Viser 15 indlæg - 106 til 120 (af 383 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #101468
    Ole Wichmann
    815 Indlæg

    Jeg bemærker forskellen i krængning med den gamle 9/16″ krængningsstabilisator (venstre) og den nye 1″ (højre).
    Det ser jo næsten ud til at bilen står stille på billedet fra Jyllandsringen.
    Men det gør den ikke, det er lige efter acceleration for fuld skrue ud af pitten hvorefter der styres ind i sving 1 med pæn fart.

    Attachments:
    #102082
    Ole Wichmann
    815 Indlæg

    Turen til Jyllandsringen forrige weekend afslørede et par ting jeg skulle have fikset:
    1) Ratkontakten var ikke mulig at reparere ordentligt, blinklyset virkede kun sporadisk og bilen havde permanent langt lys på.
    2) kølersystemet mistede vand, så jeg efter 1. heat kunne fylde 1 liter på, jeg har mistanke til den gamle pakning i kølerdækslet.
    3) Der er slør i øverste nylon bøsning i ratstammen. Ved 130 km/h er der lidt vibration fra hjulene der pga. sløret forstærkes så rattet ryster.

    Jeg bestilte derfor en nyratkontakt og et kølerdæksel. Nylonbøsningen til ratstammen havde jeg på lager.

    I dag var det så tid til at skifte delene da jeg alligevel havde rattet af. Det lykkedes mig at få nylonbøsningen ud af ratstammen uden at skille den ad. Øverst i ratstammen er der et ovalt hul over nylonbøsningen. Her kunne jeg skrue en selvskærende skrue i bøsningen og skubbe den ud. Med den ny bøsning monteret er der absolut ingen slør.
    Da jeg sammenlignede det gamle og det nye kølerdæksel, så det ud til at det gamle manglede den ene pakning. Så tror da pokker…

    #102088
    Ole Wichmann
    815 Indlæg

    I vinter købte jeg et gammelt trærat på dba, der skulle have siddet på en MG. Men da jeg fik prøvet det, passede navet ikke, splinen var for stor. For nogle uger siden fik jeg endelig taget mig sammen til at søge efter et passende nav. Huldiameteren passede med Nardi. Der findes mange forskellige splines til MGB, så det var vigtigt at vælge den rigtige. Min bil er registreret som en 1971er men i følge stelnummeret er den produceret i juli måned 1970. Jeg bestilte derfor et nav til Nardi til en MGB fra 1970 og håbede så at det passede. I dag fik jeg så navet monteret og det gamle rat afmonteret med den store smedehammer.
    Navet passede og jeg synes at trærattet giver liv til det sorte interiør.
    Og efter en testtur kan jeg også konstatere at det er godt at køre med.

    #102091
    Soren W
    390 Indlæg

    Smukt…

    #102093
    Jacob B
    216 Indlæg

    Jeg gentager dele af Sørens præcise formulering… Enkelt og samtidig smukt!

    #102151
    Ole Wichmann
    815 Indlæg

    Så er vi blevet tilmeldt til Munkebjerg Sprint lørdag 8. august og Munkebjerg Hillclimb søndag 9. august.
    Mit mål er at forbedre min tid på Hillclimben fra sidste år. Jeg nærer ingen illusioner om at få en pokal med hjem denne gang, dertil er overmagten i min klasse 3A for overvældende.
    Vi er p.t. 5 tilmeldte i klasse 3A, hvilket er flot. Det er de samme deltagere som på Jyllandsringen plus brormand i E-typen. En hurtig Googling på specifikationer giver følgende omtrentlige vægt/effekt tal, der ikke levner en beskeden MGB mange chancer:

    Jaguar E-type 4,7 kg/hk
    Chevrolet Corvette 5,5 kg/hk
    BMW 3.0 Si 6,8 kg/hk
    Triumph TR6 7,5 kg/hk
    MGB GT 10,9 kg/hk

    Da jeg skal slæbe rundt på ca. dobbelt så megen vægt per hestekraft som de andre deltagere har jeg med sikkerhed ingen chance op ad bakken, hvor jeg tydeligt kunne mærke manglen på effekt sidste år. ´Mine bedste muligheder må være på sprintbanen, hvis svingene er snævre nok.
    Men vi skal nok få det sjovt.

    #102340
    Anders Bilidt
    648 Indlæg

    Fantastisk laekkert rat!
    Hvilket maerke er det?? Maaske et Les Leston?? Eller…??

    Held og lykke paa Munkebjerg!

    #102445
    Ole Wichmann
    815 Indlæg

    Hej Anders

    Connoisseur har et rat magen til som er fra Original, så det må mit også være.
    Det er lidt patineret, så det passer fint til bilen …. og ejeren.
    Næste udfordring er MG Sport i Bogense på lørdag. Efter 3 dage til CRAA og i dag en gang gocart træning med pigerne (man må jo kompensere for 3 dages fravær) er jeg tændt.

