-
ForfatterIndlæg
-
11. januar 2013 kl. 11:20 #51516
Runesten
222 IndlægForanlediget af denne artikel i Veteranposten og utallige diskussioner på det hedengangne motorretro, synes jeg det er værd at tage diskussionen op.

Håber man kan læse teksten. Jeg ved ikke lige hvorfor at skribenten i Veteranposten skal gøre sig til smagsdommer, men hvad synes I andre? Er det ok at fx sænke sin bil for at få den til enten at køre bedre eller se bedre ud? Hvor går grænsen? Folk der sænker bilerne e.lign er vel også entusiaster som alle andre og er med til at holde bilerne i live.
11. januar 2013 kl. 13:12 #51983
Daniel Read
31 IndlægNår vogntøjet er købt og betalt kan man vel helt og holdent selv afgøre hvad der så skal ske….
De ser jo lidt ekstreme ud de baghjul – men jeg tager da hatten af for indsatsen (og de tanker/timer der ligger bag).
Afvigelser fra normen (jeg antager her at norman er “original/standard”) tolkes jo individuelt baseret på konteksten.Glæden ved klassiske køretøjer skulle jo gerne være tilgængelig for alle, ligegyldigt om man er stil store fælge og glasfiber eller til plade-hjul og stof-slanger.
11. januar 2013 kl. 13:20 #51984
Runesten
222 IndlægDe er nok også temmelig ubehagelige at køre med. Jeg skulle ikke nyde noget. Jeg forstår dog ikke hvorfor To-Takts Kurt på Veteranposten er ude og lege smagsdommer og bede om at få stoppet uskikken. Jeg har selv org. Porsche early Fuchs på min VW og i sommers kørte en eller anden gammel skipper op på siden af mig og fortalte mig at det var synd at min bil havde de hjul på og at jeg burde sætte org. på.
Ok han så heller ikke helt normal ud og er vist lidt af en legende:

Men stadig, hvorfor er det synd? Skal alle biler være 100% originale, eller hvor går grænsen for folket? Hvad med tekniske forbedringer som fx skivebremser?
11. januar 2013 kl. 13:34 #51985
holmen
456 IndlægJeg er på ingen måde ‘originalpolizei’ – jeg mener at vi skal kunne modificere vores køretøjer så de i en rimelig grad er tidstypiske. Derudover bør rulleseler, bedre bremser, dæk og for den sags skyld motor og undervogn også være mulige forbedringer.
Det skal dog gøres med respekt for bilens æstetiske linier og det er nok her det bliver svært at være linievogter – det må være op til den enkelte.
Den bil som jeg selv har haft mest held med er min tidligere Giulia som ses her:

Selv om der er nogen som ville vende sig i den grav de ikke endnu ligger i så var mine overvejelser inden jeg solgte den også at få installeret et full-length Webasto soltag.11. januar 2013 kl. 13:54 #51986
Daniel Read
31 Indlægnej er den grønne bil kommet på plader? Jeg kan huske jeg flere somre i træk så den parkeret på østerbrogade på prøveplader..
(tror ud for en café)..
synes til gengæld at “skipperren” (hvis han er det) er et fantastisk statement med det flagrende hår….den store hvide nummerplade er da en skændsel :-)
Kan ikke komme på på en bil hvor en let sænkning og et par flotte fælge ikke pynter…. måske lige en 2CV?
11. januar 2013 kl. 13:59 #51987
Runesten
222 IndlægJeg er vild med den Alfa Holmen. Især fælgene. Har set dig eller en magen til på Østerbro nogle gange.
Daniel, jeg mener han bliver kaldt Ballonskipperen fra Østerbro ham fætteren der.
11. januar 2013 kl. 14:38 #51988
thkj
3 IndlægJa, det er jo et spændende emne.
Egentligt er det vel et spørgsmål om, hvilken ‘skole’ man er tilhænger af.
Costum/Hot rod
Rat look
Opdateret original
Original original
Osv.Ved salg af 2CVer og Méharier påvirker det gensalgsprisen negativt, hvis bilen er synligt uoriginal.
Min Méhari kommer i kategorien ‘opdateret original’, da den er original rent kosmetisk, men opdateret når det kommer til støddæmpning og bremsesystem. En synd i originalkredse, men en fryd i dagligdagen.
