Viser 15 indlæg - 46 til 60 (af 383 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #90160
    Iggy
    19 Indlæg

    Den ene er fra din kones fødselsdag og den anden fra din:-)

    Attachments:
    #90316
    Ole Wichmann
    815 Indlæg

    Det var så Jens Langdahl der fandt sammenhængen i mine numre: 49-nul-49 og 32-nul-32.
    Jeg nævnte at jeg ikke er imponeret over kvaliteten af de nye sorte nummerplader, det vil jeg godt uddybe.
    Det er ikke servicen, leveringstiden, prisen eller metallet jeg er skuffet over.
    Det er den grafiske kvalitet der er skuffende. De originale sorte nummerplader var mig bekendt lavet ved silketryk (i følge en gymnasiekammarat hvis far havde lavet dem hos KEN Maskinfabrik) og var snorlige.
    De nye sorte nummerplader har skæve bogstaver og tal, fonten er for tynd og der er ingen afstand mellem de to bogstaver og de to første tal.
    For at illustrere forskellen har jeg fundet et billede af en oprindelig sort nummerplade (fra en Mercedes)
    CH 56.540, dyrk lige forskellen.
    Når nu SKAT gør sig så stor ulejlighed for at vi kan få sorte nummerplader igen (RESPEKT), er det synd at kvaliteten ikke når helt i mål.

    Er der andre der har ærgret sig over det samme eller er det kun mig der er pedantisk?

    Attachments:
    #90330
    Soren W
    390 Indlæg

    Brormand, det var komfurfabrikken Jenni mellem Vester Aaby og Fjellebroen. Emaljen var den samme som på de gamle komfurer. Jeg husker at Kims far havde gemt matricerne, og lavede nye plader til en diplomat, der åbenbart havde ødelagt sin nummerplade i et hemmeligt uheld…

    #90331
    Anders Bilidt
    648 Indlæg

    Jeg er skam helt enig med dig Ole! Heldigvis er de sorte plader paa min Agave grun 2002 og ligeledes paa min Verona rot 2002 den aegte vare. Men da jeg modtog de sorte plader som jeg bestilte til min Atlantik blau 2000 Neue Klasse (som jeg siden solgte lige foer jeg rejste til Hong Kong), var jeg aerlig talt ogsaa lidt skuffet over kvaliteten – eller mangel paa samme. Bevars, de saa da stadig betragteligt bedre ud end de moderne hvide plader som de afloeste, men ligesom paa dine plader saa var fonten baade forkert og temmelig skaev. Det er lidt synd, for det havde jo naeppe kostet mere at lave dem helt korrekte. Inden laenge bestiller jeg ogsaa et sorte plader til min Derby grau 66’er, som jeg hentede hjem fra Sverige, og desvaerre ved jeg jo paa forhaand at de ikke kommer til at se ligesaa fine ud som pladerne paa de to andre 02’ere. Lidt synd…

    #90335
    Soren W
    390 Indlæg
    #90352
    holmen
    456 Indlæg

    Helt enig – de er ikke af samme designmæssige kvalitet eller standard da de blev sat i hånden ;-)
    Men trods dette er jeg glad for at min Crown har både sorte plader og smalle hvide dæksider – det løfter simpelthen bilen s helhedsindtryk gevaldigt.
    Ift spatiering af bogstaver og tal så ser det ud som et forsøg på at placere dem uden hensyntagen til det hele billede – næsten som i de første forsøg for mange år siden at få Letrasetbogstaver placeret – det var heller ikke nemt.

    Se bare her hvad en smule justering kan gøre – kort tid i Photoshop hjælper.

    Og for en god ordens skyld, det er de nederste der er justeret ;-)

    Attachments:
    #92181
    Ole Wichmann
    815 Indlæg

    Nu hvor det går mod lysere tider, har jeg endelig fået taget mig sammen til at komme i gang med MGen igen.
    Næste projekt er at tage forbroen af, da jeg skal have skiftet bøsninger i hjulophængene.
    Proceduren er ret enkel:
    Efter at forenden var klodset op, ville jeg afmontere fjedrene. Det er meget nemmere at gøre mens fortøjet sidder på bilen. Fjederen er ikke spændt ret kraftigt, så det er nok at hejse en donkraft op under fjederskålen og så afmontere de tre bolte og stabilisatorarmen til torsionsstangen, der holder fjederskålen. Herefter sænkes donkraften og fjederskålen og fjederen er aflastet.
    Derefter skulle styrekuglen afmonteres, hvilket gik let med min nyindkøbte luftnøgle og en lille “ball joint seperator” jeg har købt for længe siden men aldrig brugt. Hvad hedder sådan en på dansk?
    Dernæst skulle bremserøreene afmonteres, og det lykkedes uden at knække noget.

