Forum ViaRETRO Tangenter fordi “dagens indlæg fik mig til at at tænke på…” …om Ford GT40 nogensinde har kørt med 5,7-liters motorer?
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 50 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #51618
    Claus Ebberfeld
    604 Indlæg

    Ovre i indlægget om Goodwoods frimodige fortolkning af GT40-modellens alder har der bredt sig tvivl om, hvilke motorer modellen har kørt med. Og meget andet. Men lad os holde os til motorerne. Et af spørgsmålene var åbenbart, om de har kørt med 5,7-liters-motorer.

    Niels Abild aka Kapelmesteren har sendt mig to scannede sider fra en bog om GT40, og jeg har lovet at lægge dem online for ham.  Og som man kan læse, så har de kørt med 5,7’ere  – hvis man ellers mener, at en Mirage også er en GT40.

    Og så er I ellers velkomne til at drøfte videre, men husk nu tonen…gt-40.2_small.jpggt-40_small.jpg

    #53231
    Claes
    129 Indlæg
    #53234
    Dennis
    217 Indlæg

    Niels, hvad er det lige der står der, som jeg ikke har sagt. Jeg skrev ordret på bloggen at Mirage M1 på et tidspunkt kørte med 351’er. Men det var i 1967, TO ÅR FØR DIN MOTOR BLEV BYGGET.

    Det har intet med Denny Hulme og gøre og det har intet med din motor og gøre. Den har ikke været reservemotor for nogen Le Mans bil. Jeg er ked af det, men forhold dig nu til facts’ene.

    #53237
    Ryhl
    303 Indlæg

    Citat Kapelmesteren:

    “jeg har er en original shelby 351 som blev købt af hulme og topperne blev beabejdet af gurney og skulle bruges som reserve til hulme/ruby mk4 til le mans”

    #53246
    Jens Langdahl
    731 Indlæg

    Nu har jeg med stille undren fulgt denne diskussion i nogen tid: Hvorfor er der ikke nogen, der har noget der bare ligner seriøse kildehenvisninger? Skriv da for pokker forfatternavn, titel, forlag og udgivelsesår, så vi kan tjekke og forholde os til indlæggende. Det er en fuldstændig banal ting at gøre for flertallet af danske 16 årige, når de afleverer deres skoleopgaver – så skulle det nok også kunne lade sig gøre her. Det rækker ikke at skrive: “Jeg har en bog, hvor…” Vi vil vide hvad det er for en :-).

    I den ånd følgende: Ronnie Spain er en af verdens førende eksperter på Ford GT 40. Han har skrevet en prisvindende bog om emnet. Fra Spains bog “GT 40 an Individual History and Race Record, International Motorbooks, 2003, har jeg sakset følgende fra “takketalen”:

    “Particular thanks, however, must go to the following: Carroll Smith, for keeping such detailed test and race records from his days as Shelby’s team manager, and then allowing me free access to them. John Horsmann, for supplying me with copies of the GULF/JWA race records and the GT40 production Sheets…” der er meget mere nævnt.

    Spain har altså også haft fri adgang til de to største teams papirer, da han lavede bogens 30 sider lange gennemgang af GT40’s løbsresultater. Begyndende med Le Mans Trials 18. og 19. april 1964 og sluttende med Can Am løbet på Riverside den 1. november 1970. Ved alle indførseler i listen er nævnt dato, begivenheden, startnummeret, kører(ne), resultat, chassis nummer, bilens farve og Motorstørrelse! Og det er min opfattelse, at alle starter er med. Jeg kunne huske, at have set et billede af en GT 40 på Jyllandsringen sidst i tresserne, og ganske rigtigt: Af Spains liste fremgår det, at E. P. Sadler til løbet den 25. august 1968 anmeldte og selv kørte sin mørkeblå 289 kubiktommers GT 40, chassis nummer 1010. Listen er så komplet som kan forlanges! Der er nævnt over 500 starter, og de eneste biler der har været anmeldt og kørt med 351 CUI motorer i denne periode er følgende:

    Mirage, startende 1. maj 1967 ved 1000 km på Spa (Mirage M10003) og sluttende med M 10001, anmeldt til Lourenco Marques 3 Hours(Angola?) den 1. december 1969. I samme perioder startede Miragebilerne også med 305 CUI motorer.

    AMGT-2 er den eneste anden GT 40 der har kørt med 351 i den periode. Første gang 21. juli 1968 på Hockenheim, sidste gang 5. oktober 1969 på Montjuich i Barcelona.