Der er mange muligheder…

Donoren til denne bil er en særdeles sjælden argentinsk Méhari, som nok havde været mere værd i original restaureret stand, men der er jo andet i livet end gensalgsværdi :-)11. januar 2013 kl. 14:50 #51989
Flemming Nielsen
82 IndlægRunesten
Er det ok at fx sænke sin bil for at få den til enten at køre bedre eller se bedre ud? Hvor går grænsen? Folk der sænker bilerne e.lign er vel også entusiaster som alle andre og er med til at holde bilerne i live.
- it’s easy – either you see it, or you don’t!
Din/min/vores æstetik er ikke nødvendigvis som de andres. Men hvorfor skal folk blande sig i andres.
Vel, når man gør noget ved sin bil, eller ikke gør noget ligemeget hvad, så er det jo et statement til omverdenen man sender ud – og ligemeget om man siger ‘I don’t care’, så gør man det få at få en respons – og ja, det er så det man får når andre siger deres mening.Hvor går din egen grænse ?
Du berører det lidt selv i den anden tråd her: https://www.viaretro.dk/forum/?vasthtmlaction=viewtopic&t=34.0Quote from Runesten på 5. January, 2013, 17:17[/b]
Tak Jewer og Claus. Det eneste jeg er lidt ked af er det der airbrush halløj i kabinen. Det er desværre malet på så man kan ikke lige fjerne det. Jeg har dog fået meget ros for det på træf osv hvor folk spørger hvem kunstneren er, men det er ikke lige min stil.– du er ikke vild med pseudobemalingen, men kan leve med det – Ok, godt for dig. Andre ville måske stå af her og pege fingre, men det er jo i bund og grund ikke deres ret/rat.
Det er din bil og du bestemmer, men du bliver nødt til at leve med mishagsytringer fra ‘2 takts Kurt’ og ‘MåneMorris’ (sympatisk eller ej, han har ikke så meget at have sin ‘originalpolizei’ i med den nr.plade – og dermed disker han også lidt sin håneret over dine hjul)ps: jeg synes dine biler cool, heller ikke min stil ang. dash-airbrushen, men personligt er jeg stået af ved ‘voldssænkninger’ og Vmax typer
-redigeret (bugattibørge er nu omdøbt til MåneMorris) !
11. januar 2013 kl. 14:53 #51990
Jacob B
216 IndlægQuote from Runesten på 11. January, 2013, 13:20
Jeg har selv org. Porsche early Fuchs på min VW og i sommers kørte en eller anden gammel skipper op på siden af mig og fortalte mig at det var synd at min bil havde de hjul på og at jeg burde sætte org. på.Ok han så heller ikke helt normal ud og er vist lidt af en legende:
I følge de offentlige myndigheder skulle det være en Morris fra 1936, og den er tilsyneladende kommet på plader i juni 2009…?
11. januar 2013 kl. 14:58 #51991
Runesten
222 IndlægDer har været nogle artikler om ham i lokalavisen. Han har selv bygget den.
11. januar 2013 kl. 15:16 #51992
holmen
456 IndlægQuote from Runesten på 11. January, 2013, 13:59
Jeg er vild med den Alfa Holmen. Især fælgene. Har set dig eller en magen til på Østerbro nogle gange.Det er mig du har set på Østerbro – og tak. Den har nemlig den rette mængde sænkning, de rigtige fælge (og dæk) og så med 2,0 liter motor og torsen spær så var den da også hurtig. Og det uoriginale rat klædte den også rigtig fint.
Savner den – suk …11. januar 2013 kl. 15:27 #51993
Flemming Nielsen
82 IndlægHvor går grænsen
– vedr. sænkning, prøv denne målestok:
skærmens bue kontra hjulets bue – hvis de to buer afviger for meget, og/eller der bliver skåret synligt meget af dækkets top, ja så er sænkningen overdrevet. (gælder ikke for visse Citroén o.l., men der roder man normalt heller ikke med sænkninger – redigeret)Runesten, dine porsche hjul og sænkning klarer sig lige på den gode side i mit øjemål. Iøvirgt er dine hjul tidstypiske, jeg har set dem dengang i 70’erne både som fælg og (gys) hjulkapsler. Men 5 bolte var vel ikke original da din var ny?
11. januar 2013 kl. 16:12 #51994
jewer
894 IndlægDet er nemlig en Morris han kører i, ham den herlige i den gamle åbne grønne. Parret frekventerer jævnligt torsdagstræffene på Roskilde Havn om sommeren.
