Sommerens biloplevelser har gjort mig meget klogere på mine bilpræferencer, og min selvopfattelse som altfavnende bilentusiast har lidt et knæk: Jeg kan ikke lide alle biler – på både Beaulieu og Louwman brugte jeg meget kort tid på de ældste. Jeg er en ignorant!
De kan altså sagtens blive for gamle, biler: Jeg har længe vidst, at min interesse tilbage i tid normalt stopper omkring trediverne, men der har da også været undtagelser. At jeg var så stor en ignorant som tilfældet er, kom alligevel bag på mig, og opdagelsen kom på museerne. Både Beaulieu National Motor Museum og Louwman Museum var nemlig meget stærke på den tidlige motorhistorie, og begge havde en masse utvivlsomt fine biler fra århundredeskiftet – alle billeder er fra de to steder. Men begge steder gik jeg hastigt forbi disse.
Som der står: Meget gammel. Men jeg falder tit for bilers linier, og kan man overhovedet tale om linier i dens design?
Jeg VED, at de biler var vigtige for resten af bilhistorien. Men en bil skal bare ikke ligne en hestevogn, basta. Eller en barnevogn, to sammenboltede væltepetere, et badekar eller noget af det andet jeg så indenfor det tidligste bildesign, for den sags skyld. I al min snæversynethed kunne jeg derfor ikke se ud over, at de ikke var lave, skarpe, dynamiske og sexede som jeg foretrækker det – men alt muligt andet.
Denne kunne dog køre, og gjorde det flittigt. Men stadigvæk synes jeg ikke den har linier nok.
Her bagefter har jeg det helt dårligt over det, men må erkende, at de ældste biler bare ikke sagde mig noget. Men racerbiler da? Ja, der blev selvfølgelig kørt bilvæddeløb helt fra de første biler, og begge museer havde en del af den slags også, men alligevel: Min interesse starter altså først, når de også begynder at ligne racerbiler.
Nu er det da en bil, men stadig meget opret og høj og ikke noget jeg kunne forestille mig til mig selv...
Når det er sagt, så er det stadig kun en slags hypotetisk interesse: En Riley Brooklands, Aston Martin Ulster eller en Alfa 1750 måtte gerne finde vej til min garage, men de har det med at være ret dyre. Og så er de stadig ikke rigtigt så anvendelige som en nyere klassiker, hvilket jeg bilder mig ind også betyder noget. Men lad mig lige høre: Hvad synes I? Er der en aldersgrænse?
...men her begynder det at ligne noget: Lang hjelm og skrå forrude og jeg ville ikke længere sige nej tak.
Jeg tror dette har noget med alder at gøre, både bilens alder, men også vor egen.
Jeg synes al mekanik er fascinerende, om det er en gammel 1902 Renault eller en “moderne” MGB !! Og jeg er rimelig sikker på at de unge i dag, kan falde i svimer over en , for os ligegyldig koreanerbil.
Mit eget focus er ved at skifte, og det er bl.a. også derfor at min garages biler, for det meste er til salg.
Jeg kikker alvorligt efter en Amilcar, Alvis, Wolseley, MG, Riley, Salmson, Singer eller Delage.
Jeg ved godt at det er en lang liste, men det er alle spændene biler fra en spændende periode i bilhistorien.
Det er der helt sikkert noget om, hvilket Corvette C4’eren fra i går også illustrerede for mig. Den fylder bare mere i min bevidsthed end den sum af egenskaber som sådan berettiger den til – og en stor del af forklaringen er, at jeg husker den.
Jeg elsker skam også mekanik, lige fra cigarklippere til proptrækkere. Men i bilmæssig sammenhæng skal det også kunne bruges til noget, og i praksis er der derfor meget, meget få førkrigsbiler i min drømmegarage. Riley Brooklands har været der længe – siden jeg så en hos Ole Sommer for år tilbage. En Bugatti Grand Prix-bil også, men så er vi jo prismæssigt på et niveau, hvor der er mange andre perler at vælge imellem.
Jeg har det ligesom dig, Claus. Jeg kan lide bilerne fra de de begyndte at tænke over designet og de faktisk kunne præstere noget. Min interesse starter nok omkring 1950’erne. Dog er der enkelte endnu ældre, der er OK, f.eks Horch osv.
