Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 200 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #68958
    holmen
    456 Indlæg

    Endelig blev der tid til at flytte lidt om på lidt vægge her på gården. Indtil nu, så har mine klassikere stået i vores fælles vognport – på godt og ondt. Masser af luft men desværre også en tand for fugtigt. Så efter en del forhandling frem og tilbage fik jeg mulighed for at overtage en mindre garage – og mindre i den forstand at porten er præcis 2,0m bred og selve garagen kun 4,6m dyb. Det sætter en vis begrænsning på køretøjets størrelse. Så, slut med 420G eller lignende flydere. Til gengæld har jeg brugt de sidste par dage på at flytte en væg så garagen får et sideskub på 4x4m.
    Glæder mig til at få indrettet med arbejdsbord, reoler, hjulkapsler og andet godt.

    #68969
    Søren Navntoft
    326 Indlæg

    Tillykke med stedet Holmen.

    På trods af den ringe størrelse, er der rigeligt plads til et værkstedsbesøg når du kommer i stand.

    #68972
    holmen
    456 Indlæg

    Søren – det er en aftale. Kan ske at det bliver tændt op på grillen på terrassen og der bliver serveret et afkølet glas …

    #68993
    Kondrup
    464 Indlæg

    Hov var der nogle der nævnte kølige drikke??? ;-)
    Det ser godt ud Per, dejligt rustikt og landligt……

    #69018
    jewer
    894 Indlæg

    Jeg synes også jeg hørte lyden af en kapsel…….det ser godt ud, Per :>)

    #69039
    holmen
    456 Indlæg

    Jeg holdt mig fra våde drikke – havde ikke lyst til at flytte en kæmpe gipsvæg med det hele med for mange øl i blodet ;-)
    Rustik og landligt – ja.
    Det som kommer er lidt mer urban stemningspræget tingel tangel. Det skal nemlig være hyggeligt at gå i garagen.
    Og så naturligvis – et køleskab.

    #69240
    ruldal
    148 Indlæg

    Sådan ! :)

    Fin lille garage, min egen er i nogenlunde samme størrelseskategori, og med lidt kreativitet omkring opbevaring, ofte og grundige oprydninger så kan mangt og meget lade sig gøre på få kvadratmeter :)

    #70549
    holmen
    456 Indlæg

    Garagen er blevet brugt flittigt over de sidste uger. Det er lidt trængt i længden med sine kun 4,6 m men det går. Jeg må swinge mig til en kortere klassiker næste gang. Men trods den ringe størrelse er det lykkedes at skifte den utætte udstødning. Det har krævet at hele fronten blev afmonteret og i dag fik jeg endelig samlet det hele igen.
    Så jeg regner med at mingle med DS storesøstrene imorgen – og medbringer en lillebror-ost til lejligheden.

    #70579
    Anders Bilidt
    648 Indlæg

    Du maa koebe dig en lille Sunbeam Imp naeste gang… ;-)

    Men uanset stoerrelse af din garage, kan jeg forsikre dig at jeg her fra Hong Kong (hvor plads er en alvorlig mangelvare) misunder dig din garage uden ende!!
    Altsaa, misunder dig paa den velmente maade naturligvis…

    #70649
    Ib Erik Söderblom
    423 Indlæg

    Det at have en garage gør verden til forskel.
    Jeg har beslaglagt min søns garage, da han udelukkende benytter den til affaldsopbevaring.
    Den har en dejlig størrelse og jeg er stille og rolig ved, som Holmen, at gøre den til et anvendeligt værksted.
    Portstørrelsen er dog sådan, at Alfa’en kun med indklappede spejle, kan komme ind !
    Det går så lidt langsomt med byggeriet, da den trods alt er 200km fra min bolig :-)
    Og der også skal skrues lidt bil, ind i mellem.
    At ligge på ryggen på jorden, udendørs i vinterkulden er ikke lækkert på nogen måde, og det er alt for hurtigt mørkt.

    Giv os da gerne en billedfyldt garagebyggetråd, Holmen :-)

    Tror jeg vil gøre netop det, når jeg er længere i processen.