    #92186
    Ole Wichmann
    815 Indlæg

    Herefter skulle styretøjet afmonteres. Det sidder med 4 bolte, som alle var nemt tilgængelige og ikke var groet fast.
    Så manglede der kun de 4 store møtrikker på boltene der holder forbroen fast på bilen, og donkraften blev hejst op under forbroen.
    De var spændt så fast, at luftnøglen måtte melde pas, og der skulle en ordentlig forlænger til. Men når de først var løsnet med et højlydt knæk, var de nemme at skrue af.
    Da jeg sænkede donkraften blev forbroen hængende, men med lidt lirken kom boltene ud og forbroen ned på gulvet.
    Det tog maks. et par timer og er klart nemmere end at tage bagbroen ud af en Jaguar.

    #92190
    Ole Wichmann
    815 Indlæg

    Da forbroen stod på gulvet var det tydeligt at se, at det ikke er luksus at montere nye bøsninger, jeg har sjældent set noget gummi der ser så træt ud.
    Heldigvis har jeg en kasse med nye poly-bøsninger til hele undervognen, der står og venter.
    Næste skridt er at få hjulophængene afmonteret, fjernet de gamle bøsninger og renset og malet ophængene, inden de nye bøsninger presses i.
    Jeg vil bevare de originale støddæmpere men har købt nye dyser der skulle give en fastere affjedring. Jeg har også købt sænkningsfjedre der skal monteres i stedet for de gamle.

    #92195
    Connoisseur
    243 Indlæg

    Det er en fornøjelse af læse om Ole. Min MGB er også kørende vedligeholdelse konstant, og et af den næste der stod for tur var forhjulS ophænget. Tak for at være der først.

    #92327
    holmen
    456 Indlæg

    Lækkert arbejde – og du får det til at virke forholdsvis let at få fikset forhjulsophæng, bøsninger og fjedre.
    FÅR HELT LYST TIL AT GÅ I GANG MED AT SKIFTE BØSNINGER.

    #92336
    Ole Wichmann
    815 Indlæg

    Hej Henrik og Per
    Tak for interessen. Jeg var ved at skille venstre side ad i går aftes. Det er ret nemt at skille ad i mange smådele.
    Jeg gennemgik de forskellige bøsninger, og der er faktisk kun 4 bøsninger per side, to aksler.
    På den øverste bærearm der sidder på støddæmperen er det den yderste bolt der har gummibøsning.
    På den nederste bærearm er det den inderste bolt der har gummibøsninger. Den yderste bolt nederst har et kugleleje så vidt jeg kan se. Gummibøsningerne skifter jeg som nævnt med poly og i sættet følger der også nye poly-plader med til montering af forbroen mod karossen og nye bøsninger til torsionsstangen. Jeg har købt den tykkeste torsionsstang man kan få, 1″. Det er jeg spændt på, for den originale virker meget spinkel og fleksibel.

    Med så få bøsninger at skifte, er det faktsik det mindste af arbejdet. De ser umiddelbart ud til at være meget nemme at skifte.
    Afrensning og maling af de forskellige dele kommer til at tage langt mere tid. Så hvis jeg kun skulle skifte bøsninger, så var jeg snart færdig…

    Attachments:
    #92344
    Soren W
    390 Indlæg

    Det skulle være ret effektivt at lægge de beskidte dele i blød i diesel…

    #95392
    Ole Wichmann
    815 Indlæg

    I denne uge har jeg fået skilt ophængningsdelene ad i så mange dele det kan lade sig gøre.
    Herefter blev de afrenset på roterende stålbørste og gummibøsningerne blev fjernet.
    De gamle rådne gummibøsninger sad ikke særlig fast, men da jeg alligevel havde en 6 tons presse til rådighed, brugte jeg den.
    Herefter malede jeg først alle stumperne med to-komponent epoxy grunder og i dag er alle delene så blevet malet sort med to-komponent epoxy lak.
    Alle delene på MGBens fortøj er sorte, så det gøre det nemt at male det hele på en gang, men ser lidt kedeligt ud når det er monteret.
    Jeg har stadig kun afmonteret komponenterne i venstre side mens højre side er intakt. Så undgår jeg at komme til at blande stumperne.

    #95407
    Ole Wichmann
    815 Indlæg

    Her til aften lavede jeg en sammenligning af de gamle og de nye bøsninger.
    Det må gøre en kæmpe forskel for undervognens kontrol med bilen.
    Jeg glæder mig som et lille barn til at prøve bilen når det hele er samlet igen.

    Attachments:
Viser 15 indlæg - 46 til 60 (af 383 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.