Jeg har det lidt andeledes – førkrigsbiler er jo mandebiler ;-)
En Bugatti T35C eller endnu bedre T51 er for altid i min drømmegarage – Ja stort set alle Bugatti’er kunne komme på tale!
Mere jordnære MG K3 Magnette kunne jeg også godt bruge… En BMW 328, Delage, Delahaye eller en Talbot ligså…
Og så skal man da eje en Traction Avant mindst en gang i sit liv !
En hver drømmegarage bør da indeholde en førkrigsbil !!!
Fra slut 50`erne og frem, med enkelte eksotiske undtagelser.
Hvis ikke bilen har en vis udstråling, og teknisk kunnen er de for mig ligegyldige..
Pt. flirter jeg lidt med tanken om hvad kunne det næste bilprojekt blive – altså efter NR. 2 Sprint serie 1 fra 80″ jeg lige kom til at købe her forleden.. Men når den er færdig – og de øvrige – så bliver der en slags “mekanikertomrum” og der kunne følgende komme på tale: Maserati Merak (Evt. Bora/Ghibli/Khamsin), Porsche 911 (til 65″ klassen), Alfa Romeo Giuliette Spider 58″, Lamborghini Uracco, Ferari 308 GT4 – synes snart dens linier er ved at være på højde med 308 GTS/B – desværre også prisen, samt Ferrari 308 GTS, 348, 355, 360 – de sidste er så ikke så anvendelige pga. deres unge alder – samme problem med min Maserati 3200 GT – super fed bil, men afgift, kasko & vægtafgift tager noget af fornøjelsen, og muligheden for flere biler, så indtil videre kun 1 stk. af den type biler..
Af evt. kommende dele biler kunne det være: Porsche 928, 944 & 911, Lotus Esprit, TVR – hvis der kan findes en ældre i LHD, Fiat Dino – og sikkert en del andre biler der kunne være interessante at eje/prøve for en tid.. Vores Alfa Sprint har gjort det fint de første 1.000 km, og hen ad efteråret skal den så også videre – har selv nu købt en komplet original serie 1, og den er mere en keeper for mig end vores “nye” 87″ selvom den er klart nemmere at finde reservedele til pga. Alfa 33 teknikken. Den har nu over sommeren fået en del service, og efter en weekend her i august hvor det så er motorrummets tur til en makeover og nye tandremme, så er den for så vidt klar til en længere langtur. Hvis nogen allerede nu er interesserede, da giv lyd.. Indtil da nyder jeg Boxerlyden fra dens nye udstødning…
“Enhver drømmegarage bør indeholde en førkrigsbil”, Morten? Ja, når vi er oppe i den kaliber du nævner, så er jeg selvfølgelig med – men en Grand Prix-Bugatti koster en del, en hvilken som helst Delage eller Delahaye ligeså, og kald lige MG K3 “jordnær” igen, min gode rigmand. Men ja, det er mandebiler, ingen tvivl om det. Og der ER jo også en i min drømmegarage – Cord 810/812, husker du (http://www.motorretro.com/2010/02/kommentar-min-yndlingsamerikaner.html).
Normalt er jeg dog nogenlunde på linie med Cavis, omend jeg gerne tager starten af halvtredserne med: En tidlig Lancia Aurelia B20 skal i drømmegaragen.
Cavis, “mekanikertomrum”??!? Det kan jeg ærligt talt ikke lige se ske, du. Næ, det kan jeg bare ikke. Så skal du i hvert fald sælge mere end bare Sprint’en. Men først skal jeg altså lige have nogle kilometer under hjulene i den, tak!
Jeg er ved at gå i barndom.
Mine biler er ved at have vægten omkring 1962-65.
Den gamle 1934 Traction 11BL Roadster blev solgt for nogle år siden, og har financieret Sting Ray raceren.
En 1951 11 BL Varebil har financieret en 1962 Lotus 7.
Der står også en sort E type og venter på de sidste småtterier.
Dog står der en1931 Riley 11 Ulster Imp Special og venter på at blive færdig. Jeg har selv bygget den af rigtige Riley dele og karosseriet er håndbanket.
Til at starte med var jeg meget mere veteran, nu er det sport og race.
I motorcykel tiden har jeg altid foretrukket de moderne cykler.
