-
ForfatterIndlæg
-
21. september 2013 kl. 11:23 #56332
Anders Bilidt
648 IndlægSkoent projekt Dan!! :-)
Hvilken farve bliver den saa??
30. september 2013 kl. 17:00 #56493DW
378 Indlæg14 dage er gået, siden bilen blev overleveret til maleren og det går støt fremad…
Planen med at liste forbi mandag og fredag holder (dog med undtagelse af sidste fredag som blev ofret til fordel for Oktoberfest i München) så virker fremskridtet stører og maleren bliver ikke knotten….
Bilen er grovspartlet, derefter følger der en omgang polyesterspartel, slibning, finspartling, slibning osv….
En farveprøve af “Helelfenbein” blev sat af og farven virker en smule mere cremet end først antaget, dette skal lige undersøges nærmere inden der bliver givet et “go”….?
Imellemtiden, bliver der sat lidt tid af til afmaskning af Fuchs´ne så jeg kan få dem grundet og malet, selve afmaskningen er noget omstændig og meget tidskrævende, så det bliver taget lidt i etaper.







1. oktober 2013 kl. 09:22 #56496LarsN
49 IndlægLækkert projekt!, du går godt nok til den, og det bliver lækkert.
1. oktober 2013 kl. 19:58 #56500DW
378 IndlægHej LarsN
Ja, det er lidt af en omgang…
912´eren har jo altid været en “under-dog”, ligesom dens plads i din bevidsthed…?
Men sjovt nok er 912´eren jo skyld i at 911´eren fik den succes som den har fået og ikke døde med en rose i bagenden tilbage i 65-66…
Historien i grove træk:
356´eren der gik som varmt brød i USA, var udrangeret i 61-62 og Porsche vidste at de måtte gøre noget alvorligt ved det. De hev en tysk bildesigner hjem (Von Goertz) fra USA, som havde tegnet den bragende flotte BMW 503, til at forestå den næste model.
Hr. Porsche syntes dog at hans design var lige amerikansk nok og samarbejdet stoppede, Butzi var blevet færdig på den kendte design skole i Ulm og var blevet placeret i udviklingsafdelingen af farmand.
Han fandt Von Goertz design og idéer spændende og arbejdede videre med dem og i grove træk ender det med 901 som bliver præsenteret på Frunkfurt Auto Messen i 1963, i 1965 hedder bilen 911 da Peugeot tvinger Porsche til at ændre modelnavn.
Nå, men interessen omkring 911 var på nuværende tidspunkt euforisk, bilen bød på tysk ingeniør kunst i særklasse og var meget fremsynet i forhold til andre bilmærker på daværende tidspunkt.
Desværre, betød det også en væsentlig højere pris og da Porsche´n var tiltænkt det amerikanske marked, stod med med et stort problem.
911´eren kostede nemlig 3 gange så meget som en sprit ny Ford Mustang Coupé som netop var blevet præsenteret i April 1964 og satte alle salgsrekorder ( den er så vidt, aldrig slået) med 22.000 solgte biler på dag 1!!!!
Porsche vidste at dette kunne blive bilen´s endeligt og man måtte tænke ud af boksen for at får gang i salget.
Man tog i sin enkelthed 911´eren, pillede motor, træ-indlæg, læder og 2 instrumenter ud og lod dette være ekstra udstyr (se bort fra motoren) og stoppede den velkørende Super 1600 CC motor, Alu-trim, vinyl og 3 instrumenter i og bingo, en salgssucces var hjemme.
911´eren var lige pludselig sat af til fordel for 912´eren, motor journalister flokkedes om den og roste dens køreegenskaber til skyerne, faktisk var den bedre på de snoede landeveje, end dens storebror pga vægtfordelingen og forskellen på præstationerne var forbavsende små.
Men mere, vil have mere og således dør salget ud i 68-69 og 911´eren overtager..
Porsche prøver med et come-back i 1976 kun tiltænkt det amerikanske marked, udstyret med en tung og udtryksløs 2.0 liters maskine fra VW bliver den aldrig nogen succes og den føres kun i dette ene år.
Men inden, man smider den over skulderen, så bør man lige mindes 914 som også fandt hån, også denne skriver historie i disse år, den legendariske 914-6 ligger prismæssigt så højt at den stort set er uden for rækkevide for de fleste
Så, mens alle har hypet omkring 911´ere, har mange en 912´er set deres endeligt på en skrotplads, således af de i alt 32.000 eksempler fra 1965-69, vurderes det at 1/3 stadigvæk eksisterer?
Det er hele historien omkring modellen og dens aftryk i denne verden der gør den spændende, hvad der er med til sætte en ekstra fjer i hatten, så er det et faktum at priserne på 912´ere stiger støt og kontinuerligt, priser på dette års Techno Classica lå på den rigtige side af 32.000€ og priserne stiger stadigvæk.
Det mest spøjse er, at siger man 912 vil 9 ud af 10, ligne et stort spørgsmål, siger man 911 nikker alle 10, lægger man alle de tekniske forklaringer på bordet har man så tabt hele møllen igen…..?
Som en sidste rosin i pølseenden, så vandt en 912´er det Europæiske Rally Mesterskab i 1969, så modellen har også racer-aner…:-))
3. oktober 2013 kl. 04:46 #56532
Anders Bilidt
648 Indlæguhadada… ja tak, Hellelfenbein er ganske simpelt en skoen farve til en tidlig swb 912 (eller 911 for den sags skyld…)! :-)
3. oktober 2013 kl. 15:42 #56541DW
378 IndlægTak, Anders…
Jeg har dog lidt problemer med farven, da der tilsyneladende findes mere end én Helelfenbein….
Den ene mere gullig end den anden?… Hvilken er den rigtige?
Nå, uanset hvad, så er der heldigvis lidt tid at løbe på endnu, da der stadigvæk slibes i et væk.
Dog blev døre og klapper påført 1. ud af 3 gange polyesterspartel i dag, planen er vistnok at resten af bilen skulle have samme omgang imorgen.
Så ryger det hele i ovnen og bliver bagt i weekenden…:-))