    Attachments:
    #102499
    Anders Bilidt
    648 Indlæg

    Et rat producent som hedder “Original”…?
    Aldrig hoert om det foer! Men laekkert ser det ud… ;-)

    #102528
    Ole Wichmann
    815 Indlæg

    Jeg havde heller aldrig hørt om “Personal”, men det passede nav med Nardi, og nu har jeg fundet ud af at Nardi faktisk hedder Nardi-Personal. Historien på Nardis hjemmeside er mangelfuld, men Personal lader til at have været leverandør til F1.
    Så vidt jeg kan forstå blev varemærket Nardi købt af Personal et par år efter Enrico Nardis død.
    I dag producerer de klassiske rat under Nardi navnet og racing rat under Personal navnet.
    Sjovt som man kan nørde om en detalje som et rat. Jeg bliver i hvert fald mere og mere glad for det, og det er da meget passende at det er fra Nardis Racing mærke.

    Attachments:
    #102535
    Anders Bilidt
    648 Indlæg

    Uhmmm… ej nu er jeg forvirret Ole!
    Jeg er skam helt med paa historien bag Personal og Nardi.
    Men er dit rat i MGB’en saa et “Original”, et “Personal” eller et “Nardi”…??

    #102569
    Ole Wichmann
    815 Indlæg

    Hej Anders, det var min tanketorsk da jeg skrev “Original” mente jeg “Personal”.
    Rattet er et “Personal”.

    #102575
    Anders Bilidt
    648 Indlæg

    Ahhh…! Og saa giver det hele pludselig mening igen… :-)
    Godt saa. Jeg skal vist paa udkig efter et Personal traerat.
    Et Les Leston er nemmelig gaaet hen og blevet lige lovligt dyrt efterhaanden!

    #102966
    Ole Wichmann
    815 Indlæg

    I lørdags blev årets første afdeling af MG Sport afholdt på køreteknisk anlæg i Bogense.
    Jeg to min yngste datter Olivia på 10 år med, så hun kunne få et skud benzin i blodet.
    Vi var 21 deltagere i engelske biler lige fra Triumph Herald, Spitfire og TR6 til Lotus Seven og Jaguar E-type, og ja, så en masse MG modeller.
    Jeg var seeded til klasse A standard, som er for de mindst hurtige biler. gruppen bestod af en Triumph Herald, 4 MGAer og 2 MGBer. Den anden MGB var Jens Byskovs flotte roadster i pale primrose. Det var en fin gruppe for mig, da jeg netop har sat mig for i år at måle mig op mod Jens Byskov, da hans MGB var noget hurtigere end min sidste år.
    I første disciplin havde vi hver 3 forsøg på en bane hvor vi skulle køre ind på en parkeringsplads og køre rundt om nogle kegler i et 8-tal. Jeg kørte næsten hele 8-tallet med skrigende dæk. Det var på den ene side tilfredsstillende, da jeg så havde presset bilen ud over skridgrænsen. (Befriende at køre uden betonvægge efter CRAA).
    På den anden side er det ikke effektivt at miste grip og det går ud over tiden. Det var påfaldende at de deltagere der kørte på semi-slicks (feks. Byskovs MGB) ikke kom på skridgrænsen og helt lydløst kørte kanon tider. Jeg fik derfor ikke nogen imponerende placering i prøve 1.
    I prøve 2 skulle vi køre på en længere prøve med sving, chikaner, langside, slalom og retur.
    Her kørte jeg i de første 2 forsøg hurtigst af alle i min gruppe, men væltede i begge forsøg 1 kegle med efterfølgende tidsstraf. I 3. Forsøg kørte jeg sikkert og blev kun nr. 4.
    Men jeg er tilfreds med at jeg satsede og var tæt på at få bedste tid i de 2 første forsøg, selv om det ikke lykkedes.
    Prøve 3 var 2 omgange på en rundbane med indbygget slalom. Her lykkedes det mig at slå Byskovs MGB.
    Selv om det ikke blev til nogen podie placering er jeg tilfreds med at jeg satsede og at det lader til at jeg er kommet tættere på Jens Byskovs MGB, men det blev endnu mere tydeligt end på Jyllandsringen, at jeg trænger til nye dæk.
    Målet er at få det fikset inden Munkebjerg Hillclimb og næste MG Sport i Sønderborg, min hjemmebane.

    #102971
    Ole Wichmann
    815 Indlæg

    Det var i øvrigt en fornøjelse at se ViaRETROs gamle kending Henning Pryds i sin Austin Healey Sprite igen efter sidste sæsons fravær.
    Han har fået håndmalet team navnet på bilen.

Viser 15 indlæg - 106 til 120 (af 383 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.