Skulle jeg købe ny MC nu, vil det blive en stor italiensk Twin, måske den Boxer BMW lavede til Endurance, ellers en Triumph Speed Triple.
Nå, jeg er ved at pakke til CHGP 2011.
Ses vi?
Men det er vel også ved at være de ældste af os der sværmer for de helt gamle biler og motorcykler.
Århhh, jeg glemte fuldstændigt at nævne Den Gule. Min 1947 Traction racer står og samler støv.
Den vil nok være sjov på Goodwood, men de engelske biler “is a tad overdeveloped”.
Ebberfeld – tag du den bare til Spa – men nye tandremme først.! Derudover skal den lige have 4 nye rosejoints til karburatorstyringen (kan ikke stille karburatorene færdig før) – så er der vist heller ikke flere gamle sliddele i det motorrum..
Lige nu er der da nok projekter, men hen på foråret skulle de gerne være færdige – og så opstår fortvivlsen over ikke at have noget at skrue i.. Den serie 1 Sprint er ved at få nye papirer, og hvis ikke det lykkedes, så har jeg for alvor ikke noget at skrue i næste vinter.. Meen – mon ikke der kommer råd for det så..
Alt er jo relativt – og en Magnette K3 er da jordnær i sammenligning med en Bugatti twin cam racer… !
Mens en Traction Avant jo kan erhverves for endda rimelige penge…
Jeg tager ind i Fælledparken, kigger ræs og sparker dæk. Lige kommet hjem fra ferie så har ikke Fulviaen klar og vil gerne have banket løbs rusten af et andet sted end i beton barrierne.
Det bliver fedt at se noget race igen og kan forstå på at Fritz får lov at lege med Djet i GTS klassen
Jeg kunne da godt tænke mig et par førkrigsbiler men det er få og jeg er klart mere til 60erne og 70erne – men 80er biler er bare billige idag og det frister jo altid
erik
Det er klart, nye tandremme først: Mine BMW’er havde i øvrigt begge kæder, bygget af noget tysk ubrækkeligt materiale – det var smart. Måske er det i virkeligheden et fint udvalgskriterium: “Hvis den har tandrem er den for ny”?
Oh, Djet i København – det gad jeg godt se!
Og en Traction Avant: Gerne, Morten. Den fandtes jo med sekscylinder også, og det ville jeg nok gå efter, så lyden var ligeså statelig som resten.
Min interesse starter ved 50’erne. Jo selvfølelig findes der biler fra før det der er betagende og smukke. På forunderligvis var der så utrolig mange spændende ting før verdenskrigene. Her tænker jeg på hele Bauhaus eraen, cobra malerne, art deco, funkis, Le Corbusier og Mies Wan Der Rohe lutter smukke ting hvis design aldrig rigtig fandt deres vej over til bildesignet. Om det skyldes produktionsteknik eller mangel på samme skal jeg lave være usagt. Ikke desto mindre foretrækker jeg biler fra 60’erne og 70’erne.
Biler fra Bayern har stadig ingen tandremme – bliver de så aldrig for nye ??
Denne lækre sag: Pontiac Tempest fra 1966 har tandrem. Så nej, man kan vist ikke bruge dén tommefingerregel, Claus. http://www.ritzsite.nl/Pontiac66/Pontiac_Tempest_GTO_Hardtop_Coupe_1966_f3q.jpg
Høhø – den holder åbenbart ikke, den regel: Jo, BMW’er bliver for nye. Men den virker på Pontiac’en, Claes! Selv med kæde er det vist ikke noget for mig.
Også jeg, er tydeligt Ignorant !
Skal jeg helt tilbage i tiden, så er jeg, siden 2005…, faldet pladask for Jaguar SS 1’eren.
Gangsterstil med Britisk klasse og kvalitet; og luksus !
Og næsten samtlige Alfa-race, frem til 8C’eren.
Dernæst træder jeg lidt vande, frem til perioden 1950 – 1969 (plus-minus). I den periode myldrer det frem, med alskens kreationer.
NSU RO80’erne kan man da kun være hovedkulds forelsket i. Smukt design og en fantastisk, men særdeles krævende teknik !
