Jeg har russiske gæster på besøg, og de forstår ikke min fascination af Niva: Er det mig, der er galt afmarcheret?
Egentlig synes jeg de burde være stolte af den russiske (dengang: Sovjetunionen) firehjulstrækker, der første gang blev præsenteret i Vesteeuropa på Paris Auto Salon i 1978. Den var Ladas første egenudviklede bil efter de (senere) så berømte licensproducerede 2101 – den klassiske Lada limousine (fra 1970), der var baseret på Fiat 124 (fra 1966), og begge har vi skam før på ViaRETRO forsvaret som fuldgyldige klassiske biler.
Her må reklamebudgettet være brugt op – en Niva ville helt klart have passet bedre i sceneriet.
Det synes jeg bestemt også en Niva (med det interne modelnavn VAZ-2121 og det russiske navn Лада Нива) er, omend jeg må indrømme, at det ER lidt sært, en Niva også kan være næsten ny bil, da den ifølge ondsindede rygter stadig er i produktion. Niva var i hvert fald en meget mere ambitiøs satsning fra Ladas side dengang – altså mere ambitiøs end at licensproducere en Fiat.
Der var også en del politisk arbejde involveret i sovjetisk bildesign, og faktisk troede de øverste kræfter ikke rigtigt på konceptet.
Udviklingen af Niva begyndte i de tidlige halvfjerdsere, og udviklingsholdets (jeg er sikker på, at det var et hold og ikke et individ, for det var jo en sovjetkommunistisk bil) oprindelige opgave er blevet beskrevet som “at sætte en Renault 5 på et Land Rover-chassis”. I sidste ende skulle det ende med en “civiliseret firehjulstrækker”, og måske derfor blev de første prototyper fra 1972 nedstemt (jeg fornemmer at det måske var af en komité?) – hvorefter der blev tilføjet a) døre og b) tag. Prototypen på billederne herunder er fra cirka 1973, klart til at blive sendt til Kreml for den endelige godkendelse.
Derefter gik det så også ganske godt, og teknisk har en Niva intet at skamme sig over: Niva var en af de første firehjulstrækkere med selvbærende karosseri, med uafhængigt hjulophæng (foran) og skruefjedre – og så synes jeg faktisk at designopgaven er løst ganske godt. Det med en Renault 5 på et Land Rover-chassis kunne være gået grueligt galt, men det er det ikke, og i mine øjne er en Niva en velproportioneret bil, charmerende og ja, næsten køn bil i sin oprindelige form. Som i parentes bemærket ikke afviger ret meget fra dens seneste form.
Der blev videreudviklet på Niva i dens levetid, men både grundformen og -teknikken forblev uforandret. Selvom motoren er blevet lidt større og lyddæmpningen lidt bedre undervejs, så er det stadig en ganske traditionelt opbygget rækkefirer med aner fra Fiat. Det hele er bygget for dels at kunne komme frem i den sibiriske udørk – dels at kunne blive ved med at komme frem. Så det er simpelt, solidt og grovmekanisk, og det virkede. Dengang og nu.
Megen frihed for pengene. Og det fik man, hvorfor Niva også solgte godt i Vesteuropa.
I hvert fald i terræn. Det er selvfølgelig ikke fraveget min opmærksomhed, at Lada Niva altid får kritik for sine evner på motorvej. Det har sikkert noget at gøre med, at der ikke var meget motorvej i Sibirien i 1977, hvorfor det først blev et problem, da den kom til Europa.
Hvor den i øvrigt solgte så pænt, at russerne på hjemmemarkedet pænt måtte vente indtil eksportmarkedet var blevet tilfredsstillet – dén havde de gæve russere nok ikke set komme. Niva var i hele træskolængder ligeså terrængående som en Land Rover, men væsentligt billigere i indkøb og i drift. Men den var så også mindre – og reelt var der faktisk ingen direkte konkurrenter til den.
At det i 2013 kom så vidt som til Niva nummer to millioner var der nok ingen i Kreml der havde regnet med i 1973.
Indtil videre har Niva altså overlevet den klassiske Land Rover, og det er da immervæk noget – og så forlyder det i øvrigt vedvarende, at der snart kommer en helt ny Niva. Men fortvivl ikke – for det forlyder også, at den klassiske Niva vil fortsætte i produktion parallelt med den nye!
Udover dens tekniske og praktiske kvaliteter blev Niva Ladas økonomisk set største eksportsucces, og det er da også noget at være stolt over, hvis man er russer i dag.
Men det er mine gæster ikke, og det forstår jeg ikke: Er det dem, der ved noget om Lada Niva, som jeg har overset?