Til vintersparkedæktingen sidste søndag var han der dog ikke :>)M.h.t. selve emnet – original eller ej – er min holdning, at det må folk da selv om. Det er ejernes biler, så ejerne bestemmer. Noget falder heldigt ud og noget falder uheldigt ud – både som original og ej modificeret og som modificeret på den ene eller anden måde.
Jeg synes f. eks. at en total standard Escort 1100 er en dødssyg øse – men er den ombygget til et eller andet Twin Cam eller lignende, synes jeg straks den bliver mere spændende. Igen, det er jo blot min mening og jeg glæder mig da hver gang jeg ser en gammel original Escort, da jeg går ud fra, at ejeren kan lide den.11. januar 2013 kl. 22:17 #51995
Claus Ebberfeld
604 IndlægTjah, jeg er enten blevet mere tolerant på det seneste – eller mere ligeglad. Det er ikke det samme.
Men inde under min ternede sixpence bærer jeg stadig en blå kasket fra originalpolitiet. Jeg synes både Folkevognen og Giuliaen er for lave – Morris’en har den rette højde, men til gengæld en skrækkelig nummerplade. Min Mercedes er både for lav og med forkert motor og nummerplade – men altsammen stammer i fra en af de forrige ejere (ikke Michael, som jeg købte den af!). Hvilket minder mig om, da Niels Birkemose og jeg stod og savlede over Stelvios Lotus Elan + 2. og han spurgte, hvad jeg egentlig syntes om Spyder-ombygninger og Zetec-motorer i de biler.
Mit svar var noget i retning af, at hvis jeg var i markedet for en Elan +2, så ville jeg ikke afvise en sådan bastard – hvis det nu var sådan én, jeg fandt til den rigtige pris og alt muligt andet også stemte. Og afgiftsproblemet var løst. Men jeg ville aldrig selv sætte sådan et projekt i gang. Det samme med en Karmann Ghia med 1900-motor, en Opel GT med Einspritzung og så videre og så videre.
Og så synes jeg en ofte overset præmis for vores hobby (i hvert fald den del af den, der har med over 35 år gamle biler at gøre) er at bilerne faktisk fremstår originalt. Eks. selve registreringsafgiften, hvis man importerer en vogn:
“Veteranbiler betaler afgift efter særlige lempelige regler, såfremt bilen fremtræder som ved første registrering, dvs. i original stand.”
Sagde en skatteminister engang i 2012 i et brev til Classicv Investment Cars. Jeg går ud fra, at det samme gælder for vægtafgiften. Det hele bunder vel i, at originale biler nu engang har en berettigelse som levende illustrationer af, hvordan verden så ud i gamle dage. Samme berettigelse er det jo de færreste ombygninger, der har. Hvis det er nøjagtige eftergørelsen af en given Le Mans-deltager, jo. Eller af en uddød variant, ja. Eller sågar en tidspypisk hotrodders uigenkendelige Ford ’32.
Men en voldsænket Boble med sporviddeforsnævring og ubrugelig bagvognsgeometri? En Jaguar Mk2 med en moderne V8 og servostyring? En 911T i 964-look? Gæt selv mit standpunkt.
Selvfølgelig er det ikke sort og hvidt det hele, og jeg HAR da overvejet, om jeg måske skulle få seler i min 445. Også selvom den er tudselangsom! Og jeg har OGSÅ overvejet, om jeg kan leve med dens langsomhed. Men kan jeg ikke det, så burde jeg måske hellere købe en Duett i stedet for at lave om på min 445. Det er muligt, at jeg kommer til at æde disse ord igen.Men nu fik jeg dem da sagt.
.
11. januar 2013 kl. 23:04 #51996
Jens Langdahl
731 IndlægPer, din Giulia har jeg godt nok kigget længselsfuldt på mange gange, inden jeg købte min Junior. Tror det var på AlfaBB jeg så den første gang, de ku’ også lide den derovre, hvad ;-)
Det er i øvrigt en sjov diskussion, det med original vs. modificeret. Jeg har lige gennemset adskillige årgange af danske tidsskrifter fra 1950’erne, og der er flere tilfælde af ombyggede køretøjer. Blandt andet havde FDM’s adstadige blad Motor en lang artikel om en Karmann-Ghia, der var udstyret med sportsundervogn og 2 karburatorer på en manifold fra danske TOBU(?) Værk. Det der virkelig fik mig til at kigge, var en annonce fra 1958, hvor et firma i Århus tilbød grej til at optimere ens bilmotor. De var leveringsdygtige i stumper fra Nardi, Abarth og Weber!
Hvis man måtte dengang, så må man vel også i dag?
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.