Og nu kommer springet:
Havde jeg økonomien til det ekstra køretøj. Hende, man kun har til det sjove, uforpligtende, nydende køreri. Til lidt skruen og pillen, hér og dér. Blandingen af “Det må godt ha’ stil og være smagfuldt/Den største Brian-udstødning, der kan opdrives”.
Jeg ville helt klart gå efter en Alfa GTV’er fra slut-halvfemserne, med en V6’er (minus turbo…).
Selvom en Alfa Romeo 2000 GTV Bertone er det smukkeste væsen på hjul, på planetens overflade, så ville jeg aldrig kunne leve med, at skulle forsvare, at ha’ “THansen’et” den, ved hvert eneste træf… :-)
Det accepteres mere, ved “en bil, som blot er brugt”, som jeg så er i forhold med, de næste 30 år !
Men, må man ha’ det så klassisk sjovt, med en bil, som kun lige er teenager ???
Nåå, jeg ved godt Pontiac’en sikkert ikke er noget for dig, Claus. Jeg ville blot vise, at en tandrem ikke kun sidder på “nye” biler.
Med hensyn til tandremmen og hvad der er “nyere” biler: Min grænse har da helt klart flyttet sig, for da jeg købte min første bil kiggede jeg slet ikke efter noget fra efter 1970. Det gør jeg nu: Af mine seneste mange biler har kun dele-Fiat’en været ældre end 1970. I øvrigt mener jeg at netop Fiat var først med tandremme – i 1966, på den fine Lampredi-motor?
Ib Erik, det kan godt være dit valg af at en modificere en moderne GTV frem for en halvfjerdser-GTV ville fritage dig for andres brok om, at du har ødelagt en original bil. Til gengæld skal du formentligt høre en del på, at den ikke er en “rigtig” klassiker. Jeg var selv fuldstændigt vild med modellen, da jeg så den på den flotte Alfa-udstilling på Kunstindustrimuseet i halvfemserne. Meeen synes faktisk ikke den er ældet så yndefuldt. Til gengæld er det en pragtfuld motor, det er hævet over enhver tvivl. Og med den alene kan man da have en del fornøjelse.
Selvfølgelig skal man have en førkrigsbil i sin drømmegarage! En Lancia Astura? Isotta Fraschini 8A? En lille rap Fiat Balilla Walter Junior? Eller naturligvis – og det er toppen af min liste – en Alfa Romeo 6C 2500. Med den er det næsten ligegyldigt hvem, der har lavet karosseriet, men der er naturligvis også favoritter. Pinin Farinas – fine, Tourings – endnu finere, en Frecchia D’oro – fantastisk og så er der de mere usædvanlige af dem – Corrado Lo Presto’s Castagna er smukkere end næsten alle, sammen med 6C 2500 Berlinetta Pinin Farina #915365. Jatak, siger jeg bare……
Nåjo – forresten ville enhver Voisin være kvalificeret til garagen. Det var Le Corbusier’s yndlingsbil og hvis de var gode nok til ham er de gode nok til mig….
Cavis: mekanikertomrum – så er der et projekt her: http://www.carandclassic.co.uk/car/C235813
Jeg kan sådan set godt følge dig, Claus. Hammelvognen eller Carl Benz’ jævnaldrende tricykel tænder mig heller ikke, men sådan en mellemkrigs-Fiat eller Jaguar kunne da være en fantastisk mellemstation på ens bilmæssige dannelsesrejse. Sidst jeg var til Fredericia-messen blev jeg helt blød i knæene over en Fiat 503 (vistnok) fra begyndelsen af 20’erne. Prisen var så vidt jeg husker i omegnen af 120.000, men bare tanken om at trille ud i det danske forår med stråhat og lorgnet er da forjættende…
@Kroehl: En Voisin ville ganske rigtigt være et glimrende valg – og så er vi endda slet ikke kommet ind på Horch eller Maybach….
Hmm… er problement ikke med førkrigsbiler, at de rigtigt interessante er meget dyre? Det synes jeg egentligt at budene ovenfor tegner et billede af. I sidste ende er det vel fordi det netop er de dyre man ser i de “klassisk-bil-blade” vi læser. Ellers hælder de fleste vel til de årgange hvor de var barn og de biler de husker som værende interessante dengang, om det så var fra bil-kortene, plakaterne, fordi far drømte om den eller fordi morfar havde en?
