-
Indlæg
-
Næste kapitel er at bytte slavecylinderen – har en mistanke om at den er en smule utæt og da en ny kun koster et par hundrede kroner, så er den bestilt, betalt og modtaget. Nu skal jeg bare lige montere den.
Men inden da, så kommer der lige nye tændrør og så ud med platiner og ind med Accuspark.
Det viste sig også at tændingen er lidt skæv lige nu – den laver en del tændingsbanken. Fandt ud af at de to møtrikker som holder strømfordeleren fast have løsnet sig – så nu blever det ordnet. Regner med at få mindst 25 heste mere ud af den og en silkeblød motorgang til følge.
Har iøvrigt altid været fan af den fine vernier justerings skrue der er på siden af min Lucas DM2 strømfordeler. Giver nemlig mulighed for meget fin finjustering.
Stay tuned ;-)Attachments:
Livet som swinger, altså bilswinger, betyder at med veteransyn på otte år at det ikke altid giver et besøg i synshallen i ejerskabstiden. Nogle er af den opfattelse at bilswingeren køber en klassiker for så at tjen en skilling ved videresalg og uden de store udgifter til vedligehold.
Andre swingere, som undertegnende, har en anden tilgang til swingeriet.Søg, søg, og søg efter den interessante klassiker, gerne en der er lidt speciel og ikke mainstream (og her er Porsche og Bertone GTV allerede udelukket) og find den som har haft en ejer igennem nogle år og hvor ejeren har mistet interessen. Det betyder som regel at den ikke har tilbagelagt nævneværdige kilometer over de seneste sæsoner og har derfor brug for lidt TLC.
Det betyder som regel også at den tidligere ejer har brugt penge igennem årene på at holde den kørende, muligvis også forbedre den, men grundet den manglende interesse har klassikeren fået lov til at stå stille – stå hengemt i en garage. Derfor vil ejeren også have en vis forventning om at prisen af hans kæreste eje ligger på et højere niveau end markedsværdi og samtidigt være meget lidt forhandlingsvillig til trods for at det er tydeligt at der er brug for et større serviceeftersyn og at diverse bevægelige dele kan have groet mere end godt fast.Og det var også tilfældet med min Sunbeam Alpine – otte års ejerskab med under 100 kilometers kørsel om året, de sidste stort set ingen kørsel, betød også at der skulle renovering af bremser, væsker skiftes, tændingdele skiftes og opgraderes, styretøj efterses og justeres, udskiftning af et par instrumenter, køler rensning og så måtter der også et par nye Minilites til de fine nye dæk.
Og så kom dagen – eller turen til denne klassiker. Indkaldelse til syn. Og det er som at køre i nærheden af en politibil – følelsen af at mon jeg har glemt noget, kørt for hurtigt, overset et skilt. Så tænker jeg, tiltrods for at Alpinen er godt gennemprøvet og testet ift bremser, undervogn , rust, el, lys osv. så kan jeg aldrig vide om sysnmanden er rigtig morgensur og paragrafrytter.
Men godkendt blev den – uden anmærkninger og med rosende kommentarer.
Phew.
Attachments:
Livet som swinger, altså bilswinger, betyder at med veteransyn på otte år at det ikke altid giver et besøg i synshallen i ejerskabstiden. Nogle er af den opfattelse at bilswingeren køber en klassiker for så at tjen en skilling ved videresalg og uden de store udgifter til vedligehold.
Andre swingere, som undertegnende, har en anden tilgang til swingeriet.Søg, søg, og søg efter den interessante klassiker, gerne en der er lidt speciel og ikke mainstream (og her er Porsche og Bertone GTV allerede udelukket) og find den som har haft en ejer igennem nogle år og hvor ejeren har mistet interessen. Det betyder som regel at den ikke har tilbagelagt nævneværdige kilometer over de seneste sæsoner og har derfor brug for lidt TLC.
Det betyder som regel også at den tidligere ejer har brugt penge igennem årene på at holde den kørende, muligvis også forbedre den, men grundet den manglende interesse har klassikeren fået lov til at stå stille – stå hengemt i en garage. Derfor vil ejeren også have en vis forventning om at prisen af hans kæreste eje ligger på et højere niveau end markedsværdi og samtidigt være meget lidt forhandlingsvillig til trods for at det er tydeligt at der er brug for et større serviceeftersyn og at diverse bevægelige dele kan have groet mere end godt fast.Og det var også tilfældet med min Sunbeam Alpine – otte års ejerskab med under 100 kilometers kørsel om året, de sidste stort set ingen kørsel, betød også at der skulle renovering af bremser, væsker skiftes, tændingdele skiftes og opgraderes, styretøj efterses og justeres, udskiftning af et par instrumenter, køler rensning og så måtter der også et par nye Minilites til de fine nye dæk.
Og så kom dagen – eller turen til denne klassiker. Indkaldelse til syn. Og det er som at køre i nærheden af en politibil – følelsen af at mon jeg har glemt noget, kørt for hurtigt, overset et skilt. Så tænker jeg, tiltrods for at Alpinen er godt gennemprøvet og testet ift bremser, undervogn , rust, el, lys osv. så kan jeg aldrig vide om synsmanden er rigtig morgensur og paragrafrytter.
Men godkendt blev den – uden anmærkninger og med rosende kommentarer.
Phew.
Attachments:
Tillykke med synet. Selvfølgelig er vi spændte, men vores gamle biler er jo passet og plejet og over det sædvanlige niveau synsmændene ser.
Da jeg sad og ventede på at få synet min Jaguar, blev begge Peugeoter der blev forevist af mekanikere kasseret. De forbereder nok ikke bilen til syn, men kører hen for at få listen over hvad de behøver at lave.