    Ingen af disse biler, hverken AMGT-2 eller Mirage racerne er ved disse lejligheder kørt af Denny Hulme. Nå ja for resten, der blev på Daytona den 4. og 5. februar 1967 startet i alt 9 GT40 biler. JWA, Brescia Corse og W. Wonder anmeldte Mark 1’ere med 289 CUI motorer, SAI anmeldte 3 Mark II med 427 CUI motorer og Holman & Moody anmeldte 3 stk. Mark II, ligeledes med 427 CUI.

    Om ovennævnte så er rigtigt? Tja, det er jo op til den enkelte læser at vurdere forfatterens (Spain, ikke mig!) troværdighed og kildemateriale. Går man ud i offentligheden og siger det modsatte af Spain, er man da velkommen til det, husk blot at have dokumentationen på plads. Det ville i øvrigt være rart, hvis kapelmesteren fandt støbenumrene på motorblokken og topstykkerne på hans motor. Der udfra kan aflæses delenes oprindelige anvendelse og produktionsdato.  

    #53249
    LarsN
    49 Indlæg

    Fint indlæg Jens. Det er jo sådan set det vi har sagt fra starten, bare uden dine udførlige kilde henvisning. Men som du siger, så man jo selv vurdere hvad man finder mest sandsynligt.

    Jeg vil meget gerne se de motor og topstykke numre, og endnu hellere en reel effekt måling på bæstet. Kooooom nu Claus, må vi ikke få den artikel?

    #53250
    Dennis
    217 Indlæg

    Enig Jens, jeg mener egentlig også at det var dette jeg prøvede og påvise.

    Mine kilder var kun internettet, henholdsvis gt40.net og racingsportscars.com.

    #53253
    Niels Abild
    218 Indlæg

    fint indslag jens,hvad ved jeg om gt 40 ingenting,og jeg har aldrig påstået at jeg ved noget om gt 40,så alle i experter har selvføgelig ret i hvad i skriver

    jeg har aldrig påstået at min motor har sidet i en gt 40,eller at det er gurney weslake topstykker

    det jeg har refereret er at min motor har jeg købt af en mand i borås,som avetered i en svensk bil avis at han havde en shelby 351 motor til salg.

    da jeg mødte op på bopælen i borås for mange år siden,fortalte han at han havde været mekaniker for hulme på den gt 40 som hulme kørte le mans med,hvorpå han viste mig et bilede af hulme,gt40 ren ,og ham selv iført overal,og da jeg gik ind og så hulme i forbindelse med le mans,forbandt jeg de 2 ting

    derefte fortalte han at motoren stammede fra shelby,og det står der også på indsugningen,og at hulme havde købt den til brug i en gt 40,som extramotor , motoren havde været med i en ulykke,og var blev genemgået af gurney weslake,hvor de samtidig havde modefiseret toppene

    det er det jeg hele tiden har sagt,og ud af det opstår der tvil om 351 motorene overhovedet havde været anvendt i gt 40,og da denne dispyt drog i lang drag bad jeg claus om at sætte de sider ind,hvor jeg havde seet 351 motoren i forbindelse med gt 40

    at der er experter der får noget galdt i halsen er ikke mit problem,og da jeg har haft utroligt mange biler i mit liv,har jeg ikke gået op i piditesser,men nydt bilerene,og glædet mig over dem,og stolet på de menesker jeg har handlet med

    det er jo til syvende og sidst en hobby vi beskæftiger os med,og ikke et stort drama.

    med dette håber jeg at debatten er færdig

    niels

    #53254
    Claes
    129 Indlæg

    Det behøver jo ikke være løgn, det den svenske mand i overall’sne har fortalt. Hvem ved om Hulme senere har kørt GT40 – måske i privat-regi / opvisning eller lignende? 

    Jeg synes det kunne være interessant at få denne svensker tale. Han må kunne opspores – selvom motoren er handlet for mange, mange år siden – muligvis før mange af os overhovedet kunne sige brum-brum. ;-)

    #53256
    Jens Langdahl
    731 Indlæg

    Niels, det er en god præcisering af dit standpunkt du har lavet, tak. Det gør hele sagen lidt mere klar. Jeg er i øvrigt enig i din konklusion  det er ikke noget stort drama – selv om det til tider har lydt sådan :-) Men som andre har skrevet, så kunne det være sjovt at finde manden i Borås, eller blot numrene på motoren. Så vi ved hvad der er for en “fætter” du har. En Shelby motor er da interessant nok i sig selv – uanset forhistorien

    #53257
    Kai
    583 Indlæg

    Lidt Googlerier på amgt giver jo pludselig indblik i at Alan Mann også har været inde over videreudviklingen af GT40.

    http://www.racingicons.com/gt/amgt40-1/index.html

    Historien bliver jo bedre og bedre.