For russere er det bare en almindelig ting de er vokset op med, og derfor ikke noget særligt eksotisk eller spændende. Sådan har de fleste danskere det nok også med broer, vindmøller eller Nilfisk tøndemodel.
Heromkring kører Niva mest som storbymediehipsterbil, hvilket er dejligt, da de oser en del mindre end Mercedes W123 og Land Rover :-)
Men ting lavet til russiske forhold er solide og simple som en gammel Volvo, så det er jo godt. Går selv og bygger URAL motorcykel for tiden i garagen, og der er en hammer i mellemstørrelse et af de oftest anvendte stykker værktøj..
Jeg tror at Jakob356 har helt ret, da franskmændene i 1993 ikke længere var tvunget til at køre med gult lys, må man nok sige at de gik igang med at få raget de gule hætter af pærene, synd og skam for os der synes at det er helt fantastisk.
Jeg er i øvrigt også Niva fan:-)
Selvom jeg bestemt ikke bryder mig om 4-hjulstrækkere i almindelighed, men det er en virkelig underdog
Er det John Holmes, der står oppe ved tavlen på billede 3 ?? … – ligner ihvertfald ;-)
Russere har det vel bare med Niva, som “bagerens børn har det med kager”… Lada Niva er uomtvisteligt FED – Den mangler i forhold til nutiden et løft i forhold til sikkerhed og mere økonomiske motorer – forhåbentlig kommer det i en efterfølger, som helst ikke skal ændres for meget designmæssigt…..
Som fleregangsejer af Niva…
(og ivrig omtaler af det :-D )
Den gror under huden på en (mig), hvis man har en bid 4×4 kærlighed i sjælen.
Ja, den har mange finurligheder og den er marginalt mere komfortabel end en tidlig Land Rover, men stadig ikke noget langtursvidunder.
Særlige langturshjul er absolut en fordel :-D
I min første, var al plast i interiøret af en kvalitet, der konstant udvidede sig (?), som om det nærmest var tyktflydende…
Men den klarer alt i hverdagen og den er sjovere at parkere foran kasinoet, end en metervare Mercedes :-D !!!
Jeg savner den hver dag og især når jeg en sjælden gang imellem ser en i trafikken.
Og så har den et design, som er en særegen blanding af “Nuttet & Gadedreng” som bare passer godt til dens virkeligt gode terrænegenskaber.
Russere synes jo kun godt om blingfyldte råforkromede Bentley’er og den slags, så deres holdning til arbejdshesten Niva, som de retteligt burde være stolte af, tager jeg ganske roligt.
Har de nogle i overskud, må de godt aflevere et par til mig !
De måtte egentlig godt ha’ beholdt de runde baglygter fra prototypen !
Claus, er du nu heeelt sikker på, at russerne selv udviklede Niva fra bunden? Mange detaljer i det ydre design er umiskendeligt Fiat som f.eks. rundingerne i hjørnerne af ruderne og udseendet af pyntelisterne omkring ruderne. I en sådan grad, at min søn i 4-års-alderen (han er nu 33) spontant sagde “Se far, der er en Fiat” første gang han spottede en Niva (jo, han er miljøskadet i svær grad).
Jeg er generelt skeptisk over for russernes evner mht. at udvikle biler – alt hvad de har frembragt på området er jo enten licensbyggede eller kopier, lige fra den første GAZ (Ford A licens) over 2. verdenskrigs lastbiler (Dodge-licens, en bekendt har en sådan russisk lastbil, og her passer Dodge-reservedele 100%) og til Lada (Fiat). Volga, Chaika og ZIS/ZIL er jo særdeles stærkt “inspireret” (for nu at sige det mildt) af vestlige bilkonstruktioner og særdeles traditionelle i opbygningen.
Altså ikke megen selvstændig tænkning.
Lada Niva?
Ja, så er det bare “Love in Sibiria”.
OK 1985-ørehænger, men generelt en meget, meget mærkelig musikvideo.
https://www.youtube.com/watch?v=2CWRDZGehWI
@svend-carstensen , nej, jeg er ikke HELT sikker. Det er jo ikke fordi Sovjetunionen i halvfjerdserne var kendetegnet ved den helt store åbenhed, så det kan da sagtens være, at der er smuttet et par detaljer ind under tæppet.
Motoren var i begyndelsen i hvert fald ikke deres egen, men den gamle Fiat/Lada-maskine. Bagakslen er også baseret på Fiat. Og derudover kan der sagtens være en masse ting, der er “baseret på” eller “inspireret af” Fiat. Men som ikke ER Fiat.
Det allervigtigste i denne sammenhæng er måske konceptet, og dét skulle i hvert fald være deres eget.