Så selvfølgelig bestod min gamle klassiker, og fik ros.Efter at have Sunbeam til slag hen over vinteren fik jeg en henvendelse fra en potential køber for et par uger siden. Bilen er nu solgt og skal leveres til køber lidt syd for Strasbourg.
Den kører som smurt og jeg satser på at nå frem uden de store stop undervejs – med undtagelse af overnatning på en række gasthauses på vej derned.
Turen er planlagt til at starte tidligt torsdag morgen fra Kvistgård – direkte ad motorvej til Rødby. Derefter fra Puttgarden til Südharz via Route 4, alternativt 104, 191 og så en række to hundrede og fyrre veje – en tur på lidt over 400 kilometer i Tyskland. Efter en velfortjent middag og overnatning på GastHaus Kupfer i Südharz kører jeg videre mod Gaggenau ad route 27, 26, 8 og 293 til Hotel Restaurant Mönchhof hvor endnu en hvilepause er planlagt. Gerne krydret med god mad og alkoholiske forfriskninger. Sidste stræk vil være igennem Schwartz Wald ad route 462 for at ende i Frankrig, nærmere betegnet, byen Heiligenstein, hvor overleveringen af min Sunbeam vil foregå ved en storslået festmiddag med liberale mængder af god vin, aperitif og slige sager.
Jeg tænker at rapporterer løbende fra turen, jævne opslag på de social medier, gerne en afsluttende bemærkning fra hver dag på forummet under Holmen’s Garage. Og der kommer naturligvis også en video ud af hele turen, dog vil dette være prikken over i’et når jeg er retur.
Hvis der er erfaringer med alternative router vil det være fint med input. Hoteller er booket, så det er de eneste pejlepunkter jeg har.Attachments:
Der var jo flere af drengerøvene der gerne havde taget med på den tur, men som du skriver – der var allerede planlagt til anden side.
Ender du nu alligevel med at tage afsted alene? Jeg troede at der var en følgebil, samt en lige så god køretur hjem igen?Ja Klaus – desværre ligger turen allerede på torsdag og desværre da det så må blive en solotur. Einarsson har ikke fået Giulietta klar til den lange tur og derfor køres den alene. Det bliver konge – tid til reflektion. Keg vil få en masse lange stræk hvor jeg kan drømme om næste klassikervalg. Men først og fremmest, så skal turen nydes …
Turen til Strasbourg gik godt – rigtig godt. Sunbeam’en kørte bedre og bedre for hver en kilometer den lagde bag sig.
Den tur skal køres igen – fede veje med snoet bjergkørsel som bonus.
Overleveret (og overlevet) og en glad ejer.Hjem til DK og med uro i klassikerjernet med målet mod Italiensk klassiker igen, blev jeg forført, eller forført bag lyset, af seks. Ja, en sekscylindret engelsk lækkerbidsken, som de fleste sikkert har bemærket – entre MGC GT.
Men en gang en swinger, altid en swinger, så hvis alt klapper, så er den på vej ud og ind med en Italiensk madonna istedet.
Selv jeg kan ikke følge med …
Men hvis du er nysgerrig og vil se hvad det ender med, så er der Cars & Croissant (and Coffee) for de morgensfriske, Lørdag den 30. juni mellem 8:30-10:30, i Autogarage, Oldenvej 33, 3490 Kvistgård.
Smid en besked om du planlægger at kigge forbi – så vi ikke ender med et bjerg a croissant’er.Attachments:
Stærkt undervurderet og både prismæssigt og køreglæde. Der er ikke noget som seks under kølerhjelmen.
Det blev en kort tid jeg havde MGC GT’en. Det var jo også blot et impulskøb. Nu hvor den Alfetta GT som jeg havde kigget på blev solgt ugen før min Alpine, og så den blå Berlina 1750 som jeg faldt over på Veteran Posten også blev solgt, ugen inden turen gik til Strasbourg for at levere Alpinen, så var jeg jo klassikerløs. Og ingen klassiker er jo som at errr, at errr …
Ugen efter jeg havde hentet GC GT’en var jeg et smut forbi Toldboden – en aftale med @birkemose som jo har en forkærlighed for Engelske sekscylindre klassikere og så står den føromtalte Berlina 1750 og stråler i sin fine Bleu Hollandais lakering. En kort snak med den nye ejer gør det klart at den kan købes for penge – så tilbage og skrive slagstekst, tage billeder dagen efter og så til salg med MGC GT’en. En stribe af henvendelser betød at prisen var skarp og til trods for at førstmeldte køber faldt fra, blev den solgt efter kun 7,5 ugers ejerskab.
Og så afsted og handle Berlina – endelig er ringen og rejsen fuldendt. Jeg bilder mig ind at turen omkring til de mange verdenshjørner har sporet mig ind på den rette klassiker – og Berlinaen har det hele. Den føles helt rigtig.
Der skal laves nogle småting henover vinteren – bl.a. bøsninger i bagtøjet, nye støddæmpere bagtil og muligvis en let sænkning bagerst og så en 4-hjulsudmåling. Den drypper lidt fra differentiale og mellem motor og gearkasse – kan ske at det er slavecylinderen. Og så smed jeg lige et nyt afgangsrør uden bagpotte på idag – den lyder meget bedre nu. Stadig rolig på landevejen men når den køres ud i gearene så får den den velkendte Alfa snerren.
Attachments:
Næste to-do var at få styringen indstillet korrekt – som det fremgår af video, så trængte den til en sporing iden den grad.
Også vigtigt nu hvor turen går til OGP om et par ugers tid.
Har tidligere brugt Ivar JEnsen i både Farum og Helsingør, og kan stærkt anbefale dem. De har det rette udstyr og den rigtige attitude når det kommer til klassikere.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.