    #53259
    Claus Ebberfeld
    604 Indlæg

    Ja, det er nogle gode præciseringer, I er kommet med: Tak for det. Sjov idé at opspore mekanikeren! Og hvis han så også siger “jamen, det var det Hulme fortalte mig”…

    Indrømmet, jeg har tidligere tænkt det samme som Claes er inde på: Hulme eller hvem det nu var kan have villet noget andet med den motor. Eller historien kan være 100% rigtig, men hvis motoren netop var en reservemotor, så kom den måske bare aldrig i brug. Den kan også udmærket være ulovlig, og ALLIGEVEL tiltænkt en indsats. Man snød også i gamle dage. 

    LarsN, jeg sidder ikke og gemmer på hverken en effektmåling eller en artikel, hvis du tror det: Det kontroversielle indlæg blev lavet i efterårets sidste gode dage, og hvis du kigger ud af viinduet i dag, så får du en aktuel vejrudsigt – derfor er der stadig intet nyt at bringe i sagen. Udover at bilen er ved at blive solgt. Hvilket vejret også udsætter.

    Hvis den stadig er her til foråret, så kommer jeg gerne tilbage til den. Sammen med den svenske mekaniker, Bjørn og Benny fra ABBA, videoproduktion i lækker TopGear-kvalitet komplet med helikopterskud, pivnøjagtige målinger og underlægningsmusik komponeret til formålet. Det mener jeg godt historien kan trække – det bliver nok en temalørdag, som Niels Birkemose og jeg laver til DR2 og sælger til Discovery senere. For overskuddet køber jeg selv Tigeren og bygger den tilbage til standard. Motoren sælger jeg separat til en mand, der er ved at bygge en Ford GT40-replica. Den bliver dyr. 

    #53260
    Ryhl
    303 Indlæg

    Kapelmesteren:

    ” at der er experter der får noget galdt i halsen er ikke mit problem “

    #53262
    Dennis
    217 Indlæg


    @Claus
    Ebberfeld said:
    Ja, det er nogle gode præciseringer, I er kommet med: Tak for det. Sjov idé at opspore mekanikeren! Og hvis han så også siger “jamen, det var det Hulme fortalte mig”…

    Indrømmet, jeg har tidligere tænkt det samme som Claes er inde på: Hulme eller hvem det nu var kan have villet noget andet med den motor. Eller historien kan være 100% rigtig, men hvis motoren netop var en reservemotor, så kom den måske bare aldrig i brug. Den kan også udmærket være ulovlig, og ALLIGEVEL tiltænkt en indsats. Man snød også i gamle dage. 

    LarsN, jeg sidder ikke og gemmer på hverken en effektmåling eller en artikel, hvis du tror det: Det kontroversielle indlæg blev lavet i efterårets sidste gode dage, og hvis du kigger ud af viinduet i dag, så får du en aktuel vejrudsigt – derfor er der stadig intet nyt at bringe i sagen. Udover at bilen er ved at blive solgt. Hvilket vejret også udsætter.

    Hvis den stadig er her til foråret, så kommer jeg gerne tilbage til den. Sammen med den svenske mekaniker, Bjørn og Benny fra ABBA, videoproduktion i lækker TopGear-kvalitet komplet med helikopterskud, pivnøjagtige målinger og underlægningsmusik komponeret til formålet. Det mener jeg godt historien kan trække – det bliver nok en temalørdag, som Niels Birkemose og jeg laver til DR2 og sælger til Discovery senere. For overskuddet køber jeg selv Tigeren og bygger den tilbage til standard. Motoren sælger jeg separat til en mand, der er ved at bygge en Ford GT40-replica. Den bliver dyr. 

    #53263
    LarsN
    49 Indlæg

    Claus, du mener altså det er sandsynligt at man medbragte en 351 CUI smallblock, som ikke var homologeret, til en bigblock racerbil, når man er kommet for at vinde LeMans?

    Derudover er det jo meget der tyder på at motoren rent faktisk er fra 69 (det ville et motor nummer jo afklare), så den ville i så fald skulle være hente fra fremtiden for at kunne have lagt klar i pitten på Lemans i 1967 hulme/rubs mk IV.

    Inden du kører hele TV-holdet i position, kunne du jo starte med en Iphone eller lign. det vil være mindst lige så underholdende. Hvis det så skulle vise sig nødvendigt med 100/dele nøjagtighed før der kan drages konklusioner, må vi ha Teknologisk Institut på banen. Underlægningsmusikken kan du helt sikkert få leveret ved samme lejlighed.

    Som Ryhl også har gentaget, så startede diskussionen ved dette citat:

    ” den motor jeg har er en original shelby 351 som blev købt af hulme og topperne blev beabejdet af gurney og skulle bruges som reserve til hulme/ruby mk4 til le mans, “

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 50 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.