Mht til fornemmelsen af Fiat i en Niva, så er hele firmaet VAZ ( som byggede Lada) jo netop opbygget med hjælp fra Fiat. Så det ville næsten være mærkeligt om ikke der få år efter opstarten ikke stadigt var forbindelser mellem VAZ og Fiats ingenører og designere. Datidens sovjet-italienske samarbejde kom jo også mangt en Alfa ejer til “glæde”.
Uden at have dokumentationen for det, har jeg aldrig selv tvivlet på, at Fiat 127 har haft en stærk indflydelse på det endelige design.
Men ser man på prototypeforslagene, så kunne jeg også skæve lidt mod Citroén og Jeep.
Der er i hverttilfælde ingen tvivl om, at megen inspiration er hentet fra vesten og så krydret op med hjemmemarkedets særlige behov.
Det sidste gav jo heldigvis en ordentlig undervogn og ikke en kopi af noget Amerikansk, som jeg tror ville have været negativt i forhold til den individuelle affjedring med skruefjedre på så kort en akselafstand.
Porsche var også lidt inde over…
Begrundelsen for de særegne aluminiums bremsetromler har jeg aldrig kunnet finde ?
@sorensen John Holmes?? Aldrig hørt om ham…fløjt fløjte fløjt….
Lada Niva er så enkel og velproportioneret at den, i mine øjne, er tidløs.
Altså den orangebrune med stafferingerne, dén siger jeg gerne jatak til.
Der er ofte henvisninger til musik her på Viaretro, og selv om Lada Niva på ingen måde burde knytte an til den store rockscene, ja, så er der i hvert fald en enkelt lille histore, hvor en Niva blev hovedperson i de store, internationale musikblade.
Robert Smith, sanger og guitarist i The Cure, forulykkede i 1987 med hele bandet i bilen. Bilen rullede rundt flere gange, men mirakuløst skete der ingen menneskelig skade.
Og, ja, bilen var en Niva! Billedet af den medtagede Niva blev flittigt bragt i musikmagasinerne, hvor man også kunne læse, at Smith var sikker på, at det var Nivaens robusthed, der havde reddet dem. Han gjorde også klart, at han var knust over at have mistet sin elskede 6 år gamle Niva – som i øvrigt var hans eneste bil.
Han har sidenhen omtalt Nivaen, som den bedste bil han nogeninde har ejet, og med nærmest ømhed talt om de fine kyrilliske bogstaver på instrumentbrættet og bilens øvrige charmerende særheder.
Efter den ødelagte Niva fra ulykken købte Smith en ny bil – en brugt Lada Niva! Som dog blev stjålet kort efter.
Så der findes andre en dig, Ebberfeld, der skatter Nivaen…..
Den med Robert Smith skal jeg huske at fortælle de russiske gæster, @skaanning – selv havde jeg aldrig hørt historien.
“Love in Siberia”-videoen: Hmm. Den er langt fra så enkel som en Niva. Jeg skal vist ryge mere hash for at forstå den. Men fine kørescener, der intet gør for at dæmpe min fascination af Nivaen.
Miljøskadet… JA.
Lada Niva er på min liste over biler der skal ejes på et tidspunkt. Gerne snart :-)
Hvis man overvejer at importere en eller blot købe en, bør man kigge efter en der er fra før 1997, da grøn-ejerafgift som bekendt indtræder 1. juli 1997, og dermed udgør dobbelt så meget som ved vægtafgift, da brændstof økonomien på papiret er ca 8 km/L. Forskellen er hhv. 4.600 kr i vægtafgift årligt, kontra; 8.800 kr “grøn”(bilens farve)-ejerafgift årligt.
Import afgift er ikke noget der heller vil belaste budgettet, hvis man går i de tanker.
Nej Claus – dine russiske gæster har helt ret, og du har misforstået noget. Men skulle jeg nogensinde få en Lada (guderne – dem alle sammen – forbyde det), så skulle det da være sådan en. Det sker bare ikke!!!
Heldigvis er smag og behag jo forskelligt, men jeg er sikker på at russerne klasker sig på lårene af grin over, at nogle vesterlændinge finder et af deres KGB-før-muren-faldt køretøjer bevaringsværdigt. Og alligevel vil det ikke undre mig, om den en dag bliver til en form for klassiker………
Glæden ved det Russisk/Italienske samarbejde som Westmus nævner – ikke mindst den del der omhandlede levering af stål – har sørget for at alle Alfa Romeo modeller efter 105-serien er stort set udryddede.