5. oktober 2013 kl. 03:35 #56560
Anders Bilidt
648 IndlægDan, der ringer en klokke et eller andet sted bagerst i min støvede hukommelse…
Der er netop 2 – hvis ikke det endda er 3 – forskellige varianter af Hellelfenbein. Jo nyere Porschen jo mere ren hvid blev farven. Jeg er ikke super-911-Pro nok til at kunne årstallene for farveskiftene i hovedet, men jeg er nu temmelig overbevist om at du på en 66’er skal have den mest cremede variant af farven.
Det er sjovt nok det samme med Chamonixweiss hos BMW. Den startede også forholdsvist cremet, men blev i ’71 mere ren hvid. Det skaber en del forvirring, og jeg kender sågar til en dansk BMW 2002 Turbo, som under en meget komplet og dyr renovering fejlagtigt blev lakeret den tidlige cremede Chamonix i stedet for den rene hvide som enhver Turbo bør have da de jo kun findes i ’74 og ’75 modelår.
Surt at ende med den gale farvetone!! :-(
5. oktober 2013 kl. 14:05 #56565DW
378 IndlægMed Porsche´n hos maleren og udsigten til 1 måneds tomrum endnu er mit udpræget DAMP-gen i sving…
Den bedre halvdels FIAT 500 får lidt omsorg, knofedt og lidt nye stumper (som koster minus!)
Som om dette ikke var nok til at stille min sult på olie-fingre og benzin tåger, blev mit ny indviet NEM ID benyttet til at bestille nogle historiske nummerplader.
66 912 var sjovt nok ledigt, lidt corny, men en nødvendighed, i mit sind…Ellers står den på småjusteringer af karburatoren på Mustangen, siden ultralydsrensningen og nye pakninger, har den skabt lidt problemer, måske skal man blot lære at følge ordlyden ” if it ain´t broke, don´t fixe it!”…
El
5. oktober 2013 kl. 14:35 #56566Smeden
110 IndlægDet ser rigtig godt ud det der :)
8. oktober 2013 kl. 20:50 #56611DW
378 IndlægHele processen hos maleren er 2 frem og 1 tilbage, karossen har nu fået 2 komp. grunder og 3 gange polyesterspartel…
De næste 5 dage går med ingenting, da det hele skal have lov at “sætte” sig inden næste behandling foretages.
Slibning, efterspartling, slibning, sprøjtespartel, slibe, grundfarve, mellemslibe, 1. gang farve, vandslibe, 2. gang farve, vandslibe og 3 gange klarlak incl. mellemslibning….
Ind imellem skal der lige monteres lygter og div. for at line alt op korrekt….
Jaaaa…… der går lidt tid inden bilen er tilbage i garagen.














8. oktober 2013 kl. 21:27 #56612Oktan
644 Indlæg@Danhansen said:
måske skal man blot lære at følge ordlyden ” if it ain´t broke, don´t fixe it!”…Nej, nej, nej…jeg har altid syntes at det er en kedelig attitude. Man skal forebygge ‘broke’
ved grundigt at gå alting igennem…fixe det der ser ‘træt’ ud… INDEN det går galt
og man står og ser dum ud i vejkanten, mens man fortvivlet prøver at fixe det.
22. oktober 2013 kl. 19:50 #56775DW
378 IndlægOktan, du har ret…
Nå, men anyways… Det hele går lidt trægt, men på den gode måde…
Der er ikke nogen vej uden om, når sådan en bil skal males.
Døre, klapper, hjørner osv. er nu blevet slebet og klar til den fine sprøjtegrunder.
Karossen, er belvet påført et fint lag røbemaling oven på polysterspartlen så maleren kan se hvor der er lunker!



22. oktober 2013 kl. 20:13 #56776Oktan
644 Indlæg“Røbemaling”…jeg forstår godt hvad formålet med det er , men har aldrig hørt det udtryk. Fantastisk !
25. oktober 2013 kl. 16:30 #56820DW
378 IndlægDet hele ser ud som gentagelse på gentagelse, hvilket det i og for sig også er…?
Røbemaling er nu slebet og evt. hulninger m.m. er pletspartlet.
Så gælder det en byge med polyester filler mere osv. osv.
Ting tager tid, gode tager endnu længere…..




31. oktober 2013 kl. 19:55 #56899DW
378 IndlægSå nærmer vi os det maleren kalder “den sjove del”
De fleste af de løse dele har fået den første omgang fine sprøjtespartel og er klar til endnu en omgang slibning….
Under besøget var karrossen kørt i “kuvøsen” grundet og fik et lag fin sprøjtespartel.
Nu venter endnu en lille uge inden de næste behandlinger bliver lagt.







Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.