad – ordentligt naturligvis. Ruder ud og al den slags, og her staar hun klar til blive slaebet ned og derefter skal maleren trylle:
Der blev lagt et monumentalt arbejde i at finde frem til den helt rigtige tone af Derby Grau, og det blev naturligvis gjort i to-komponent akryl maling og uden klarlak. Noejagtig som man gjorde hos BMW i 1966, da AMY foerst trillede ud fra fabrikken. Vi sigter altsaa her efter det autentiske!
Nu med frisk og flot Derby Grau lak, skal AMY blot samles igen! Mens hun faar lidt nye gummilister og den slags, saa genbruger jeg langt det meste af de originale kromdele for at bevare noget patina. Hun har en historie at fortaelle – den agter jeg ikke at udviske…
Saa er vi vist ogsaa up-to-date med mine gamle BMW’er. Klar til nye eventyr i 2016!! :-)
Der er tydeligvis biler, der hvor du bor nu :-D
Og andre steder, og et projekt og en flytning som også skulle klares.
Så du havde da riiiiiigeligt tid til at taste på ViaRETRO ;-)Det Grønne Bæst er godtnok blevet lidt af en frækkert :-)
Klistermærkeamok eller ej, så bidrager det til festen og giver da selvklart mindst 20hk mere.Nå, der er da sket meget Anders. Diskret og hemmeligt.
Desværre meldte både min broder og jeg fra til det fynske hillclimb, da vi begge havde koblingsproblemer.
Jeg har hen over vinteren haft motor og gearkasse ude af E-typen og skiftet en totalt nedslidt kobling. Den gode nyhed er at jeg for tre timer siden har haft den startet op, og det ser ud til alt virker igen. Så skal jeg “bare lige” have løftet fronten på plads, så er vi klar til en ny sæson.
Jeg planlægger at deltage i Sprint på Jyllandsringen i maj og hillclimb og Sprint på Munkebjerg i august. Så vi ses mister Anders…Attachments:
Jo tak Ib Erik, der er heldigvis temmelig mange klassikere her i England.
Ift. Hong Kong, saa bliver det nu engang skoent med et stoerre klassiker miljoe, og ikke mindst markant flere pragtfulde veje at nyde dem paa.
HeHe… jeg fornemmer at mit klistermaerketuning er godkendt af dig. Jeg gik maaske lidt OTT med hele projektet, men det er nu ogsaa meget spasst, for saa formaar jeg i det mindste at differentiere mine tra 02’ere mest muligt.Tillykke med at din E-type er koerende igen Soeren! Det er altid saa tilfredsstillende at faa ordnet nogle projekter i loebet af vinter maanederne.
Gladder mig til at ses til Munkebjerg… ;-)Til dem som maatte vaere blevet AMY-fans, da jeg tilbage i 2013 skrev adskillige indlaeg her paa ViaRetro om min roadtrip fra Pitae i Nordsverige og hjem til Koebenhavn, kan jeg nu varmt anbefale at I anskaffer jer det naeste nummer af det danske MotorClassic som udkommer d. 28. april…. :-)
Som jeg skrev i indlaegget ovenfor, og som Kenneth Bon Nielsen gjorde opmaerksom paa i en anden traad her paa forum, saa er AMY nu at finde i den seneste udgave af MotorClassic.
Hvis I ikke allerede abonnerer paa det, saa skynd jer ud og koeb det, saa vi kan stoette Danmarks bedste klassiker blad… :-)Jeg synes Peter Clausens artikel blev droengod! Saa absolut vaerdig for en 50 aars jubilar…
Og her faar I lidt billeder takket vaerd Karsten Meyland Lemche, og hans sublime evne til at fotografere vores kaere gamle biler.
En sjov lille anekdote er saa at FDM’s gamle emalje proeveskilte bliver nu det taetteste AMY nogensinde kommer paa at faa danske plader paa. Da jeg koebte hende boede jeg jo i Hong Kong, og det var planen at hun skulle indregistreres i Danmark. Men nu hvor jeg bor i England, saa giver det alt andet lige mere mening at indregistrerer hende her. Saa efter moedet med Peter Clausen og Karsten Meyland Lemche, koerte jeg AMY til Glossop lige vest for Peak District, og hun floej naturligvis igennem sit foerste engelske MOT uden den mindste anmaerkning. Naeste gang I ser hende paa billeder bliver det med registrerings nummeret ‘LAX 212 D’. I oevrigt den eneste 02 i England som er gammel nok til at faa en af de aldersbestemte ‘D-reg.’ nummerplader. :-)
Flotte billeder, jeg må ud og finde bladet.
Min første bil, en 1966 Jaguar E-type havde oprindelig GKL211D, så det minder meget om AMYs nummer. (D betyder 1966) nu skal hun forhåbentlig ikke kaldes Lax?