    #101472
    holmen
    456 Indlæg

    Så gik der lidt tid – ike så meget aktivitet i selve garagen. Huset skal sælges og derfor orker jeg ikke at lave mere indretning. Søges – et stk bolig med parkeringskælder, plads til en 4-5 biler, og gerne med gulvvarme og smøregrav.
    Crown’en har stort set kørt problemfrit siden jeg købte den sidste forår – med undtagelse af en utæt pakning ved bensinpumpen, så har der ikke været noget.
    Bortset fra her til foråret – den begyndte nogle enkelte gange at gå i stå i tomgang – første gang fra sæsonens debuttur til Oliver’s til morgenkaffen en lørdag. Årh – tænkte jeg, det er ikke noget – men alligevel tænkte jeg at den nok trængte til at karburator blev skilt ad og renset (på et tidspunkt).
    Men fik jeg det gjort – næh, nej. Fordi det er kun sket par gange siden og det kunne jo være noget andet.
    Så i lørdags – efter at jeg sprang fra ved Kastellet – gad ikke køen – kørte jeg hjem, hentede familien og tog til Hornbæk til en is i det gode vejr.
    Og fandeme om det ikke skete igen – og det er ikke det bedste tidspunkt, når familien er med på tur. En udsigt til en togtur hjem og mig pissesur, ventende på vejhjælp – hmmm.
    En meget overbærende hustru og to børn spiste is og fortalte mig at det hele skule nok gå – og jeg tænkte over om mon jeg kunne køre lortet i havnen og hæve forsikringen og komme videre.
    Men den sorte sky der i virkelighed hang (og fortsat hænger en smule) over mit hoved var (og er) ikke om familen skulle klare den lange tur hjem – næh, det skulle de nok. Vil den blive klar til næste Lørdag. Altså Lørdag på Landevejen.
    Fuck – efter endt indtagelse af vaffelis og en pause på havnen (nej, det var ikke muligt at køre den i havnen upåagtet) krydsede vi alle fingre og tænkte positiv karma og så startede den og kørte naturligvis hele vejen hjem uden et kvæk.
    Og så tog fanden ved mig – ind i garagen og af med karburatoren med den usikkerhed om jeg ville kunne samle den igen efter endt adskillelse. Hva’ fanden, jeg har gjort det med Del’orto, jeg har gjort det med Weber så mon ikke jeg kan gøre det med ASIAN.
    Resultatet ses her – mon gummimanchetter og pakninger kommer hjem i tide – og fungerer det når det bliver samlet.

    #101477
    holmen
    456 Indlæg

    Heldigvis så findes Toyota Bo – han har vist hele restlageret af Toyotadele liggende og et enkelt opkald her til formiddag viste sig at han havde både pakninger, gummimanchet og en ny slange fra pumpe til karburator liggende, så det er på vej i posten.
    Derfor blev det til et stop på hjemturen hvor der blev købt acetone, luft på dåse og andet grej til at tage det værste af olie og smuds – en lille time senere og så ser den egentlig meget fin ud.
    Hvis det hele spiller når den bliver samlet igen er jeg sikker på at den både kører mere silkeblødt (kan den det?), hurtigere og længere på literen.
    Hvis det ikke spiller, så er jeg på udkig efter kørelejlighed på den kommende lørdag :-/

    #101482
    Soren W
    390 Indlæg

    Held og lykke med reppen Per. Hold da op et års pause og så to updates samme dag!!!

    #101571
    Jens
    162 Indlæg

    Hej Per. Det var nu meget hyggeligt med køen synes jeg… Og den rykkede sig også før kl 13. Oktan er ekspert i gejling af karburatorer og der var nogle tips og tricks… Var det her? Ellers var det på Citronïk… Enjoy :-)

    #101598
    holmen
    456 Indlæg

    Fik delen til karburatoren med posten i dag – fedt.
    Alt monteret og prøver at starte – men uden held.
    Det viser sig at jeg har tabt svømmer nålen – ikke selve stopventilen, men den aksel der holdersvømmeren på plads.
    Ikke noget under at den fik alt for meget bensin.
    Det er en aften som i aften hvor jeg ville ønske at jeg havde en garage med epoxy gulv og et rent arbejdsbord.

    Jeg har rbug for hjælp til at finde en aksel, eller hvad det nu hedder.

    Jeg har målt så godt jeg kan med skydelære, men tænker at det må være en karburatorekspert i eller omkring nordsjælland som kan hjælpe – det er sikkert et standardmål …

    Attachments:
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 200 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.