Jeg må indrømme, at jeg synes meget godt om Laban – “Love in Siberia” – men ikke så godt om LADA, var der ikke også noget om at kvaliteten på især NIVA’en var meget ringe da de var nye??
Men i dag er det jo en sjov og anderledes bil, men den kan ikke slå en Land Rover serie I :-)
Ja, måske er stål-sammenfaldet (hø hø) årsagen til min glæde og kærlighed til Niva og Alfa :-D.
Men kærligheden trives fint side om side, da det er to absolut forskellige verdener.
Detb er udelukkende det eksorbitante benzinforbrug, som får mig til at fravælge den i dag, da midsundelsesafgifterne er psykotisk høje, som vist ovenfor.
Anskaffer man sig en Niva, anbefaler jeg rustbeskyttelse i rigelige mængder, da dét er deres akilleshæl.
@wentzel jeg har kørt mangt en Laro (serie underordnet), Pajero, GD og især Landcruisers nedenom og hjem i mange forskellige typer terræn.
Men det har oftest været fordi chauførerne er overmodige og uerfarne.
Range Roverne var sjovest at køre mod :-)
En større nævefuld heste ekstra i stalden hos Niva’en ville være dejligt !
Udmærket pointe, @claus-carstensen . I min verden skulle en Niva (læs = “Min Niva”) være over 35 år gammel, og dermed koste 1.000 kroner om året i vægtafgift. Men gamle Nivaer er der sjovt nok ikke så mange af, hverken herhjemme eller i vores nabolande. Det var faktisk sådan det startede: Jeg spurgte russerne, om man ikke kunne finde en fin gammel Niva i dens hjemland. Og de sagde “Hvorfor?”. Vi talte lidt forbi hinanden, fornemmede jeg.
Men @jakob356 har ret i at de for det første ikke synes det er noget særligt, for det andet er de simpelthen blevet brugt op. Niva var og er en brugsbil, og hvem ville også renovere en Niva, når man bare kunne købe en ny?
I dag mener jeg dog helt klart vi er kommet så vidt, at en gammel Niva ER en klassiker – ligesom en Land Rover Serie 1. En 2013-Niva er derimod ikke en klassiker. Ligesom en 2013-Defender heller ikke er.
https://www.youtube.com/watch?v=Hrm-rPSCIBw
Kan kun være enig i at der er noget klassisk og tidsløst over en Niva….
og det ser ud til at den får lov til at leve videre….
Stadig en klassiker i fremtiden…..?
Jeg husker en biludstilling i Bella Center, hvor Lada-importøren anbefalede, at man skiftede motoren ud med en fra Fiat. Samt at lade en autoelektriker opgradere elsystemet.
Jeg synes, at det er en fin mini-Land Rover og rent designmæssigt lige så markant nuttet/brutal.
I profil ser jeg en Panda og ikke en Renault 5.
Hvorfor skulle importøren dog anbefale det ?
Ingen af delene fejler noget, eller er 1/4-del så skrøbelige som det ses på majoriteten af Italienere.
Plastkvaliteten derimod, trængte til forbedring da den, når den var bedst, mindede om Citroën-plastik, når dét var værst !
Derfor synes jeg ret godt om prototypens idé om “lastvognsbaglygter”, da man så ikke (nødvendigvis) skal finde originale sprøde baglygter…
Og så glemte jeg, at jeg udskiftede forsæderne til Corolla-sæder og hævede dem noget højere end standard.
Det gjorde en verden til forskel i komfort ved almindelig kørsel og ikke mindst fastholdelse ved terrænkørsel.
Rust var det absolut største problem.
I dag er problemet den ovenfor nævnte helt latterlige midsundelses-Du Skal Straffes-Bare-For-Ejerskabet-Om-Den-Så-Altid-Står-Stille-I-Din-Garage”-afgift og det ret høje brændstofforbrug, der kan gøre mangt en 6+ cylindret motor midsundelig.
Jeg ved ikke om de nye Amerikanermotorer er meget bedre og hvilke embedsmandstrakasserier man roder sig ud i, hvis man ombytter fra en gammel til en ny motor og ønsker den laveste (stadig ufornuftige) afgift ?
Ham her er glad for sin Niva.
Halløj. Gad vide om nogen stadig svarer på denne tråd/artikel?
Er der nogen der har en nogenlunde idé om hvad den samlede pris inkl. afgifter mm. vil være på en Lada (Niva) Bronco importeret fra Tyskland (17.000 euro i indkøb)?
MVH Steen
@steen-broelling , jada! Men dit spørgsmål er umuligt at svare på uden flere oplysninger om bilen, for afgiften kommer blandt andet an på årgangen. Og det kan være mange ting på en Niva :-)