Jeg fik den oprindelige nummerplade med bilen, og da jeg i 1999 flyttede til London, kørende i E-typen naturligvis, søgte jeg om, og fik det gamle nummer igen, så jeg kunne skrue GKL211D tilbage på bilen.
AMY skal vel have sorte plader med sølv bogstaver?Hej Ole,
Yup, naturligvis bliver det sorte aluplader med soelvfarvede bogstaver og soelvfarvet kant. ;-)
Spasst at pladen jeg fik ligger ret taet op af din gamle E-type plade. Og hvor er det i oevrigt skoent at man i England kan soege om at faa bilens gamle nummer igen. Det kunne Danmark laerer noget af…
Og bare rolig, AMY vil altid vaere AMY uanset om hun nu faar en LAX nummerplade. Faktisk overvejer jeg om ikke jeg skal proeve at finde en koebe nummerplade i loebet af naeste vinter, som baade inkludere AMY og er en D reg.
Nu maa vi se…Vi havde ganske enkelt den smukkeste aften her i High Peak i dag, saa efter lidt god grillmad med familien paa terrasen, saa var jeg jo noedsaget til at trille en lille aftentur af The Snake Pass i NullZwei. Altsaa bare lige for at sikre mig at hun nu ogsaa er klar til den forestaaende tur til 02-modellens 50 aars jubilaeum i Oberammergau i Sydtyskland, som vi begiver os ud paa om en uges tid…
Heldigvis gaar NullZwei bare rigtig godt for tiden! Jeg tror dog at jeg lige vil udlufte bremserne i morgen, for at vaere helt sikker paa at koereturene ind i Alperne ikke bliver et problem.
Det bliver ca. 3000 km tur-retur, og dertil kommer saa de km som vi kommer til at koere i loebet af det 5 dage lange traef vi deltager i. Jeg maa tilstaa at jeg glaeder mig som et barn goer til juleaften!! :-)God tur til Bayern, Anders. 2500’eren er ellers klar, men der er kommet børn mellem. Touren i 2011 var rigtig god.
Attachments:
Stort tillykke med boernene Jeppe!
Aergeligt at I ikke kan tage del i Bavaria Tour igen i aar. Det var daelme en fin tur vi havde i 2011.Naa det er nu ved at vaere lidt siden at vi kom hjem fra Bavaria Tour igen. Det blev 7 dage paa tur ned igennem Tyskland og saa ellers ind i Alperne paa nogle fabelagtige bjergveje. Landskabet var fabelagtigt smukt, vejene gudeskoenne, landsbyerne dybt charmerende, og det sociale samvaerd voldsomt hygsomt! Alt i alt fik vi lagt hele 3700km paa baade min 66’er BMW 1600-2 og ligesaa paa min 73’er BMW 2002. AMY led under lidt benzin kontamination, men det lykkes os at faa hele benzinsystemet skilt ad og rengjort, saa hun klarede trods alt resten af turen flot. Nuller derimod viste sig igen som den mest trofaste klassiker man kan forstille sig – som det altid er tilfaeldet, saa var der ikke saa meget som en forkert lille prut eller boevs fra hende!
Hjemme i England med begge biler efter saa mange km paa vejen, saa traengte de begge til en grundig rengoering baade inde og ude. Det tog mig over en uge at faa begge 02’ere op paa niveau igen, og saa forkaelede jeg dem ogsaa med et friskt olieskift for en god ordens skyld,
Nu hygger jeg mig med at deltage i diverse lokale biltraef her i England. Det er helt vildt hvor stort udvalget er her i landet!! Der er traef at tage til hver eneste weekend, og i denne uge var jeg saagar til et stort traef mandag aften, og saa ogsaa et lille pub-traef tirsdag aften. England er altsaa uden tvivl et sandt Mekka for os gammel-bils-tosser… :-)
Men nu begynder jeg altsaa at glaede mig voldsomt til mit naeste besoege hjemme i DK, for min Groenne Djaevel har laenge vaeret under kniven hos far og soen Willadsen i nordsjaelland. Da de begge koerer Historisk Motorsport i ’71-klassen med hver deres 2002, saa kender de bilerne temmelig godt. De har vaeret i gang med at nusse lidt om motoren, som er blevet optimeret med et skift af knast fra en 292 graders Schrick til en god gammel 300 graders BMW Motorsport knast. Samtidigt er mine 40mm DCOE karburatorer blevet udskiftet med et saet 45mm. Stroemfordeleren er blevet renoveret og optimeret lidt, og nu mangler den bare at blive koert ordentligt ind paa rullefelt. Pyha!! – hvor jeg glaeder mig!! :-D
Derfor var jeg netop her til aften ogsaa inde paa HMS og tilmaelde mig Munkebjerg Hillclimb. Efter at jeg sidste aar koerte det Fynske Bakkeloeb som mit aller foerste hillclimb, saa glaeder jeg mig nu voldsomt til endelig at faa mulighed for at proeve kraefter med det legendariske Munkebjerg! Det har jeg godt nok droemt om i mange aar nu…
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.