Og tandrem? En BMW e30 med m20 motor har tandrem – en bil som i fremtiden vil blive en klassiker, på godt og på ondt. Og de første er snart 30 år gamle! Men Claus, var det ikke Glas, der med 1300 motoren var de første med tandrem?
Og Fritz, jo, vi ses i København!
Mvh,
SteenMP
Jaguar SS1 og Gangster stil øhh?
Glas var de første med tandrem.
Jeg dukker op i Fælledparken søndag.
#25 Dennis.
Jaaah, den var nok lidt farlig, at lægge ud :-)
Men, når man står og kigger på den, så har den bare ét eller andet…
Og det virker lidt, som om selve taget er sænket en anelse.
Klart, den har høje, lodrette ruder i forhold til i dag, men sammenlignet med datiden, så virker den lidt mere “ond”.
En 30’er James Bond i nålestribet, ville helt sikkert ha’ den i sit køre-arsenal :-)
Synes egentlig, at disse betagende mellemkrigs-køremaskiner, kræver en vis stil af sine ejere.
Man sidder bare ikke med en åben pose osterejer i skødet og et krus kaffe i passagerfordrummet, i sådan én :-)
Jo, Steen. Det er netop problemet, det med prisen. En Austin Seven er bare ikke nok til mig. Men maske en special på basis af den?
Eller, Ib Erik: En Jaguar 1,5 saloon? Det er i hvert fald en elegant bil.
#28 Claus.
En Jaguar 1,5 saloon er da elegant, men prøv at sammenligne skærmene og taglinjen:
Buen i taget og siderudernes overkant, gør bilen lidt tungere i sit udtryk…
Kan der være noget om, at bilerne fra den periode, i virkeligheden mest skal betragtes og forstås som kunstværker, hvor efterkrigskøretøjerne i højere grad blev køremaskiner ?
Nogle formåede så, at forene køreglæde, teknisk raffinement og design.
Personligt synes jeg jo, at filmen knækkede i 70’erne, selvom jeg voksede op med 100’vis af bilspilkort og begravede mig grådigt i tekniske brochurer m.m. i samme periode.
Og selvom jeg bliver våd i øjnene og mit hjerte fyldes med glæde, når jeg ser de smukke karosserier fra 60’erne…, så holder jeg fast i mit lidt apparte GTV valg :-)
Og dette bliver jo en vidunderlig weekend !
Ohja, mange af jer skal jo hygge i København i weekenden: Hav det rart og held og lykke til alle deltagerne.
Jeg kan faktisk godt lide førkrigsbiler. Har tit drømt om en Austin Seven Ulster special. Det er faktisk de skøre specials og sportsvogne der siger mig mest. Almindelige tourers og sådan siger mig ikke så meget.
Kunne rigtig godt tænke mig en gammel Special på basis af en Riley 15/6 eller måske en Wolseley Hornet. En MG Q-type special kunne også bruges.
MG K3 Magnette er permanent beboer i min drømmegarage.
Må dog indrømme at jeg gik meget hurtigt forbi de aller tidligste biler da jeg for nyligt besøgte Schlumpf samlingen i Mulhouse. Fra århundrede skiftet og op til omkring 1930’erne siger mig ikke forfærdeligt meget.
Dennis, de specials du nævner er jeg også helt med på. Men det er jo ofte mere eller mindre rene racerbiler, og jeg tænkr lidt mere i gadebiler her. Og holder nu også fast i, at en Jaguar 1,5 er en dejlig bil, som godt kunne være en mulighed på gaden. Det er ikke gangsterstil, men rigtig god stil. Se et dejligt billede her: http://myfolderz.com/Automobile/Foreign/1946%20jaguar%201,5%20litre%20saloon%20=vernerj=.jpg
Ja må medgive dig at det er rene racerbiler. Men det er nok mest den type biler jeg alligevel falder for.
For at jeg skal falde for en førkrigsbil skal det helst være en sportsvogn, og helt et alkohol drikkende monster. Nogle af de gamle Riley 6’ere kan lave over 200 hestekræfter med en god sjat brandevin i tanken.
Det er biler for mænd med hår på brystet. (Det er dog ikke noget jeg kan prale af og have så meget af ;-) )